ARTIKELSERIE-IDÉ: NULOPRØR I VINKELVANG (4)

– noter

kommentarer under “Karsten – en fattig hedonist

i forbindelse med omtale af SAM [records og magasinet] var jeg mere interesseret i at tale om hvad JEG havde gjort, frem for at forklare hvorfor jeg begynder at snakke om min involvering deri.

En lille tilbøjelighed til at fremstille alt, jeg ikke ved, eller ikke kunne have forestillet mig, som om det er en fejl fra omverdens side – “når JEG ikke ved det, burde andre heller ikke vide det”

af mangel på erindringer, skaber jeg fiktive erindringer – og jeg ved det, mens jeg gør det – jeg lyver, når der er huller i erindringen, broderer, bygger et erindringsbillede op, som jeg mener lyder troværdigt – men fordi disse fiktive erindringer ér fiktive, savner de gennemslagskraft. Jeg lyver ikke overbevisende.

Ofte kan jeg ikke finde ud af, om jeg skal indrømme ikke at have set eller oplevet denne eller hine film, udstilling osv. “Hvis jeg siger ja (og det modsatte er tilfældet), hvor meget kan jeg så bluffe mig igennem?” eller “Er det nødvendigt at sige ja” – hvilket sådan set er det værste. En unødvendig form for underlegenhed.

———————————–

det tog noget tid at skrive interviewet ud – 4-6 timer pr. 45 minutter – noget længere end jeg havde forestillet mig; men NU ér det skrevet ud, og Jan har beredevilligt udskrevet det på sit arbejde – og jeg har brugt de sidste par dage på at lave en oversigt. Og i modsætning til min tidligere opfattelse synes jeg nu, at der er rigeligt materiale – ja, næsten for meget, idet det udskrevet fylder ca 80 sider. Jeg har besluttet at ville have det ned på max. 20 sider – selv det er måske for meget, men da vil jeg måske have det fornødne overblik til at kunne skære yderligere i det, såfremt det skulle blive nødvendigt (hvis MODTRYK kræver det).

I går, 16.2., har jeg forsøgsvis besluttet at skrive det i 2. person – argumentet herfor værende dels, at jeg nemmere vil kunne være tro mod ham ved at lave en form for opsummering – med lejlighedsvise citater til at give det fornødne krydderi – og dels fordi jeg har en fornemmelse, (som jeg ikke er helt sikker på ikke er en form for selvforsvar), der siger mig, at han i sine udtalelser er enormt på vagt og hele tiden forsøger at sige det rigtige, hvorfor det måske ville være en god idé at tale til ham i bekræftende form, i 2. person. Risikoen er, at det kan komme til at virke patroniserende, derved at jeg i min sammenskrivning kan komme til at lyde som om JEG har det fulde overblik, hvilket jeg måske har i kraft af at jeg har det hele “sort på hvidt”, men i den forsøgsvise 2. personssammenskrivning af hans opvækst synes jeg det fungerer bedre end nogenlunde. Faktisk rimelig godt. Spørgsmålet er så bare, når det senere hen bliver mere kompliceret, (og det bliver det fordi sammenhænge opstår, som måske kun antydes eller måske slet ikke er erkendte), om jeg kan holde overblikket? Han er godt nok til stor hjælp selv, fordi han er i stand til selv at kronologisere, om end han kører ud af forskellige sidespor af og til, eller jeg hjælper ham på vej med uoverlagte spørgsmål – det er faktisk muligt at stort sét inddele hans liv i perioder, følger her som “uautoriserede” overskrifter:

MDMA i P4 i P1 (interview-form)
opvækst og skole
speed
LSD
— kropsligt oplevet
Techno
— syren får andet formål; Daniel
familien i “Melonen”
efter “Melonen”
Thailand/Kopaniang
— en beslutning opstår
højdosis-syreoplevelser
— introspektion
syrens lære
fremtiden
— visionen om fremtiden
— opdagelse af formål og tro
— planer med technoen
angst
trance
— syre og en leg med roller
selvterapi
— slappe af, slippe programmeringer
“lort nok”
— afsluttende digt fra BZ-bogen

Hovedsagen er, at jeg synes det er spændende – spændende at balancere på den knivsæg, der hedder: Er jeg tro overfor manden? Jeg er ved godt mod, desuagtet jeg ikke får lavet nær det, jeg gerne vil. Tiden går, klokken slår, Anja kommer forbi, der var lige en god bog og pludselig var den 5.00, telefonen ringer, brev der skal skrives, min egen bog, som er blevet plejet og meget meget andet. Men jeg gør det nu, at Anja får interviewet i morgen, og så vil jeg i weekenden overveje, evt. efter hendes læsning, om jeg skal vise ham den første del og bede ham kommentere det. Derudover har jeg også et par uddybende spørgsmål.

Den foreløbige arbejdstitel er “psykonaut, fattig hedonist, eller bare langt ude?” JEG mener han er det hele, med mulighed for både at dø fysisk og psykisk, såvel som at alt smelter sammen og går op i en højere enhed. Selv kalder han sig en fattig hedonist, og mener, at dét er fremtiden.

ARTIKELSERIE-IDÉ: NULOPRØR I VINKELVANG (3)

[interviewet forsøgsvis i 2. person, med indskudte citater]

Du er født i Glostrup i ‘69. I flyttede til Tåstrup. Din far og mor blev skilt i ‘72, og du blev boende i Tåstrup hos din far og hans nye kone. På et tidspunkt var du 2 1/2 år hos en plejefamilie i Albertslund, og som 12-årig flyttede du så tilbage til din far, som nu boede i Haudrup. Her blev du, intil du flyttede hjemmefra.

Du havde fået at vide, at din stedmor var din mor, men som 7-årig blev du en snevejrsdag taget ud i Dyrehaven og af din far præsenteret for en vildt fremmed kvinde, du så fik at vide var din mor. Kontakten var jul og fødselsdage, men fra omkring dit 18. år begyndte I at opbygge en ny kontakt. Og det gik tilsyneladende over forventning. “Og så er der vel ikke meget mere at sige til det.”

På din første skole i Tåstrup gik du til skolepsykolog, “som skilsmissebørn jo gjorde den gang”. Men også fordi du skruede dig op i ekstremt hysteri, når ting gik dig imod. Og i første klasse på Haudrup skole gik du også til skolepsykolog… velmenende pædagoger, som du bagte kager sammen med. “At komme med kage til din klasse, så er du konge for en dag.” Albertslund skole var næste skole, fra 2. klasse – og i dén tid faldt du godt til ro, primært fordi du var omgivet af din plejefamilies ældre søskende, men også fordi din plejemor var en god pædagog.

Da du i ‘79 flyttede hjem til din far, havde han fået den idé, at du skulle starte i 5. klasse på Sydkystens Privatskole. Et enormt disciplinært sted: Lærerne skulle tiltales med Hr. og Fru; man skulle stå på to rækker i gården, inden man gik ind, og rejse sig, når en lærer kom ind i klassen; og de havde et hav af disciplinærstraffe. Men det gav en enormt sammentømret klasse, fordi “man kan altid være enig om, at alle hader sgu læreren, ikke!”
Efter 9. klasse blev du hu-hej skippet af sted til Solrød gymnasium, hvor du gik i tre år. Men ud over at du midt i 3. G. flyttede hjemmefra, til et rækkehus i Haudrup, var det tre stort set begivenhedsløse år, hvad skolen angik. Og derefter havde din far så en idé om – “han optræder lige lidt her” – at du skulle på DTH og være ingeniør lige som ham. Men dér meldte du for første gang fra. Du ville have en pause fra alt, der hed skole.

Du fik så også din pause. Den varede i tre år. Men du havde intet at sætte i stedet for “skole”. Meget af din tid brugte du “på ingenting”.
Du var glad for at være flyttet hjemmefra, du havde fået venner i København, som du tilbragte det meste af din tid hos, du kom meget i miljøet omkring Huset, og i Saltlageret, som du nåede at have fornøjelse af et halvt års tid, så… i starten var det rart nok ikke at lave noget, men “der var et tidspunkt efter det første års tid, hvor jeg lige som begyndte at mærke, at nu ville jeg gerne lave et eller andet, nu ville jeg gerne gøre et eller andet. Men da havde jeg været i det så længe, at jeg ikke rigtig vidste, hvor jeg skulle tage fat for at komme ud af det. Det var sådan en… Det var en eller anden spiral… som starter oppefra, hvor jeg så var nede i bunden, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme… begynde at cykle op ad den een gang til”.

I slutningen af ‘89 fik du nok, nu skulle det være! Med intentionen om at forbedre dine karakterer fra gymnasiet gik du sidste mulige dag op og tilmeldte dig en fuld 2-årig HF-eksamen som selvstuderende. Men du ville virkelig ruskes op i, det skal være nu og hér, ikke tage chancen ikke at fuldføre – så du gik op i alle fag 5 måneder senere – “og det gik vildt godt, det gik fuldstændig strålende.” Eksamen brugte du så til at søge ind på RUC. Som du så i ‘91 også kom ind på… på samfundsvidenskab, hvor du gik i to år. “Fuldstændigt frygteligt indholdsløst.” Men nu har du orlov og afventer opstart af psykologi og filosofi-linie – selvom du ikke kan forestille dig at læse filosofi som gruppearbejde. Og desuden er RUC “socialt på den måde, at du bare har at være social, for ellers er du ude!”

ARTIKELSERIE-IDÉ: NULOPRØR I VINKELVANG (1)

– 1. interview, “Karsten – en fattig hedonist”

interview lavet 26.1.1994
2,5 90 min. kassettebånd
Færdigtransskriberet feb. 1994

BÅND 1, side A

Karsten:
Der var en gang, hvor jeg var i P4 i P1, og stod og tog MDMA… direkte i radioen

Mig
Hvordan det?

K
Det var et eller andet projekt, jeg på en eller anden mærkelig måde lige pludselig blev kastet ud i. Det var fordi jeg kender en fyr, der hedder Morten. Som kender ham der Keenan, som du sikkert også kender – fuldstændig overgearet type.

M
Keenan Seeberg?

K
Keenan Seeberg, ja. De skulle så i P4 i P1, ham og Michael – den Dynamiske Due, som de kalder sig – de kan jo godt lide at lave noget, der rusker godt op i de små hjem, og sådan noget… De skulle så lave et projekt, hvor der var en medicinstuderende, der skulle tage MDMA, direkte i radioen, og de ville så gerne have en person, som kendte noget til det, som i og for sig ikke skulle i radioen, men bare skulle være der på en eller anden måde. Og ham Morten spurgte så mig, om jeg ikke kunne tænke mig det, og jeg kendte ikke noget som helst til hverken Keenan eller Michael, vel, eller til hvad det var for noget, så jeg tog ud og snakkede med dem. Og da jeg kom derud, var ham den der medicinstuderende lige sprunget fra…

M
Hvorfor? Bange, eller hvad?

K
Ja, han havde fået kolde fødder… Og så sad jeg og snakkede lidt med dem, og Keenan var fuldstændig begejstret, og “Det skulle bare være mig der gjorde det”. Og så lige pludselig havde jeg accepteret, og jeg skulle komme om søndagen, søndag aften, og så skulle jeg så tage MDMA direkte i radioen. Så jeg tog der ud sammen med Moot og en kæreste, jeg havde på det tidspunkt, som hed Johanne. Og så kom vi ind i det her studie… og det var så pinligt, mand, det var så åndsvagt, altså… det findes på bånd.

M
Men det blev aldrig udsendt?

K
Jojo, det var direkte. Det blev simpelthen udsendt direkte. Den måde de lavede programmet på var fuldstændigt dilletantagtigt, det var så pinligt. Det var sådan noget med at de havde en pige i studiet ud over mig, som tidligere havde arbejdet i en tekstilforretning… nej, en isenkræmmer, var det, med at sælge pander og sådan noget… og så lige pludselig havde det kedet hende tilpas meget, at hun havde fuldstændig droppet det her job, og havde fået arbejde i en… pornobio, som topløs servetrice. Og de havde så lagt et tema for det her program: “at bryde grænser” og det skulle jeg så passes ind under…

Latter

K
… så jeg blev lynhurtigt passet ind under det begreb, “at bryde grænser”. Og jeg bliver så sat på et bord, og Keenan – den store entertainer Keenan, ikke? – han sidder (herovre) ved sit bord, ved siden af Michael. Og så lige pludselig kommer hende her pigen ind, fuldstændig topløs, ikke, med en bakke, hvor der står et glas (vand) på, og så ligger der denne her pille, ikke – og jeg sidder bare og tænker: Åh, nej, tænk at jeg sagde ja til det her

latter

K
Og jeg tager så denne her pille…

M
Laver han en løbende kommentar til det, der sker?

K
Ja, han fortæller så om, hvad der foregår. Og jeg hed Johan… Johan! Og jeg ville først have haft sådan en stemmeforvrænger, men det bevirkede så, at jeg havde den (stemmen) i hovedtelefonerne samtidig, så det var fuldstændig umuligt, altså. Så hvis jeg sad der på MDMA i radioen, og dårligt nok kunne snakke, ikke; det ville være vildt smart, ikke!? Så starter programmet så med, at han fortæller om, at Johan sidder der, og nu har Johan taget MDMA, og han fortæller så en masse ting om MDMA, som faktisk var rigtige nok, fordi han havde fået noget meget fed litteratur om det, faktisk

M
Hvem havde han læst?

Han havde læst de der… jeg kan satme ikke huske, hvad de hedder, men der har været så’n nogen kongresser, hvor der har været forskellige mennesker (indlæg), de er blevet samlet i så’n nogen… ikke bøger, men mapper, hvor de så ligger i… du kan simpelthen få dem på Hovedbiblioteket. Jeg kan ikke huske, hvad de hedder, men Shulgin bl.a… hvad fanden hedder ham den anden? Nå, men anyway, det var sgu godt nok, det han sagde om det, ´Keenan. Og… så skulle folk så ringe ind

M
det kørte tre 1/2 time? Fra starten af P4?

K
Jeg var kun med en time, ikke.

M
Det kan da ikke nå at virke i løbet af…

K
Nå men, jeg tog det før (udsendelsen)

M
Nåeh…

K
Altså, det var lidt en gimmick, at hun kom ind med den. Der var én pille, ikke, og så havde jeg så taget én noget tid før. Og så ringer folk ind, og den første, der ringer ind, det er så for at snakke med hende der, og de begynder så at sidde at diskutere om hvorvidt Chippendales er sexede eller ej… og der var jeg lige ved at gå, altså. Og jeg kunne stå og kigge ud i selve radiostudiet, hvor Moot og Johanne stod, og Moot han var færdig (af grin), fuldstændig, ikke! Og resten, der ringede ind – så var hun fuldstændig ude af programmet, ikke! Der var slet ingen, der ringede ind for at snakke med hende mere, vel! Der var så mange, der ringede ind… der var skolelærere, der ringede ind og skældte mig ud… nej, ikke skældte mig ud, men sådan nogen moralske opstød… der var en medicinstuderende, som havde fuldstændig ondt i røven over, at man kunne sidde og sige, at MDMA ikke var farligt, for det var jo et amfetamin, ikke?! og så’n noget, ikke! Men så blev det sådan til sidst, at hver gang jeg var ved at gå ind og sige noget… så til sidst sad han ude i lydstudiet og cuttede mikrofonen fra, fordi han mente jeg lavede propaganda for det

M
Hvem gjorde det?

