Det foregik sådan, at Borgen straks efter anmeldelserne bad om at få mere. Jeg vidste intet om noget og sendte bare frasorteringen fra debuten plus hvad jeg havde skrevet siden antagelsen af den første. Det VAR for tyndt. Selv Poul Borum, der havde båret mig på skuldrene til Borgen i et brev, der endte med … “Ren ild!”, vaskede hænder. Velfortjent, tror jeg. Han havde trods alt selv afvist de fleste af digtene, idet han havde hjulpet med udvælgelsen til debuten…
—
Sød pige og slem dreng
Ekstra Bladet 14. september 1988, 1. sektion, side 19
af Poul Borum
28-årige Marlene Nedergaard debuterer med en lille samlinge prosadigte, og den 25-årige Kenneth Krabat kommer med sin anden digtsamling. Begge er originale og talentfulde, deres bøger fortjener bestemt at blive udgivet – og at blive læst.
Men begge har allerede problemer med charmen og vil få det mere og mere, hvis de ikke viser at de kan vokse op og udvikle sig til noget andet og mere end ‘charmerende’.
Nedergaards skrøbelige tekster om barndom, kærlighed og død skaber en slags absurdistisk lillepige-verden, hvor det meste er fortryllende og gådefuldt og lidt sørgmodigt. Der er glimt af mere desperat humor, som måske i virkeligheden bedst ville kunne komme fre i novelle og roman.
Krabat er lige så typisk ‘dreng’, som Nedergaard er ‘pige’. Han er rablende og primitiv og fræk og af og til temmelig tyndbenet pornografisk. Ugens lyrikrapport.
Men han har en masse flotte fysiske oplevelser af verden og den elskede, og han har en spruttende fantasi, som han scorer mange points på.
Ingen andre en Krabat kunne skrive et digt med titlen: ‘Min ismejeridame hader mig ikke’…
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – Continue reading “Anmeldelser: Dragens tab af hoveder”
B Zatte digte.