Ny dansk science fiction-antologi: I Overfladen

En ny Science-fiction-antologi, denne gang med 20 danske forfattere


15. august 2008 udgiver Science Fiction Cirklen

I OVERFLADEN
– Lige under overfladen 2 –

en ny Science-fiction-antologi, denne gang med 20 danske forfattere (i kronologisk rækkefølge): Kenneth Krabat, Richard Ipsen, Flemming R.P. Rasch, Arash Sharifzadeh Abdi, Patrick Leis, Søren E. Hemmingsen, A. Silvestri, Nikolaj Højbjerg, Camilla Wandahl, Ellen Miriam Pedersen, Rasmus Wichmann, Camilla Fønss Bach Friis, Johan Peter Andersen, Brian P. Ørnbøl, Gudrun Østergaard, Manfred Christiansen, Sara Tanderup, Lars Ahn Pedersen, Dan Mygind og H. H. Løyche

Fra pressemeddelelsen:

“Sidste år udgav SFC originalantologien Lige under overfladen. Den blev heldigvis godt modtaget, og vi håber at vi nu har påbegyndt en tradition, med en årlig originalantologi, med nyskrevne science fiction-historier.

Antologien indeholder noveller af et udsnit af de forfattere i Danmark, der i øjeblikket skriver science fiction. Nogle af dem har allerede udgivet romaner enten inden for science fiction, fantasy eller andre genrer, men mange har tidligere kun udgivet enkelte noveller i andre tidsskrifter, men er snart klar til det store marked.

Titlen i år: I overfladen, er både titlen på en af novellerne, og på samme tid ment som en antydning af at ‘Lige under overfladen’ nu er kommet et step videre.

Læseren vil finde rumrejser, tidsrejser, fremtidsscenarier, aliens i forskellige sammenhænge, spekulativ fiktion, og også et par historier de fleste nok vil mene befinder sig i genrens udkant.”

ARRANGEMENT i forbindelse med udgivelsen:

D. 24. september 19-22 vil man i Valby Medborgerhus i Kbh. kunne møde en række af forfatterne; læs merepå Science Fiction Cirklens hjemmeside.


I overfladen – Lige under overfladen 2
268 sider, 269 kr.
(medlemmer af SF-Cirklen: 215,20 kr)
ISBN 978-87-90592-34-9

Kan købes
– gennem boghandlen
– ved indbetaling på giro 3 26 19 48. Science Fiction Cirklen c/o Lars Wriedt, Dagmarsgade 3A, 3., 2200 Kbh. N
– ved indbetaling på bankkonto reg. 6610 konto 66102688393 (skriv til kasserer snabelA sciencefiction.dk og fortæl, at du har betalt)
– direkte via hjemmeside

ANDRE UDGIVELSER fra Science Fiction Cirklen

Goddag til Fremtiden 2: The Philip K Dick Library

Overdragelsen af science fiction-bøger til Blågårdens Bibliotek er nu fuldendt.

Overdragelsen af science fiction-bøger til Blågårdens Bibliotek er nu fuldendt.

1600+ bøger, der kommer på hylderne hen over vinteren – det tager tid at registrere dem, fordi mange af dem ikke findes i basen. Men så har fødekæden lidt mere substans at tage næring af – måtte det blive til gavn og glæde for alle.

I øvrigt har jeg da ikke kunne nære mig for at købe flere brugte bøger… :-), som jeg så vil forære til biblioteket, når jeg er færdig med dem. Har også fundet et par dubletter, som vil gøre det muligt for biblioteket at nul-resse disse titler.

At “nul-resse” er bibliotekarslang for at have en bog i mindst to eksemplarer, hvorefter man så kan forhindre den ene af dem i at “rejse”, hvilket vil sige, at den kun kan udlånes til områdets lånere. Inden for bibliotekernes regler er dette eneste mulighed for at lave et “bibliotek i biblioteket” – med en realistisk udlånstid/holdbarhed.

Andre, som måtte have bøger, de vil donere til samlingen: Mange, mange tak på vegne af mig selv og genrens interesserede; bøger kan afleveres til

Blågårdens Bibliotek
Blågårdsplads 5
2200 N

skriv “attention” progressiv bibliotekar Tue Gaston

hvis STORE fortjeneste det er, at det er lykkedes samlingen at finde et permanent hjem, ikke blot i fysisk forstand, men også som den tanke det er, AT det på et offentligt bibliotek kan lade sig gøre at opstille – ikke blot paperbacks, men en sådan mængde af den ret aparte og lidet anerkendte form for litteratur, som science fiction også er. Stor tak.

Med tiden er det tanken at fuldstændiggøre samlingen af PKD – også hér modtages både manglende titler og dubletter med stor TAK (mangellisten ses hér).


Hér er en snak om science fiction, “den krabatske samling” og science fiction på danske biblioteker, som jeg har deltaget i på fanzine.dk


“Reality is that which doesn’t go away, when you stop believing in it”.
— Philip K. Dick

Digte: samling sælges, læser søges

Fundet for pengene.

elskede elskede fra 2003. Jeg har akkurat opkøbt restlageret og sælger ud af den for kr. kr (det er inklusiv forsendelse – den vejer 400 g!) Vil du købe én, så se nederst.

Det var en bog, som var ekstremt svær at skrive. Faktisk tog det så mange kræfter at holde sammen på bogens kerne igennem 9 år, at pusten gik lidt af mig i nogle år.

Men så sent som i dag glædedes jeg over en begejstret tilbagemelding på “i virkeligheden hvad” – et digt, jeg skrev til et vennepars bryllup i 2001. Det handler om det, der kan motivere et menneske til at sige JA til den anden. Her er uddrag:

I virkeligheden hvad, 11-1 (teksten løber i modsat retning i bogen)

5.

Kan du huske
den første gang du sagde
Jeg elsker dig?
Husker du
første gang du sagde
Jeg elsker dig
med stor omhu fordi du vidste hvad det betød?
Erindrer du første gang
du brugte disse tre ord
uden rigtig at mene dem?
Og derfor
ka du genkalde dig første gang
du sagde Jeg elsker dig
hvor du uden nogen tvivl vidste at det ikke var sandt?
Husker du
om du døde lidt hver gang?

1.

min antagelse er
at du besidder en form for
definition
der fungerer i dit liv
noget
der vil forfægte enten
at kærligheden vil blive
eller ikke forsvinde
eller vil vende tilbage
eller ankomme fristende frisk som nyplukkede roser
eller som det allermindste eksistere
som noget ud over og
meget meget mere
end nætters og dages drømme som afgrænsninger af indholdet og omfanget
af kærlighed…
for uden
hvad er vi da?
jeg mener ikke kærligheden i sig selv
men en definition
på kærlighed…
for hvad er vi uden denne definition
ja hvad egentlig er vi uden blød tænken i det hele taget
men i særdeleshed
dette!

Og hér et meget aktuelt uddrag fra begyndelsen af “Åremål”, som jeg skrev da jeg i forbindelse med flytning fik mine opmagasinerede ting og bøger tilbage – det var i 1998 – og læsere af bloggen her vil bemærke, at visse processer tager meeeeeeget lang tid:

åremål

jeg har tyve flyttekasser med bøger
de fem letteste med science fiction
tusindtolvhundrede af de bedste og største værker
Bradbury både før og efter hans tolvårige skrivekrampe
Philip K. Dicks samlede syrede værker
Stephen Donaldson som døde på dansk
Asimov og the foundation
og pulp og fantasy og novellesamlinger
og jeg forsøgte at forære dem alle sammen væk
til de største Københavnske biblioteker
men de havde heller ikke plads

Og så er der Ordbog over det Danske Sprog
i 28 bind og nye ord i nye bind og usynligt gjort plads
til det næste årtusinde
og der er NuDansk og etymologi og fremmedord og synonymordbog
både retvendt og på vrangen
og ordbøger fra og til alle europæiske sprog før unionen
og bøger med rim
uden rim på kartoffel
og der er opslagsværker om alt under solen
fra bøger om svampe
til bøger om matematik
fra stærkt uddøde stammekulturer
til instruktion i porcelænsmaling
bøger om bridge, astralprojektion, shamanisme,
psykologi og alverdens navne
der er godt nok ingen om opdræt af heste,
men jeg blev også en gang bidt af én, så
hvad skal jeg med bøger om opdræt af heste?