K
Ham der styrer P4 i P1, sådan en ældre fyr… ham der redigerer det, simpelthen. Den hovedansvarlige, må det vel være. Han begyndte at cutte mig fra til sidst, sådan så… så jeg fik først lov til at sige noget, når der måske havde været to-tre havde ringet ind, og så var det jo lidt formålsløst at begynde at kommentere det, den første havde sagt, for det var der alligevel ikke nogen, der kunne huske, vel? Og så begyndte de at stille mig nogle spørgsmål… så’n noget med:
“Jae, Johan… hvordan har du det nu?”
Og jeg havde det fint, ikke! Så jeg sagde: “Jeg har det fint”.
“Er det meget nemt at blive utryg på sådan et stof her?”
“Det ved jeg ikke. Det er vel ikke mere nemt, end det ellers er…”
“Nå, men for eksempel: kunne Michael og mig gøre dig utryg lige nu?”
Shiit… jeg anede ikke, hvor han ville hen, vel! Så jeg sagde:”Det ved jeg da ikke…”
“Hvad nu hvis jeg tog fat i dig og slog dig!?”

Latter

K
…Så’n noget, ikke! Så’n noget kørte det ud i. Så’n noget: “Nu er der også mange, der taler om musikoplevelser på MDMA. Nu vil jeg gerne have, at stiller dig op foran denne højtaler…” Det er sgu rigtigt! Så skulle jeg stille mig op foran sådan en lille højtaler, ikke… “og så spiller vi lige et nummer for dig!” Og så spillede de sådan et eller andet fuldstændig lort, ikke… og så skulle jeg så forklare min musikoplevelse ud fra det, ikke… det nægtede jeg godt nok, det sprang jeg let hen over.

M
Hvad var det for noget musik? Depressivt eller sådan noget?

K
Nej, det var…(techno) Kender du “Inspiral Carpets”?

M
Det var snarere spørgsmålet om de forsøgte at bringe dig i en negativ stemning, eller…

K
Det var det, at jeg havde sagt fra starten af, at betingelsen for at… Nej, det gjorde de egentlig ikke. De var bare forbløffende dumme. Det var simpelthen det, det handlede om. Det var så’n, at jeg havde sagt fra starten af, at jeg ikke ville sidde og snakke techno med dem; jeg ville ikke snakke fester med dem… så det holdt de sig også væk, faktisk. Men bagefter, ikke… der fik jeg mig et godt grin ud af det, tænkte: OK, så har jeg også oplevet det, ikke…

M
Betalte de for dem?

K
Ja ja ja, det gjorde de.

M
Det gjorde de?

K
Det gjorde de.

M
Du købte den selv (pillen)?

K
Nej nej, de havde sgu været ude og skaffe det

M
DE havde været ude og skaffe det?

K
DE havde været ude og skaffe det!… Men jeg skulle først underskrive så’n noget, der fratog dem ethvert ansvar, og så’n nogen ting der, ikke… Jeg var ikke klar over, at det var lovligt at gøre sådan noget, når der var som forsøg; det påstod de, det var.

M
Det tror jeg ikke på

K
Jeg troede heller ikke på det. Det vil sige: Jeg tvivler på den, men alle, jeg snakkede med derude, de var meget overbeviste, og de havde gjort den slags ting før. Men jeg kan ikke forstå, hvordan det skulle kunne være en undtagelse.

M
Altså gjort det med syre eller hvad?

K
Jeg spurgte bare… De sagde, de havde lavet noget lignende før, og jeg spurgte ikke hvad det var, egentlig. Det var bagefter… Da ville jeg bare ud, ikke! Jeg gad sgu ikke stå snakke med dem mere. Så fik du den på båndet, ikke…

M
Men han er en nar, Keenan

K
Ja, han er… det er meget skægt… Når man kommer ind på hans kontor… alle væggene er fuldstændig overklæbet med billeder af ham selv fra Nørrebros Rundel, hvor han har fået bank af politiet, ikke. Det er simpelthen hans store triumf. Det var hans “15 minutes of fame”…
Men ham den anden, Michael… han er i og for sig meget sød. Han er så’n mere nede på jorden end Keenan

(og så følger en snak om Irmgardz og Sam Records og mit engagement på Sam-Nyt, og Christian Death og SALT’86 berørt –
230 KARSTEN: Hvis man den gang solgte sig selv, solgte man ud)

259 i forbindelse med det her vil du ikke give en hurtig gennemgang af din bagrund, så langt tilbage, du selv vil gå

K
Jeg er født i Glostrup…

M
Hvornår?

K
I ’69. Og indtil ’72 har jeg boet i Tåstrup med min far og mor. Og fra ’72 har jeg boet med min far i Tåstrup, med hans nye kone som hedder Dorrit. Så på et tidspunkt har jeg boet i Albertslund hos en plejefamilie. Og da jeg havde boet hos dem i 2 1/2 år, flyttede jeg hjem til min far igen. Det er et sted, der hedder Haudrup, 10 km fra solrød. I Haudrup har jeg så boet fra jeg var 12 år og så indtil jeg flyttede hjemmefra

M
Ingen kontakt til din mor?

K
Kontakt til min mor fik jeg først, da jeg var syv år. Indtil jeg var… Nu blev min far og mor skilt, hvor jeg var i så ung en alder, at jeg ingen minder havde om min mor. Jeg fik sådan set at vide, at min stedmor var min mor og så en dag blev jeg taget ud i Dyrehaven – jeg kan tydeligt huske det, det var snevejr – og så stod jeg i Dyrehaven og spekulerede på, hvad jeg egentlig skulle dér – det var sammen med min far – og så blev jeg præsenteret for en eller anden fuldstændig fremmed kvinde, som jeg så fik at vide var min mor

M
Som syv-årig?!

K
Ja… min kontakt til hende var så jul og fødselsdage. Og sådan var det faktisk frem til jeg var 18 år, hvor så både hende og jeg enormt samtidig tog fat på at bygge noget ny kontakt op. Det lykkedes så faktisk virkelig glimrende.

M
Havde hun en ny familie?

K
Min mor var gift, men hun havde ingen børn. Så er der vel ikke meget mere at sige til det.

M
Skole?

K
Ja, jeg har jo selvsagt gået på en masse forskellige skoler…

M
På grund af flytte-frem-og-tilbage?

K
Ja, blandt andet. Min første skole, det var i Tåstrup, hvor jeg gik til skolepsykolog! Som skilsmissebørn jo gjorde den gang! Ja, og så også fordi jeg generelt var meget hysterisk. Altså det kunne starte med én lille ting, at jeg ikke fik min vilje, noget der gik mig imod… så det var lige som en reaktion, der byggede sig op, og så kom der bare en eller anden fuldstændig følelsesmæssig reaktion over et eller andet – så’n meget klassisk, faktisk.
Min næste skole var så Haudrup skole, hvor jeg gik ét år, første klasse… hvor jeg også gik til skolepsykolog. Og mit eneste minde om skolepsykologer er faktisk sådan nogen velmenende pædagoger, som man bager kager sammen med…

M
Bage kage?!

K
Ja, og jeg ved ikke, om det er enormt velgennemtænkt, fordi der ikke noget, som man bliver så populær på i de små klasser, som at komme med kage. At komme med kage til din klasse, så er du konge for en dag.

M
At have været hos skolepsykologen, og så have kage med tilbage…

K
Ja, det er hittet!

M
Det har jeg aldrig hørt om

K
Det har du aldrig hørt om? Nå, det har været en eller anden nytænkning fra deres side, så… Da jeg så kom til Albertslund Skole, det var i slutningen af 1. klasse, starten af 2. klasse, lige dér omkring – der gik jeg i to år – der faldt jeg faktisk meget godt til ro, for der havde jeg ældre søskende. Hende, der var min plejemor, hun var skolelærer, og var en enormt god pædagog… så der faldt jeg faktisk meget godt til ro, dér! Da jeg så kom hjem igen, fik min far så den idé, at nu skulle jeg på privatskole, så jeg blev sendt ud på et sted, der hed Sydkystens Privatskole, som er… hvis du ude omkring Køge-egnen, så ville du have hørt om den…

M
Er den velrennomeret?

K
Både og. Det er enormt disciplinært. Det kører på en måde, som overrasker de fleste folk, for de fleste mennesker tror slet ikke, der findes den slags skoler mere. Man skal kalde lærerne ved efternavn, Hr. og Fru først, selvfølgelig. Stå på to rækker ude i gården og marchere ind, nej gå ind. Rejse sig op og stille sig og stille sig bag stolen, hvis der kommer en lærer ind i timen. De havde et hav af forskellige disciplinærstraffe, hvis man trådte ved siden af.

M
Man måtte ikke slå, vel?

K
Ja, så’n noget der.

M
Slå?

K
Nej, man måtte ikke slå. Men hvis man gjorde det, så kunne man få… Nej, de måtte ikke slå! Nej nej, selvfølgelig ikke. Á la at skrive ordensreglementer op, ikke. Skolen havde 16 ordensparagraffer, som fyldte… halvanden håndskreven A4-side, og der kunne du f.eks få 10 ordensreglementer for til dagen efter. Eller hjemsending i otte dage var også meget populært. Der var mange forskellige. Der var et hav af dem, faktisk.
Men det der mange gange sker, tror jeg, i skoler hvor forholdende er så slemme er… klassens har en fælles-fjende, så derfor bliver klassen mere sammentømret, så det var en skide god klasse, jeg gik i, simpelthen. Fordi man kan altid være enig om, at alle hader sgu læreren, ikke.

M
Disciplinen bliver fjenden?

Ja, simpelthen, Disciplinen bliver fjenden, ja… Der gik jeg faktisk frem til 9. klasse, hvor jeg så gik ud. Og på det tidspunkt var jeg faktisk… altså, jeg havde egentlig ikke noget valg, vil jeg sige; mine papirer var stort set allerede afsendt for mig. Så jeg blev hu-hej skippet til Solrød gymnasium, hvor jeg gik i tre år. Og jeg har ingen erindring om de tre år, stort sét. Ment på den måde: Jeg kan godt huske jeg har gået der, selvfølgelig, men… der er ikke sket noget i de tre år. Der er ingenting, der tager sig ud, ikke nogen store oplevelser, hverken positive eller negative, bare jævnt.

M
Det har så været fra du var femten til du var atten?

K
Ja. Da jeg så var færdig med det, så havde min far så en idé om – han optræder lige lidt her – min far havde så en idé om, at jeg skulle være ingeniør lige som ham, altså jeg skulle på DTH. Men der sagde jeg dog gudskelov stop.

M
Og det kunne du godt?

K
Jo, jeg kunne godt komme ind.

M
Nej, melde dig ud af hans planer?

K
Det var første gang, at jeg gjorde det, ja. Det var første gang, jeg gjorde det. Hvor jeg sagde, at under alle omstændigheder ville jeg have en pause fra alt, der hed skole. Og det havde jeg så i tre år, faktisk. Det ærgerlige var bare, at på det tidspunkt befandt jeg mig i en tilstand, hvor jeg sådan sét ikke rigtigt havde noget at sætte ind i stedet for “skole”. Jeg havde ikke rigtigt noget at tage mig til. Ment på den måde, at jeg ikke kunne finde på noget fornuftigt at tage mig til; jeg kunne ikke finde på noget, jeg kunne bruge til noget at tage mig til – så jeg spildte egentlig… jeg brugte meget af min tid på ingenting.

M
Havde du ikke et behov for ikke at gøre noget?

K
Jo, det har jeg haft, men ikke i tre år. Det var lige som om… jeg kan huske der var et tidspunkt efter det første års tid, at jeg lige som begyndte at mærke, at nu ville jeg gerne lave et eller andet, nu ville jeg gerne gøre et eller andet. Men da havde jeg været i det så længe, at jeg ikke rigtigt vidste, hvor jeg skulle tage fat for at komme ud af det. Det var sådan en… Det var en eller anden spiral… som starter oppefra, hvor jeg så var nede i bunden, og jeg vidste ikke rigtigt, hvordan jeg skulle komme… begynde at cykle op ad den én gang til.

M
Men du boede stadig hjemme?

K
Nej, jeg flyttede hjemmefra som 17-årig. Det gjorde jeg, mens jeg gik på gymnasiet. Det har så været i midten af 3. G.

M
Hvem betalte huslejen?

K
Altså, første gang jeg flyttede hjemmefra – det var så meget skægt: der flyttede jeg faktisk hjemmefra – og blev i Haudrup! Jeg havde været skrevet op hos et boligselskab og det havde jeg været i mange, mange år, og jeg fik så et brev fra dem om, at der var et rækkehus i Haudrup, som jeg kunne få. Jeg ville meget gerne hjemmefra, så jeg tog det. Men jeg var der stort sét aldrig, for på det tidspunkt havde jeg fået venner herinde i København. Jeg var for det meste hos dem. Og så også fordi… på det tidspunkt færdedes jeg meget i det miljø, der var herinde, simpelthen. Omkring Huset og… Saltlageret eksisterede også der, jeg nåede lige at have fornøjelse af det et halvt års tid, så var det væk!

M
Det var fandme sørgeligt…!

K
Ja, det var meget sørgeligt. Nu er der jo et stort flot planetarium…
Der der så var gået tre år, tænkte jeg: Nu tager jeg sgu en HF for at forbedre mine karakterer. Og så gik jeg op og meldte mig til samtlige HF-fag som selvstuderende, og sagde: Jeg går til eksamen i dem til sommer!

M
Altså et år?

K
Neej, jeg tilmeldte mig i December måned, sidste dag man kunne tilmelde sig, den 22. December, kom det bare til mig (KNIPS!): Jeg melder mig sgu til alle fagene – så jeg gik op og meldte mig til alle fagene. Og så gik jeg til eksamen i alle sammen om sommeren. Og det var vildt godt, det gik fuldstændigt strålende.

M
Så du lavede altså en fuld to-årig HF på et halvt år?

K
Ja. Jeg havde også haft mange af tingene før, skal det siges. Det er gymnasiestof.

M
Men alligevel! Du har da været tom… eller fri… i tre år på det tidspunkt?

