Kursusforslag til Dansk Forfatterforenings lyrikgruppe

Jo bedre digtere, desto bedre Danmark.

Share

Bare se at komme i gang!

– Skabelse af skrivegrupper – et netværks-værksted; hvordan giver man respons, hvordan coacher man, hvordan arbejder man målrettet på sit eget og forbliver tro på en gruppe. Hvordan man koordinerer  fælles indsats via f.eks. Google Documents og Calender, brug af dropbox, brug af sociale medier som Facebook til koordinering af indsats

– Brug af sociale medier til at promovere sin digtning, skabe fanbaser, eksempler, oprettelse og/eller finpudsning af Facebook og andre medier. Gennemgang af overvågningsgrupper som Twitter til reklameringsbrug, flickr og lign. til billeder mv. Fokus på kontrolleret tidsforbrug.

– Digtning i verdens tjeneste – hvad er politisk digtning og fungerer det i dag som budskab eller metode? Eksempler, skriveværksted, debat om ”værdige” sager og politiske problemer i Danmark og uden for Danmark, fokus – hvilke politiske digte virker, hvad virker ikke, og på hvem?

– Modernistisk digtning vs. klassisk digtning – hvorfor ændrer et samfunds behov sig i forhold til sine digtere og til digtningen? Eksempler, skriveværksted: Skriv et moderne digt efter ”modernistisk” formel. Betydning og effekt af det modernistiske – krop, intellekt, rytme, frihed/bundethed, form, indhold

– Det “defekte” digt, sammenligninger gennem historien: “Defekte digte” forklares: metoden anskueliggøres, og deltagerne anmodes om at reparere det, som” ikke virker”. Debat om det defekte og det perfekte. Om værdien og omkostningen ved at tænke i helheder – kunstnerisk, økonomisk, selvforståelsesmæssigt, samfundsmæssigt mv.

– Digte for børn – Hvilke digte tiltrækker børn i hvilke aldre, og hvorfor? Er der forskel på digte, skrevet af børn, som børn kan lide, og digte skrevet af voksne, som børn kan lide? Hvori består forskellen? Skriv 5 digte for børn i en bestemt aldersklasse, og læs op for børn og lad dém bedømme

– Digter i Danmark 1: Kan du leve af det? Digterens fag-evner og nødvendige talenter dissekeres og lægges ud som essenser, der matches med kompetencekrav i andre stillinger. Deltagernes specifikke talenter medtænkes. Gerne med deltagelse af sagsbehandlere, jobvejledere osv. Debat.

– Digter i Danmark 2: Os vs. dem: De skrivekyndige i vores kommunikationssamfund vs. dem, der ikke er skrivekyndige, men skal kunne placere os og forstå vores nødvendighed! For alle sagsbehandlere og jobvejledere mv. Evt. som seminar.

– Digte om hvad? Ikke for dén, der føler sig blokeret, men for dén, der oplever en sammenhæng mellem indhold og form, og gerne vil prøve at skrive om andre ting, f.eks. emner af samfundsengagerende karakter, tabuer og ustyrlige følelser, uden at fortabe sig i  indholdet, og uden at blive teoretisk.

– Har vi en fælles digterkerne i Norden – digter vi om de samme ting? Er der karakteristika ved de nordiske landes digtning, som vi kan nikke genkendende til i vore opfattelser af kulturerne som sådan? Eksempler, debat

– Debatmøde 2 år efter: Hvad kan vi bruge ORDLØST-antologien til i promoveringssammenhænge? kan den bruges som udgangspunkt for fælles oplæsninger – har vi anvendt territorium i samfundet med de mange ældre digtere, vi har i foreningen – medier og eller grupperinger, som ville tage imod ældre oplæsere? Evt. dannelse af senior-oplæsningsgruppe med udgangspunkt i antologien?

– eBogslæsermaskinen  som medie. Kan elæseren anvendes til oplæsning og/eller til produktion af digitale digtsamlinger – hvordan gør man, hvad kræves der? Hvordan distribuerer man sine digitale samlinger, hvordan tjekker man antal downloads, hvordan får man feedback? Intro og længerevarende produktionskursus.

– Improviseret digtning til musik. Hvordan gør man? SKAL det rime – eller kan man gøre noget andet? Workshop uden papir.

– Skriv sjove digte. Hvad er et sjovt digt? Hvad er et lattervækkende digt? Kan digte uden reel historie vække latter? Workshop

– Digtningen i 2011 – på gader og stræder, i bøger, i aviserne, i anmeldelser, på bibliotekerne, i lyd og i billede. Hvad er det, der sker i dag, hvem, hvad, hvorfor, hvorfor ikke – de tørre tal, de nøgne fakta, og følelserne og tankerne, som de formidles eller ikke når ud.

