Tekster om det hæslige søges [snst. 10.11.15]

“Det heslige har sin tiltrekningskraft”. Skal den modstås?

Share

BØYGEN

Screen Shot 2015-10-30 at 01.27.59

Jeg modtog dette link som emailkommentar, og har følgende at sige:

tak.

Det hæslige i sig selv er vel prisen for det smukke – møntens anden side, hvor alt og alle er, som ikke har plads på Førstepladsen. Det hæslige peger således på, at Naturen uddeler medaljer til de bedst egnede og at den er så nådesløs, at ‘Livsmedaljen’ i biologiske termer er underordnet førstepræmien = Naturen producerer bare mere liv og det smukke vil altid på dét grundlag være dét, der HAR KLARET sig bedst.

 

At kritisere smukt og grimt er at påpege og understrege konkurrencemodellen: Skønhedsidealerne, der er styrede af kollektivets ubevidste ‘Civilisations-Verfremdung’ afvises til fordel for den intellektuelle civilisationskritik, som nådesløst og viljesløst perpetuerer det biologiske imperativ ud i extremis og sorterer mennesker fra – snarere end at forsøge at få alle med i en verden, der faktisk HAR ressourcerne til at få alle med.

 

Jeg husker den danske udgave af Georges Batailles’ ‘Historien om øjet’, der var illustreret med dårlige amatørfotos af sex og nøgenhed, skrattet lidt i og fotokopieret for at frembringe yderligere ‘grimhed’. Nemt, men af samtiden accepteret som kunstnerisk ‘meddigtning’.

 

Men det ér vel reelt i fornægtelsen af ‘den anden side’, at grimheden egentlig træder frem: Perversionen, som Batailles taler om. Som i min erfaring svarer til Sort Magi – fokus på det mørke, de basale drifter og fornægtelse af intellektets formynderiske tale.

 

Litteraturen påpeger dyrkelsen og overgangen til den Mørke Side igen og igen. Og det skal den også. Påpege. Men begynder masselitteraturen at dyrke den Mørke Side i væsentlig grad, som måske tilfældet er med krimilitteraturens virkemidler, vænner vi os løbende til ’samtidsnødige’ beskrivelser af ‘naturlige’ Mørke handlinger. Hævn og selvtægt og civilisationsfornægelse udvider det menneskeligt acceptable handlingsspektrum, og selvforståelsen bliver ikke af sig selv større – der bliver blot bedre plads til Mørke handlinger uden at vi griber ind.

 

Nogen kalder det ‘modernitetens kynisme’, men hvad det ER, er ukritisk tilvænning, som det står enhver frit for IKKE at fodre.

 

Kvalificeret mørke – hævdelsen af drifter og fornægtelse af tanken om global civilisation – kan ikke modsvares af ukvalificeret skønhed. I tidens virkelighed, hvor alt og alle skriger på opmærksomhed, er ingen naturlig balance. Støjen fra sepåmigsepåmisepåmig er så enorm, at der kun er EN vej væk fra det voksende mørke:

 

At foretage samme BEVIDSTE vurdering af grupperbare hændelser i HVERDAGSLIVET, som man ubevidst foretager på indholdet af babybilleder og kattevideoer. Altså: Nuancering i realvirkelighed. Skønheds og grimhedsæstetik vurderet af en CivilisationsVoksen. (Voksende…)

 

Okay. Fuck kompleksiteten: Hvis ikke man påpeger, understreger, skønheden i hverdagen og UDTALER hvorfor noget er smukt, kan man som individ ikke hamle op med værdien af handlinger, der er bevidst mørke.

 

F.eks. terror i enhver form.

 

Med dét for øje ville jeg gå meget forsigtigt til værks i bidrag til BØYGEN. Der er kun ét positivt aspekt af ensidig fokusering på egen magt, som jeg ser det: Det er vejen til balance mellem lys og mørke. Bliv bare ikke hængende i mørket. Dér er ingen venner.

 

white-wolf-black-wolf

Forfatter: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.