Og der er masser af kasser med tegneserier
de gode gamle basserne fantomet edderkoppen dare devil
agent X9 Modesty Blaise Seriemagasinet komplet
og så er der megamonsterkassen
en sviner af en kasse ene dedikeret albums
og den vejer mindst 100 kg
rent guld, selvfølgelig
lortet ér solgt fra
men det eneste derfra jeg virkelig kan huske
er Hugo Pratts Corto Maltese for fanden
10 år i mørke kan jo tage livet af enhver!

Og der er selvklart også
almindelig skønlitteratur
såkaldt normalprosa
hvis man nu kan kalde Kierkegaard , Stefano Benni, Robert
Graves, Iain Banks, Oehenschlæger, Hemingway, Bukowski,
Günther Grass, Kosinski
for nu at nævne nogle få
for normalprosa?
Og alt det jeg ikke har læst
og aldrig
kommer til at læse
men de ser stadig fede ud
føles godt i hånden
og lugter rigtigt
af papir.

Skriv en mail til krabat snabela menneske dk og angiv navn, adresse, antal eks. og at du har sat pengene ind på konto 4560 4390890370 med dit navn som betaler. Du må også gerne angive en særlig dedikation, hvis den skal gives som gave.

opdatering 2011: der er et par bøger tilbage, men prisen er nu 85 kr. pga. postvæsnets væsentligt forhøjede takster!

Jeg takker og ønsker god fornøjelse.

kk

DRs nedlægning 5 – Hvem er Jesper Klein?!

Mens jeg med mit lille digitalkamera filmede den strømmende demo mod nedskæringerne i DR, overhørte jeg en yngre forbipasserende mandlig cyklist sige ind i mobilen – åbenbart som forklaring på larmen omkring sig: Nåe, det er bare 65-segmentet i demo.

Det stødte mig.

Ikke fordi jeg ikke ønsker at blive associeret med mennesker 20 år ældre end jeg selv, men fordi jeg i ét nu oplevede hans smarthånlige bemærkning præcis udtrykke den manglende evne til at se andet end det programmerede billede, der ikke blot er udbredt i Danmark, men som gamle HCA i sin historie om kejseren for 200 år siden allerede så som universelt: Continue reading “DRs nedlægning 5 – Hvem er Jesper Klein?!”

Krabat. Menneske. Dk.

Et sted at være, noget at være, nogen at være.

MENNESKER

krabat.menneske.dk

Det forekommer mig absurd, denne dag i dag, at jeg igennem så mange år, helt præcist otte, har forbundet min søgen efter identitet med begrebet menneske. Nok er det næppe en uværdig søgen, om end ubevidst, og mit resultat, om man så må sige, ikke stort mere bevidst i dag end i 1998, men for nyligt blev dele af denne søgen sat på spidsen:

Jeg var i Portugal, og som det ofte er med mig i lande, jeg tror er fattigere, læs=billigere, end Danmark, forsøger jeg at anskaffe mig ting, som er nemme at transportere og stærkt anvendelige ved hjemkomsten, læs=visitkort. I Perú, i Mexico kaster gadetrykkerne sig over hinanden for at låne et bly-snabel-a i den rette font, men Portugal er ikke 3. verden. Ikke mere.

På et af sidestrøgene i Lisboa, samme gade men halvtreds husnumre fra XXXelevatoren, som hver dag hæver i tusindvis af turister op til en café XX meter over gadeplan og et fem-fotos og tre-wows-besøg, ligger en lille butik, der laver stempler og visitkort.

Det var dagen før dagen før jeg skulle hjem tidlig morgen, og dagen efter var en national helligdag, så det skulle være dagen i dag, ja sådan er det ofte med mig: får jeg ikke min vilje, inden jeg sover, vil den muligvis være helt væk i morgen. Det ér altså meget vigtigt. Virkelig.

30€ for 100 visitkort! Manden må da have sæd i hjernen eller sådan noget! Men dét er så det dyre papir, det billige papir er lidt billigere, en lille smule, den der lille smule, som i den 3. verden, som det her burde være, ville være en angivelse af vilje til forhandling om prisen, men hér blot er fuldstændig identisk med hjemlige måder: NUL forhandling, ting koster hvad de koster, så… ønsker jeg det billige eller det dyre papir?

Forskellen er 4€, ca. 30 kr., altså hvert visitkort bliver 33 øre billigere, og hver gang jeg rækker det nogen med mine bedste ønsker for fremtidig kontakt, skal jeg tænke hvor meget jeg sparede… Jeg tror prisen er fiktiv. Hvis jeg ikke havde bedt om at få de dyre kort, var en eller anden sikkert kommet ud af baglokalet og havde holdt mig til politiet kom. Eller bare stukket mig lussinger indtil jeg vågnede op, hvor lidt var det jeg betalte i mexico city? 40 øre pr. stk, var det?

Og så kommer så processen med at vælge en skrift, og dette belevne menneske, hvis butik jeg formoder det er, som ikke taler en lyd engelsk, men ikke desto mindre fuldstændig ved, at han har en kunde i sin butik som har fanget sig selv ind, kaster om sig med skrifttyper, man kan få bladre bladre bladre bladre, men jeg skal bare have american typewriter, til nød courier, hvis ikke han har american typewriter og det har han naturligvis ikke, men courier har han, ikke new courier, men den gamle, der er lidt mere rundt og mere 30’er-40’er-agtig eller sådan noget, mens den anden passer bedre til rejseskrivemaskiner af lidt mindre omfang, tror jeg nok, og den kan fås i to størrelser, for stor og alt for stor.

Hvordan skulle nogen kunne bruge den skrift på et lille visitkort, og få plads til andet end navn titel og en halv adresse? Men jeg glemmer, at han ikke ønsker at fatte noget som helst, og skriver blot adressen ned, fuldstændig tydeligt og let læselig med store bogstaver og masser af plads mellem de enkelte tegn, så ingen let løse streger blander sig med streger fra andre tegn og kommer til at lave dem om til andre tegn, der så ville blive trykt på 100 vistitkort til over 2.25 stykket. Virkelig umage. Og straks jeg er færdig, går han i gang med at tolke hvert et tegn i sin egen skrift, som jeg, der er vant til min egen nervøse version af autodidakt stenografi, ikke formår at opfatte mere end et par af bogstaverne af, men jeg tror på ham, det er jeg jo ligesom nødt til, og han spørger et par gange til udformingen af min streg og jeg lydliggør dem med navne, geeeeee djiiiiii george! Gunnar! Guitar, ja, guitar, og han skribler noger, der ligner et snabela, tja, jeg stoler på ham.

Jeg betaler, de skal hentes senest kl. 17, ellers er han der ikke. Og i morgen er jo helligdag, jaja, den har vi fanget, i morgen er det helligdag og butikken er lukket og det skal være i dag før 17, hvis jeg vil have, hvad jeg har betalt for.

Jeg er der kl. 16.55. Han ser ud som om, han ikke genkender mig, denne mand er utrolig. Jeg føler mig, næsten lykkelig, flyttet til en gadebutik i Lima, men ham her har betalt sig fra at få nakket alle konkurrenterne… eller også har han arvet, og holder business gående af trangen til at skulle noget med sin dag, eller også… det er svært at sige. Men jeg får en kvittering, og visitkortene i en lille pakke. Jeg er lige ved at flå den op, men styrer mig; jeg er ikke nogen total taber. Og så dog alligevel.

