DRs nedlægning 5 – Hvem er Jesper Klein?!

Mens jeg med mit lille digitalkamera filmede den strømmende demo mod nedskæringerne i DR, overhørte jeg en yngre forbipasserende mandlig cyklist sige ind i mobilen – åbenbart som forklaring på larmen omkring sig: Nåe, det er bare 65-segmentet i demo.

Det stødte mig.

Ikke fordi jeg ikke ønsker at blive associeret med mennesker 20 år ældre end jeg selv, men fordi jeg i ét nu oplevede hans smarthånlige bemærkning præcis udtrykke den manglende evne til at se andet end det programmerede billede, der ikke blot er udbredt i Danmark, men som gamle HCA i sin historie om kejseren for 200 år siden allerede så som universelt: Continue reading “DRs nedlægning 5 – Hvem er Jesper Klein?!”

aktion
sagde han det er nu at du skal med
aktion og så af sted af sted af sted
aktion
aktion er det der bærer dagen frem
aktion
nej nej nej du skal ikke hjem
aktion
og så er det nu at du skal op på hesten
aktion aktion
testen i dag skal du bestå testen
aktion
hvis du tror du er til noget
aktion aktion
det er ikke noget du har misforstået
aktion min ven intet du ikke kan
aktion aktion
det kan du fordi du er en mand
aktion
du er den bedste af dem alle
aktion
alene, alene vil du falde
aktion kom så af sted
aktion du får det hele med
aktion
af sted af sted du når det ikke
aktion
du er et får og du vil bare nikke
aktion
og hvasså hvad så nu du er alene
aktion aktion
dø? dét
kan du ikke mene aktion
det er dig vi venter på aktion
og kan du ikke løbe må du gå aktion
aktion
aktion
af sted af sted vi venter kun på dig
gruppen godtager ikke nej
aktion
du er det svage led
aktion
men jeg vil ikke med
sagde han
og slog sig fri
det ku ingen li

Kim Jong-il’s monsterfilm, Pulgasari (Fantasy, 1985)

I 1985 kidnappede Kim Jong-Il, den nuværende diktator af Nord-Korea, en instruktør og dennes hustru fra Syd-Korea med formålet at instruere en række film til højnelse af filmstandarden i Nord-Korea.

Hvis man uddelte en Oscar for “mest diktatorisk producerede film”, måtte den gå til Kim Jong-Il, den nuværende diktator af Nord-Korea, som i 1985 kidnappede en instruktør og dennes hustru fra Syd-Korea med formålet at instruere en række film til højnelse af filmstandarden i Nord-Korea.

Ægteparret indvilligede, fordi der ikke var andet at gøre, men narrede hen mod slutningen af indspilningerne af Pulgasari Kim Jong-Il til at lade dem deltage i filmbienalen i Venedig, hvor de angiveligt ville reklamere for Nord-Koreansk film. Her flygtede de under dramatiske omstændigheder og søgte asyl på den amerikanske ambassade.

I 2006 døde Sang-ok Shin, instruktøren af Pulgasari, en absurd historie om et monster, der lever af jern, som først hjælper bønderne med at omstyrte kejseren og siden vender sig imod dem, da de ikke er ydmyge nok.

Hvad er det, dét giver mindelser om?

Sang-ok Shin skulle angiveligt have søgt at skabe en filmparodi som hævn for kidnapningen og nåede at se filmen finde kultstatus, før han døde. Glædede det ham?

Sært, så absurd morsomt det regulære lort kan være.

DIGT: til hovedet

jeg så en mand falde af cyklen jeg løb
hen til ham for at hjælpe ham op
hjælpe ham om nødvendigt men
han vinkede al hjælp af havde stadig
efter mødet med kantstenen
sine tænder i behold det
så virkelig voldsomt ud da han landede
men han vinkede al hjælp af forekom
meget fokuseret vinkede mig væk
men jeg blev stående tænk nu
hvis han var i chok og egentlig
ikke kunne eller burde køre men
han ville
af sted beslutsomheden strålede af ham mens
han stod i pedalerne
til jeg sagde at han var punkteret at
det var derfor han var faldet først dér
blev han ramt det
gjorde tydeligvis ondt han tog
sig til hovedet med begge hænder

DRs nedlægning 4 – den fuldstændige liste fra de nosseløse

Den fuldstændige liste over nedskæringer – tydeligvis lavet af mennesker uden nogen form for dannelse eller indsigt eller vilje til kulturbredde eller public service!!!!!!!!!!!!

Græd ikke, GÅ d. 12 september fra Nytorv kl. 16!

RADIO

P1

Dokumentarzonen – 100 % nedskæring
Med lukningen af Dokumentarzonen forsvinder radioens montagegruppe og radioens dokumentargruppe. Da Ultralyd også bliver lukket, forsvinder radiomontager, radiodokumentarer og monteret radio helt fra P1.
Da Lige Lovligt og Øjeblikke også lukkes forsvinder også næsten al reportage fra P1.

Eksistens – 100 % nedskæring

Øjeblikke – 100 % nedskæring

Ultralyd – 100 % nedskæring

Lige Lovligt – 100 % nedskæring
P1s retspolitiske program bliver nedlagt.

Orientering – ca. 4,5 % nedskæring
Orientering skal have nyt koncept, så programmet kan laves for færre penge. Det kan f.eks. betyde færre fagmedarbejdere, flere interview i programmet lavet på kort tid, det kan betyde færre analyser, mindre undersøgende journalistik, færre reportager osv. Men hvordan, det skal kunne høres, er endnu ikke besluttet.

