For folk, der arbejder med præcise refrerencer til trykte værker, er det et problem at referere til ebøger, idet teksten kan forstørres af læseren, hvorved sideantallet bliver relativt: “Jo, jeg refererer til xx-ebog på iPad 1, EPUB-version, side 32 i kapitel 1 i Courier og 3.-mindste skriftstørrelse…”
Bogindustriens defacto-formater i dag er Kindlens Mobipocket i USA og EPUB i resten af verden, med navigation, variabelt sideantal og læseoplevelse som indlysende afvigelser fra oplevelsen af den fysiske bog. På basis af læseropfordringer er Amazon, der ejer og sælger Kindle og sælger alt indholdet til den, fra februar 2011 gået i gang med at sætte “real world” sidetal ind i deres ebøger. Disse sidetal svarer til den trykte udgave, hvis en sådan findes.
Amazon gør et stor nummer ud af at gøre opmærksom på, at det ikke mindst er bøger på bestsellerlisten, der får fikserede sidetal. Og det kan da godt tænkes, at det er til nytte blandt venner og i diskussionsgrupper på nettet, at man kan diskutere den seneste blockbuster, men det er samtidig symtomatisk for alt fokus på ebøger: Det er for salget til den “nemme” forbruger, alting gøres – altså ikke for selve forbrugeren, men for SALGET – og så hænger læsere og udgivere med reel dokumentationsnød, æstetiske designbehov osv. i seriøst grad efter, fordi ebogen ikke kan levere varen.
I parantes kan man bemærke, at det kan lade sig gøre for Amazon at sidefiksere alle bøger, der er solgt til Kindle siden oktober 2010, fordi Amazon har hånd- og halsret over folks ebøger på Kindle-hylderne. Altså, Amazon laver bøgerne om og skifter folks bøger ud med de nye eksemplarer med sidetal…
Det samme ville så ikke kunne lade sig gøre i andre, ikke DRM-fikserede ebogslader; her ville folk skulle genhente nye versioner med fikserede sidenumre, hvorved der så ville findes to eksemplarer – en med og en uden fikserede sidenumre! Ikke godt!
SKAL man have fikserede sidenumre, er Amazons model således den hidtil eneste fordel, jeg er stødt på, ved at bruge DRM og have centraliseret bruger/køber-bibliotek!
Amazon adding ‘real’ page numbers to Kindle
Men ikke alle er tilfredse med ideen om at emulere den fysiske bog.
“Sidetal er meningsløse. Vi burde i stedet referere til kapitler, afsnit, underafsnit og sætninger. Og, i velstruktureret tekst, til ankre. (Ankre er præcise adresser til et bestemt sted i en tekst)
Indholdfortegnelser og indekser burde snarere håndteres af læsersoftware (hvor svært kan det være at indsamle alle tekstmarkeringer (titler, undertitler osv), hvis en ebog er korrekt formatteret?), og krydsreferencer kan bruge ankre”
De fleste forbrugere aner ikke, hvad der er inden i en ebog. Og er hellere ikke interesserede. Den skal bare ligne en papirbog, som de kender den, og adgangen skal være den samme.
Og efterligning er da også stort set hvad ebogsindustrien har bestræbt sig på. Med det resultat, at man har kastet bogdesigneres og bibliotekarers arbejde på møddingen… i hvert fald midlertidigt. Lige nu handler det om at få kunder i butikken.
I mellemtiden arbejdes der på at lave programmer, som kan producere ebøger i formaterne Kindle/Mobipocket og EPUB – men det er ikke nemt. Problemet ligger i elæsemaskinerne, eller snarere i softwaren på de forskellige elæserdimser: Dynaniske ebøger i EPUB og Kindle/Mobipocket består af tekst, der er pakket ind i placerings- og forskønnelseskode, og denne kode fortolkes ikke ens på verdens mange forskellige maskiner.
Den nye diskussion verden over, når man taler om (e)bøger, vil nu bl.a. handle om, på hvilken elæserdims en given bog ser bedst ud…
Future of the book
A defense of Pagination
Teleread
A defense of pagination – comments