På kortene står alt, vi enedes om. Alle bogstaver i rette rækkefølge, adressen på to linier i stedet for tre som aftalt, det er godt nok en smule klemt, men hjemmesideadressen… Det er helt åbenlyst nu, at jeg befinder mig i et 1. verdens land, om end denne mand muligvis er lige så computer-analfabetisk som min far, før han fik en Mac… Det er de grimmeste, mest uharmoniske laser-udprintede, ikke trykte, visitkort, jeg nogen sinde har set, jeg kunne uden tvivl selv gøre udvælgelsesprocessen for en kunde mere fuldbyrdet og resultatet baseret på kvalificeret råd, men det er lige gyldigt. Et 3.verdensland ville forsøge at lave resultatet så godt som muligt i forhold til kundens ønsker, og fejle. Vende et bogstav hist og pist, have dansende linier, stave mit navn forkert, og alligevel kræve betaling. Men det er kun i et I-land, at man kan finde den fuldstændig absolutte arrogance og ligegyldighed overfor hvad- og hvemsomhelst, der på samme vis som forsøget på at kontrollere og fatte kaos giver resultater fra sig, som i kraft af forventningerne til deres perfektion, er nye opdagelser i sig selv: URL’en står trykt dér, hvor en titel ville have stået, og fungerer pludselig som en titel. Denne mand har udnævnt mig til mig. Og sender adskillige blikke mod døren, som jeg først sent fatter: Ah, han vil gerne hjem, jamen, selvfølgelig. Og på bølgen af hans foragt går jeg ud af butikken, døren brager i bag mig, gitteret begynder omgående at rulle ned. Jeg bliver stående lige udenfor og ser ned på URL’en. Jeg husker ikke fra aftalen, at han skulle kapitalisere den. Eller lave mellemrum. Men han har tænkt selv, det er dét, han har tænkt selv: Efter Punktum kommer stort begyndelsesbogstav. Og derfor er også første ord med stort. Krabat. Menneske. Dk. Hér står jo dét, jeg har søgt efter. Et sted at være, noget at være, nogen at være.

Mennesker er det, jeg ikke har lært noget konklusivt om. “Spørg mig; jeg ved ikke noget, har en mening om alt”, dét er mig, men mennesker… ‘Hvad er et menneske for eksempel’? Hvad så, hører ‘for eksempel’ med til spørgsmålet, eller må jeg rydde lidt op, inden jeg svarer?

DIGT: TSUK – tidløse samlinger uden kobber [CD]

Kenneth Krabat har indtalt shamanistisk inspirerede tekster fra sit første årsværk, “Et digt om dagen”, 1999-2000. Digterstemmer-CD 01.

 

Første udkast til omslag

Indspillet 2003
Lydteknik: Jakob Riis

LYT:

01 Orm i Mezzaninen

02 døgnets besættelse
02 døgnets besaettelse
03 pakket ind i sprog
03 pakket ind i sprog
04 sædefødsel – fortælling
04 sædefødsel – fortælling
05 menneske på taget
05 menneske paa taget
06 for af bag
06 for af bag
07 din billet
07 din billet
08 identitet 07 identitet
09 tsuk 3 solen, regnen, skyerne
09 tsuk 3 solen, regnen, skyerne
10 stadier af hov
10 stadier af hov
11 karma til troende
11 karma til troende
12 pil
12 pil
13 tsuk 2 taler med ræv
12 tsuk 2 taler med ræv
14 jernmangel
14 jernmangel
15 tsuk 1 det vandrende bjerg
15 tsuk 1 det vandrende bjerg
16 uden videre 16 uden videre
17 trommen uden for drømmen
17 trommen uden for droemmen
18 tsuk 4 hvert lys et menneske
18 tsuk 4 hvert lys et menneske
19 q
19 q
20 være klippe være sten
20 være klippe være sten
21 afteners og nætters floder
21 afteners og nætters floder
22 når norner krager
22 når norner krager
23 anelse
23 anelse

Cover og CD-tryk fra TSUK

150 år efter Jules Verne

Jules Verne var professionel drømmer – samtidskritikeren og den mentale opfinder i det 19. århundrede, der fikserede sin samtids (uudtalte) drømme på papiret, og inden for rammerne af sin tids almene forståelse af den industrialiserede verdens teknologier gjorde det plausibelt for almindelige mennesker, at disse drømme kunne realiseres – for en pris.

Men hvad drømmer vi om i dag? Hvad er det for drømme, vi hver især har, der udgør vores kollektive fundament – 150 år efter Jules Verne?

SLANG til Politikens slang-ordbog

– 2. tilsending, 1995

SLANG

ABSTRAKTIONSLIR: selvsmagende intellektuel enetale
ADRENALINJUNKIE ell. -VRAG: person, som ikke kan undvære igen og igen at udsætte sig for farefulde og eller ekstremt konkurrenceprægede situationer, ex. garvede BZ-typer, URO-betjente, bjergbestigere, langdistanceløbere, racerkørere, københavnere i Esbjergs værtshusliv m.fl.
AFGÅ: “han afgik på mig”: han slog op, brød forholdet
AKTIV LØRDAG AFTEN: (dobbelt ironisk=siges ikke kun om søndagen) tage på kanalrundfart med remoten – “lavede I noget fedt i går?” “Ja, for fanden! Aktiv lørdag aften, mand!”
ALTERS, gå til alters under højmessen: se nyhederne på TV
ARMHULER, flette: “ska’ vi flette armhuler? “”flettede I armhuler, efter jeg var gået?”: skal vi være sammen/kærester/ligge tæt (bolle), var I sammen (bollede I)?
AUTOMONOTONE, de: bet. for alle de autonome grupper – gr. disses ensporede og ekstremt kedelige enetaler om forskellige måder at frelse verden på

BANDE AF, at ell. AFBANDE: “få lige afbandet”, “band lige af inden vi kommer ind”
BANZAI, at gå: at tilte i 2. potens, især om upåvirket af alkohol og andet at fuldstændig kaste masken og bare blive aldeles gennemført rasende
BENT/BENGT: “øj, Bent/Bengt” (sagt til person om vedk.’s udtalelser): det du siger er tåbeligt eller for meget!
BISSEBORGERLIG: hvad man er, når man opretholder facaden fra da man var i arbejde, og fastholder troen på at systemet nok skal få fortiden til at vende tilbage (og imens går man bare og venter…)
BISTANDSBUMS, en: en person, som boller systemet – som hænger fast i bistandssystemet uden evne eller lyst til at bryde den formålsløse onde cirkel, og derfor bare bortslammer bistanden (og mere til) på fest og farver
BLÆVERBY BAKKER: Beverly Hills
BLØB, en: bruges især som lydsiden til tegningen af det tegn i luften, man ikke kan huske navnet på, f. eks. en accent aigu ell. accent grave – men kan også bruges som fællesbetegnelse for andre ting, eks. “giv mig lige min bløb” (peger): giv mig lige min hat
BOB-BOB (og den flade hånd med håndfladen nedaf roterer om egen akse et par gange): sådan nogenlunde – “hvordan behandler livet dig?””Bob-bob”.
BOLLE, at bolle noget: 4. at mishandle, misbruge, ødelægge
BOLLEØGLE: en kæreste, man måske ikke (længere) nærer de dybere følelser for, men (stadig) har sex med! – BOLLEØGLE, at være reduceret til: “først var det kærlighed, nu er det kun sex”
BOMBE, at ell. en: (macintosh-computerlingo) at bombe: når et systemsvigt i computeren resulterer i, at man mister de data man ikke have arkiveret og er nødt til at opstarte igen – en bombe: systemsvigt
BONDEGÅRD eller en HALV BONDEGÅRD, DET KOSTER: det koster en formue
BONDEJOKKE, en: en lidt harmløs halvnar, småsød og akavet
BORT, vi skal bort/skal vi gå bort: tage ud at drikke (skal vi gå did, hvorfra ingen vej går tilbage?)BRO, gå i bro over: (også) blive totalt målløs eller bjergtaget
BRUM, fange: interferens i telefonen som følge af tændte elektriske apparater, f.eks. en dårligt afskærmet computer
BUTTPLUGGER, en: (eng. butt fra “buttocks”: bagdel, og to plugg: at lukke et hul) en homoseksuel mand (alm. i bøssekredse i kbh.)
BØRNEHJÆLPSDAG, tror du det er B.: afvisning – “gi’ dig en smøg! Tror du det er børnehjælpsdag?!”