Harddisken – 35 %
Programmet forkortes fra 87 til 57 minutter. Lytterne får en nedsat og ringere dækning af nyheder og baggrundsorientering om it-teknologien i samfundet. Besparelsen er ikke en del af spareplanen, men er besluttet senere.

Radioavisen – ukendt procentsats
Radioavisen kl. 12 bliver forkortet fra 30 til 20 min. på hverdage, og fra 20 til 15 min. i weekenderne. Budgettet reducers her med 2-3 mio. kr. årligt.
DRs nyhedsafdeling skal herudover samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For Radioavisens vedkommende betyder det dårligere lyd og dårligere journalistik, fordi journalisterne fremover skal tid på teknik, som i dag bliver brugt på indhold.

Kulturnyt – ukendt procentsats
Den samlede kulturafdeling i DR skal spare omkring 10 mio. kr. årligt. Det præcise tal er endnu ikke meldt ud. Det vil formentlig betyde, at 15-20 kulturmedarbejdere ud af ca. 75 ansatte vil forsvinde. Præcis hvilke kulturprogrammer, der vil forsvinde og hvilke der vil blive reduceret, er endnu ikke meldt ud. Men Kulturnyt vil formentlig også blive reduceret.
P2

Jazz Live – 100 % nedskæring
DR holder helt op med at optage jazz-koncenter live. Mange organisationer, spillesteder, musikere, Radio Jazz, Ålborg Universitet og Jazzsamlingerne på Det Fynske Konservatorium, foreninger m.v. har reageret og sendt protestbreve til Folketingets kulturudvalg og DRs direktion. Der har også været diverse indlæg i aviserne bl.a. kronikker i Information og Politiken. En underskriftsindsamling forestået af Holbæk Jazzklub på nettet har indsamlet 2500 underskrifter primært fra lyttere over hele landet.

Operanyt – 100 % nedskæring
Med lukningen af Operanyt, vil DR ikke længere have særskilt formidling om opera på et fast tidspunkt, lavet af mennesker med viden om området.

Litteraturoplæsning – 100 % nedskæring

P2 Plus – ukendt procentsats
Den samlede kulturafdeling i DR skal spare omkring 10 mio. kr. årligt. Det præcise tal er endnu ikke meldt ud. Det vil formentlig betyde, at 15-20 kulturmedarbejdere ud af ca. 75 ansatte vil forsvinde. Præcis hvilke kulturprogrammer, der vil forsvinde og hvilke, der vil blive reduceret, er endnu ikke meldt ud. Men P2 Plus vil med stor sikkerhed blive reduceret.

Plus Bog – ukendt procentsats
Den samlede kulturafdeling i DR skal spare omkring 10 mio. kr. årligt. Det præcise tal er endnu ikke meldt ud. Det vil formentlig betyde, at 15-20 kulturmedarbejdere ud af ca. 75 ansatte vil forsvinde. Præcis hvilke kulturprogrammer, der vil forsvinde og hvilke, der vil blive reduceret, er endnu ikke meldt ud. Men Plus Bog vil med stor sikkerhed blive reduceret.

Kunstmagasinet – ukendt procentsats
Den samlede kulturafdeling i DR skal spare omkring 10 mio. kr. årligt. Det præcise tal er endnu ikke meldt ud. Det vil formentlig betyde, at 15-20 kulturmedarbejdere ud af ca. 75 ansatte vil forsvinde. Præcis hvilke kulturprogrammer, der vil forsvinde og hvilke, der vil blive reduceret, er endnu ikke meldt ud. Men Kunstmagasinet vil med stor sikkerhed blive reduceret.

Musikformidling – 25 % nedskæring
For at gennemføre besparelsen, skal der laves en generel omlægning af musikformidlingen på P2. Da planerne endnu ikke er offentliggjorte, ved vi ikke hvad konsekvenserne er, men der forventes omfattende nedlæggelser af programmer og store reduktioner i budgetterne. Det vil medføre et mere snævert programudbud, mindre formidling, færre researchede programmer og færre analytiske programmer.

Lyt til nyt – 60 % nedskæring
Programmet bliver reduceret i forbindelse med hele den omformattering af P2, der skal finde sted som led i spareplanen. Med reduktionen i af Lyt til nyt vil, der blive markant mindre information og formidling af ny dansk kompositionsmusik.

Radiodrama – ukendt procentsats
Radiodrama og TV-drama bliver langt sammen, således at fremtidig radiodramatik skal produceres i samarbejde med TV-drama.

Radioavisen – ukendt procentsats
Radioavisen kl. 12 bliver forkortet fra 30 til 20 min. på hverdage, og fra 20 til 15 min. i weekenderne. Budgettet reducers her med 2-3 mio. kr. årligt.
DRs nyhedsafdeling skal herudover samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For Radioavisens vedkommende betyder det dårligere lyd og dårligere journalistik, fordi journalisterne fremover skal tid på teknik, som i dag bliver brugt på indhold.

P3

Danish Music Award – 100 % nedskæring
DR holder op med at sende Danish Music Award.

P4

Fredagslive – 100 % nedskæring
DR ophører med at optage og transmittere rytmisk musik live

Relax – 100 % nedskæring
Programmet forsvinder blot 8½ måned efter første udsendelse blev sendt.

Regionale middagsudsendelser – 100 % nedskæring
Med lukningen af den regionale middagsflade, udgår endnu et regionalt program fra P4. Dermed er ca. en femtedel af de lokale regionale programmer bortfaldet på to år, samtidig med at DR har formuleret et mål om at komme tættere på danskerne.