– Hvad koster det at udgive en bog selv? Omfangsberegning, trykkeopkostninger på forskelligt papir, POD, BOD, enkeltmandsforlag, net-trykkerier, netværkssteder med trykmuligheder, fællestryk og antologier, reklamering, distribution, kontrakter.

– Den digitale bog. Redaktionel behandling, layout og design. Produktionsredskaber og programmer. Distributionssteder. Priser. Apps til elæsermaskiner

– Indtaling og klipning af egne digte. Udstyr nødvendigt. Simple computerprogrammer. CD-brænding. Oprettelse af iTunes-konto, salg via iTunes, gratis podcasting via iTunes. Distribution og reklame. Workshop

NY – Læsninger: Hvad vil det sige at indtale sin stemme? Kender man sin egen stemme? Lær de grundlæggende ting ved stemmeindtaling, så som valg af mikrofon, optagerum, S-filter, manuskripthåndtering mv. Få deltagere i lydsudie, der uddannes til at undervise andre. Gruppeundervisning, workshop.

– Kronosier. Lav et digt på computeren, der forandrer sig over tid. Ord i tid. Video. Fotos. Workshop.

– Forcerede digte. Kan man skrive sig tør? Kan man forhindre sig i at skrive sig tør? Lær metoder til at holde strømmen i gang – at pirre sig selv med. Udvælge fra strømmen – hvad er godt, når det forceres? Debat og workshop.

– Skriv bestillingsdigte. Arbejd sammen med en gymnasieklasse om at skrive digte om bestemte, relevante emner, og vær den kompetente stemme i hændernen på én, som dirigerer. Lær at lade dig føre mod en andens mål; lær at tilsidesætte egne behov, og at fokusere på dine sproglige formuleringsemner og poetiske virkemidler.

– Kulturdigtning – hvorfor skriver forskellige kulturer ofte om bestemte emner – og hvad ville der ske, hvis man skrev tilsvarende på dansk? Workshop.

– Digte i avisen. Før i tiden var digte i avisen en almindelig forteelse. I dag regnes digte ikke for en meddelelsesform, der er almindeligt forståelig, eller hørende til almindelig dannelse. Arbejdsgruppe og workshop med henblik på strategidannelse: Hvordan gøre aviserne interesserede i at modtage digte igen. Spørge redaktioner og redaktionssekretærer om de ønsker professionel redaktion på modtagne digte.

– Digtermiljøet: Digtere er digtere værst? Er digtere kolleger; findes digtningen som fagmiljø? Kan digtere være kritikere af andre digtere? Hvad er ligheder og forskelle mellem digtermiljøet og andre fagmiljøer? Kan digtere enkeltvis tage ved lære af erfaringer fra andre faggrupper, og vice versa? Hvad kan digtere gøre for at forbedre det nationale digtermiljø, og opfattelsen af varen (digtningen) som sådan?

– Hæder og uhæder. Hvordan skrive den der ansøgning, der udløser fondsmidler og projektstøtte? Flerdageskursus, evt. med mail-opfølgning. Skal naturligvis lægges op af en central ansøgningsdato.

– Det nye på CV: Digtningen i gamle medier – Radio, TV, aviser, magasiner, bøger, oplæsning – vs. digtningen i nye medier: CD, iTunes, podcast, websider, digterportaler, ebøger, twitter, sms, osv. Fordele og ulemper, indgange og udgange. Hvad af det nye respekteres af fonds- og legatuddelere, anmeldere, kolleger osv.? Findes moderne digtere, som ikke har gammeldags publikationer på CV’et?

NY – Research 1. Digtere har også brug for realinformationer. Ud over de åbenlyse opremsninger om emners delelementer, f.eks. blomsternavne, hvilke informationer gemmer sig i et givet digt, som digteren kunne have researchet frem? Hvad er forskellen på at kende og at vide? Og hvad gør man med indsigt om forskellen? Dagskursus.

NY – Reseach 2. Der gemmer sig henved 200 mia. dokumenter på nettet. Kun 1/10 bliver tilgået af almindelige brugere. Lær om “det usynlige internet” og bliv klogere på søgemaskiner i det hele taget. (Ham hér kan det!)

NY – Research 3. Et menneske kan kun se og forstå det, han og hun kan se og forstå. Men andre forstår og ser ting, som digteren ikke selv ser, og omvendt. Digteren kan sigte mod en general (læser)forståelse af sin tekst, men kan også blot nøjes med ved hjælp af reseach at gøre sig sin uviden bevidst. Vi forsøger at gøre tekster bedre ved at blotte vores uviden for os selv. eKursus via Google-docs samt et enkelt møde.

Forfatter: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.