K
ja. Men det var også det, at jeg skulle have et eller andet, der virkelig ruskede op i mig, ikke! Jeg tror også, det var et eller andet med, at jeg var bange for, at hvis jeg bare tog nogle fag ét år, og nogle fag næste år, så ville jeg sgu aldrig have fået taget de sidste færdige. Måske ville jeg. men det var det der “måske”! Det var jeg ikke så glad for. Det skulle bare være der med det samme.
Jeg brugte så min HF-eksamen til at søge ind på RUC. Som jeg så også kom ind på. Hvor jeg så gik to år på… samfundsvidenskab… som er frygteligt indholdsløst… fuldstændigt frygteligt indholdsløst.

M
Det må du så lige være stoppet med?

K
Ja, jeg blev færdig med det sidste sommer. Jeg har så taget orlov nu, for jeg afventer lidt to nye linier, der skal starte derude, hvoraf den ene, har jeg lige fået at vide af Moot i telefonen, den er startet. Filosofi. Og den anden er psykologi. Det er simpelthen fordi… det må være frygteligt at læse filosofi på RUC, det kan næsten ikke være andet. Men jeg starter på det på et eller andet tidspunkt.

M
Hvorfor “Frygteligt”?

K
Kender du noget til RUC?

M
Jeg kender… folk, der har gået der…

K
Forestil dig at skulle læse filosofi som gruppearbejde. Og så med den RUC-gruppeting, der er derude. ALT er gruppearbejde, du laver ikke noget for dig selv. Du kan søge dispensation om at få lov at lave noget alene. Men så skal du simpelthen slå for at få vejledertimer, for… vejledetimer bliver udregnet pr. elev, fordi der er så over-booket derude. Så de er nødt til at gøre det på den måde. Dvs. hvis én elev er en gruppe, så får du meget få vejledertimer i forhold til, hvis du er en gruppe på fem. Så det er meget svært

M
Så det er… sådan set det sociale universitet?

K
Det er socialt på den måde, at du bare har at være social, for ellers er du ude!

Latter, tisse- og kaffepause. Snak i køkkenet om skole og historielærere og Kaos-udstillingen, og de der 3D-tegninger

BÅND 1, side B

K
Hvad skal den blive den her? (Karsten ser på en 3D-computer-ting, klippet ud af avisen)

M
Et hjerte

K
Jeg kan ikke få motivet frem i den. Det kan godt være, fordi motivet er så lille.

M
Det tog mig… det tog mig faktisk ret lang tid.

K
Jeg har en derhjemme… den er skidegod… den bliver til to hoveder. Jeg synes det er helt fantastisk, altså. Jeg er fuldstændig vild med det.

M
Har du set, der er kommet en bog med dem?

K
Ja, den skal jeg ud og have.

M
Set… Jeg har ikke selv set den, jeg har hørt om den.

K
Jeg synes det er et genialt koncept.

M
Du ved godt, hvordan de gør, ikke?

K
Ved du hvordan de gør?

M
Jeg ved fortællingen om, hvordan de gør. De laver et 3D-billede på en computer
75 (Kenneth fortæller om, hvordan man laver disse 3D billeder)

115
K
Det bedste øjeblik i dem er der, hvor det er lige ved at være der, hvor det begynder at bevæge sig,og så langsomt træder det frem. Det er fuldstændig, fuldstændig som at sidde og se ting ændre sig på et trip, så faktisk fuldstændig den samme oplevelse

M
Jeg ved ikke om du har siddet og set på sådan et billede, mens du har været på trip?

K
Nej, det…

M
Jeg opdagede, jeg opdagede, at jeg ikke kunne se det, når jeg var skæv.

K
Det tror jeg nemlig heller ikke. Det har… jeg har også tænkt på det, ikke… men har tænkt: jeg kan garanteret ikke se det, hvis jeg er på trip.
Hvad… hvad gør det? Stiller man simpelthen uskarpt og der sker ikke noget?

M
Det kommer simpelthen ikke.

K
Det kommer ikke…

M
Jeg ved ikke hvorfor

K
Jeg havde bare sådan en eller anden fornemmelse af, at det ville jeg ikke kunne

M
Jeg ved ikke, om man ikke ville kunne det, når man er på trip, for det er jo en anden måde at… Altså, det ville være det samme som at sige, at det at være på trip var en… bare en forstærket måde at være skæv på. Og det mener jeg bestemt ikke, at det er.

K
Nå, du mente SKÆV. Nå, OK. Jeg troede du talte om at være på trip, men du sagde skæv, OK

M
…Og det mener jeg ikke, det er…

K
Det mener jeg heller ikke

M
… såe, måske, måske ikke, kan man se det, når man er på trip

K
Jeg tror, at hvis jeg sidder og kigger sådan en, når jeg er på syre – enten vil det gøre det, at jeg kan se den lige med det samme, eller også vil det gøre det, at jeg slet ikke kan se den, en af de to ting.

M
Det er jo det samme som… der er jeg uenig med dig. Der laver du faktisk en programmering i dig selv. Ikke?

K
Ja! (latter)
Det gør jeg! Men… Det gør jeg jo!

M
Altså, fordi man kan jo være ekstremt tålmodig, når man er på trip

K
Ja, det ved jeg godt, men det er fordi at… Jeg kan huske første gang, jeg så ét (3D-billede), hvor det rent faktisk skete (hvor 3D-billedet trådte frem), der sad jeg bare og tænkte: det er sgu lige som at sidde og se på et eller andet, når jeg tripper. Den der proces, den laver – bevægelsen lige når den kommer frem – fuldstændig den der bevægelse. Så tænkte jeg: gad vide hvordan det må være at sidde og trippe, hvor tingene rent faktisk bevæger sig, ud over det, og så se på noget, der bevæger sig, oven i købet – og så var det jeg tænkte: enten vil jeg se den enormt hurtigt, eller også tror jeg der vil være så meget bevægelse i den, at jeg slet ikke vil kunne se den

M
Prøv at kigge på den igen

165 (Karsten ser på 3D-billede igen, Kenneth holder mund)
199 (vi snakker om teknikken og fremtiden: hente fotos ind og lave dem til 3D, spejleffekt med uendelig baggrund, porno 3D, porno-computer-programmer, Kenneth fortæller om Mondo 2000, dildonics, Playboys softpornofilm om dildonics, vi flipper positivt ud over at få tingene sat i perspektiv: tingene virker ikke altid, Karsten vil gerne prøve sanse-sex, når det bliver almindeligt, Snak om Demolition Man, og fremtidstegneserien, “spind”, hvor samme cyber-sex forekommer)

345

M
Nu vil jeg hårdt og brutalt føre historien tilbage. Hvornår begyndte du først at tage til København? Og hvorfor?

K
“hvorfor” først: Det var til en Roskilde Festival i ’85, hvor jeg fuldstændig uforberedt dumpede forbi store scene og så The Cure, som var lidt af et kulturschok for mig på det tidspunkt. Det var lige som “dét”. Det var lige det, jeg havde brug for på det tidspunkt. Og så begyndte jeg at dyrke det enormt meget…

M
Cure?

K
Ja. Og hvad der ellers var på det tidspunkt… Cure og Joy Division og Bauhaus og… du kender dem sikkert godt, alle de navne der. Og så opdagede jeg jo, at det rent faktisk var ret stort herinde (i København) på det tidspunkt. Meget stort, faktisk. Virkeligt stort! Dér i midten af firserne. Jeg begyndte så at gå meget på Bar-Bue i Huset, ikke. Der var også et sted den gang, der hed Movambo, jeg ved ikke, om det siger dig noget, der ligger sådan en bøsse cafe der nu, der hedder Sebastian, i Hyskenstræde, og der var også et sted der, der var en masse forskeliige steder, og… der begyndte jeg så at gå, sådan meget regelmæssigt

M
Om aftenen… til hverdag?

K
Ja, jeg boede nærmest inde på BarBue, jeg var altid inde til de koncerter, der var, og så’n noget. Det var også fordi… når du først var derinde den gang, så var du lige som en del af det her, så du lærte en masse nye mennesker at kende, og det var sådan meget ens på en måde, fordi det var næsten alle sådan nogen som mig, der kom fra en eller anden lille dødsyg forstadsflække af, og så valfartede ind til København for at få noget spænding, ikke!

M
Du var omkring 16 der, i 2.G… Hvad så sådan noget som skole og lektier og…

K
jae…

latter

K
… ja, det var så det. Det haltede lidt… Jeg havde det så’n med gymnasiet, at… altså med lektier… jeg lavede dem af dem, der skulle laves, ikke, og de andre lavede jeg bare ikke. jeg var altid bagud med et eller andet, ikke. Så på et eller andet tidspunkt… speed var jo meget stort på det tidspunkt, i det miljø der, virkeligt stort, og det blev jeg så også præsenteret for på et tidspunkt… Det var rent faktisk… det var en ven jeg havde, der hed Lars, fra Haudrup også… jeg havde hørt om det, ikke, men jeg havde egentlig ikke sådan gået og virkelig gerne villet prøve det, ikke… men han arbejde i en fiskeforretning nede ved Nørreport Station, og der var et fast værtshus, hvor en masse af de her mennesker fra denne her fiskeforretning kom. Det var et sted, der hed Cafe Fattig – det ligger nede i Victoriagade – sådan ganske ordinært Vesterbro værtshus – og der gik jeg så med ham ned, og de var faktisk enormt søde mod os, de her mennesker, og det havde jeg ikke regnet med, vel, men de syntes, vi så enormt sjove ud, så vi blev vel modtaget. Og så købte vi noget speed af en gut, der hed Arne, og så tog vi så det…

M
Han havde prøvet det før?

K
Ja, han var 45 år, så…

M
Nej, men altså… ham din…

K
Nej, Lars? Nej, han havde heller ikke prøvet det før… Jo, én gang… Han vidste, hvad det var, ikke! Og jeg kan huske, det første vi gjorde var, at vi gik enormt meget, vi gik hele vejen ud til Christiania, og så sad vi derude og røg enormt mange joints, og så vidste vi ikke rigtigt, hvad vi skulle lave, vi så’n ret rastløse i virkeligheden, så vi gik tilbage ind til byen, og så gik vi på Alexandra, for der ikke andre steder, der var åbne, og så sad vi derinde, til de lukkede. Og så skulle jeg på arbejde. jeg arbejdede i et supermarked den gang… Og så tog jeg på arbejde. Jeg kan tydeligt huske, da det stoppede med at virke, det var klokken halv ti eller så’n noget…. Da faldt jeg i søvn i kassen

latter

M
Kollaps?

K
Fuldstændig! Det sagde bare DONK! Fordi der var ingen mennesker, vel! Så jeg sad bare dér, faldt fuldstændig i søvn…
Mit forhold til det i starten var egentlig ikke, at jeg tog det særligt meget… det kom først et par år senere… fordi det var ligesom om noget, der lå og ulmede lidt… men omkring 87-88, der landede det enormt hårdt. Der begyndte også at være folk, der faldt fra på det. Det husker du sikkert også selv…

M
De begyndte at skyde det…

K
Ja, også det, ja. Og da begyndte jeg også at tage det selv, enormt meget. Jeg… jeg kunne ikke gå ud, uden at være på det… fordi havde bare bildt mig selv ind, at jeg skulle have det… det var sådan et eller andet… jeg havde sagt til mig selv, at jeg skulle have det… det vil sige, jeg følte mig enormt overdrevet mat eller… flad…

M
I forhold til de andre eller hvad? Eller i forhold til dit eget billede af dig selv?

K
Jeg følte mig bare meget… ja, i forhold til mig eget billede af mig selv, jeg kunne bare ikke fungere, simpelthen, jeg blev sådan… BONK, ikke… og så også fordi jeg på det tidspunkt pressede mig selv enormt meget, det var lige som om, jeg begyndte at sætte mig selv… det var så, da jeg var færdig med gymnasiet, det var i den der periode på tre år… jeg begyndte så at sætte mige selv ned på et sted, hvor alt… hele min omgang med alting… skulle foregå¨på et mere eller mindre depressivt plan, jeg skulle høre det mest depressive musik, jeg skulle være sammen med de mest depressive mennsker, ikke, jeg jeg skulle presse mig selv så meget, jeg sov så lidt som muligt om natten, og så’n noget

M
Det er så med tilbageblik, det der?

K
Det er med tilbageblik, ja.

M
Hvordan opfattede du det den gang? Der har du vel ikke opfattet det som depressive mennesker, der har du vel opfattet det som noget andet?

K
Nej…

M
Hvordan opfattede du det den gang?

K
Hvordan jeg opfattede det den gang? Ja, jeg opfattede det nok nogenlunde som mig selv, ikke… fordi at vi var jo enormt ens, ikke… det var derfor jeg kunne være sammen med de mennesker, men det var lige som om… det var sådan en masse mennsker, med de her enorme problemer, som altid mødtes og var sammen, ikke. Det var så’n alment accepteret, at du skulle have det lidt ad helvede til. Det hørte sig ligesom til, det var den store omsiggribende elendighed. Frygteligt selvhøjtideligt, i virkeligheden. Så, nej, jeg har ikke opfattet det som depressivt på dén måde. Ikke på den måde, som jeg opfatter det nu, jeg har opfattet det som… som at sådan var jeg! Jeg mente, at jeg “levede en side ud af mig selv”. Det mente jeg faktisk den gang. Jeg mente faktisk… det var… ikke vigtigt, fordi det var bare, det kunne ikke være anderledes. Så selvfølgelig gik der… der gik et års tid med det, og så begyndte det at påvirke mig temmeligt meget

M
Hvornår befinder vi os nu?

K
Nu befinder vi os omkring 89. Da begyndte det at påvirke så meget, at jeg rent faktisk kunne begynde at mærke det på min personlighed. Eller, det vil sige, jeg mærkede det ikke selv først, vel. Det var selvfølgelig min omgangskreds, der bemærkede det først, men da jeg først var blevet gjort opmærksom på det, kunne jeg egentlig godt se det.

M
Hvem sagde det til dig? Eller hvem kommenterede din… udvikling?

K
Det var venner først. Og så en kæreste, hende der, jeg lå i denne evige skyttegravskrig med. Men så også fordi det kom til så’n nogen ekstreme udtryk. Som for eksempel at jeg kunne sidde og spille backgammon med en jeg boede sammen med, vi boede tre mennesker i samme lejlighed, stor lejlighed, og så fordi han var forbandet heldig, og fordi jeg havde tabt nogle gange, men ikke fordi det gik mig specielt meget på på dén måde, vel, men jeg blev bare irriteret, så tog jeg backgammonspillet og gik hen og åbnede vinduet og kylede det ned på gaden

latter

K
og jeg kunne mærke på mig selv, at jeg var virkelig så’n kørt op over det, der skulle ingen ting til, fuldstændig touchy, virkelig touchy. Der skete så det, som jeg kan se nu, var virkeligt utroligt godt timet på det tidspunkt… det var at jeg tog med min mor til USA en måned. Så jeg kom fuldstændig væk i en måned

M
Var hun klar over, hvad der foregik?