CYBERJUNKIE: en computerentusiast, som må have sin daglige dosis maskinel interaktion, f.eks. en hacker (John P. Barlowe, en amerikansk computerdebattør, mener at telefonen var vores første cyberspace, vort første maskinelt styrede interaktive rum; cyberjunkie må derfor siges at dække bredere end blot afhængighed af computere – en person med telefonitis er også en cyberjunkie)

DAGENS RÆDSLER: tv-avisen eller nyhederne
DANSEKROPPEN: kroppen opfattet som styret af en splittet bevidsthed, hvor én del tillader kroppen at danse og en anden undertrykker lysten – “den her musik rykker i min dansekrop”: denne musik kan min bevidsthed ikke afvise – “jeg var ude med dansekroppen i går”, underforstået “jeg havde ingen hæmninger, jeg dansede som en gal og det var fedt (fordi man kender til fornemmelsen at forbyde sig selv at danse, selv om man har lidt lyst)
DELLE: hash (af “fed”) – “har du noget delle?”)
DEMO, en: en demonstration
DET TROR JEG PÅ!: (Både med og uden tryk på “jeg”) efter behag: en tilkendegivelse af enighed, et forsøg på at udvise interesse, et (mere eller mindre slet skjult) forsøg på ikke at være totalt afvisende trods manglende interesse og en foregivelse af forståelse
DIE HARD: (eng. “svært ved at dø” ell. “når døden indfinder sig, er den ihvertfald fortjent”) 1. en die hard: en person, som bliver ved og ved og ved (f.eks. med at drikke, selv når alle andre er gået under bordet) – 2. en die hard: den mest udholdende – 3. “det var totalt die hard”: ingen af os ville være den første til at give op, vi blev ved og ved og ved
DOSIS, DEN DAGLIGE: avisen eller nyhederne, underforstået alt det ubehagelige
DRIKKE IGENNEM, at: 1. at drikke til det bliver lyst igen – 2. tømme alt, hvad der kan drikkes – 3. drikke til man segner
DRIVE DEN VIDT, han/hun skal nok: om firmaets mand, klassens duks – sarkastisk: det hjælper at slikke autoriteten i røven
DROP, at være i/ligge i whiskey/vodka/tequila-drop: drikke heftigt af én slags alkohol, f. eks flere dage i træk
DRÆN, der er indlagt dræn i kassen: 1. der mangler altid penge i kassen – 2. jeg tager lidt med hjem hver gang
DØD, gå: 3. blive handlingslammet – “jeg gik totalt død til eksamen”: klappen gik ned, jeg kunne intet huske

EJE!: (se noget eller høre det omtalt og sige) “EJE!: Det må jeg have, ell. det vil jeg have, ell. det passer lige til mig, ell. åh, gid det var mit! Kan også siges om mennesker, en tiltrækkende person, man godt kunne tænke sig at lære nærmere at kende
EKSPLODERE I HOVEDET PÅ EN: han eksploderede i…: han var/blev vred og lod det gå ud over mig – det eksploderede i…: jeg mistede kontrollen fuldstændig, med ét oversteg det mine evner, jeg tabte overblikket (hovedet)
EKSPLUMDERE: eksplodere
FEMIBØSSE, en: homoseksuel mand med overdreven feminin adfærd
FEST OG FARVER: gang i den

FIRKANTEDE ØJNE, få/have: se eller have set for meget TV eller for længe på en tv-skærm, eks. en computer
FJEDERBIKE: (jylland – udt. “fje-er bajk”) cykel
FJERNET, at være/at blive: Bruges om følelsen af at være skaffet af vejen, fordi man ikke passer ind – at være eller blive tvunget ud af kurs, hvorved man har mistet forbindelsen til sit selvvalgte (trygge, velkendte) liv – eks. at være blevet smidt i fængsel, tvangsindlagt på afd. O, at blive tvunget i arbejde, man ikke har bedt om, at blive fyret uden (forståelig) grund, at blive kørt ud i paragrafskoven af fjendtligsindede sagsbehandlere, advokater m.v. osv. osv. osv.
FISSELETTE, en: 2. homoseksuel mand med overdreven feminin adfærd
FLAPPE, at: at lytte
FLAPPET, at have: at have (over)hørt
FORVIKLING, til en: til (en) forveksling – “du ligner ham til en forvikling”
FORVIRRINGSANSTALT: TV
FRELSEREN, ska’ du ud til frelseren?: skal du ud at kaste op?

GANG I DIG!: ironisk overrasket udtryk, sagt slæbende med trykket på “gang” – brugt om (uforståelig) aktivitet i en anden, når man selv ikke gider noget
GED I DEN/DET, gå: når det hele kører ud på et sidespor eller udvikler sig sådan at man ikke kan bruge det til noget, det ophører med at fungere, man har mistet kontrollen eller overblikket
GED, noget: “hvad er det for noget ged?” 1. hvad er det for noget lort!? – 2. hvad er årsagen til miséren?”
GOODBEIRUT! ell. GOODBYE RUTH!: svarer til “er du vimmer, mand!” ell. “hér står jeg af!” eller “det var ligegodt…!”
GOPLE, at: at ryge på hash-vandpibe
GRØBLING, en: en graveko i brug ved vadehavet til vedligeholdelse og udvidelse af kystbredden gennem opgravning af sand – at grøble: “at lave land”
GULDKAKAO: (rårygerjargon) kakao med hash og smør (det er derfor det hedder “guld…”…)
GURLI: hash – “har du noget gurli?”

HARDCORE: (eng. “hård kerne”) (noget) gennemført, pågående, uforbedreligt, voldsomt, aggressivt, ensporet, tungt, hårdt, massivt, bastant – “han er totalt hardcore”: han siger ikke nej til noget som helst, stoffer, sprut, sex, m.v., koste hvad det vil
HARDCORE-: fællesbtg., f.eks. hardcoremusik: høj, hurtig, aggressiv musik – hardcoredruk: druk til man segner – hardcoresex: sex til man segner – et hardcorehelvede: en situation, som er så krævende (pres fra alle fronter på alle ens sanser og grænser) at man ikke ved, hvordan man kommer igennem det – et hardcoreliv: et liv, hvor man konstant (bevidst ell. ubevidst) udfordrer og presser sine egne grænser, både i bet. ikke at nægte sig selv noget (uanset hvor skadeligt), og i bet. ikke at afvige fra sin selvvalgte vej mod et mål
HELVEDE: når der tilbydes så meget af en ting, at det trods glæden ved de mange muligheder opfattes som anstrengende, f.eks. teknohelvede (et rave, som fortsætter i dagevis), helsehelvede (en messe med mange tilbud om terapi og helbredelse), boghelvede (stort bogudsalg) osv.
HJERNEN, have H. (med) i baglommen: have kondom (med) i byen
HOLDE, det holder ikke en meter: det er ikke gangbart – især om synspunkter, argumenter
(H)VOFF: fork. af “hvorfor?” – bruges responsivt og alene: “jeg kan ikke komme i aften”. “Hvoff?” Tilfælde af overalkoholisering kan frembringe lyde á la “hvoffikk?”, men de må regnes i en kategori for sig og tæller ikke her
HUMPE, at: 1. at ride på en hest – 2. at ride på en mand… – 3. at have samleje
HYPER, at være (totalt): overaktiv, anstrengende aktiv
HÆNDER, bruge begge hænder: om én, der arbejder for eller forsyner “begge sider”, f.eks. en våbenhandler, som forsyner både regering og oprørere, ell. en person (magiker) som arbejder både for “gode” og “onde” kræfter (højre og venstre hånd signifikerer hhv. at give, det gode, og at (mod)tage, det onde) (bl.a fra William Gibsons cyber-romancer)
HVAD ER DET EGENTLIG?: Det er for meget! (eft. stand-up komikeren Casper Christensen)
HÅNDBREMSEN: hovedtøjret på en hest – bruge håndbremsen: bringe (løbsk) hest til standsning

IFV’er: Ikke For Viderekomne – 1. en person som er simpel grænsende til mental analfabetisme – 2. person, som er mere end almindelig overdrevet, f.eks. hæmningsløs ukritisk omkring egen fremfærd – “han er sgu ikke for viderekomne”, “manden er en regulær IFV’er”

JANTE, at: “du skal ikke jante mig”: du skal ikke gøre mig til genstand for dit eget mindreværd
JENS JØRGEN FRA 7. KARTOFFELRÆKKE: (jysk dialekt) “han der Jens Jørgen fra…” – kender ham ikke!
JORDHOOKA: hashpibe gravet i jorden, et stort hul til hash og tobak og forbundet til bunden af det store hul en mindre kanal igennem hvilken røgen suges op.
JØDEORGEL, et: discjockey-pult ell. – podie