Regionale nyheder og programmer generelt – ca. 8-19 % nedskæring
Især musikken og kulturen i provinsen vil mærke, at der er færre folk til at dække området. Hos DR Nordjylland, der skal spare 19 procent, bliver 7 ud af de nuværende 36 stillinger nedlagt. Færre ressourcer på regionalstationerne vil alt andet lige give færre reportere i marken, dvs. den almindelige borger vil opleve, at vi sjældent er på stedet, når tingene sker. Mere telefon, mindre reportage.

Fredagsbar – 100 % nedskæring
Hos DR Sjælland betyder de generelle besparelser, at programmet Fredagsbar lukker.

Radioavisen – ukendt procentsats
Radioavisen kl. 12 bliver forkortet fra 30 til 20 min. på hverdage, og fra 20 til 15 min. i weekenderne. Budgettet reducers her med 2-3 mio. kr. årligt.
DRs nyhedsafdeling skal herudover samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For Radioavisens vedkommende betyder det dårligere lyd og dårligere journalistik, fordi journalisterne fremover skal tid på teknik, som i dag bliver brugt på indhold.

DAB

DR X – 100 % nedskæring

TV

DR1

Lørdagsunderholdning – 100 % nedskæring
Udgør i alt 23 % af DRs underholdningsbudget.

Dansegrandprix – 100 % nedskæring

Aften Tour – 100 % nedskæring

Danish Music Award – 100 % nedskæring

Kulturtransmissioner – 100 % nedskæring
Eksterne events og transmissioner er ikke DRs kerneopgave, skriver direktionen. Derfor forsvinder en række transmissioner fra kulturelle begivenheder, blandt andet uddelingen af Reumert- og Robert-priser, m.m.

Sportstransmissioner – 100 % nedskæring
VM i foldbold, OL, atletik, håndbold, cykling, speedway, skihop

Undervisningsprogrammer – 88 % nedskæring
Alle enkeltstående undervisnings-udsendelser, samt mindre serier bliver helt fjernet fra afdelingen. Der er tale om 90-100 halvtimes programmer, der typisk har været genudsendt 7 gange. Ud over den samlede undervisningsverden, rammer besparelserne specielt de lavtuddannede borgere, der har fundet motivation og inspiration til et bedre liv i DR Undervisnings programmer. Den voldsomme reduktion af nyproduktion til dr.dk vil også få mærkbare konsekvenser for de mange brugere både i undervisningsverdenen og blandt borgere i al almindelighed. Kun enkelte kampagner bevares.

Sportsnyt – ukendt procentsats

Søndagssport – ukendt procentsats

TV-Avisen – ukendt procentsats
Der skal spares ca. 4 mio. kr. årligt på de korte TV-Aviser. DRs nyhedsafdeling skal herudover samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For TV-Avisens vedkommende betyder det dårligere billeder og lyd og dårligere journalistik, fordi journalisterne fremover skal bruge tid på teknik og fotografering, som i dag bliver brugt på indhold. Herudover beskæres vagtplanlægning, afrapportering og økonomifunktion med 70 procent, så journalisterne selv skal bruge mere tid på planlægning og bogholderi, ligesom der nedlægges korrespondentposter.

Aftenshowet – ukendt procentsats

DR2

Musikprogrammet – 100 % nedskæring
Den faste dækning af rytmisk musik på DR2 forsvinder, ligesom programmets hjemmeside forsvinder. Nedlæggelsen af programmet blev præsenteret i forbindelse med spareplanen, men ikke sat i forbindelse med en konkret besparelse.
Spot – kulturportrætter– 100 % nedskæring
Serien af kulturportrætter forsvinder helt fra DR 2

Undervisningsprogrammer – 88 % nedskæring
Alle enkeltstående undervisnings-udsendelser, samt mindre serier bliver helt fjernet fra afdelingen. Der er tale om 90-100 halvtimes programmer, der typisk har været genudsendt 7 gange. Ud over den samlede undervisningsverden, rammer besparelserne specielt de lavtuddannede borgere, der har fundet motivation og inspiration til et bedre liv i DR Undervisnings programmer. Den voldsomme reduktion af nyproduktion til dr.dk vil også få mærkbare konsekvenser for de mange brugere både i undervisningsverdenen og blandt borgere i al almindelighed. Kun enkelte kampagner bevares.

Eksistens-programmer – 100 % nedskæring

Den 11. time – ukendt procentsats

Tema-tirsdage – ukendt procentsats

Deadline – ukendt procentsats
Deadline skal ikke skære ned i udgifterne til journalister. Men DRs nyhedsafdeling skal samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For Deadline 22:30s vedkommende betyder det, at alle teknikere og fotografer bliver sparet væk. For seerne vil det bl.a. betyde, at de nuværende egenproducerede indslag, der leder op til interview og debatter, i hovedsagen forsvinder.

dr.dk

Viden Om – 100 % nedskæring

Børnepris – 100 % nedskæring

Klub Ø – 100 % nedskæring

Bolero – 100 % nedskæring

Lyt til nyt – 100 % nedskæring

Operanyt – 100 % nedskæring

Bog – 100 % nedskæring

Undervisning – 88 % nedskæring

Spil – 50 % nedskæring

Tekst tv – ukendt procentsats

Underholdning – ukendt procentsats

Oplysning – ukendt procentsats

Kultur – ukendt procentsats

Temaer – ukendt procentsats

Unge – ukendt procentsats

Hele DR

Besparelser, der berører samtlige programmer

DRs arkiv, bibliotek m.m. – ca. 50 % nedskæring, 17-20 mio kr.
Ved halvering af budgettet kan arkivering og registrering af udsendelsesstof og råstof i Mediearkivet kun bære en mindre del af besparelsen, hvis man skal kunne genfinde optagelser og udsendelser. Det vil derfor især gå ud over andre ydelser som f.eks. research. Det vil formentlig betyde færre genbrugsindslag i udsendelserne, da der vil være langt færre medarbejdere til at hjælpe journalisterne med at finde det, der er mere kompliceret at finde i arkiv og baser. Uden mulighed for grundig og dybtgående research efter de relevante indslag mister programmerne forskelligartethed og historisk perspektivering.

