@ Mustapha Manuel Tafat

Mustapha Manuel Tafat hed en algierer, som levede og døde i Øhlenschlægersgade på Vesterbro i København.

Hjørnebutikken, som han lejede, udsmykkede han over en årerække udenpå og indeni til en kulørt funklende grotte i spejl, marmor, flise, te-stel, fotografier og meget mere.

Efter hans død i 2006 overtoges hjørnebutikken af en støttegruppe med formålet at bevare dette unikke livsværk, men i dag ønsker ejendommen butikken tilbage – med al udsmykning revet ned.

Tjek støtteforeningens side, læs bl.a. om Manuels royale hjerte og hans kunstdonationer til Dronningen, og hvis du efterfølgende kan erklære dig enig i, at København behøver enhver form for hjælp mulig til at bevare en rest af farve og vildskab, så giv din støtte med en underskrift.

Eller sæt dine egne farverige spor på byen, hvor det er muligt 🙂

Author: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.

6 thoughts on “@ Mustapha Manuel Tafat”

  1. jeg troede, du var ironisk, men det er du så åbenbart ikke.

    Hvad så med det her – kopier bare teksten og send det i eget navn.

    Til hendes Majestæt Dronning Margrethe II af Danmark,

    Mustapha Manuel Tafat hed en algierer, som levede og døde i Øhlenschlægersgade på Vesterbro i København.

    Hjørnebutikken, som han lejede, udsmykkede han over en årerække udenpå og indeni til en kulørt funklende grotte i spejl, marmor, flise, te-stel, fotografier og meget mere.

    Manuel var meget royal, og i sin levetid forærede han flere gange kunst til Dronningen, ligesom han udsmykkede sin butik med et billede af Dronningen indsat i en af væggenes patchwork af keramika.

    Ingen tvivl om, at han var en original i ordets bedste betydning, og en varm en af slagsen, der var vellidt i kvarteret, ligesom folk gennem mange år med beundring så hans værk vokse frem dag efter dag.

    Efter hans død i 2006 overtoges hjørnebutikken af en støttegruppe med formålet at bevare dette unikke livsværk, men i dag ønsker ejendommen butikken tilbage – med al udsmykning revet ned.

    Ikke blot er det tabet af et unikt kunstværk, af hvilke der ikke findes nogen lige i København; det er også tabet af noget skævt, kulørt og fantastisk i et gråt gadebillede, af den slags man smiler af hver dag, men først rigtig savner, når det er væk.

    Denne henvendelse er ganske enkel: Hvis Hendes Majestæt måtte udvise en interesse for denne kunstner og hans livsværk, var det måske muligt for Majestæten at lade et ord falde et sted?

    venlig hilsen,

  2. Manuel var jo vild med det danske kongehus. Han skrev til dem flere gange. Der hænger billeder af dem derinde – og ved dronningens portræt er der vist nok også pålimet en pakke smøger (det var der på et tidspunkt).

    Jeg synes, at Margrethe skal komme og redde stedet.

  3. Det er ikke til at holde ud at tænke på, at det egenartede sted skal gøres til en alm. lejlighed med hvide vægge. Den slags eksistenser kommer bare ikke hver dag forbi ens by og bruger mange år af deres liv på at give den noget. Så gør da noget, Margrethe!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Note: Commenter is allowed to use '@User+blank' to automatically notify your reply to other commenter. e.g, if ABC is one of commenter of this post, then write '@ABC '(exclude ') will automatically send your comment to ABC. Using '@all ' to notify all previous commenters. Be sure that the value of User should exactly match with commenter's name (case sensitive).

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.