K
Nej… Altså, jeg tror… hun har selvfølgelig kunnet mærke, at der var noget galt, ikke, hun har godt kunne mærke, der var noget galt, men hun har ikke vidst, hvad det var, hun har ikke haft noget begreb om, hvad det var. Og da jeg så kom tilbage igen, så… lige pludselig fik jeg ny lejlighed, lige pludselig begyndte det at fungere godt med min kæreste, såe… det var fint!

M
Så du kom faktisk ud af det?

K
Jeg kom ud af det, men så røg jeg ind i det igen lidt senere, fordi… jeg var stadig meget ustabil, jeg var virkelig… jeg mente ikke, at jeg kunne have det godt med mig selv, det skulle være noget udefrakommende, der gjorde, at jeg havde det godt. så jeg havde hele tiden så’n en desperat søgen efter at have det godt, og på den måde får man det jo aldrig godt, for det er jo aldrig godt nok. Når du endelig har det, kan du hele tiden pege på et eller andet, der ikke er rigtigt ved det, og så prøver du at stræbe efter det, hele tiden, videre og videre, ikke… På et tidspunkt var jeg så sammen med en pige, der hed Chris, som jeg altid havde fuldstændig beundret , ikke… det var bare det største der kunne ske for mig, at jeg lige pludselig var sammen med hende, ikke… og så gik der seks uger, kun, og… så stoppede det

M
Hvorfor?

K
Fordi at… fordi magtforholdet mellem os var skævt, simpelthen. Hun var her (oppe) og jeg var dernede. Sådan var det altid

M
Du gik ind i drømmen og så var det stadig drømmen?

K
Ja, simpelthen. Det var også noget med, at jeg var røget ind i et mønster med at jeg opdagede, at jeg kunne nå enormt langt ved at gå ud i byen… og så appellere til det her moderkompleks, som næsten alle piger har, ikke, og lige som få dem ind på det, ikke? Men… det virker ikke, hvis det er et forhold. Man kan ikke basere et forhold på en piges moderkompleks, det går bare ikke, vel… men det havde ikke været noget problem på den måde hidtil, fordi at det var altid mig der gik ud. Problemet med Chris var, at der var det hende, der gik ud. Så det var mig, der stod tilbage. Det var en helt ny oplevelse. Så det tog mig sådan set… det tog mig et år at komme mig over det… på grund af seks uger…! Det har selvfølgelig ikke været på grund af det, det var ligesom… det var ligesom slaget, ikke

M
Alt blev sat i perspektiv?

K
Simpelthen! Jeg så det lige pludselig, helt klart, eller, ikke helt klart, men jeg så det på en anden måde. Sådan… det var ikke særligt rart.
Men da der så var gået det år, så… det var sådan set i løbet af… det var ikke på den måde at, da det stoppede med hende, gik jeg ud og begyndte at tage speed igen faktisk, fordi at… jeg tror egentlig, at det begyndte at kede mig… ganske enkelt. Det var lige som om, at jeg havde ikke taget nogen beslutning om, at “det skulle jeg ikke røre”, men det havde jeg gjort, og jeg gjorde det også ind imellem, men jeg havde ikke nogen drift efter det, på den måde, det havde jeg ikke. Det var sådan lige som om, at jeg følte at jeg så tilbage på min karriere med det

M
Du snakkede før om det der med selvbilledet… at du følte dig mat, hvis ikke du fik det, og at dit selvbillede ikke kunne leve op til forventningerne, hvis ikke du fik det. Hvad var der sket med dit selvbillede?

K
Det var… fuldstændig kollapset. Totalt, på det tidspunkt, faktisk…

M
Siger det noget om tidligere… gav det dig nogen… gav det dig en fornemmelse af, hvad det havde været, mens du tog meget speed, altså hvad dit selvbillede havde været på det tidspunkt – versus hvad det var dér? Var der så nogen form for…?

K
Nej, jeg tror faktisk det var det, at det var første gang, at jeg nogen sinde tænkte på et selvbillede, det var nok første gang, jeg tænkte på det, dér. Og første gang jeg tænkte på det, bemærkede jeg så, hvor kollapset det egentlig var. Fordi, imens jeg bare kørte på med at tage speed hele tiden, da tænkte jeg faktisk ikke på det. Egentlig ikke. Det var bare så lidt noget der foregik udenfor mig, og jeg red bare med, på bølgen. Det var sådan set nemt nok, nemt nok på den måde, at… da jeg stod midt i det, ja, så rider man bare på bølgen. Det gjorde jeg ihvertfald. Men det var ligesom om dér stoppede jeg op, og så så jeg så det her selvbillede. Det hang sgu ikke så godt sammen

M
Hvad med al elendigheden?

K
Den begyndte jeg så også at blive træt af på det tidspunkt, fordi… det var ligesom om jeg ville, ja… jeg vil ikke sige, jeg opfattede det som lidt komisk, men jeg havde bare lyst til noget andet, et eller andet nyt, der måtte gerne ske et eller andet, jeg havde behov for et eller andet nyt udtryk på en eller anden måde. Fordi… det var der jeg prøvede syre første gang, det var også i den periode. Det skete lige efter hende, eller lige før, det var lige i den periode, men den eneste grund til at jeg prøvede LSD første gang, det var fordi jeg ikke kunne få noget speed – det skal lige siges – jeg havde sådan en fast pusher, der boede lige ved siden af mig. Og jeg var så oppe hos ham for at hente noget speed, men han havde så ikke noget. og så havde han så syre. Og jeg spurgte så, om man blev opkvikket af det. Så sagde han: “Jae, det kunne man godt blive”, og så købte jeg så noget af det.

latter

K
Og i starten, da jeg tog det, var det bare sådan noget med, at jeg sad i en krog og grinte, og syntes det hele var hysterisk morsomt

M
Købte du kun ét? Første gang, du var hos ham og…

K
Første gang, jeg tog det, tog jeg kun ét

M
Du købte kun ét?

K
Ja, jeg købte kun ét…. Det skete også det på det tidspunkt, at det miljø, jeg havde befundet mig meget i, det begyndte så’n at falde fra hinanden, stederne begyndte at lukke, det begyndte at dele sig i forskellige retninger, det var lige som at det skulle ske noget nyt, ikke… Jeg begyndte så at tage syre, ikke… ikke så’n rigtige trippe på syre, men så’n gå rundt og have det sjovt på det, fordi det troede jeg ligesom var “dét” at tage syre, for det var det for mig på det tidspunkt, og…

M
Dit nye legetøj!

K
Simpelthen! Mit nye legetøj… og jeg begyndte så at beskæftige mig med noget helt andet musik end det, jeg havde hørt før – jeg kunne stadig godt høre det (gamle), men det var lige som om… den der stemning, det var i… jeg kunne godt sætte mig ind i stemningen, men den var ikke rigtig mig på den måde, jeg kunne ikke rigtig ride med på den… det var mere hukommelse. Jeg begyndte at høre noget enormt drømmende musik i stedet for, sådan noget Cockteu Twins, kender du det? Der begyndte så at komme en masse musik på det tidspunkt, der lå inden for den genre, den er enormt smuk, meget drømmende… kender du Slow Dive?

M
Prøv at give mig nogle navne.

K
Der var Slow Dive, Chapter House, My Bloody Valentine, Pale Saints, Ride, Ride var sådan i den lettere ende af det, der var et hav af det, der var virkelig mange. Dét begyndte jeg at høre enormt meget.

M
Var det i forbindelse med at tage syre? Eller var det før? Var det simpelthen perioden?

K
For det første kom den musik i den periode, og jeg syntes virkelig godt om det, men jeg opdage så, at det var enormt rart at drømme sig væk til

M
Det havde du behov for?

K
Men… det var ligesom om, at hvis jeg var på syre, eller havde taget syre, eller bare det at jeg i det hele taget havde prøvet det, den stemning jeg befandt mig i på det tidspunkt, det lå så’n enormt tæt op ad det der… Det var lige som at ligge på en sky! Kan jeg bedst sammenligne det med… og bare ligge der og så’n bølge lidt frem og tilbage

M
Hjemme hos dig selv?

K
Ja, for desværre så nåede den scene aldrig rigtig til København før sidste eller forrige år (93 eller 92)

605 (kenneth afbryder meget taktløst med sine egne erindringer om Salt ’86, og blærer sig lige lidt med at han alligevel ikke fik Dead Can Dance til Kbh, og lidt Christian Death og forsanger Valore m.m.)

614
M
Vil du give mig lidt flere navne fra den tid, 89-90?

K
Flere navne? Ja, så kom der flere navne i den glade ende af det. Stone Roses, for eksempel. Året, hvor de hittede. Ja, så kommer der så et navn senere, men det gemmer jeg til senere, for det har en stor betydning. Hvad var der ellers? Hold kæft, jeg har været til så mange koncerter med de hoveder! Tænke sig om, tænke sig om… Spacemen Three, hvis du kender dem? Spacemen Three var faktisk mit første, hvad skal man sige, hvor jeg tænkte: De er sgu på LSD, de der. Fordi de havde lavet sådan et helt koncept, deres forsanger havde lavet et helt koncept, som de kaldte “drug revolution”, som i og for sig, når jeg ser på det i dag… det er meget smalt, ikke, men den gang syntes jeg virkelig, det var genialt, virkeligt stort, ikke. Altså, det eneste han sådan set sagde, var det her med at… “altså, vores revolution går ud på at vi skal bare omprogrammere os selv indefra” og indre revolution og den slags ting, og sådan noget, ikke særligt stort, i virkeligheden, men den gang tænkte jeg: manden har sgu ret

M
Det er heller ikke særligt præcist…

K
Og måske heller ikke særligt præcist, nej. Og det lavede de så en masse plader over…

M
Ikke bare én! Men plader?

K
Ja, de har sgu lavet mange plader… de er sådan set relativt ukendte, men dem, der kender dem… de er enormt store inden for en meget lille kreds. Og så også fordi deres historie er så perfekt. De havde to frontfigurer, Sonic Boom hed den ene, og den anden hed Jason, og det var sådan set dem, der skabte musikken, det var meget meget smuk musik… meget svævende… meget larmende ind imellem, også. For eksempel kunne de finde på at lave 20 minuter over et meget simpelt zithar-tema, hvor de så bare kørte forskellige ting, hvor de loopede lydene enormt meget… Sonic Boom var frontfiguren, og den der kom med de smarte udtalelser, og så på et tidspunkt eksploderede de fuldstændig indefra, “og Jason ville ikke arbejde sammen med en narkoman, og Sonic Boom ville ikke arbejde sammen med en dranker”, og så dannede de hvert sit band, ikke. Nu er Jason… kender du Spiritualized?, de er faktisk blevet forholdsvis store. Det er ham Jason, der var i Spaceman Three, der har Spiritualized? nu.

toilettur, toiletsnak om “naked Lunch” og Cronenberg, der laver film til sig selv. Ned at købe smøger

Slut på BÅND 1

BÅND 2, side A

000 Inspireret af en gadesnak om film, og et spørgsmål om han kan nævne 10 store film, fortæller Karsten først om sin ynglingsfilm, the tenent af Polanski, som er en film om en uforståelig konspiration – “det der er fedt ved den, er der ikke gives nogen endegyldig forklaring på, hvad der gik galt for hovedpersonen” – snak om River Phoenix og dennes sammenligning med James Dean – Kenneth snakker om Groundhog Day, meget kedeligt og langtrukkent, derefter om Nicholas Roeg, Rødt chok og track 29

241

M
1989-90, du begyndte at tage LSD, du begyndte at høre noget andet musik, du har fået et lidt andet forhold til det miljø, der er i København, og miljøet er i forandring. Spørgsmålet er hvad der sker, om der er nogen erstatning… Du er i gang med en selvransagelse, efter et seks uger langt forhold…

K
Ja!

M
Er det på det tidspunkt, du tager HF, eller er det senere?

K
Det er lige præcis på det tidspunkt… faktisk stoppede det, mens jeg skrev 2.års-opgave.

M
Hvad skrev du 2.års-opgave om?

K
Det fungerer sådan, at når du er selvstuderende, så har du krav på en times samtale med den faglærer, du skriver opgaven under. Og jeg var interesseret i at skrive en 2.års-opgave om Harvey Milk, hvis du kender ham? Det var et byrådsmedlem i San Francisco, en homosexuel, som blev indvalgt i byrådet og indledte et enormt tæt samarbejde med borgmesteren, hvilket har gjort San Francisco til det, den er i dag: et mekka for homosexuelle blandt andet – og han blev skudt… det gjorde de faktisk begge to, af en anden politiker, som var fra den yderste højrefløj, uden at være fascist og… han fik fem år, for at skyde en borgmester og et byrådsmedlem. Hvilket gjorde…
det her skete i 78 – hvilket gjorde at der var flere dages uroligheder i San Francisco, nogen af de værste der har været i 70’erne i USA

M
På grund af den lave dom?

K
Folk skulle have retfærdighed på deres måde, ikke? Og jeg syntes, at det var en enormt spændende historie, så det kunne jeg godt tænke mig at skrive om. Men jeg havde fuldstændig glemt alt om det, det var ikke det, der lå mig mest på sinde, at skulle skrive 2. års opgave, og det var så’n noget med at jeg skulle tilmelde mig til den, og jeg kom i tanke om det på den sidste dag, rent tilfældigt, faktisk, om aftenen, hvor jeg var kanonskæv, så jeg ringer til faglæreren, hjem til ham selv, og siger: Det vil jeg gerne skrive om – og han siger: OK – jeg kunne ikke nå at få en times samtale med ham – “jeg laver et spørgsmål til dig og lægger det ude på skolen i morgen”. Så kom jeg ud på skolen dagen efter, og så ligger der bare det mest latterlige spørgsmål, han havde lavet, som… noget med at jeg skulle sammenligne politikken over for homosexuelle i Danmark og i USA. Det var spørgsmålet jeg fik. Jeg tænkte: Han har fuldstændig misforstået mig; jeg holder mig til mit oprindelige – fordi det der kan jeg umuligt skrive om, jeg kan heller ikke finde litteratur på området, selvom jeg ville, ikke? Så jeg afleverede en opgave, der handlede om det, jeg lige har fortalt om, og fik et 6-tal, eller så’n noget for misforstået besvarelse – så det var ikke så godt.

M
Hvorfor ankede du ikke sagen?

K
Fordi… jeg fik først karakteren efter sommeren, efter jeg havde været til alle eksamenerne, og jeg havde det snit jeg skulle bruge, jeg havde egentlig ikke brug for en højere karakter, så jeg gad ikke gøre noget ved det, det eneste jeg skulle bruge den HF til, var at komme ind på RUC, ikke?… Også fordi jeg ville have tabt, jeg ville ikke have fået noget ud af det, det var sandt nok: Det var ikke den besvarelse på dét spørgsmål, det jeg afleverede, det var det ikke. Og så kan jeg sagtens sige, at han har misforstået mig, i en telefon, men det ville jeg ikke få noget ud…

M
Og sidste dag… og så videre…

latter

K
Faktisk sidste aften… det var faktisk enormt nådigt, at jeg overhovedet fik lov til at skrive den, fordi fristen var klokken 12 formiddag – så jeg havde egentlig ikke grund til at klage over det, altså, det var nådigt sluppet

M
Hvad så efter? Da du var færdig med HF, sommer, sommeren 90?