KAFFEJUNKIE: person som er afhængig af kaffe – se kick
KAGEMAND: 2. noget meget miserabelt – “der gik ren kagemand i den”: intet fungerede, alt gik galt – 3. noget meget godt – “hey, lad os bygge en kagemand”: lad os gøre noget for at få det sjovt, ell. “vi vil ha’ kagemand, vi vil ha’ kagemand!”: vi keder os og nu vil vi se/høre/opleve noget bedre/morsomt/positivt (samme forvænthed som høres i Carius og Baktus-råbet “vi vil ha’ wienerbrød, vi vil ha’ wienerbrød!”
KAN SEL’: (computerlingo) fra eng. “cancel” – skærmknappen med funktionen “annuller denne handling”, altså: “tak, jeg kan selv!”
KANALRUNDFART: med sin fjernkontrol at skifte mellem tv’ets kanaler (i rækkefølge, fra 1 til 2 til 3 osv. og forfra igen) – “lad mig nu se det færdigt!” “Du kan godt droppe det; han er taget på kanalrundfart og kommer først hjem, når det passer ham” – “skal vi tage på kanalrundfart?” (når der ikke er noget ordentligt på nogen af kanalerne, og man vil se TV)
KAOT, en: en person med meget forvirret og/ell. uforudsigelig adfærd og/ell. liv/livsstil – at dyrke det uforudsigelige som en undskyldning gør kun en kaot
KARRIEREMAPPE: dokumentmappe eller -taske (i læder, metal eller klart plast)
KARTOFFELAVLERBRÆK: (jylland) vodka
KICK, et: NEJ, DET BETYDER IKKE “INDSPRØJTNING MED NARKOTIKA”, men derimod: 1. ved indsprøjtning med narkotika det “spark”, som systemet (krop og sind) får, når rusen sætter igang – 2. rusen (oplevelsen), som passer én bedst: “syre (LSD-25) er mit kick” – 3. oplevelsen (stoffet), som sætter én igang (f.eks. kaffe, sex, teater) “kaffe gi’r mig et kick” – 4. en oplevelse(sform), man nyder/værdsætter: “at totere og myrde småbørn gi’r mig et kick”; 5. dét, der gør en mest glad eller stærk; “det er altid et kick at være sammen med dig” 6. 0plevelsen, som får én til at opleve sig selv fuldt ud eller giver én en følelse af frihed – se “adrenalinjunkie”
KIKS, en: en diskette – “gi’ mig lige systemkiksen”
KILO, et: 1000 kr.
KIOSKMAFIOSO, en: indvandrer der ejer 2-3 kiosker med lang lukketid og dårligt udbud af discount-varer (købt i Netto ell. Fakta og solgt) til superoverpris
KLAM I KYSEN: sved på panden: urolig, bange – “der blev jeg sgu godt nok noget klam i kysen”
KLATTEN, køre med: gøre noget ekstremt godt (i egne øjne), have styr på tingene, have overblik – “jeg kører bare med klatten for tiden”, “hold kæft hvor jar kørte mæ klatten i går. I sku’ ha set ma”
KLATTEN, at have: at have ell. tjene mange penge – “jeg har bare klat ten” (tryk på de sidste stavelser): jeg har mange penge (lige nu) – “mit nye job gir bare klat ten”: jeg tjener godt
KLOKKEN LORT: meget sent på natten ell. meget tidligt om morgenen – “jeg skal op klokken lort” – “jeg kom i seng klokken lort; hold kæft, hvor er jeg træt!”
KRAMPE: (gammel ell. genstridig) hest
KØNSOVERSKUD, at have et vist: at være (små)liderlig uden forklarelig årsag
KØREKORT, tage det store k.: brække sig i lokummet (man holder om tønden som på et stort rat)

LAMER, en: (udt. “læimår”, eng. for “en person, der er lam i roen”, altså langsomt opfattende, uduelig) i computer-netværks-jargon er en lamer en person, der er så uduelig, at man er nødt til at boykotte vedk.’s adgang til nettet. Se “twittet”
LANGT UDE: (fra eng. “Far out”) 1. utroligt! – “jeg gav kun 20 kr. for de her bukser”. “Langt ude!” – 2. uacceptabelt – “Langt ude, mand! Jeg ventede i tre timer!” “Du ku’ sgu da bare have brokket dig” – 3. ufatteligt, idiotisk – “det er totalt langt ude at man ikke må gå over for rødt på en utrafikeret vej”
LIRENS, at være: (vist nok dansk fra forr. årh.) at være liderlig (bruges af samme type mennesker, som om at tisse siger “jeg skal li’e ud og krølle halen”)
LOKKEHJULET: Lykkehjulet
LO-LO: (jylland) toilet
LUKKE NED: (fra eng/amrk. “close down”) bl.a computersprog: at lukke hvert enkelt dokument og arkiv for til sidst at slukke computeren
LUKKE OG SLUKKE: som “lukke ned”
LUN I LYSKEN, være: være (små)liderlig
LUN PÅ, være: IKKE “VÆRE FORELSKET”, men “være tiltrukket af” (det er ikke nået til forelskelses-stadiet endnu)
LÅG, et: 4. en tumbet person

MAGTEN: fjernbetjeningen – “hvem har magten?” – “hvor ligger magten?”
MANTAPILOT, en: en Opel Manta-ejer og chauffør, som med armen ud af vinduet og høj musik på bilstereoen håber at tiltrække en kvindelig kørekortsløs co-pilot med lav selvfølelse , der ikke har noget mod at styre i liggende stilling
MENTALKAOT, en: en person med meget forvirret og uforudsigelig tankegang
MILL, en: 1. en million – 2. altså “mange penge”
MINDREBEVIDLET, at være (mentalt) mindrebemidlet: ikke at have mange klodser at gøre godt med, at være lettere til en side hvad angår evnen til at lægge en og en sammen, ikke at fatte, forstå, indse
MUNDGEJL: vrøvl, pral, selvsmagende ævl, uforståelig snak (eks. abstraktionslir)
MUNDLORT: 1. som mundgejl – 2. fornærmende tale “vogtersvinet gav mig ikke andet end mundlort (omkring min hudfarve), da jeg forsøgte at komme ind”
MULTIERNE: de multinationale selskaber
MUTANT,en: 1. en stor og/ell. fed person – 2. en lesbisk kvinde, som er meget kraftigt bygget – 3. meget anderledes person, i særdelshed i opførsel: “skide mutant”: jeg fatter dig ikke, du taler ikke noget sprog jeg kan forstå
MUTANT-: forstavelse, som indikerer noget fremmedartet: mutantøjne (f. eks. øjne, der synes at se lige gennem én), mutanthjerne ( f. eks. en særpræget tankegang)
MUTERE, at: 1. at forandre noget på besynderligste ell. uforståeligste vis: (om indkøbsposen) “jeg skal lige ud og mutere den her”: d.v.s. på en eller anden måde at få indholdet til at blive til et måltid – 2. blive “underlig” på en accepteret facon – “han muterer, han muterer!”: han gør noget uforudsét, begynder at opføre sig mærkeligt (eks. normalt), lægger maskerne (f.eks. efter indtagelse af alkohol og trygt selskab) – 3. forsøge bevidst at ændre sig – “jeg muterer lige en gang”: jeg prøver lige at se sagen fra en anden vinkel (så jeg vil måske lige være tavs en tid), jeg lægger lige make-up, jeg (skal lige have fred et øjeblik, så jeg) går lige ind ved siden af – 4. blive/være fremmedgjort over for sig selv, at forandre sig – “jeg tror, jeg muterer”: jeg føler, mærker, siger, gør, tænker ting, som er fremmede for mig
MUTTER FICK: (fra tysk(?)) homoseksuel mand
MYRERNES KAMP: skærmbilledet på et tv “efter lukketid”
MØBLE, at: kollektivbetegn. med omtrent uanende variationsmuligheder (eks. at gøre, at handle, at opnå, at ende (op) som m.fl.), der indikerer årsag/virkning-bevidsthed: “jeg blev møblefuld”: jeg drak og drak og drak til hjernen søgte tilflugt i skoene – “Jeg var bare møbletræt”: jeg havde udsat mig selv for en stor kraftanstrengelse og var derfor på det retfærdigste totalt udmattet, osv. Kan også bruges som alm. eftertryk, men dette er kun for fantasiløse mentalt mindrebemidlede

