Oplæsning: Kenneth Krabat >< Lene Henningsen, Sydhavnen, Kbh

Oplæsning er godt for det hele – krop og sjæl og hjerte og kontakt.

Share

Torsdag d. 26. fra kl. 19 – entré 20 kr

Karens Minde Kulturhus
Wagnersvej 19 2450 SV
tlf. 36148436
email: karensminde@kmkulturhus.dk


POETISKE MØDER
Mød poesien på Karens Minde

I 2013 afholdes en række POETISKE MØDER i caféen.
Digterne Ole Bundgaard og Benny Pedersen er værter ved møderne, der vil blive afviklet i to afdelinger.
Første afdeling vil være med indbudte digtere, mens der i anden afdeling vil være ÅBEN SCENE, hvor publikum også kan få mulighed for at præsentere egne digte eller sange.

Poetiske ildsjæle på  Karens Minde:

LENE HENNINGSEN OG KENNETH KRABAT

Torsdag 26. september kl. 19:00 i caféen
Entré 20 kr.


Lene Henningsen 
debuterede i 1991 med digtsamlingen “Jeg siger dig”. Hun har siden skrevet en række digtsamlinger, poetisk-filosofiske optegnelser, essays, to læsedramaer og en børnebog. I 2010 tog hun initiativ til “Poesiens Hus” i København, og hun er medredaktør på forlaget Poesiens Hus Rosette.

Spurgte man Kenneth Krabat, om han var katten eller grøden, ville han svare begge dele, for så at tænke sig om og sige: min kat er sin egen og jeg er løbet tør for quinoa, men køber ind snart. Hvad man nu skal lægge i dét, er op til publikum at afgøre. I hvert fald er grundlaget ganske nyt: 2 nye bøger udkommer i oktober 2013, alt mens herren i sit halvtredssindstyvende år har taget hul på en HF-eksamen. Han foretrækker, at man ikke altid ved, hvor man har ham. At han heller ikke altid selv ved det er så også i orden. http://krabat.menneske.dk

De to indbudte digtere læser op fra kl. 19, og efter en pause er der Åben Scene, hvor alle kan fremføre egne digte eller sange.

Læs mere om de to poeter her:

http://www.litteratursiden.dk/forfattere/kenneth-krabat

http://www.litteratursiden.dk/forfattere/lene-henningsen

Arr.: Ole Bundgaard og Benny Pedersen i samarbejde med Karens Minde Kulturhus

Tak til Kunststyrelsen for støtte til arrangementerne

Efterårets poetiske møder:

D. 29. august: Poetisk møde med svensk islæt: DANSK-SVENSK FORFATTERSELSKAB
D. 26. september: LENE HENNINGSEN og KENNETH KRABAT 
Henningsen stod bag det nu lukkede Poesiens Hus i Gothersgade.
Krabat er pioner med digitale udgivelsesformer og har også været meget aktiv omkring ophavsret.
D. 31. oktober rykker OLE BUNDGAARD fra værtsrollen til at være på plakaten sammen med NIELS HAV.
Begge har været aktive på poesiscenen i mange år, og der venter publikum en oplevelse med to fremragende oplæsere.
D. 28. november slutter vi efterårssæsonen af med BENNY ANDERSEN. Nærmere præsentation er næppe nødvendig.

 

Forfatter: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.