K
Sommeren 90… Da søgte jeg så ind på RUC, jeg søgte om tilsagn, fordi, jeg kan huske, jeg ville først starte året efter, og det fik jeg så. Det vil sige… så havde jeg så et år, og i det år… det brugte jeg så egentlig til at komme mig over det forhold der. Og så brugte
jeg enormt meget tid på at prøve at opsøge… om der ikke skete et eller andet inden for det, jeg nu var interesseret i, rent musikalsk set. Det gjorde der ikke

M
Hvordan opsøgte?

K
Jeg kan huske, jeg selv prøvede at starte noget. Det var fuldstændigt umuligt. Der var ikke rigtig nogen interesse for det på det tidspunkt… Det var for nyt… Der var meget meget få, som hørte det samme, som jeg. Det kom først senere. Selvfølgelig var der mange mennesker, da Stoneroses kom og spillede, fordi alle snakkede om dem, “kæmpestore, det ny hit fra England”, så’n noget, ikke… altså folk, der gik op i dén musik, dem var der ikke mange af, det var for anderledes i forhold til det andet, det var så’n et lidt for stort spring, og det var det også, det er jo en helt anden stemning

M
Der var stadig sådan en “goth-rest”?

K
Det var der nemlig. Det var lige som om den der goth-ting delte sig op… de fleste begyndte at høre rock, og så var der mange, der simpelthen bare faldt fra… jeg ved ikke hvad de så gjorde, jeg ser faktisk ingen fra den gang i dag, det gør jeg ikke… jo, der er nogle venner fra den gang, som jeg lige er begyndt at se igen, efter ikke at have set dem i meget meget lang tid…
På et tidspunkt fik jeg så en kæreste, der hed Julie… og hun gik i skole i London, på universitetet, og jeg var så ovre… og besøge hende, tre gange… og så kom jeg jo derover, hvor det er stort, virkelig stort. Og anden gang jeg var der… hun boede i et hus med en fyr, der hed… Mike – og jeg havde fået at vide, før jeg kom, at Mike altså kunne skaffe ecstacy, så jeg havde allerede bestilt til, når jeg kom, for det var jeg jo helt syg efter at prøve, jeg havde sådan hørt lidt om det her ecstacy-ting. Jeg kom så derover – jeg hørte ikke techno endnu på det tidspunkt – men… der fandtes nogle mennesker, der kaldte sig Primal Scream, dem kender du nok godt… som lavede en dobbelt-LP, “Screamadelica”… det var simpelthen indgangen. Jeg kan huske, da jeg hørte den: JA, tænkte jeg bare, det var simpelthen bare… det var… den kom bare på sådan et rigtigt tidspunkt, det var Lyden på det tidspunkt, og det var sådan set… det var det, der gjorde, at jeg overhovedet begyndte at høre techno… for jeg kunne virkelig ikke lide det, det var så’n et eller andet, der var for fjernt for det for mig til at jeg ville kunne lide det

M
Altså det techno, som var den gang?

K
Det der er i dag… der var også meget af det den gang. Altså… selvfølgelig, det bliver jo bedre år for år, og der kommer… altså… der har altid været det, der også findes i dag, men det var så’n meget lukket, Skard (?) havde fingre i det, det var meget sjældent du kunne komme ud og høre det, der var måske to tre DJ’s, der spillede det. Men jeg gik så til en koncert med Julie, en Primal Scream koncert, i London, hvor vi var på Ecstacy, første gang jeg nogen sinde prøvede Ecstacy, og det var en fuldstændig fed oplevelse, altså – kæmpestort sted, enormt flot, ikke – der har været 4-5000 mennesker… enormt kitch’et, for de har virkelig smag for denne kitch-ting, så da koncerten starter, er der bare store lemme i loftet, som åbner sig, så der bare vælter blomster ned over folk, ved gud! Altså, sådan virkelig overdrevet, men jeg stod bare her på mit E for første gang med et sådan et kæmpe smil (hele vejen over ansigtet), tænkte: det er sgu fint det her

M
Hvad var forventningerne til det?

K
Hvad var forventningerne til det? Til Ecstacy, til stoffet? Min forventning til det var vel egentlig bare at… det var egentlig det navn, det var egentlig mest navnet, der refererede til mine forventninger til det… ekstase, simpelthen. Og det var det så også. Det var utroligt… det var faktisk noget at det bedste, jeg har prøvet første gang – ud over… jeg tæller også med… overraskelseseffekten. Men faktisk er der mange mennesker, der slet ikke mærker det første gang, fordi de ved ikke, hvad de skal mærke

M
Du siger: Førstegangsoplevelser… Når du har oplevet andre mennesker, som… i de kredse, du var i, Bar-Bue osv…. tage et eller andet stof første gang, har de så ikke gjort det med en viden om, hvordan de andre har oplevet det… der har været nogle historier og…

K
Jeg tænker faktisk specielt på ecstacy, når jeg siger det…

M
Jeg tænker mere på sådan på førstegangsopleveler, altså…

K
Du tænker på, om jeg havde hørt noget om det

M
Ja, for der som regel altid nogen historier, der…

K
Jeg kendte ikke nogen, der havde prøvet det

M
Du var simpelthen kun tændt på navnet?

K
Altså, jeg havde hørt lidt om det… ikke fra folk, der havde prøvet det, men det var sådan, at jeg havde hørt historier om det, jeg vidste det fandtes, og jeg vidste det var meget stort i England… jeg kendte ikke nogen, der havde taget det i Danmark… Det var også fordi, at de mennesker jeg så… det var lige som om det altid var mig, der var skafferen, ligesom mig, der rokerede videre til de nye ting, jeg havde lige som den rolle, som nyskaberen på en eller anden måde, det var mig, der kom med den nye musik og sagde: Hør her!, det var mig der kom med stofferne og sagde: Prøv det her!

M
Forsøgskaninen!

K
Ja, det var simpelthen mig, ikke – det var mig, der fik de andre med på ideerne hele tiden, og så også fordi jeg var begyndt at se Daniel meget, på det tidspunkt, som overhovedet ikke rørte noget, slet ikke, havde overhovedet ikke rørt stoffer, og faktisk flere af de mennesker, jeg så på det tidspunkt, rørte slet ikke noget, simpelthen… så jeg havde ikke rigtig nogen forventning til det, andet end at jeg havde hørt, at man skulle få det enormt godt, det var sådan set det hele

M
Og det passede?

K
Det passede. Og til denne her koncert, blev der før og efter koncerten, spillet techno, som var meget engelsk, progressive-house-agtigt egentlig… men det talte enormt godt til mig på det tidspunkt, det var første gang jeg prøvede det påvirket: WOW, man kan jo danse til det, jeg har aldrig nogen sinde tænkt på at man kunne danse før, det var jo helt nyt. Så, da jeg kom hjem igen, efter tredje gang – det der var anden gang – tredje gang jeg var der, der lavede vi egentlig ikke rigtig noget…

M
Gå lige tilbage til første aften, Primal Scream, blomsterne…

latter

M
Hvad skete der den aften?

K
Altså, stemningen var enormt god, for det første. Når man tænker på, at der har været flere tusinde mennsker derinde. Det var sådan hysterisk på en eller anden måde…

M
Var der plads til at røre sig?

K
Ja… det var så’n… det var meget ecstacy-agtigt…

M
Det kan du sige nu, ikke!?

K
Det kan jeg sige nu, ikke! Det kan jeg sige nu, ikke!! Selvfølgelig…

M
Prøv at beskrive hvordan.

K
Jeg kan huske, da jeg kom ind og stod der… det var meget tydeligt, der var måske 1000 mennesker nede på gulvet foran, der var sådan en helt specielt stemning dér, en danseplads, og det var det, jeg sådan på det tidspunkt skød til at være… det… det… det her er folk, som er påvirkede… af ecstacy, mange af dem i hvertfald… bare en fornemmelse, det var lige som også at se på folk og så’n noget, det var sådan den der stemning, der var imellem dem. Så oven over det, var der to etager ekstra, og der stod en masse mennesker dér… på balkonerne… og der var så’n enormt levende dér nede foran, og hvad der foregik ud over det… jeg kiggede lige op og konstaterede bare, at der var en masse mennesker dér også. Så oplevede jeg det sådan, at… Vi var til denne her koncert, vi blev der bagefter, noget af tiden, vi sprang rundt, og så tog vi en taxa hjem. Jeg kan huske, vi havde ikke sex, da vi kom hjem, men jeg var enormt forundret over denne her fornemmelse af at røre ved et andet menneske, det er en enormt fed fornemmelse, kan jeg huske… det var jeg virkelig… det er lige som at kunne fornemme en eller anden… elektricitet er det ikke, men det er så’n enorm velværefornemmelse at røre ved en anden, fordi denne person er bare så smuk!… Så det jeg gjorde var, at jeg købte nogle stykker og sendte dem hjem, simpelthen

latter

K
…fordi det var ikke noget, der var tilgængeligt, egentlig, i København på det tidspunkt.
Da jeg så kom tilbage, begyndte jeg at gå til nogle technofester… kan jeg huske der blev holdt under Loppen, Halu’s første fester, det blev holdt nede under Loppen, men jeg var som regel ikke på noget, egentlig, fordi det var umuligt at få noget, og jeg kan huske, jeg havde stadig det forhold til syre, at… jeg turde sgu ikke… jeg kunne ikke rigtigt forestille mig, hvordan det ville være at gå til en fest på det, med så mange mennesker, det kunne jeg ikke rigtig forestille mig. Første gang jeg så gjorde det, da endte jeg på skadestuen! Der var en fyr der nikkede mig en skalle, fuldstændig uopfordret, altså… det sædvanlige, altså. Af en eller anden grund – det sker ikke så meget mere, men den gang var jeg meget forfulgt af det, at der kommer en eller anden fyr og råber “bøssekarl!” efter mig. Det værste er at jeg har oplevet flere gange at gå i en gruppe udelukkende med homosexuelle, hvor jeg ironisk nok er den eneste heteroseksuelle, og så kommer der sådan et par Denis’er og og så råber de “bøssekarl” – af mig!

latter

K
Det har jeg faktisk oplevet flere gange – men dér kom han hen og sagde et eller andet, og så kiggede jeg op på ham og sagde “hva?”, og så nikkede han mig en skalle. Og jeg blødte simpelthen vildt hysterisk ud i hele ansigtet, og… jeg kunne ikke mærke noget, sjovt nok, og der gik heller ikke panik i mig. Jeg tænkte bare… der må være en skadestue i nærheden, Daniel er her, Daniel er fra Amager, Daniel ved hvor den er, jeg må have fat i Daniel – det var bare sådan KLOK KLOK KLOK, virkelig forholdsvis rationel. Så jeg gik hen og fik fat i Daniel, og det lykkedes ham så at få mig ud, for de stod klar tre mennesker til at kaste sig over mig på vejen ud. og så kørte vi ud til Sundby hospital, og Daniel var på ecstacy dér, første gang han prøvede det, og jeg var vildt på syre, og vi morede os faktisk temmeligt meget ude på Sundby hospital, for Daniel var skide god, han var simpelthen skide god, han forstod bare at få det drejet hen til, at jeg bare skulle se det morsomme i det, og også fordi, så længe jeg ikke følte smerte, kunne jeg lige så godt prøve at more mig over det. Og da vi så gik ud derfra, så gik han rundt og viste mig sine ynglingssteder på Amager, og så’n noget, fra den gang han var barn, og så’n noget… og det var vældig hyggeligt, faktisk…

M
Kunne du slet ikke mærke noget?

K
Ikke før dagen efter. Det var fordi, der var ikke brækket noget.

M
Nåe, det var næsen!?

K
Ja.
Jeg havde bare en ordentlig hævning dagen efter, ikke. Hvis der var brækket noget, havde jeg selvfølgelig kunnet mærke det. Det har været fordi, jeg har været så’n… altså, jeg kan huske, jeg faldt enormt nemt bagover. Så’n kan jeg godt være på syre, ikke.

M
Altså, du gav efter?

K
Ja. Jeg gav meget let efter, ikke. Hvorimod, hvis jeg ikke havde været på syre, så havde jeg formodentlig stået mere fast, ikke. Og så havde den ramt hårdere.

M
Det er lige som hvis man er fuld, ikke? Og falder… man slår sig ikke, vel.

K
Nej. Man falder bare… splatter bare sammen på en eller anden måde – det var også det, jeg gjorde her, jeg splattede bare sammen. Og det gjorde så, at jeg sagde til mig selv… det gjorde trods alt, at jeg tænkte: det her gør jeg satme ikke ikke igen foreløbigt… Altså min…

M
På trods af at du klarede det så godt?

K
På trods af, at jeg klarede det så godt, så tænkte jeg: Hold kæft hvor kunne det være gået galt! Og det kunne det også godt, ikke.

M
Hvorfor?

K
Øhmm… fordi jeg havde på det tidspunkt oplevet… det jeg vil kalde at bad-trippe, virkelig… ved andre lejligheder – jeg oplevede det til en Roskilde festival, hvor jeg virkelig bad-trippede…

M
Hvad satte det igang?

K
Jeg fik noget syre, som var stærkere end noget, jeg havde prøvet før, og jeg blev enormt overrasket over, hvor kraftigt det var, og jeg kunne ikke finde nogen steder, jeg kunne lide at være, jeg kunne ikke finde nogen steder, jeg kunne være for mig selv, der var beskidt og svinsk overalt, ikke, og det kunne jeg bare ikke klare, jeg kunne ikke finde ro, jeg kunne simpelthen ikke finde roen nogen steder, det var lige meget hvor jeg var, så satte jeg mig ned, og så sad jeg ned i to minutter, og så skulle jeg op igen.

M
Og så var der bare knuste plasticglas og…

K
Den der uro, den satte sig bare fast, og den blev siddende, og når den først er der, så bliver den der… virkelig lang tid, ikke.

M
Med mindre der er en person, der ligesom kan…

K
Ja, det var der ikke, for på det tidspunkt var jeg den eneste af dem jeg kendte, der…tog syre, ikke. Jo, Maja gjorde også, men altså, det var også så nyt for hende på det tidspunkt, forholdsvis nyt, ikke… Så det jeg tænkte var: hold da kæft, tænk hvis det var sket derinde, han havde gjort det, og jeg røg ud i sådan én, som jeg gjorde på den Roskilde Festival! Det gjorde, at jeg faktisk først prøvede at tage syre til en technofest… et år efter… næsten et år efter.

M
Hvor er vi henne… 91?