Teknologi, service, rengøring, kantine, m.m. – 10 % – ca. 40 mio kr.
DR seere og lyttere skal regne med at opleve en reduceret teknisk kvalitet m.m. Der vil bl.a. forekomme et stigende antal fejl som følge af manglende vedligehold eller ibrugtagning af ikke færdigudviklet eller gennemtestet udstyr.

Vagtplanlægning m.m. i DR Nyheder – ca. 70 % – ca. 10 mio kr.
Vagtplanlægningen og Servicedesken nedlægges, og formentlig spares også produktionssekretærerne og prompterne væk. Økonomifunktionen rammes også. Vi ved endnu ikke, hvordan arbejdsopgaverne i Servicedesken skal fordeles. Det drejer sig hovedsagelig om telefonekspedition af opkald til TV-A og Radioavisen. Servicedesken arkiverer også alle radioaviser i Mediearkivet, samt registrerer brug af musik m.v til Koda-Gramex. Desuden sørger Servicedesken for postfordeling til alle medarbejdere i DR-Nyheder – og tager sig af indkøb af kontormateriale m.m.m. Med besparelserne i vagtplanlægning og servicedesk vil de redaktionelle medarbejdere skulle overtage en væsentlig del af dette arbejde og dermed få mindre tid til at producere radio og tv.

spørgsmålet er ikke, om vi ikke lige så godt kan lukke institutionen med det samme. Men i så fald så fordele midlerne til medarbejderne at forvalte… Hellere 100 radiostationer 2 timer hver dag, båret af ånd, vid, indsigt og gejst, end et døgnmedie uden nosser!

Hele stationen burde nedlægge arbejdet, indtil regeringen greb ind med de fornødne midler. Så kunne de lære det!

Indlægskrig – dobbeltspin

At rette på indlæg i Wikipedia, så man tager sig bedre ud i spejlet. Og sover bedre, givet.

Backstaging i Wikipedia har været i gang siden WIkipedias undfangelse.

Med hjælp fra Virgil Griffiths Wikipediascanner er det kommet frem, at det ikke blot er en meningskrig, der er i gang – men at firmaer, regeringer og enkeltpersoner redigerer i Wikipedias artikler i forsøget på at ændre deres offentlige ansigt: Oplysninger om ulykker forårsaget, korruption, anklager, domme, ufavorabel presseomtale, hvad som helst, der forekommer at kunne sværte eller besværliggøre offentlige relationer.

Fra et socialdarwinistisk synspunkt er det meget naturligt. Oplysningerne findes at redigere – hvorfor ikke redigere dem? Ethvert firma med respekt for sig selv, hver enkeltperson, hver stat, må styrke sin position til det maksimale. Når man køber løgnen som overlevelsesmekanisme, er løgnen selve vejen til overlevelsen. Påfuglen puster sine fjer op, menneskene lyver.

Den umiddelbare pris for at blive taget er ikke forargelse – de fleste foreventer det. Der er derfor ikke noget reelt tab ved at forsøge.

Næste skridt bliver at lave dobbeltspin: forandringer i profilen, der lader udsagn og kritik relativt urørt, hvilket set med ligeværdiges øjne i sig selv bestyrker deres position, samt tilføjelse af udsagn og postulater, hvis efterfølgende fjernelse (af Wikipedias folk) udadtil vil få dem til at fremstå mere aggressive og eller stærkere, end deres profil gør dem.

Krigen er i gang. Freden bor i sandheden. Hvem ønsker fred?

senere: Ved at bruge wikiscanner kan man naturligvis også se folk i professionel forstand, f.eks. som NGO-ansat, rette i indlæg om firmaer og enkeltpersoner, for at henlede opmærksomheden på uretfærdigheder, løgne eller som f.eks. da en person fra et Greenpeace IP-område bemærkede om guitaristen, Ted Nugent, at han var en “bigot” i betydningen “fordomsfuld idiot”, og tilføjede en reference fra et interview, hvor Ted Nugent udtalte, at “negere sgu ikke skulle have ret til at stemme”.

@ Civil ulydighed eller sabotage?

I dag hørte jeg en historie om en fyr, som efter altid at have kunne parkere gratis, i protest har gjort en hel del parkeringsautomater ukampdygtige ved at ryste en cola ind i møntindkastet.

I den tid, der går, inden automaten repareres, kan alle så åbenbart parkere gratis, fordi det ikke er muligt at nå frem til en anden automat på den tid, man lovligt må være væk fra bilen uden at have betalt for parkeringen.

Er dét Civil Ulydighed? Eller er det regulær sabotage? Eller er de to det samme? Kan en borger udtrykke sin utilfredshed gennem en ulovlig handling – tage sagen i egen hånd snarere end at gå i dialog?

Fordres en sammenhængende filosofisk ideologi, der kan redegøre for sin afvigelse fra samfundets normer? Eller fordres, at en konsensus slutter op om ideologien, dvs. at opbakning findes fra mennesker, som ikke indrømmer at have gjort det samme, men udtalt erklærer sig enig?

Hvad ér civil ulydighed?

@ Kunstneres Beskatning

I 2002 lavede Statens Kunstfond og Skattevæsenet i samarbejde en vejledning kaldet kunstneres beskatning. Den blev trykt og fyldte i A4-størrelse små 100 sider.

