Hvis Alexander Graham Bell’s tidsmaskine havde virket så han sad og læste en avis i Central Park idag, ville han have meget svært ved at forstå hvad en telefon skal med en 64bits CPU.
Han ville formodentlig have endnu mere svært ved at forstå at vi mennesker ikke mere lever i en uforanderlig verden, men selv har påtaget os ansvaret for klimaet på jorden:
Homo Sapiens har ved egen drift forladt sin barndom, den Holocene tidsalder, ikke for “to boldly go”, men ved at efterisolere atmosfæren.
Kig godt på kuven.
Den grønne del er sidste istid der smelter. At sige der var lidt dødt på disse kanter dengang er en underdrivelse.
I den blå del fandt vi på at stable sten til dysser, fandt på at gemme vores erindringer med klatter af blækspruttesekret på fladmaste siv, differentialregning og at alle mennesker er født lige.
Og vi fandt på at grave fossile kulstofatomer op af jorden for at brænde dem.
Den røde del er ny geologisk tidsalder, den “antropocene tidsalder”.
Fra nu af er det vores eget ansvar at holde kloden beboelig.