K
Nej, nu er vi i 92. Det der med ham, det er sket i… nej, det skete i forsommeren 92… med ham der nikkede mig en skalle, det er forsommeren 92… nej, det er et halvt år så (uden syre). Jeg gjorde det efter sommeren 92. Men… det var stadig sådan noget på det tidspunkt, at når jeg tog syre, så… det var… jeg mente selv, at… at jeg havde udforsket enormt store dele af, hvad det kunne tilbyde mig. Det var jeg helt overbevist om. Og jeg kan huske første gang Daniel tog det, det var sammen med mig… på det tidspunkt havde jeg taget det i 2 1/2 år… det var 2 1/2 år siden jeg havde taget det første gang… og Daniel tager det, og så siger han: Nu skal du bare høre, hvad det her kan bruges til!

latter

M
Hvad kunne det så bruges til?

K
Ifølge Daniel?… Daniel havde set de store perspektiver i det. Virkelig…. han talte enormt meget om… altså, det der beskæftigede ham enormt meget i starten, var denne her… virkelighedsrelation, hvis man kalde det det… relativ virkelighed, “hvad er virkeligt?”. Det var det, der beskæftigede ham meget i starten, ikke. Og det havde jeg sgu egentlig aldrig tænkt på, i det hele taget havde jeg egentlig aldrig tænkt på (under) mine trips overhovedet! Jeg havde bare sådan… oplevet det. Det var sådan mere fysisk, jeg havde oplevet det.

M
Prøv lige at forklare hvordan.

K
Hvordan jeg havde oplevet det?

M
Ja, altså… den kropslige oplevelse.

K
Den kropslige oplevelse af det, jeg har aldrig nogen sinde oplevet at sætte mig ned og analysere nogle oplevelser, jeg har haft på syre

M
Altså, sådan som jeg oplever det, så er der mange mennesker, som begynder at snakke meget om… kosmisk forbindelse og bevidstheds… hvad hedder det… den måde, som man interagerer med andre mennesker på, man kan ligesom fornemme hvad de tænker, kan se samspil og mønstre…

K
Det har jeg slet ikke gjort.

M
Slet ikke?

K
Overhovedet! Det har slet ikke strejfet mig. Slet slet ikke. Altså jeg havde bemærket (OBS, her taler han vist om sine trips, før Daniel kom til) at… det var enormt… det forstærkede oplevelser enormt meget, intensiverede en oplevelse, det havde jeg oplevet, musikalske oplevelser, for eksempel. Det havde jeg oplevet, ikke… at det virkelig gav mig denne her evne til at gå fuldstændig ind i tingene, ikke. Altså, ikke det, at jeg ikke kan uden, men det gjorde det på en anden måde.

M
Det var fortabelse… at blive optaget på den måde?

K
Ja, ligesom om, at… jeg kunne opleve noget musik… og jeg kunne sagtens gå væk i det, men hvis jeg var påvirket af LSD, var det ligesom at… jeg… jeg var simpelthen dén musik… hvis det var dét, der talte til mig, den musik jeg hørte på det tidspunkt. Så kunne jeg simpelthen være den musik, jeg kunne… jeg kunne mærke præcis hvor i mig, den hørte hjemme, og fange den dér…

M
En rytme ét sted, eller et instrument ét sted og… eller hvordan?

K
Men nu var det jo meget svævende, ikke. Det var ligesom, at… det kom ned og tog mig op, og så var der forskellige elementer i det, der bar mig forskellige steder. Det var meget det, jeg brugte det musik til, jeg hørte den gang.

M
Så du blev en slags levende højtaler, eller hvad?

K
Ja… det kan man godt sige… og jeg blev pissesur på Daniel…

latter

K
Jeg blev faktisk dybt fornærmet! Han skulle satme ikke komme og fortælle mig noget! Men…

M
Hvad sagde han?

K
Nå, men det var jo bare det, at han ligesom fortalte mig… han kom og fortalte mig, hvad det kunne bruges til – mig, der havde taget det i 2 1/2 år! Hvad satan, ikke! Mig, der burde være autoriteten på det område, ikke!

latter

M
Sådan en opkomling…!

K
Lige præcis, ikke! Og det mundede ud et enormt skænderi, ikke, fordi at… jeg kan tydelige huske det… det var sådan noget med at han banaliserede tingene enormt meget, det han sagde den dag…

M
Var han på det, eller var det bagefter?

K
Det var bagefter. Det var… det har været en måned efter, da han har prøvet det et par gange, ikke… vi røg ud i denne her virkelighedsdiskussion, hvor han for eksempel siger: “prøv nu at tænke på… den Irma nede om hjørnet… Det kan jo være den slet ikke er der! Du ved kun den er der, når du står og ser på den” – og det syntes jeg var noget frygteligt vås, ikke? Fuldstændig vås, syntes jeg det var. Det var sådan en eksemplificering, ikke.

M
Og simplificering…

K
Også simplificering, ja. Og jeg tydeligt huske, det var det der – jeg kan tydeligt huske – skægt nok, lige netop dét eksempel, det var dér, det hele brød sammen, og det endte med, at jeg gik og smækkede med døren, ikke

latter

K
… og så tænkte jeg lidt over den et par dage, og så ringede jeg til ham, og så så vi hinanden igen, og så satte vi os ned og snakkede sammen, og så tænkte jeg… jeg sad – jeg må jeg må jeg må lige prøve at spore mig ind på, hvad det er manden mener. Og det gjorde jeg så…

M
Var det fordi du fornemmede , at der var noget i det, eller hvad?

K
Ja, fordi et eller andet sted fornemmede jeg… det var også fordi, at… Daniel er meget dogmatisk, ikke… dvs. mange af de ting, han i starten så som muligheder i det, det var ting han havde hørt eller læst. Men jeg havde jo også både hørt og læst nogle af de samme ting – jeg er selvfølgelig ikke så belæst på området, som Daniel er, men jeg havde selvfølgeligt hørt om de her store perspektiver i det, ikke. Så jeg tænkte: Selvfølgelig måtte der være mere i det, end det jeg havde oplevet, ikke! Selvfølgelig måtte der det.

M
Hvorfor det?

K
Fordi jeg havde både hørt og læst om det… så måtte det findes!

M
Men… hvis du i 2 1/2 år havde haft en meget… egentlig klokkeren oplevelse af… som… en oplevelse, som på en eller anden måde genudspillede sig…?

K
Jae, jae… jeg havde heller ikke prøvet videre, vel. Jeg havde ikke rigtigt prøvet at tage den videre ud, vel.

M
Jamen, hvis det… hvis dét ikke var dig?

K
Det var det heller ikke på dét tidspunkt. Det er jo det. Der er derfor jeg ikke har gjort det, for det var ikke mig.

M
Det du gjorde… det var naturligt for dig?

K
Det var naturligt for mig, men jeg tænkte så: Dét der, det skal jeg så prøve, det skal være mig, altså, jeg vil prøve om det ikke også kan være mig. Fordi… det tiltalte mig et eller andet sted, der var et eller andet ved det, der tiltalte mig.

M
Hvad var spændende?

K
Øehhh… Nye territorier, tror jeg; udforskningen af nye områder. Jeg tror, det var det: store eventyr – den der: samtidig-lidt-bange-for-hvad-der-mon-ligger-derude – det er samtidig enormt spændende…

M
Hænger det sammen med din interesse for historie? (OBS – her misforstår jeg ham/rammer en smule ved siden af; han taler om og som eventyreren, der rejser ind, i stedet for ud)

K
Ja, ja det tror jeg…

M
Der er en enorm historie i… stoffer.

K
Ja, der er, for pokker…

M
Hvis man først begynder at grave…

K
Det er der nemlig…
Og det, jeg så vil kalde mit første rigtige trip, det havde jeg så… det havde jeg faktisk inde på Melonen…

M
2 1/2 år efter (første gang)?

K
Ja… godt og vel 3 år…

M
Imponerende.

K
Ja… det var… den gang, der var Melonen… det var meget så’n trip-stedet. Vi var så’n en kerne på… en 30-40 mennesker, som begyndte at snakke med hinanden, fordi det var altid os, der var sidst tilbage, når der var en fest, ikke…

M
Klokken lort om morgenen…

K
Klokken lort om morgenen, og så kunne man også fornemme, at de der folk, de var sgu lidt det samme sted, som du var, på en eller anden måde, du kunne se på dem, at de brugte også stoffer; så det blev ligesom samlingspunktet. Og det gjorde så, BANG, yes, familie og det hele, og vi fandt et navn til os, og så’n noget…

M
Hvad hed I?

K
Det stavedes “Children of… aaergkh”, eller noget i den stil. Det stod ikke for noget. Det så bare enormt mystisk ud… Children of aaerglh…

M
Er det ikke: “Aaargh!”

K
Jo, nemlig. Aaargh!

latter

K
… og… jeg kan huske det var… jeg kan huske, det var inde på Sunrise, hvor vi bare stod i denne flok, ikke, det var simpelthen bare så’n… det var denne enorme indpakning, du pludselig befandt dig i, den var enorm rar, ikke…

M
Familien…

K
Familien, simpelthen… og der havde jeg så mit første rigtige trip… det var fuldstændig! imponerende, altså! Det var ikke så meget musik på det tidspunkt, egentlig, det var… det var meget visuelt…

M
Altså, du var ikke så meget i den der… den der, du havde været i før, med at opleve musikken?

K
Jo, jeg oplevede også musikken, men det jeg husker specielt, som den tripoplevelse – som var helt nyt for mig – det var nogle visuelle ting, som musikken startede (havde startet, i sin tid?), som… hvor jeg åbnede øjnene, og så var de der stadig, så bredte de sig bare ud på rummet

M
Altså ægte haluer?

K
Simpelthen… eller hvad man skal kalde det… det var… jeg kan tydeligt huske det… det bestod blandt andet i at… der så’n noget gult lys, som dannede så’n en mur, hvor der begyndte at løbe blod ned af, og det var faktisk enormt smukt, det… jeg opfattede det slet ikke som makabert, og det var heller ikke makabert, vel… og så så jeg bare enormt meget blod over det hele, men det var så’n meget levende, faktisk… det var så’n meget organisk… det endte så med at blive sådan noget plasma, nærmest, der begyndte at komme farver i det… det var slet ikke skræmmende, det var så’n meget… klassisk 68 psykedelisk olie-plasma-show…

M
Psykedeliske pladecovers… (jeg kan huske, at jeg hér tænkte, at overensstemmelsen mellem datidens psykedeliske pladecovers måtte have rod i en fællesmenneskelig måde at opleve farver og former på i syre-påvirket tilstand)

K
ja, simpelthen…
Denne her berømte familie, den… den fandt så selvfølgelig hurtigt fra hinanden…

M
Men den var der!

K
Den var der… det var også meget smukt, ikke. Men, altså… vi begik selvfølgelig den fejl, at… det gik bare for stærkt…

M
I ville et eller andet.

K
Ja, vi ville et eller andet, og… du lærer folk at kende, du er på LSD sammen med dem, og så tror du i løbet af to uger, at du kender de mennesker. Så begynder man bare at opdage hen ad vej, at det gør du altså bare slet ikke… Vi holdt en fest… og det var utroligt flot, at vi fik arrangeret det… i løbet af ingen tid arrangerede vi en fest i et hus i Skælskør, en hel weekend. Vi lejede simpelthen sådan en KFUM-spejderlejr… (latter) og holdt en hel weekend-fest…

M
Alle de der, som var “children of aargh”?

K
Det var den eneste children of aargh-fest, der nogen sinde nåede at blive sendt af sted.

M
Og ikke andre?

F
Der var så… invi… med også var der folk fra Sverige, og så’n noget, de mennesker, som var… ligesindede, hvis man kan sige sådan, der har været en hundrede mennesker ialt eller så’n noget. Og det var bare én stor legeplads, altså, hele den weekend. Men det var dér… det var det sidste, da havde folk bare fået nok af hinanden. Efter den weekend gik det FITCH til side igen.

M
Hvorfor fik de nok? Hvorfor fik I nok?

K
… jeg kan huske… der var, der var nogle meget toneangivende personer inden for det… og så længe de var på god fod med hinanden, fungerede det hele fint… så begyndte der at komme nogle intriger ind imellem, for det var jo meget “frit”, det var meget “frit”… også rent seksuelt, ikke? så begyndte der at komme intriger i det, der begyndte at komme… nogle dårlige følelser ind i det, og det var lige som om at da disse … toneangivende mennesker først… begyndte at bryde med hinanden, så tog de hver sin gruppe med sig… og så var det ligesom dét…

M
Det lyder så’n meget 68… så’n…

K
Jeg tror, det er meget klassisk, i virkeligheden… jeg tror det er noget, der… jeg har en fornemmelse af, at det kan være sket for ret mange

M
Ja, selvfølgelig, måske sker det for grupper, men jeg tænker på: hvordan falder folk sammen og finder hinanden i grupper? De har som regel et eller andet, de mødes omkring, ikke? Jeg fik bare sådan et billede af… at her var en ting, som var central for jer alle sammen, og… den blev udforsket et stykke tid… og der var nogle, som du sagde… det seksuelle var meget løst, eller meget frit…

K
“Løst” er et meget bedre ord.

M
… Og der blev gennemspillet, formodentlig nogen… gennemprøvet nogen – eller en hel masse – forskellige måder at være på, roller og rollefordeling, og sådan nogen ting… men hvorfor kunne det ikke fortsætte, altså, hvorfor kunne det ikke fortsætte med at udvikle sig?

K
Det tror jeg var… det var meget ny for os alle sammen… det var så’n et, altså… det var… jeg følte mig meget beruset af det, og det gjorde alle andre også, men… men vi havde hver især en masse personlige problemer, som vi overhovedet ikke havde kontrol på… og det kunne køre højt i nogle uger, men så BAM så lige pludselig ramte virkeligheden…

M
Altså verden udenfor?

K
altså… vi var jo næsten altid sammen… også udenfor… og så længe vi rendte rundt sammen, og som regel var påvirkede, af et eller andet, ikke… det gik i en periode, men det gjorde for mig og mange andre også, at man ligesom glemte alt andet, og så efter noget tid, så lige pludselig så rammer virkeligheden lige i hovedet…

M
Hvad krævede dén?

K
Den krævede simpelthen bare at man var nødt til at forholde sig til at den var der et eller andet sted, ikke…

M
I form af hvad?

K
I Form af regninger der skal betales… helt banalt dén virkelighed… i form af, at jeg stadig gik i skole på det tidspunkt, på, på RUC… i form af, at jeg selvfølgelig personligt stadig havde en masse personlige problemer, det har jeg selvfølgelig stadig nu, ikke, men jeg havde rigtig mange på dét tidspunkt, som jeg i dén periode bare troede var overstået, fordi jeg havde det så fint, at jeg slet ikke tænkte på det… så går der noget tid, og så kommer de bare på én gang

M
De problemer, du havde på det tidspunkt, det var ikke noget du kunne snakke med dem om?