Dette siger noget om, hvor svært et område kunstneres beskatning netop er – en regulær gråzone, hvor det meste er individuelle vurderinger, baseret på det enkelte menneskes aktivitet og produktion, men i hovedparten af tilfældene vurderet ikke som lønmodtager og ikke som selvstændig.

Meningen var, at den skulle agere vejledende faktor for kunstnere og skattemedarbejdere lige – og mine personlige erfaringer fortæller mig, at det blev nemmere at være både digter og mig, efter dens udgivelse.

Her er opdateringen – KUNSTNERES BESKATNING 2007. [Hent som .pdf]

Gå med fred!

DRs nedlægning 3 – hvidbog over forringelserne *

Tal og konsekvensvurderinger stammer fra indberetninger fra medarbejdere i de enkelte afdelinger i DR. De præcise budgetter er ikke offentligt tilgængelige.

Radio

P1:
Nedlægges: Dokumentarzonen, Montagegruppen, Eksistens, Øjeblikke*, Ultralyd, Lige Lovligt
Reduceres: Orientering, Harddisken*, Radioavisen, Kulturnyt

P2:
Nedlægges
: Litteraturoplæsning, Jazz Live, Opera-nyt
Reduceres: Musikformidling, P2 Plus, Plus Bog, Kunstmagasinet, øvrige kulturmagasiner, Radioavisen, Lyt til nyt, Radiodrama

P3:
Nedlægges
: Danish Music Award

P4:
Nedlægges
: Fredagslive, Relax, Fredagsbar, regionale middagsudsendelser
Reduceres: Regionale nyheder og programmer generelt, Radioavisen

DAB

Nedlægges
: DR X

TV

DR1:
Nedlægges: Undervisningsprogrammer, Lørdagsunderholdning, Dansegrandprix, Aften-tour, Danish Music Award, kulturtransmissioner; Reumert, Robert, m.m., sportstransmissioner; VM i foldbold, OL, atletik, håndbold, cykling, speedway, skihop
Reduceres: Sportsnyt, Søndagssport, TV-Avisen, Aftenshowet

DR 2:
Nedlægges
: Musikprogrammet, Spot kulturportrætter, undervisningsprogrammer, eksistens-programmer
Reduceres: Den 11. Time, Tema-tirsdage, Deadline

www.dr.dk

Nedlægges: Børnepris, Klub Ø, Viden om, Bolero, Lyt til nyt, Operanyt, Bog
Reduceres: dr.dk/tekst-tv, underholdning, oplysning, kultur, spil, temaer, unge

Berører samtlige programmer i DR

Reduceres: DR Kommunikation, Jura, HR, teknologi & service, økonomi, research & arkiv, vagtplanlægning.

* Note: Besparelsen er ikke en del af spareplanen, men er besluttet senere.

Listen er taget fra dansk kunsterråd

* Og så ville det være betimeligt at tænke på, at du lige er blevet pålagt en MEDIESKAT på over 2000 kr. årligt, som er sådan skruet sammen, at du stort set kun skal holde dig orienteret om verden via avisabonnementer for at falde udenfor.

KLAG!

DEMONSTRER!

DRs nedlægning 2 – demonstration

Billedkunstnernes Forbund, Dansk Artist Forbund, Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk Forfatterforening, Dansk Kapelmesterforening, Dansk Komponistforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Organist- og Kantorsamfund, Dansk Skuespiller–forbund, Danske Bladtegnere, Danske Filminstruktører, Danske Formgivere, Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Populærautorer, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Tegneserieskabere, Forenin–gen af Danske Sceneinstruktører, Fotograferne, Sammenslutningen af Danske Scenografer, Tegnerne, Unge Kunstnere og Kunstformidlere

står bag en demonstration

onsdag d. 12. september
med start på Nytorv kl. 14.30 og videre til Gl. Strand

for bevarelsen af DR som Danmarks bredeste kulturformidler af kunst og kultur, sport, aktualitet, nyhedsformidling, undervisning, oplysning og meget mere til gavn for danskerne og hele det danske samfund!

Hvor står du?

Flere oplysninger kan ses på Dansk Kunstnerråd’s hjemmeside

DR’s nedlægning 1

Når du køber tomater, køber du altid dem, der er helt smattede og ikke holder længere end 10 minutter. Ikke? Og når du indgår et parforhold, vælger du bevidst en partner, der er utiltalende, løgnagtig, utro og aldrig nærværende. Ikke? Og hvad som helst du beskæftiger dig med er altid det mest kedelige, uinspirerende, tomme, åndsforladte, du kan finde. Ikke? Og i næste uge skal du ind og have lavet din årlige lobotomi, bare for at være på den sikre side. Ikke?

Ikke nikke nej, vel!?

Skal dårlig forvaltning og en ultra-højredrejende regering have lov til at lukke munden på alle i DRs radio, som har en selvstændig mening, mener noget med det de gør, tør forfølge historier ingen andre gør, tør risikere at være kedelige for at komme i dybden, og informerer fra HELE Danmark og ALLE steder i verden, snarere end blot fra Københavns pop-overgrund og politisk sanktionerede demokratier?

Vi bliver alle sammen fattigere for hvert et kulturprogram, der forsvinder fra DRs radio. På alle måder. Man kan ikke, efter at have klippet den historiske tråd, uden videre tage den op igen og spinde videre – ikke bare vente til de politiske vinde skifter – ikke bare håbe, at det går væk af sig selv. Undertrykkelse går ikke væk af sig selv.

