Tage Poesiens Hus til brystet. Og tæve det hjerteligt

Share

Åbning 29. august 2010, Gothersgade 89, København K, http://poesienshus.dk

50 digtere med 2 eller flere minutter pr. næse, trængsel ved baren, billig sprut, fede lokaler, masser af muligheder for workshops, slappen af, læsning, væren blandt digte, spise lidt let, drikke lidt mere, arbejde i fred, trække ind fra regnen, fra sneen, på vej hjem fra Kongens Have, på vej til arbejde, til sent, til glæde og gavn og skarpe digterpiger og tapre digterfyre, det hele taget én gang til – for selvindsigt og for sjov, ikke komme for sent til noget i disse lokaler, ikke komme for tidligt, bare komme, og være, og være.

ÅBNINGSRECEPTIONEN

Jeg kom fra receptionen med følelsen af, at jeg aldrig må tale dårligt om noget, der foregår dér eller om stedet i sig selv – fordi dét sted lissom bare SKAL findes, og vilkårene i Danmark for poesi er hårde og nådesløse… og at de (få) andre oplæsnings- og digter/poesi/lyrik-samlingssteder både kan og skal kritiseres, og også både må og kan tage det.

Men det ér noget sludder. Netop fordi vilkårene er så hårde, skal Poesiens Hus (også) have den omsorg, som forstår nåde – huset skal udfordres og bruges for at kunne være stedet, hvor digterne kan hænge overfrakken og glemme den selvmaskerende hårdhed og blive de sensistive væsener, der beriger verden. Skal huset kunne rumme idioter og skolebørn, wannabees, både forkrampede og blødende læsere, politikere uden hjerte, politikere med hjerte (hvis de findes), tilfældigheder og det overplanlagte ved enhver spontan happening skal det presses og klemmes og elskes… for ellers kommer det aldrig på benene og finder sig selv. Midt i en politisk og følelsesmæssigt forarmet pindsvinevirkelighed, der konstant tror, at verden går under og at eneste forsvar er at lukke øjnene og krumme ryggen og håbe, det går væk af sig selv!

I økonomisk forstand er Poesiens Hus henvist til at klare sig på det private initiativ, låntagning, søvnløse nætter og den slags. Der er den vidunderlige Catch-22, at Kulturministeriet konsekvent henviser til Kunstrådet, når der søges om midler til drift, men Kunstrådet har aldrig givet penge til drift. Eneste måde at få Poesiens Hus på Finansloven er, hvis det bliver en succes! (dvs. ikke behøver pengene… – nøjagtig det samme, der praktiseres med digtere: Giv dem skillinger, når de er unge og behøver penge at dygtiggøre sig for, og guld, når de er gamle og velsituerede og hviler på laurbærrene.

jajajaja.

Danmark er RØV-bange for internationalitet – at blive FOR synlig er værre end at ikke blive set…! Give udlandet hvad de forventer, og lægge låg på alt naturligt, jajajaja.

Røvrøvrøv!

Nå, receptionen forløb som man kunne forvente: Alle kom, så og fik en fornemmelse af stedet og af alle. Nu venter hverdagen, for alle. Også for Poesiens mulige ly.

[æble-klik (Mac) højreklik (Win) for at se hele fotoet i nyt vindue]

Forfatter: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.