K
Nej, for det var nogle mennesker, jeg havde kendt… i måske en måned… altså, det forløb, jeg har talt om nu, det er noget der har kørt over… 2 måneder, samlet, så hurtigt gik det. Det gik enormt stærkt.

M
Totalt intenst.

K
Fuldstændig intenst i to måneder. Og så var det slut

M
Hvad skete der ud over den fest, hvad lavede I? Hvad oplevede I, hvad gjorde I?

K
Altså, det bedste var, når vi kom til en fest sammen, så’n en hel flok der… og du bare ligesom kunne placere dig sammen med den gruppe mennesker her, og føle dig fuldstændig tryg. Det var det bedste, faktisk…

M
Men I var kun trygge, fordi I var på syre eller Ecstacy eller what ever… sagt på den måde, at der bar dét?

K
Nej, der er ligesom også det ved det, at – jeg havde det ihvertfald så’n dén gang, det har jeg ikke så meget mere nu – men… hvis jeg var på syre et sted, så kunne jeg godt føle mig meget usikker. Det gjorde jeg ikke, hvis jeg befandt mig i den gruppe. Jeg havde endnu ikke, hvad skal man sige… kan man sige: bygget mit ego op, på LSD. Det havde jeg ikke på det tidspunkt

M
Forklar…

K
Jeg har opdaget meget… det er lige som en ny start fra bunden af… for mig har det været sådan, det har været lige som at jeg skulle bygge mit ego forfra på LSD også

M
Også?

K
Det er ligesom om… hvad skal man sige… jeg har min, jeg har mit ego, når jeg er, er upåvirket… og så har jeg det ego, som fungerer med, når jeg er påvirket af LSD…

M
Og det er to forskellige ting?

K
Det er to forskellige ting, men alligevel det samme, for det er mig!… Det lyder lidt scizofrent, men det er det egentlig ikke. Det er… altså, jeg kan… jeg kan godt lade som om, og udadtil virke… hvad skal man sige… stærk… når jeg ikke er påvirket af LSD, jeg kan godt skubbe ting fra mig, jeg kan godt holde facaden oppe. På LSD kan jeg ikke holde den facade oppe, den krakker nemt. Så det vil sige, jeg er nødt til at bygge mit ego forfra, også fordi, jeg er heller ikke interesseret i at gå rundt med en facade, når jeg er på LSD, det er simpelthen…

M
Spørgsmålet er om du kan, måske?

K
Det tror jeg ikke, jeg kan… altså, jeg har det sådan nu, at jeg ikke er interesseret i det, men det også fordi de gange jeg har prøvet, har jeg oplevet, at det kan jeg ikke, så har jeg også bagefter måtte spørge mig selv: Hvorfor skulle jeg også gøre det? Men jeg var meget i gang med, den gang, at begynde at bygge mit ego op… på LSD… hvor jeg så begik den, hvad skal jeg sige, jeg tog den forkerte vej, der hed at jeg… jeg mente at en st… at have en stærk personlighed det var ikke at vise svaghed – dét var en stærk personlighed – jeg ville simpelthen ikke vise svaghed på syre! Og sådan var der også mange af de andre, der havde det. Så der var ikke rigtig nogen af os, der viste… at vi måske rent faktisk nogen gange havde det rigtig dårligt… Man kunne godt vise, man havde det dårligt… for eksempel sige… altså, tage en eller anden i hånden, ikke: Hjælp mig; det kunne man godt, ikke… men at vise decideret svaghed, at du havde det dårligt…

M
At pinne tingene ud, mener du? At sige så’n og så’n og så’n…

K
Ja… det kunne man ikke…såe, at skulle bruge de her mennesker til at… at kunne forstå de dybere ting i dig, det ville tage længere tid, end det simpelthen nåede dér, det gik alt for stærkt… det gik alt alt for stærkt…

M
Chris, jeg havde boende hér, sagde at det sværeste, han nogen sinde havde præsteret på syre, det var bestille en burger

K
Hvorfor?

M
Det var dét at samle sig, om alle de her processer, som medgik til at købe den her burger, at handle udadtil, det var det sværeste han nogen sinde havde prøvet, på stof. Det er måske det, det handler om: alt ser meget rigtigt ud indadtil, men når man forsøger, i syrepåvirket tilstand, at få kabalen “det indre og det ydre” til at gå op, så alene ud fra det at man kan tænke sig til alle de del-processer, der medgår til for eksempel at bestille en burger, plus opdagelsen af at den ydre verden ikke reagerer, som man havde forestillet sig det, så man er nødt til hele tiden at skrive sit handlings-manus om… så kan man godt forestille sig, at det kokser… eller ihvertfald er meget svært… noget der kræver stor, stor koncentration. Men selvfølgelig, historien melder heller ikke noget om, hvor meget han havde taget…

tissepause

BÅND 2, side B

K
Jeg tror i øvrigt også, at du kender mange af de pågældende mennesker, eller har sét dem ihvertfald

M
Altså, det gør jeg sikkert nok, ikke – jeg er også kommet derude nogenlunde på samme tid… hvad har jeg været… jeg har være 22…

K
Nåe, nu tænker jeg på familie-tingen dér

M
Nå, OK – det ved jeg så ikke… jeg har kun været på Melonen én gang

K
Nå, men de kommer stadig, de kommer stadig…

M
På Melonen?

K
Nej, det er dem der… bådfesten og… der er ingen af dem, der kommer der mere… det gør vi ikke… vi stoppede nogenlunde samtidigt (Karsten nævner nogle navne)… og så var der vores faste førstepilot, Frank

M
Hvordan førstepilot?

K
Der er altid en førstepilot og en andenpilot, Frank var altid førstepilot

M
Det vil sige… folk ses stadig af og til? Det foregår bare…

K
Nu inden for det sidste halve år er folk begyndt at snakke meget sammen igen… folk er begyndt at samles på en eller anden måde… det er også fordi, nu er de forskellige begyndt at være enormt aktive, eller… lave ting, så’n hver for sig, hvor det selvfølgelig er enormt rart at kunne se hvad de andre har lavet… (og så noget med at visse har taget lange pauser, fordi de var uerfarne omkring syre og fik lidt for meget, lidt for hurtigt, den gang – de begynder nu at vende tilbage, nogle af dem, men de fleste har skilt sig op i godt tre grupperinger – meget køkkensnak)…

M
Du sagde, at for dig var det indlysende, at folk, der havde gået til Comafester, var dem der tog til Ibiza om sommeren, men der ver noget som undrede mig lidt… at dem, som kom fra punkmiljøet, var dem, der tog syre i dag. Fordi punkmiljøet, har jeg… som jeg har bevæget mig en lille smule i… har jeg altid opfattet som meget… selvdestruktivt, meget coke, meget speed, meget speed, altså fortrinsvis speed… forfærdeligt mange bajere, en slags forfinet… forfinet?… en slags ungdomsoprørsforfinet værtshus-bajer-mentalitet

K
Ja, bare bliv ved, du har ret!

M
Så kan jeg bare ikke se, hvordan den kommer derfra og til…

K
Nej…
Dem jeg har snakket med… det var så det jeg sagde med de der historier (i køkkenet)… det er simpelthen folk, der har været helt dernede (indikerer et sted tæt ved gulvet), de har været fuldstændig helt nede på et eller andet tidspunkt, næsten alle sammen… i sumpen… den har virkelig været nede for dem… såe… så har de simpelthen rejst sig igennem det her, bygget sig selv op igen, langsomt, kommet op

M
På syre?

K
Ja, og igennem, igennem den del af det musik, som de nu har hørt…

M
Så prøv lige igen at fortælle den der historie igen, med de tre grupperinger… hip-hop og … punkere og…

K
Den første… nu er det lidt kategorisk… jeg vil sige… den mest blandede er den sidste. Hvis du tager den fra starten af… det er den, jeg kalder den lettere del af det (Techno-miljøet), fordi at… den har meget… den er meget… den er meget kommercialiseret på den måde at… der findes nogle bestemte forretninger, som sælger noget bestemt tøj, som siger “Det skal I gå med” – der følger en masse ting med dét, lissom, det er den jeg betragter som den kortest levende af dem… den dør ud

M
Hvem er det?

K
Det er dem, der typisk har gået til… Kenneth Bager-festerne i slutningen af 80’erne, og som nu går til fester, der er rundt omkring, store fester, ikke, som bliver holdt på… Pumpehuset… sådan nogen steder…

M
Altså, Ikke-intime fester?

K
Ja, nemlig, ja… og som tager til Ibiza om sommeren, typisk – det er så feriemålet, ikke. Den tror jeg ikke holder særlig længe, fordi den er for kommercialiseret på en eller anden måde… men det er … den er meget stor, ikke, for det er den, der bliver skrevet om, det er den, der bliver lavet tøj til, det er den så’n… det er den, der er røget ind i maskinen, ikke; det er den, der spytter ting ud (altså, den aktive udadvendte, markedsmekaniske, sælgende, producerende del af techno-folket – de andre er så mere optaget af sig selv og selve musikken)…

M
For lige så’n at holde fast i de der meget grove kategoriseringer… er det så folk med berøringsangst?

K
Ja, typisk…

M
Det er det billede, jeg danner mig af det…

K
Det er det også!

M
… store fester, mode-pop…

K
Altså, når du kommer ind til en af de fester, så opleves det faktisk bare som et diskotek, hvor der bliver spillet techno. Faktisk – det er så’n rimeligt diskoteksagtigt, det er ikke… nu er jeg ikke så vild med ordet “livsstil”, men lad mig sige det… det…

M
Find et andet ord.

K
… der følger ikke andet med end at du tager noget tøj på om lørdagen og går ud og danser til techno, og så går du hjem igen… og så tager du det af… og så betyder det egentlig ikke mere end det, vel.

M
Hvad laver “de” så ved siden af?

K
Dét aner jeg ikke. Jeg kender ikke så mange af dem.

M
Altså, har de arbejde, og…?

K
Ja ja, de fungerer ganske almindeligt… det er ligesom at… for dem er der ikke det her… store perspektiv i det, som der for eksempel er i det for mig. Fordi jeg tror… jeg mener, at det kommer til at ændre verden, ikke… simpelthen. Jeg tror simpelthen… Jeg tror, det der forgår nu, det kommer til at have sin plads i historien… men det er ikke Ibiza-delen af det, der kommer til at få plads i historien, det er helt sikkert (Det er vel meget indelysende – det er altid det grænseflyttende, som skriver historie; hygge-nyggen fylder vel bare som altid rummene ud mellem de historiske datoer – det som borgerskabet udfylder tiden med?) Så er der så den anden del, som typisk er tidligere hip-hoppere, som holder de her store raves rundt omkring. Den tror jeg også vil leve ret længe.

M
Hvorfor?

K
Fordi den har sin plads ret mange steder. Den har sin plads i enormt mange europæiske storbyer… enormt mange, simpelthen. Fordi det er… enormt billigt for det første… økonomien i det, det er enormt billigt at finde en stor tom fabrikshal, og der kan være 1500 mennesker i den, og de kommer! Og den er meget baseret på navne. Det vil sige, hvis du kan placere et stort DJ-navn, så’n faktisk meget typisk hip-hop-agtigt: det er navne, ikke – hvis du kan placere et stort DJ-navn på plakaten, så kommer folk… for de vil gerne se og høre navnet – selvom en eller anden dansker kunne gøre det mindst lige så godt – men det er meget navne, der kommer

M
Men så er der meget planlægning bag ved, for der skal trods alt…

K
Enormt meget!

M
Jamen, jeg tænker på, der skal trods alt nogen penge til reklame og… distribution af løbesedler og trykning af plakater og…

K
Nå, men altså de mennesker, der laver sådan noget, lægger et enormt arbejde i det…

M
Hvor får de pengene fra? Lægger de penge til side fra sidste gang? Er de så checkede på den måde, at de…?

K
Banken, får en kassekredit, eller et eller andet, simpelthen.

M
Hvorfor vil bankerne sponsorere dem?

K
Jeg tror, fordi bankerne er klar over, der er penge i det!
Jeg tror… jeg kan forestille mig… nu kender jeg én, som er med til at arrangere de der store Sound & Vision-ting, og så’n noget, ikke. Han siger, at det eneste tidspunkt det har været et problem at få en bank til det, det var første gang. Siden den gang har det ikke været det, for det tjener altid sig selv ind. Altså, de opererer med et enormt budget, men de opererer altså også med, at der kommer mellem 1500 og 2000 mennesker og lægger 100-120-130 kr. hver, ikke… Såe… det er så’n 200.000 kr., der kommer ind, på sådan en fest… Og så er der så den sidste del, ikke… og det er… altså, der er mange fra punk-miljøet, det tidligere punk-miljø, men der er sgu også mange andre mærkelig personager, altså, det er der.

M
Skal vi kalde dem løsgængere?

K
Ja, det er løsgængerne. Og det er så den del af det, hvor jeg mener, at… det får sgu sin plads i historien, det er helt sikkert… det er dér… For det første fordi det er dér, man møder folk, der tager stoffer og reflekterer enormt meget over det. Det er dér, at… det er klart, at når folk tager syre i forbindelse med det her, så på et eller andet tidspunkt, så får de nogle enorme ideer. Og når du ligesom oplever, hvor fri du kan føle dig på syre til en eller anden… i Indien eller Thailand, eller hvor det nu er… selvfølgelig vil du skabe det rum for dig selv, selvfølgelig vil du gøre alt du overhovedet kan for på et eller andet tidspunkt at skabe sådan et rum for dig selv. Og jo flere mennesker, der satser på at gøre det, jo større bliver muligheden for, at det bliver sådan.

M
Jo, men… hvis du vil, hvis du vil skabe et rum for dig selv… kan du så gøre det “sammen med andre mennesker”?

K
Nej, nu mener jeg “et rum for dig selv” det kan jo også godt være sammen med andre mennesker, ikke. Når jeg siger “rum for mig selv”, så… mener jeg… gør din egen mulighed for frihed større.

M
Hvordan?

K
Ja, det er så dét! Jeg har ikke selv fundet… fundet den… endelige løsning på det… men… for mig har det været at… give slip… på flere og flere ting…

M
På hvad?

K
… For eksempel, jeg kan eksemplificere det, det gør det lidt nemmere: For eksempel har jeg brugt enormt meget tid på – som jeg også tror mange andre mennesker gør – at gå rundt og have dårlig samvittighed, overfor det ene eller det andet…

M
Tell me about it!

K
Ja…! Jeg har så simpelthen… de sidste… det sidste års tid… gjort enormt meget ud af, at i stedet for at have dårlig samvittighed, så gå videre ned og tage fat om det, og så sige: OK, kan jeg bruge det her? Hvis det er et nej, så: Ud med det! Og så skal det bare ud af min bevidsthed. Kan jeg bruge det, så: OK – JA, så få ordnet det! Så du ikke behøver have dårlig samvittighed over det mere…

M
Kan du forklare det tydligere? Praktisk eksempel…?