SKRIV UNDER på en fredning af DRs radio – og kan du gøre mere end det, skrive og debattere, begræde, harme! på din egen blog eller i læserbreve, så gør dét! Men GØR noget:

Sig nej til ødelæggelsen af danskernes Daglige Realitet – vi har intet andet medie, som på samme måde forbinder os alle sammen. Tænk over dét: Intet andet fællesmedie, som taler til os alle, uden at tale ned! Uden reklamer! Danmark, Døgnet Rundt!

@ Venskab

Besynderligt at jeg
skulle befri min ældste ven
fra mig selv for ikke
at stille ham til ansvar
broder kaldte jeg ham og han
var min broder han ér min ven
som jeg enfødte kender søskende
og venskab og endnu et menneske
som vi
kender dem homo sapiens sapiens
skulle komme til verden
alene og uden relation

Ret beset: ofre som disse
forstår jeg ikke et menneske
kan ikke elskes

Dagbog: Ord Under Himlen og Alle Drømmes Moder

Det var dagen, jeg flyttede tilbage til Kbh – efter 3 uger i søsters kolonihave med græs under morgenkaffen.

Og dagen, hvor den frederiksbergske poesiens dag fandt sin arvtager i Kongens Have – i Ord Under Himlen *.

Og dagen, hvor jeg blev konfronteret med alt det, jeg ikke får, når jeg flytter til Samsø om knap halvanden måned – ja, hvad er dét?

Livet er ikke lettere noget sted;
nissen flytter altid med.

Men så er der menneskene, trafikken, himlen der rammes ind af huse, husene der rammes ind af hinanden og hedder arkitektur, gaderne der fører frem til hinanden præcis som Rom findes af enhver og dyrene der ikke løber frit og får særlig opmærksomhed og vil de egentlig dét? Og der er alle cyklerne. Cykler, fordi det er en måde at udtrykke sig på og gå imod og være sig og glad og bevægelig og sund på. Cykler, der forsvinder og savnes og er personlige og mig. Cykler som risici, cykler som bevægelse, cykler som tid på dagen, og cyklister regner ALDRIG bilerne, de er der bare, som understrøm og regnvejr og elske uforbeholdent og ha sex uden kondom eller kondomer der springer, cykler har ikke samme betydning på Samsø, dét bliver aldrig det samme dér, dét er svært at tro. Og så er der stederne som har ligget der i årevis, med kultur svitzet ind i væggene, og man kunne besøge dem, men gør det sjældent, men de er der, fordi de er gamle med integritet, historie kan aldrig nogen sinde gøre det alene, der behøves noget andet, en valgfrihed en mulighed for at være til stede i fred og i ro, være sig selv ganske enkelt, og findes dét, findes disse steder på Samsø? Jeg tror det næppe – stedet er for lille til at være alene uden for sit eget hus. Og vandet. Ja, vandet uden for København… Det er der, fordi Københavnere behøver det – ellers havde vi nok asfalteret os til Malmö, snarere end at bygge dén bro! Vi vil afgå fra havnen og vende tilbage til havnen og have et forhold til havnen som stedet, der forbinder os til verden, og derfor bygger vi broer til de nærmeste lande, så vi slipper for at tænke at verden står åben, for enhver der vil rejse – en tynd spinkel bro fører ikke til Verden, men kun til anden valuta, og dét er fint. Så vi drømmer, når vi ser på vandet, og hvad drømmer samsinger, når Storebæltet kaster med solens stråler? Om at komme af sted? Næppe.

Så, hvad fanden vil jeg på Samsø? Hvad ér der dér?

Alle drømmes moder bor dér. Så enkelt er det.

* Foto: Felicia Lensborn

Film: Puzzlehead (2005)

Skab en kopi af dig selv, og slip for en masse bøvl… Not!

 

Science fiction, low-tech dystopi, Frankensteins menneske

imdb

 

Synops: I en trøstesløs, voldelig fremtid, hvor al forskning er rettet mod at gen-befolke Jorden, har Walter med kemiudstyr fra nedlagte bio-techlaboratorier samt en avanceret hjerneskanner skabt en eksakt kopi af sig selv.

Hvordan spiller et menneske robot?

Én måde kunne være at fremtone mindre udtryksfuld end sine omgivelser, så sammenligningen angav det kunstige – idet vi normalt antager, at et ikke-menneske optræder uden eller ikke fuldstændig med genkendelige menneskelige følelser? Men når originalen optræder stort set lige så (lidt) udtryksfuldt som robot-klonen, stilles beskueren over for en kæmpe udfordring, der ikke blot er begrænset til et fortælledramatisk spørgsmål om, “Hvem er robotten og hvem er mennesket”, men ét, der er meget vigtigere: “Betyder det noget, hvem robotten og mennesket er, når der er så lille forskel – når begge er lige kolde?”

Manus skal vise sig at behøve denne lighed, ja tillige at være baseret på den – “da han kopierede sit sind og gjorde det til mit, kopierede han også sin psyke”, som kopien siger på et tidspunkt. Men manglen på følelsesudtryk gør det svært at identificere mig både med kopien, der fremtræder som slave, og med originalen, der af sine indestængte længsler drives til at betragte denne eksterne repræsentation af sig selv som først mindre værdig end ham selv, og siden som en trussel. Ingen automatisk medfølelse, fordi det sympatifordrende udgangspunkt er så lille.

Hvordan finde medfølelse med dén, som ikke er særlig varm? *

Man må i hvert fald vide noget om, hvordan det er at være spærret følelsesmæssigt inde i sig selv. At kende til at mærke følelser, som man ikke kan komme af med, og så have oplevet det modsatte, og registreret forskellen.