NAVIGATIONSKATASTROFE: pege på bule, sår eller blåt mærke og sige “navigationskatastrofe”
NEDTURS-: (forstavelse) om et eller andet, som ikke indfrier forventningerne – nedtursband (skide god plade, men miserabel live-optræden), nedturskaffe (kostede en mill og smager af lort), nedtursforhold (det begyndte skidegodt, men så…) osv.
NON, en: (udt. på dansk som å’et i “hånd”) en tåbelig og/ell. ubetydelig person – stammer måske fra “non-entitet”
-NON, en: (slutstavelse – se “non”) en firma-non, en disco-non, en chauffør-non, en kontor-non, en casanova-non, en udsmider-non, en Brian-non (slemt tilfælde) osv.
NU DAGES DET BRØDRE (DET LYSNER I ØST): udtalelse, når noget endelig går op for én – “dér fes den ind!”, “nu forstod jeg det!”
NØRD: (fra amrk. “nerd”) 1. en excentrisk og gerne intelligent person, som gr. sine aparte interesser, seriøsitet og ofte omfattende socialanalfabetisme ikke evner at deltage uforbeholdent i normalsfærens platituder. Arbejder gerne seriøst med computere eller robotkonstruktion, eller tænkning på et meget abstrakt plan – 2. om person, som blot opfører og klæder sig mærkeligt, f.eks. render rundt i for korte bukser, uens sokker, bedstefars aflagte brylcreme, og siger mærkelige lyde og langt ude bemærkninger, som afkræver de fleste for stor selvstændighed i forhold til gruppens krav om sammenhold indadtil.

O.D.’e, at: at dø af en OverDosis – “hun o.d.’ede på (narkotika/receptmedicin/alkohol)
O.D.’er, en: en person, som er død af en overdosis
OINK ell. OINK’er, en: en person på overførselsindkomst
OVERSKÆGSPALLE: en Palle med overskæg

PALLE, en: en lidt (for) smart fyr, som fører sig frem på en for andre åbenlys gennemskuelig facon. Findes på diskoteker af typen “ligner stil, koster det halve”
PANSE ell. PANSEMAND: politiet – “Panse/pansemand kommer! Pas på!”
PERMANENT LÅN(E), et/at: et tyveri, at stjæle
PROFIL: “jeg har din profil”: jeg har sét dig, jeg ved hvem du er – “jeg kan godt lide din profil”: jeg kan godt lide dig (din personlighed, altså) – hentet fra virksomhedernes profil-tests
PÆLESKUD: (om størrelsen) rollinger – “sådan et par pæleskud burde da vist ligge i deres seng nu?!”
PÅKLÆDT, være påklædt, gå ud påklædt: have kondom med (i byen)

RAVE, et: (udt. ræiv – fra eng.) en non-stop (teknomusik)fest med fokus på non-stop dancing, ikke alkoholiske barer og indtagelse af både lovlige og ulovlige stoffer til fremmelse af den kropslige udholdenhed. Formålet er trancen, opnået ved at bombardere egoet med sanseindtryk.
REMOTEN: (fra eng. “remotecontrole” – udt. på valby engelsk, nærmest som “remoulade”) fjernbetjeningen til tv’et
ROBOTHOVED, et: en computerfreak
ROTTEN, hjem og fodre rotten: hjem og lege med computeren/indføre date i computeren (til computeren er tilknyttet en lille mus, et interaktivt pegeredskab)
RYKKE, at r. på noget: 1. tage sig af – “jeg rykker på ham”: jeg får fat i ham (og taler med ham) – 2. gå i gang med – “jeg rykker på køkkenet, hvem tager stuen?
RYKKE?, skal vi: skal vi komme afsted?, skal vi komme i gang?, skal vi fortsætte?, skal vi arbejde videre?
RYKKER, det: (især om musik) det rører én, det indfrier forventningerne, evt. sætter dansekroppen i bevægelse
RYKKER IKKE EN METER, det: (siges om alt, der skulle/burde have givet én noget) det lader én kold, det er for dårligt! (harme), det fungerer ikke, det er totalt uholdbart, det indfrier ikke forventningerne
RØVPINER: hestesadel

SAMFUNDET, DET SIGER VIRKELIG NOGET OM: “hold kæft hvor er det tåbeligt!” – især om overpædagoisk adfærd eller offentlig fremtoning (politik, kunst m.v.) som virkelig træder ved siden af hvad man kunne håbe var en anerkendt menneskelig adfærd
SAVE, at: (rimer på gave – fra. eng. “save”, at gemme) at arkivere på en computer – “jeg glemte sgu at save!”
SE! DEN GØR NOGET!: 1. overraskelsens udbrud for tekniksvage – 2. (overvejende feminin) udtalelse om en ikke uinteressant, men indtil videre håbløs parringsadfærd i et eksemplar af det modsatte køn
SEHR TRÆLS, de’ æ bar’ sehr træls: (nordjysk dialekt – at genere en sønderjyde) hvor er du kedelig!
SELVMORDER, en: (juristslang) en person, som i en civil retssag vidner uden at have en advokat
SERVE, at: at give (hyppigst om en omgang øl): “server du denne gang?”
SEXE, at: at have samleje: “da jeg kom ind, lå de og sexede”
SIDDE PÅ DEN: (rårygerjargon) “du sidder på den, send den videre”: du har haft jointen for længe
SIGNALFORVIRRING: tilstand, hvor man (af forskellige årsager) ikke kan vælge, ikke kan beslutte sig, ikke kan finde vej, ikke kan komme i kontakt med folk, føler sig fortabt og/eller fremmedgjort. signalforvirring (pege på hovedet): (dårlig) undskyldning, når man f.eks. ikke forstår, hvad der bliver sagt – eller hvis ordene kommer ud af munden i bundter og man ikke kan få hverken hjerne eller mund til at makke ret – > hvis man generelt ikke kan få sig selv til være sig selv, som man kender sig selv og er tryg ved
SKABSPÆDAGOG: en (af mange) pædagoger, som har mistet gejsten/trukket sig ind i sig selv, og i stedet for at tage sig af børnene eller tage konsekvensen og sige op sidder og drikker kaffe hele dagen
SKÆRMKULLER, at få ell. have: at få ell. have fået så meget (dårligt) tv, at man forudser lang tid frem ikke at ville kunne nærme sig et tændt fjernsyn uden at få det dårligt
SLAMME BORT, at: ubekymret ell. ligeglad at spilde penge, kræfter, tro m.m. på noget værdi- og/ell. formålsløst
SLAMME DEN, at: at mishandle sig selv med et overforbrug af alkohol, stoffer, junkfood og “sove hvor man falder”
SLAMMER, en KRONISK: om især ung alkoholiker, isærdeleshed en punkeralkoholiker
SLIPSEKOMMU, en: en tidligere erkendt/kendt kommunist, som har iklædt sig slips og liberalistiske holdninger, fordi konsensus har forkastet kommunismen som brugbart politisk værktøj
SLÅ HUL I GULVET: slå benene væk under én: “at få at vide, at hun havde en anden, slog totalt hul i gulvet” – “min tipsgevindst slog totalt hul i gulvet”
SMART DOGS: folk, som forbruger smart drugs i store mængder og må løbe i halen på alle nye produkter af frygt for at gå glip af noget
SMART DRUGS: (endnu) lovlige kemikalier, som siges at kunne regenerere signalveje i hjernen, udrense affaldsstoffer og giftophobninger i synapserne, genoprette og regulere ideel hormontilførsel m.v. med det formål at få brugeren til at tænke og ihukomme hurtigere, klarere og mere præcist
SMART JUNKIE: folk, som benytter store mængder smart drugs ud fra den overbevisning, at en optimalt fungerende hjerne i overlevelsestermer nu om dage er at sammenligne med den bevidst optimerede krop – se smart dogs
SME’, en: (smed – nordjysk dialekt) tandlæge
SMEDE-: noget meget bastant, ex. smedekaffe (et sort, sort bryg)
SMEDEVAND: smedekaffe, se smede-
SNAKKE MED GUD, ude at snakke med gud (i den store telefon): kaste op i toilettønden.
SNOTBANAN, en: en ekstremt indskrænket og utiltalende person (af den type man af helbredsmæssige årsager undgår at sige selvsamme utryk til)
SOCIALANALFABETISME: om manglende evne til at begå sig socialt – en social analfabet kan ikke læse sine medmenneskers behov
SPLATHJULENE :(jylland) rulleskøjter
STENE skærm, at: at hænge foran flimmeren med hjernen i frigear
STUDERE TIL LÆGE: at have en ulæselig håndskrift – “nå, du studerer nok til læge!”
SVED PÅ NOSSERNE: “der fik du godt nok sved på nosserne, hva!”: der blev du godt nok forskrækket/bange!”
SYSTEMET, BOLLE: hæmningsløst at udnytte alle systemets huller og blinde vinkler for at få penge eller særbehandling: bistand, pensionskasse, dagpenge, kurser, skattevæsen og meget meget andet
SYSTEMET, RIDE: samme resultat som ved at “bolle systemet”, men gennem kun at arbejde i gråzone- og de fuldt lovlige områder, gennem at charme sagsbehandlere, gennem at bruge bureaukratiske midler mod bureaukratiet – ved simpelt at opfatte systemet som et væsen, der kan tæmmes til at arbejde for sig, bare man lærer det at kende
SØNDAG (EFTERMIDDAG) I REGNVEJR (OG HOVEDET I EN GASOVN): meeeget kedeligt

