Jeg har før været inde på [omkr. udgivelsen af Peter Poulsens ebog “Rulleteksterne”], at udgiver af ebøger skal være opmærksom på, hvilket format de vælger at udgive digte i. Her følger eksempler på, hvad der sker, når digte udsættes for funktionaliteten “reflow”, omløbende tekst.
Skærmbillederne er fra Adobe Reader 9, men kunne lige så godt have været fra de ebogslæsere, der understøtter “portable ADE” (Adobe Digital Editions). “Digtet” er på engelsk, fordi jeg ikke har tænkt mig at helme, før nogen tager problematikken alvorligt!
Der er mange grunde til at bruge PDF til at udgive digtsamlinger i/med, men en udbredt holdning hedder: Et standardformat må findes, som alle kan bruge. Det ér bare gerne sådan, at nye formater oftest har afløst gamle, når behovene forandredes eller teknologien viste nye veje. Hvad udgivelse af digte som ebøger angår, ér der bare nogle ufravigelige placeringskrav, som kun de færreste digitale formater til en vis grad kan honorere. Og ingen er helt sikre.
Formatet EPUB – stort set adopteret af de fleste ebogsudgivere – fungerer rigtig godt med prosa, men gør vold på edigtning, hvoraf den mest åbenlyse årsag er nemheden hvormed læseren laver omløbende tekst: Man vælger blot en større skrifttype, og VUPTI er digterens hårde arbejde forvandlet til ren tekst, der hverken er fugl eller fisk.
Mange forlag benytter sig at EPUB til udgivelse af romaner – af samme indlysende årsag: Enhver kan bare forstørre teksten eller vælge en anden skrifttype, hvis de ikke kan læse teksten. Om motivationen så også dækker over, at man i en EPUB stort set ikke har nogen muligheder for at lave bogdesign i traditionel forstand, og dermed sparer udgiften til samme, skal jeg ikke kunne sige. (…).
Har man derimod et ønske om at lave bogdesign, bestemme skrift og placering og farveskift og forskellige skrifttyper og illustrerede begyndelsesbogstaver o. lign. har man længe kunne holde sig til PDF.
Udviklingen af ebogslæsermaskiner har været så længe undervejs, at folk over hele kloden i den mellemliggende tid har nået at ophobe mængder af pdf-dokumenter, som pga. den gængse A4-størrelse ikke uden videre lader sig læse på en lille 5 eller 6-tommer ebogsskærm, eller – for den sags skyld – på en tommelfingerstor telefon- eller PDA-skærm.
Hey, presto!! Så er der omløbende tekst i pdf – ønsket af mange, savnet af mange, og tilgængelig på alle computere via Acrobat Reader 9 og senere… skønt endnu kun implementeret i få ebogslæsere (og lad det bare blive ved dét!)
Problemet for digtere er, hvis omløbende tekst bliver automatisk. Så er vi ved samme scenarie som med EPUB.
OMLØBENDE TEKST
Problemet er det ganske simple, at hvis læseren kan forandre teksten, eller hvis ebogslæseren automatisk laver omløbende tekst, mister digteren sin tekst:
Laver læseren teksten om, overtager læseren rollen som skaber af digtet – digtet vender godt nok tilbage til sin skabte form, hvis læseren gengiver teksten sin oprindelige størrelse og valgte typografi, men i dét at digtet kan forandres ligger et tab af respekt for digterens arbejde, som ikke kan undgå at smitte af på læseren: Med al den tekst, vi dagligt bombarderes med fra nettet, er det i forvejen svært at skille forfatter fra skribent fra skriver, for nu at lave nogle skønsmæssige adskillelser baseret på såvel erfaring som motivation, retning og produktionsmæssig konsistens. Med tiden vil ingen tekst tilhøre en professionel forfatter eller digter, hvis softwaren giver al magten til læseren.
I udgangspunktet er det selvfølgelig
- programmørerne af tekstformaterne, som med deres arbejde ikke tager specielt hensyn til digterne, men i næstsidste ende er det
- udgiveren, der med sin accept af software, muliggør skændingen af digterens tekst, og slutteligt
- læseren, som med valg af ebogslæser afslutningsvis pisser på digteren.
Groft udtrykt, som den havnearbejdersøn jeg er, men ikke desto mindre præcist: Læseren af digte på ebogslæsere har et medansvar for fremtidige udgivelser ved at kræve at KUNNE respektere digterens tekst.
Den eneste sikre måde at overføre digtning til ebogsformat på er således at sikre sig mod omløbende tekst. Men det er ikke pt. muligt: Selv om man bandt sin tekst i et billede, en jpg, png, eller tif, ville et ocr-program kunne afkode ord og bogstaver og lave det om til omløbende tekst (hvilket stort set er, hvad der sker i en pdf-fil, når teksten bliver omløbende). Strengt taget er den personlige håndskrift den sidste bastion mod ombrydning af ens digte. Endnu.
For en digter, som ønsker at udgive digte i ebogsformat, er der kun ét at gøre: Kræve af sit forlag, ved udgivelse i ebog, at formatet ikke NEMT kan blive til omløbende tekst. Og så håbe, at en programmør en dag stiger ned fra himlen og laver et ebogsformat, som er så indlysende beregnet på digtere og fikseret tekst, at alle lader det være i fred!
Nej, vent! Det er ikke nok at bare håbe på det! Da jeg beskrev mit ønske om at få en app (til iPad) specielt designet til digtere, og sendte mit forslag til programmørerne af iWrite, en succesrig app til prosaister, var svaret, at det ikke ville have nogen kommerciel succes. DET er vilkårene. Ingen tager sig af digternes særlige vilkår og behov, med mindre digterne selv gør noget for at imødegå omverdens ignorans! Et format, der gengiver digterens tekst, som den skal se ud, bør være mindstekravet fra alle digtere! Kravet bør udgå fra alle, fra teknofober til -fetchister, fra alle som i digtningen ser noget særligt, der ikke lader sig gøre i noget andet format…
Det er nu!
[[ ]]
—
Kenneth Krabat, 2.11. 2010
One thought on “eBogsdigtere på barrikaderne! (om digtning og omløbende tekst)”