Det er dét, som er filmens egentlige problem. En gammelkendt historie, hvor skabelsen og skaberen bliver antagonister, som egentlig ikke tilfører noget nyt til den menneskelige historie. Men da den alligevel opdateres til moderne scenarie, som vi med mellemrum er nødt til at gøre med alle vore historier, fokuseres ensidigt på de dramatiske muligheder for identitetsforveksling mellem skaber og skabning, mellem Walter og Puzzlehead: Vil en kvinde, der elsker, kunne tage fejl af menneske og robot? For at vi skal tro på, at det er muligt, er kvinden gjort så museagtig, at hun matcher skaberen og robottens lave følelsesmæssige niveau, hvilket afstedkommer så lavt emotionelt identifikationsniveau, at formodentlig kun den, der er lige så genert som Walter, Puzzlehead eller kvinden, de elsker, vil føle sig følelsesmæssigt berørt.

Jeg kan næsten høre pitchen (den må i så fald have foregået i instruktørens hoved, da han også selv har produceret): “Forestil jer en blanding af Blodbrødre og Frankenstein, hvor den gode tvilling er skabningen, som den bevidsthedssøgende onde tvilling har begrænset, så han ikke kan søge viden, vokse i bevidsthed. Et billede på administrationens undertrykkelse af individtanken, og individerne af hinanden. Og begge tvillinger drages naturligvis af den samme kvinde – der kommer til at stå som det centrale formål med alt liv: Samværet med det andet køn. Og et eventuelt barn som symbol på fremtiden – hér som konkret målestok for det totalt rene og ubesmittede, en blank tavle at skrive historien om på.”

Vi ér nødt til at fortælle de samme historier igen og igen – også den her om konsekvenserne af at skabe i vort eget billede, og om at overgå sit ophav. Ved at henlægge denne til en nær undergangsfremtid med robotten i centrum angives, at historierne ikke er menneskelige historier, men historier der har sin rod i bevidsthed og i følelser, uanset hvor denne kombination end måtte opstå. Og dermed: At vi bør give dém (eller dét), vi efterlader os, alle muligheder for selv at vokse i følelse og bevidsthed.

Sympatisk, meget kristent og måske tillige udviklingsdynamisk i overensstemmelse med fakta. Men i historien for mig desværre uden den nødvendige varme til, at det bliver andet end gennemsnitlig bekræftelse af, hvad jeg allerede tror på. Formodentlig en film, jeg vil kunne huske at have set – Puzzlehead er en fed titel – men næppe, hvad den handler om.

Jo, vent.

Måske vil jeg kunne huske den ekstremt effektive måde, den cinematografiske illusion om fremtid totalt low-tech, stort set kun ved brug af New Yorker-betonbyggeri, lyslægning, regnvej og uden voldsomt væsentlige special effects, blev virkelig troværdig sort og trøstesløs inde i mit hoved. Hvor fremtiden som bekendt er. Som det eneste sted…

 

*Ikke uvæsentligt i et land som Danmark, der er så optaget på at tage omsorgen ud af borgernes hænder – hér bliver alle menneskelige følelser hos omsorgsnødige gjort til samme grød efter mindste fællesnævner – dvs. at omsorg baserer sig på en reduktion af patient og klient til basal hjælpeløshed, snarere end at se på, hvad den enkelte faktisk kan. Fordi det vitterligt ér svært at identificere sig med den selvstændige, som samtidig behøver hjælp – især hvis hjælperen er en rationell, budgetbeskåret, effektivitetsfikseret politisk administration, der tror humanisme er enhver beskåret, som ikke ønsker at slå ihjel.

Goddag til fremtiden – og hvad skal samlingen hedde?

Hvad skal min samling af science fiction-bøger hedde, nu Blågårdsbiblioteket i København har overtaget den til udlån?

 

Fire tidligere indlæg, under overskriften “Farvel til fremtiden”, beskrev processen med at give slip på min store samling af science fiction og fantasy-bøger, inden den skulle overdrages til et Københavnsk bibliotek og gives i offentlig udlån.

De sidste 14 dage har jeg haft hver og én af samlingens 1100 bøger i hånden ind til flere gange – for at sætte biblioteksmærker på, stregkode, reparere og plaste. Der skulle skæres plast ud i rette størrelse: Ca. 70% af bøgerne er godt samme størrelse, altså paperback, mens resten, ca 300 bøger, varierer, hvorfor plasten har skullet skæres ud som individuel tilpasning.

Godt 60 bøger og hæfter, der stort set alle er danske, er så dårligt limede, at de er nødt til at få et par klammer igennem sig. Besynderligt, at paperbacks fra 40’erne og novellehæfter fra 30’ernes USA stadig klarer sig igennem, om end papiret begynder at blive skørt – mens tilsvarende udgivelser på dansk fra 50’erne, 60’erne og 70’erne er så billigt lavede, at de falder fra hinanden. Continue reading “Goddag til fremtiden – og hvad skal samlingen hedde?”

@ Fintænken

Nyt udtryk fra hér til aften: Fintænken. “Og så kan jeg finde på at trække mig fra selskabet og sætte mig i et hjørne og fintænke lidt”, sagde Mette, jeg mødte på Apoteket på Blaagårds plads i København.

“Reflektere” har alle andre sagt i de århundreder, siden ordet blev indført til brug i den dannede klasse, men nu, hvor befolkningen mere eller mindre har været igennem den “gymnasielle uddannelse”, kan alle og enhver uspottet vedgå at lade tid gå i fuld offentlighed, hvor de mærker lidt efter og finder sig selv. I fintænken.