TAMPAXEN, ryge ell. have tampaxen med: ryge cigaretten helt ned til filteret
TANK, en: (udt. som det militære køretøj) en kraftigt bygget lesbisk kvinde (se terrængående)
TERMIN: timian
TERRÆNGÅENDE, at være: om stor og kraftig lesbisk kvinde (i hendes eget miljø “kommer hun igennem” mængden når som helst)
10-4: pissegodt! skidefint! den er jeg med på
TILBUDSHELVEDE: postordrekatalog, Magasinkatalog ell. lign. (i bet. at man er modstræbende tiltrukket eller i hvertfald ikke afvisende nok til ikke at ofre det omtale)
TILSNIT, at have et vist: se pæn/tiltrækkende ud
TILTE, at: 2. at miste styringen og kontrollen over sig selv, både i bet. at gå på slamdruk til sålerne slipper grebet om verden, og i bet. at blive meget vred
TJALDE, at: (jylland) at stjæle
TONSE TUNG: meget…
TOUSTRUP MARK, gå u’ a’ æ Toustrup Mark!: (jysk dialekt) Forsvind!
3. DAGS …: eft. “3.-dagssuppe”, men i negativ forstand (3.-dagssuppe plejer at være den bedste) – i stil med “mandags …”: 3.-dagssofa (ramponeret ikealort), 3.-dagssokker (de kan stå selv), 3.-dagslysthus (du ligner én nogen har bollet hjernen ud på), 3.-dagsforfremmelse (to stole frem i kontoret – og hvad så!), 3.-dagskærlighed (den går på hæld eller handlede kun om sex) osv.
3 TIMER SENERE…: udtalelse, når noget endelig går op for én – “dér fes den ind!”, “nu forstod jeg det!”
TRIP! ell. TRIP, MAND!: underlig, fed eller langt ude oplevelse – (vi så en mand med sortseerstok gå langs midterlinien med biler susende forbi for og bag): Triiip! : det var godt noget noget for sig, “det må jeg nok sige!”
TRIP, gå t. i den: at noget udvikler sig totalt underligt, uforudsigeligt
TRIPPE, at: 1. at tage syre (LSD) – 2. at miste jordforbindelsen – “han tripper totalt for tiden”: man kan kun svært komme i kontakt med ham – 3. at have gang i den – “jeg trippede totalt i går” – 4. blive meget vred, deprimeret, glad, overrasket m.fl. (betydningen fremgår af betoning og kontekst)
TWITTET, at blive: (fra eng., muligvis “a twit”, slang for “et fjog”) computer-netværks-jargon for at blive boykottet fra nettet, fordi man er så gennemført uduelig, at man laver rod eller blander sig i ting, man ikke har kompetence til. Man “twitter en lamer”, se lamer
TÆNDE OFF PÅ HVALP: (ex. at blive lagt op til):”jeg tænder altså off på hvalp” (som svar): jeg er ikke til (unge, små) buttede fyre, mænd, drenge
TØMME TANTE ANNES KAFFEPOT: (nordjylland) drikke sig fuld – “ska’ vi u å tømme…

UD’ Å SLUKK’ Æ KAKKELOVN: (nordjylland) slå op, bryde forhold – har du været ud…
UDBLOKKET, at være: at have været igennem et udmattende samleje (bruges af piger og mænd i bøsse-miljøer)
UDHAKKET, at være: at have været igennem et udmattende samleje (bruges af piger og mænd i bøsse-miljøer)

VANDGOPLE: hash-vandpibe i eget design
VEGESLAM: 1. vegetarmad (sagt af inkarneret kødspiser) – 2. madret sidst på måneden, som hovedsagelig består af flåede tomater
VOGTERSVIN: dørvogter
VOLDBORGE, AT V. FOR NOGET: “det voldborger jeg gerne for”: “det kan jeg overhovedet ikke love eller garantere for”, ell. “det er jeg ret sikker på ikke holder” (efter meteorologen Voldborgs unøjagtige forudsigelser)
VOLDE, at: 3. mishandle – ” å la’ vær’ mæ a volde den, ikk!”: “husk på, at dens grænser ikke nødvendigvis er dine grænser” – at bruge en vase som kastebold, at bruge en dyr racercykel til cykelcross, at spille så hårdhændet på en guitar at strengene knækker osv.
VRIDE HJERNEN: tænke koncentreret for at finde en løsning

ZAPPE rundt, at: 1. med sin remote at taste sig gennem tv’ets kanaler i vilkårlig rækkefølge og til ulidelig irritation for andre tilstedeværende skifte kanal igen akkurat som interessen er vakt – 2. at opføre sig erratisk, gøre lidt her, lidt dér, uden at afslutte noget

ÅNDSODDER: tåbelig person


dag 1, år 0 (1995)
Kære slangredaktion, tak for bogen – jeg kvitterer hermed med en ny portion.

Det er sjovt at indfange hverdagen på denne vis, en to-tre stykker, som sætter sig ned og leder efter slang, jargon og sære standardbemærninger – først lige finde ud af, hvor man egentlig skal begynde at lede efter dem, de sædvanlige: blive fuld, blive fuldesyg, have kæreste, få sex, tænke, handle, tydeliggøre osv. og så begynde at associere over de sidste timers samtaler, de sidste dages, de sidste ugers, og “hvad fa’en er det det hedder, når man…?” Og pludselig, mens man sidder og forklarer, dukker der slang eller jargon op i forklaringen, som “hov, dét er jo også…!” – ord og sætninger, som er så værdiladede, at rigsdansk stort set aldrig ville kunne nærme sig – at bolle systemet udtrykker f.eks langt mere præcist hvad det at misbruge systemet egentlig er, end “normaldansk” (rigsdansk, ha!) nogensinde kunne håbe at opnå – udtrykker en bevidsthed om både systemet og det at misbruge systemet, som ingen der ikke har prøvet det har mulighed for at vide. Slang er dét sprog, der binder folk sammen om de mest aktuelle begivenheder og den seneste bevågenhed og forøgede bevidsthed om nye muligheder, udveje, ændrede forhold – slang er informationskilden for mennesker, som TALER med mennesker, der TALER med andre mennesker, som TALER og ikke får deres meninger fra nyhederne. Slang er sproget for de mennesker, som deler en hverdag med, og tæt på, andre. Slang er overlevelsen af det påtvungne, det pånødede, udtrykt i ord. Slang er uomgåelig, men tillige nødvendig for at holde en hvilken som helst kultur i live, for hvad er en kultur, som udelukkende holdes i live af kustoder i et megastort purist-museum? Hvad er en kultur med et dødt sprog? Slang er nuet-hentet-ind, og som alle andre nyfødte må også slang stå sin prøve – så længe omgivelserne kan bruge og acceptere det, lever og vokser det, influerer og forandrer omgivelserne for at bedre betingelserne for sig selv, sikre at nuet altid har en plads.
Det er i den forbindelse yderst interessant at se i hvor høj grad danskere evner at lave nye ord vs. importere ord fra f.eks. engelsk. Den der med at dansk er ved at dø ud tror jeg ikke på. Dansk er som ethvert andet sprog en følelse, og følelser har det med at finde udveje for sig selv – skabe nye omgivelser (danne præcedens) eller lade sig optage i klubben. Kan man efterhånden konsekvent sige, at en kultur med tilgang til verdenssamfundet er en kultur i sig selv? Den danske kultur? Den nordiske? Den Europæiske? Jeg mener det ikke – og derfor synes jeg kampen mellem de udenlandske betegnelser og de danske kulturoversættelser er meget spændende – det eneste sørgelige er, at den ikke i samme grad som før afføder synlig debat. Jeg tror, folk generelt opfatter verdenssamfundet, altså den udenlandske indflydelse, som noget selvfølgeligt, og ikke tænker på, at det foretrukne udenlandske måske mere er valgbart som følge af en verdenspolitisk linie end som udtryk for et flertals ønsker og behov. Men det forekommer mig at være i skiften nu – flere subkulturer på tværs af sprog, unge, som ikke gider se TV – men også ung-nationalisme og fremmedhad. Grænserne trækkes op – mellem det store, drømmen om hele kloden, og det småtte, frygten for tabet af det kendte – skarpere end nogen sinde – og hér, netop hér, i grænselandet mellem drøm og frygt, hårdt presset af nødvendighed, opstår det ny sprog, som slang er en ikke uvæsentlig del af.