“Står det så i relation til grovtænken?”, spurgte jeg. “F.eks. at sidde i en alkoholisk animeret samtale og ikke nå til ben eller bunds i særlig meget, men derimod hele horisonten og elefanten rundt i løbet af adskillige armbevægelser? De brede generaliseringers postkasse, det hele på halv tid?”

Det kunne hun ikke afvise.

Jeg fintænker lige lidt over potentialerne i det danske sprog, inden jeg skal sove. Undervejs søvnen vil jeg så overveje, hvad jeg skal fortælle om det at være ærkekøbenhavner med by på ryggen, som flyer fadet og favner revlen midt i Storebælt. For det er – Alt Andet Lige – eddermugme mærkeligt at forlade stenbroen. Selv efter en del år på Frederiksberg…

dagbog: Samsø 1

Ja, så er det næsten så officielt, som det kan blive: Jeg sælger min andelslejlighed og flytter til Samsø.

Skal det være det hus på billedet? Tjae, hvem ved? Det ligger i hvert fald på Samsø.

Igennem de sidste par måneder har jeg kigget på huse. Først kolonihavehuse (edc, home, nybolig, andre), Continue reading “dagbog: Samsø 1”

@ 2012 – Verdens undergang

 

Min ven, Henning, sender mig ofte links af relevans for en mangeårig on-going samtale, der aldrig er blevet en dialog med sigte på at blive enige eller enige om at være uenige. Snarere tror jeg, vi grundlæggende ér enige, om menneskenes muligheder og menneskenes svagheder, men i vore forsøg på at nå noget nyt, række ud over os selv, støder vi, uden at ville det, hovederne mod vore respektive livs og karakterers rammmer og muligheder.

I går sendte han mig et link til det smukkeste site, jeg længe har set. *

Continue reading “@ 2012 – Verdens undergang”

Film: Na Srebrnym Globie (On the Silver Globe) (1977/1987)

One of the more overlooked science fiction movies ever!

 

[English speaker? Just watch this.]

Science fiction

imdb
Synops: Nogle astronauter nødlander på en øde klode og bliver dér ophav til en hastigt voksende klan af mennesker, der på alle måder tydeliggør deres ophavs fejl og mangler.

Foregår den her film på Månen, eller blot på en anden planet?

Uenigheden blandt kilderne til trods er det uden betydning. Den ubodelige ødehed som på Månen og det absolut genkendeligt fremmede er den perfekte baggrund for denne fantastiske, skønt ufærdige polske film – mestendels optaget i et Mongoliet, hvor en 360° panorering afslører et landskab pakket med tomrum helt ud til den krummende horisont.
 
 
 
 
Filmen blev påbegyndt i midt’70’erne, men det polske regime, under Jaruzelsky, fandt den for tæt på, på alle områder, og to års arbejde på kostumer og rekvisitter blev destrueret af regimet.

Filmholdets scenografer og rekvisitører gemte, hvad de kunne, og efter en årerække lykkedes det dem at overtale instruktøren, Andrzej Zulawski, til at klippe det 3/4 skudte manus sammen til en film – med voice-over og i-hastighed-og-stemning-passende-filmiske-indskud fra det moderne polske samfund, hvor scener manglede.

Desværre modtog midt-firsernes anmeldere ikke den ufærdige film med synderlig åbne arme – måske fordi filmens grundlag bl.a. var 70’ernes frigørelse fra seksualmoralens lænker og 80’erne var mere optaget af, at det nu var i orden at tjene penge. Måske var instruktøren fulgt med tidsånden; ihvertfald erklærede han sig enig med anmelderne og kaldte filmen “mislykket”. (Men dét er den ikke!)

Det er på alle måder og uden blusel en skabelsesfilm. En film om at blive menneske, om hvad moral vil sige, hvad smerte er og hvorfra smerte kommer, hvad et barn og en voksen er, hvad skyld er og tab af uskyld – og så er den så poetisk og filosofisk, som film og bøger kun er i slut-60’erne frem til ca. 1976.

Det er et helt specielt tonefald, som i visse af tidens eksperimenter bliver for fortænkt og hjerteløst, men aldrig kan mistages for at stamme fra en anden tidsalder. Det kommer givet af omgang med såkaldt bevidsthedsudvidende stoffer, men det er også en tidsånd, der taler og længes imod et friere, renere, lykkeligere samfund.

Mange vil sikkert kalde det naivt – tidstypisk for denne film er nemlig også forestillingen om, eller gennemspilningen af tanken om, at det er muligt at adskille sig fra fortidens fejltagelser ved simpelthen at overhøre eller ignorere dem – skubbe “de gamle” ud til siden og klare alting selv. I bedste mening, for at opnå den verden, som deres koldkrigs- og Vietnamkrigsplagede forældre ikke havde magtet at skabe.

Det er brand-ærgeligt, at det polske regime mistog filmens tone for et descideret regimekritisk udfald, snarere end et udtryk for en tid med hjertets længsler rettet mod større poetiske horisonter. Brugen af kostumer og scenografi til at illustrere et urfolks vækst mod selvbemægtigelse, gudedyrkelse, historiebevidsthed og æstetik er uden nogen sammenligninger det smukkeste og stærkeste, jeg har set.

Mange har sammenlignet denne film med Jordorowskys excesser, men i modsætning til Jodorowsky, som jeg synes kun laver film for billederne, besidder denne film også dén indre kerne, som insisterer på at gøre enhver bevægelse hen over lærredet vigtig ikke blot i æstetisk forstand, men som den skabelse af verden, der gør verden synlig for beskueren og gør instruktøren (forfatteren, komponisten, dramatikeren, billedhuggeren, maleren…) til et jordisk menneske, der blot er kanal for noget større end den enkelte formår alene.

TRAILER

KØB