Mange af udtrykkene er hentet fra kulturen omkring vandhullerne på Nørrebro, fra folk og egne oplevelser i det tidligere hardcore-BZ-miljø, fra bøssemiljøet i og omkring bøssediskotektet PAN her i kbh. og fra enkelte indvandrere fra moderlandet mod vest. Jeg har ikke gjort noget særligt for at søge regulær indvandrerslang, men jeg forudser en voldsom vækst i rascistisk slang fra indvandrere såvel som danskere i de næste par år, så mon ikke det vil blive en stor del af det næste brev?

mange venlige hilsener,

Kenneth Krabat

PS: I bør nok lige tage ad notam, ikke for min skyld, men for jeres egen, at der i DK findes en ofte stolt og meget udadvendt aktiv hashrygnings-kultur, som ikke bryder sig om at få skudt i skoene, at den misbruger narkotika. Jeg vil foreslå, at I i stedet for “narkoslang” skriver “hashryger-jargon”, eller “stofkultur-slang”, og i øvrigt forsøger også på dette område at være så neutrale og velinformerede, som det hører sig til for et opslagsværk.

PPS. hvis ikke det er for megen ulejlighed og besvær, vil jeg meget gerne vide, hvilke af ordene fra min forrige liste I brugte i denne udgave, alternativt bare gerne have listen tilbage. På forhånd tak, og god arbejdslyst fremover.

ARTIKELSERIE-IDÉ: NULOPRØR I VINKELVANG (4)

– noter

kommentarer under “Karsten – en fattig hedonist

i forbindelse med omtale af SAM [records og magasinet] var jeg mere interesseret i at tale om hvad JEG havde gjort, frem for at forklare hvorfor jeg begynder at snakke om min involvering deri.

En lille tilbøjelighed til at fremstille alt, jeg ikke ved, eller ikke kunne have forestillet mig, som om det er en fejl fra omverdens side – “når JEG ikke ved det, burde andre heller ikke vide det”

af mangel på erindringer, skaber jeg fiktive erindringer – og jeg ved det, mens jeg gør det – jeg lyver, når der er huller i erindringen, broderer, bygger et erindringsbillede op, som jeg mener lyder troværdigt – men fordi disse fiktive erindringer ér fiktive, savner de gennemslagskraft. Jeg lyver ikke overbevisende.

Ofte kan jeg ikke finde ud af, om jeg skal indrømme ikke at have set eller oplevet denne eller hine film, udstilling osv. “Hvis jeg siger ja (og det modsatte er tilfældet), hvor meget kan jeg så bluffe mig igennem?” eller “Er det nødvendigt at sige ja” – hvilket sådan set er det værste. En unødvendig form for underlegenhed.

———————————–

det tog noget tid at skrive interviewet ud – 4-6 timer pr. 45 minutter – noget længere end jeg havde forestillet mig; men NU ér det skrevet ud, og Jan har beredevilligt udskrevet det på sit arbejde – og jeg har brugt de sidste par dage på at lave en oversigt. Og i modsætning til min tidligere opfattelse synes jeg nu, at der er rigeligt materiale – ja, næsten for meget, idet det udskrevet fylder ca 80 sider. Jeg har besluttet at ville have det ned på max. 20 sider – selv det er måske for meget, men da vil jeg måske have det fornødne overblik til at kunne skære yderligere i det, såfremt det skulle blive nødvendigt (hvis MODTRYK kræver det).

I går, 16.2., har jeg forsøgsvis besluttet at skrive det i 2. person – argumentet herfor værende dels, at jeg nemmere vil kunne være tro mod ham ved at lave en form for opsummering – med lejlighedsvise citater til at give det fornødne krydderi – og dels fordi jeg har en fornemmelse, (som jeg ikke er helt sikker på ikke er en form for selvforsvar), der siger mig, at han i sine udtalelser er enormt på vagt og hele tiden forsøger at sige det rigtige, hvorfor det måske ville være en god idé at tale til ham i bekræftende form, i 2. person. Risikoen er, at det kan komme til at virke patroniserende, derved at jeg i min sammenskrivning kan komme til at lyde som om JEG har det fulde overblik, hvilket jeg måske har i kraft af at jeg har det hele “sort på hvidt”, men i den forsøgsvise 2. personssammenskrivning af hans opvækst synes jeg det fungerer bedre end nogenlunde. Faktisk rimelig godt. Spørgsmålet er så bare, når det senere hen bliver mere kompliceret, (og det bliver det fordi sammenhænge opstår, som måske kun antydes eller måske slet ikke er erkendte), om jeg kan holde overblikket? Han er godt nok til stor hjælp selv, fordi han er i stand til selv at kronologisere, om end han kører ud af forskellige sidespor af og til, eller jeg hjælper ham på vej med uoverlagte spørgsmål – det er faktisk muligt at stort sét inddele hans liv i perioder, følger her som “uautoriserede” overskrifter:

MDMA i P4 i P1 (interview-form)
opvækst og skole
speed
LSD
— kropsligt oplevet
Techno
— syren får andet formål; Daniel
familien i “Melonen”
efter “Melonen”
Thailand/Kopaniang
— en beslutning opstår
højdosis-syreoplevelser
— introspektion
syrens lære
fremtiden
— visionen om fremtiden
— opdagelse af formål og tro
— planer med technoen
angst
trance
— syre og en leg med roller
selvterapi
— slappe af, slippe programmeringer
“lort nok”
— afsluttende digt fra BZ-bogen

Hovedsagen er, at jeg synes det er spændende – spændende at balancere på den knivsæg, der hedder: Er jeg tro overfor manden? Jeg er ved godt mod, desuagtet jeg ikke får lavet nær det, jeg gerne vil. Tiden går, klokken slår, Anja kommer forbi, der var lige en god bog og pludselig var den 5.00, telefonen ringer, brev der skal skrives, min egen bog, som er blevet plejet og meget meget andet. Men jeg gør det nu, at Anja får interviewet i morgen, og så vil jeg i weekenden overveje, evt. efter hendes læsning, om jeg skal vise ham den første del og bede ham kommentere det. Derudover har jeg også et par uddybende spørgsmål.

Den foreløbige arbejdstitel er “psykonaut, fattig hedonist, eller bare langt ude?” JEG mener han er det hele, med mulighed for både at dø fysisk og psykisk, såvel som at alt smelter sammen og går op i en højere enhed. Selv kalder han sig en fattig hedonist, og mener, at dét er fremtiden.