K
… ja… for eksempel min far: Jeg har gået rundt og brugt enormt meget tid på at have dårlig samvittighed over, at jeg ikke har kontakt til ham – og på et tidspunkt spurgte jeg mig selv: OK, kan jeg reelt bruge ham til noget? Har jeg brug for ham i mit liv? Og det fandt jeg ud af: Nej, det har jeg egentlig ikke. OK, så find… så find ud af, hvordan dit forhold skal være til ham. Det satte jeg mig så ned og tænkte over – hvordan mit forhold skulle være til ham – og sådan er det, det er så bare blevet derefter.

M
Du tror ikke at… den… beslutning, eller dét valg, kunne være kommet på anden måde… eller det kunne være sket på en anden måde?

K
Det kan jeg umuligt udelukke, det… altså det… jeg vil selvfølgelig helst sige nej (Hvorfor – ønsket om at være i kontrol?)…

M
Nå, men det behøver du jo ikke. Du har den oplevelse, du har, men… tror du ikke… altså… fordi det sker, eller fordi du kan gøre det, tror du så ikke, det ville kunne lade sig gøre alligevel, på et eller andet tidspunkt, fordi det…

K
Alligevel? Uden hvad?

M
Altså, måske uden stoffer… Eller uden den tilbundsgående granskning af din fars værdi i dit liv, som følge af den historie…

K
Jo, det tror jeg godt, det kunne, men så ville det have taget meget længere tid. Der er fordi, på et tidspunkt – og det skete simpelthen fra dag til dag – da sagde jeg til mig selv: her hvor jeg står er jeg enten nødt til at fortsætte, og så simpelthen sige, at… “OK, mit liv kommer ikke til at ligge i nogen “trygge” rammer…”

M
Som et valg, eller en visionær betragtning?

K
Ja, simpelthen hvordan jeg visualiserede det for mig… Hvis det skal dét (være trygt), så skal jeg vende om hér.

M
Hvornår var det?

K
Det er… faktisk for meget nyligt… det var… omkring Thailand, da jeg var på Kopaniang… i september måned (93).

M
Så, det er så’n enten eller?

K
Sådan følte jeg egentlig, at det var.

M
Følte du egentlig, at du havde mulighed for at vende om? Var der en reel mulighed for at vende om?

K
Ja, det synes jeg egentlig, der var. Altså, der var… jeg havde stadig mit sikkerhedsnet under mig, jeg kunne altid starte i skolen igen, ikke…

M
Nå, men jeg tænker på “mentalt”…

K
Mentalt ville jeg have svært ved det, ja, men… altså der er jo ikke noget, det er umuligt, vel?

M
Tja, det … det ved jeg ikke, om der er… altså, det ved jeg ikke, reelt sét…

K
Nej, jeg tror godt… det ville have taget meget lang tid, men… og det ville have været svært, og jeg skulle have lukket mig ude fra en masse ting, ikke… nej, nu er det heller ikke så meget at vende om, måske. jeg kunne nok også have sagt til mig selv: OK, jeg kan blive ved… jeg kan blive ved med at ligge, hvor jeg ligger nu, jeg kan blive ved med at bevæge mig, hér, hvor jeg bevæger mig nu… eller jeg kan bevæge mig endnu videre, og simpelthen sige: Det her kommer til at forme mit liv fra nu af, det her kommer til at have en betydning for mit liv fremover… og det har jeg valgt at lade det gøre (valgt?)

M
Ok… og du mener, det ér et valg?

K
Ja, fordi jeg følte det som et valg. (godt svar) Altså, fordi jeg følte ligesom… det jeg oplevede dér, det gjorde at… at jeg tænkte, at hvis jeg skal opleve mere… at hvis jeg skal have mere af den slags oplevelser hér, så er det noget der kommer til at… for det første tage planlægning… økonomiske såvel som personligt, fordi hvis jeg skal… fordi hvis jeg for eksempel på et eller andet tidspunkt skal tage tre måneder ud af mit liv og tage til Indien, ikke… det skal jeg simpelthen være klar til, ikke… det er der slet ingen tvivl om, vel? Altså, det kommer til at tage planlægning, ikke… og det kommer så også til at gøre, at jeg… på et eller andet tidspunkt vil… håber jeg… kunne… beskæftige mig med et eller andet inden for det… som interesserer mig. Jeg ved så ikke, hvad det kan blive endnu. Det kan være mange ting, det kan være mange ting, men det bliver ikke noget med at jeg… altså, jeg mener: Beskæftige mig, så mener jeg “beskæftige mig kontra at gå på universitet igen og… læse videre og få en eller anden form for uddannelse”, det kan jeg altid få senere, hvis jeg vil, ikke. Jeg har ikke udelukket den mulighed, vel. Men at gøre det, kontra at blive indenfor det her (Indenfor Hvad?), og ligesom skabe mig en beskæftigelse indenfor den ting her…

M
Altså… personligt er jeg imponeret af, at du tager en to-årig på et halvt år, ikke… men der kan jeg måske se, at der har ligget en nødvendighed for ligesom at banke nogle søm i, ikke… på en eller anden måde, gøre nogle ting færdige, elller et eller andet…

K
Jeg tror mere, det var et sikkerhedsnet, jeg skulle have spændt ud under mig selv…

M
Nå, ja Ok…

K
jeg har… jeg må indrømme, jeg har det enormt godt med at jeg har orlov fra et studie… jeg har orlov fra et studie, det vil sige at jeg har simpelthen et sikkerhedsnet, ikke. Det fungerer som et sikkerhedsnet for mig, fordi jeg kan hele tiden sige på den måde: Jamen altså, hvis det her det går galt, ikke, så kan jeg sgu altid gå tilbage, ikke… (hvad nu, hvis han psykisk har taget skade af sin søgen, så duer sikkerhedsnettet ikke. Det er som om, han slet ikke tager den mulighed i betragtning, måske ikke ser, at han har valgt, som han selv har fortalt, eller også er hans stofoplevelser psykisk mindre belastende, end de var for mig, eller også er han så ung, at han endnu ikke forstår hvor meget det er muligt at ændre sig psykisk…?)

M
Jo, men det løber jo så ud hér… til sommer.

K
Jamen, så kan jeg bare forny det

M
Så kan du forny orloven?

K
Ja ja.

M
Og det vil du gøre, hvis ikke du har besluttet dig, eller hvis du har fundet dig en vej, eller…

K
Jeg er ret sikker på, at jeg fornyer det (Manden siger jo, at han har fundet en vej – hvad skete der på Kopaniang?) Det er jeg ret sikker på.

M
Ja?

K
Ja. Et år til, ihvertfald.

M
Men hvad kunne du godt tænke dig… at gøre med det her?

K
Lave fester, for eksempel. Det kunne jeg godt tænke mig… spille, kunne jeg godt tænke mig… altså ikke lave musik selv, i første omgang, altså jo det kunne jeg selvfølgelig også godt tænkte mig, men det har jeg ikke rigtig noget forhold til egentlig, for det har jeg aldrig prøvet, vel… men den ligger der… fordi hvis jeg selv begynder at spille, og spille meget, så på et eller andet tidspunkt vil jeg selvfølgelig – er jeg helt sikker på, at jeg vil får en eller anden lyst til at lave noget musik selv… den kommer… det har jeg set for alle mulige andre, den kommer på et tidspunkt, og jeg kunne også godt forestille mig, at den ville komme for mig. Det er ikke noget jeg har nu, altså, egentlig… det er ikke noget jeg tænker på, men det vil jeg nok gøre, på et eller andet tidspunkt.

M
På et eller andet tidspunkt, der fik… ligesom der, da… da det der familiefællesskab ligesom opløstes… da begyndte du at koncentrere dig om technoen… eller begyndte den at få større betydning, eller…?

K
… Det var egentlig… lige efter det var det sådan en meget jævn periode, egentlig. Da havde jeg det egentlig nok mest sådan, at når jeg var til festerne, var det egentlig nok fordi jeg ikke rigtig kunne fungere i noget andet. Det jeg egentlig brugte den tid mest til, var at finde ud af, at jeg overhovedet ikke kunne fungere i noget andet miljø… ment på den måde, at jeg godt kunne fungere der, jeg kunne godt være der, men jeg havde slet ikke min sjæl med; jeg kunne ikke stå et eller andet sted inde i byen og bare så meget som holde det ud. Jeg kunne ikke holde ud at stå på Kraznapolski en lørdag aften, for eksempel…

M
Hvem kan det!?

latter

K
Det er der sgu mange, der kan. Der er mange derinde hver lørdag, men alle siger…

M
Alle brokker sig!

K
… alle brokker sig, ikke, men ikke desto mindre er de der igen weekenden efter, ikke… det var det jeg brugte det meget til at finde ud af… ikke sådan bevidst, at jeg sagde til mig selv: Nu skal jeg sgu finde ud af det, men jeg opdagede det ihvertfald i den periode. Så brugte jeg det også meget til at… at tage syre hjemme sammen med venner… hvor jeg havde nogle gevaldige oplevelser, nogle af de… ondeste oplevelser, jeg har haft i hele mit liv, og nogle af de smukkeste oplevelser, jeg har haft i hele mit liv, meget onde og meget smukke, virkelig så’n begge sider, ikke?

M
Med de samme mennesker?

K
Det var meget sammen med Moot… og med Johanne…

M
Hende med skyttegravskrigen… nej, det var ikke hende.

K
Det var hende, jeg manipulerede med… Jeg husker specielt én dag hjemme hos mig, hvor vi… vi tog enormt meget syre – hvis det passer, hvad trips’ne skulle ligge på, og det det gør det selvfølgelig ikke, for det var papirtrips, ikke – men så havde vi taget, hvad der svarer til 900 mikrogram…

M
Hver?

K
Ja, hver. Og… vi trippede med bind for øjnene… og… det var helt utroligt, altså, fuldstændigt utroligt! Så tog vi så bindene af efter nogle timer og det var et chok, altså. Det var et chok! Det var første gang, jeg virkelig… så’n oplevede på… altså virkelig kunne mærke – jeg stod og kiggede ud og jeg kiggede rundt, og jeg følte mig bare fuldstændig malplaceret.Jeg følte at… den virkelighed, jeg lige pludselig befandt mig i NU, da jeg havde taget bindet af, den kunne jeg slet ikke relatere til den oplevelse, jeg lige havde haft… jeg kunne slet ikke få de to oplevelser til at passe sammen, det virkede helt forkert… jeg følte, at den verden, jeg kiggede ud på, overhovede ikke levede… overhovedet ikke eksisterede i overensstemmelse med, hvad skal man sige, med”menneskeheden” (den indre verden, hvori alt er perfekt, vs. den ydre, som er langt mere og mere uoverskueligt end det indre billedes udgave, som jo kun er udtryk for ét enkelt menneskes behov) – jeg syntes ikke, vi levede i overensstemmelse med os selv.

M
Hvorfor?

K
Fordi at… den oplevelse, jeg lige havde haft, den havde… den havde vist mig nogle enorme ting… og de ting kunne jeg slet ikke passe ind… jeg kunne slet ikke få dem til at passe ind, det så helt forkert ud, altså, det var fuldstændig forkert.

M
Altså, er det i forlængelse af… Daniels…?

K
Nej, det var længe efter, det her!

M
Nej, jeg tænker på den der… overgang til… den mentale del af syren?

K
Ja, det var det meget. Men den var svær, for det er det der med at integrere sine oplevelser, og det var det, jeg havde svært ved… jeg havde virkelig svært ved at finde ud af: Hvordan skal jeg integrere den: Prøv at se hvordan vi lever, ikke! Det var simpelthen dét. Det var ikke så’n, at jeg lige pludselig fik en vision om, at nu skal vi alle sammen hoppe nøgne rundt i en skov, vel! Men… jeg kiggede ned på en regnvåd gade på Nørrebro, ikke, på en mandag morgen, ikke, med en masse grå mennesker, der var på vej til arbejde, ikke, og gik dér, og de var bare grå, ikke, alt var bare gråt, det hele var gråt, ikke, facaderne på husene var grå, ikke, det var bare så… det var så eftertrykkeligt deprimerende, ikke… og så… det lykkedes mig så bare at overføre det på alting, jeg følte simpelthen, lige pludselig så betragtede jeg også bare min egen situation ud fra dét.

M
Som grå?

K
Som grå! Og måtte erkende, at jeg havde opnået absolut intet… i mit liv…

M
Var det en øjen-åbner?

K
Meget, virkelig meget, altså… det var ubehageligt, fordi at… det blev værre endnu, for så begyndte vi at prøve at snakke sammen, det fungerede slet ikke… fordi vi havde det alle tre på den måde, faktisk, nogenlunde, og vi kunne slet ikke kommunikere og… det var så’n noget med, at så begyndte det her magtspil mellem Johanne og mig også, ikke, og hun blev bare mast, ikke.

M
Hvad var den situation med dig og hende?

K
Det var den, at når vi var på syre sammen, så skete der meget det, at hun… hun mente, at jeg manipulerede stemningen – og det gjorde jeg ikke; altså, jeg havde, jeg har det bare meget sådan, at hvis jeg havde, hvis jeg har det på den måde, som jeg havde det dér, så lukker jeg bare af, dvs. at nogen gange, når der er nogen der taler til mig, så hører jeg det ikke… og hvis jeg så sagde “hva?” eller “jeg forstå ikke, hvad du siger”, fordi jeg ikke havde hørt det… så troede hun, det var noget jeg sagde, for at… for at prøve… at indikere, at hun sagde noget vrøvl. Og så kommer der den der med, så siger hun: “hvad mener du med det?” Og så siger jeg: “Jeg mener ikke noget, troede du, jeg mente noget?” “Øh, nej nej, det var ikke sådan ment!” Du kender den sikkert godt, ikke – og så kører den, ikke! Og når man er 3 mennesker, den fungerer imellem… altså, det brød fuldstændig sammen… og det varede meget lang tid – jeg kan huske efter 10 timer var jeg sikker på, at jeg skulle blive sindssyg af det, jeg var helt overbevist om, at dét her trip – det kom jeg sgu aldrig ned fra igen.

M
Hvorfor?

K
Fordi at… jeg havde så ondt i mine øjne, jeg kunne ikke se klart, det var så’n… det strømmede, det var som om jeg havde strøm ned over nethinden… jeg følte mig enormt ør…det var… og den analyserende del af min hjerne, den fungerede slet ikke, altså, jeg kunne slet ikke strukturere nogen som helst tanker, det var bare sådan FUV FUV FUV (i alle retninger), og samtidig var jeg så udmattet, at… altså, jeg ville gerne sove, men jeg kunne ikke sove, vel… fysisk udmattet, og psykisk udmattet, var jeg også, 100 % udmattet, ikke…

M
På grund af… Altså, én ting er, at du beskriver det som gråt, men altså… altså, du har været to-tre timer med bind for øjnene og… visioner, inde i dig, du tager bindet af, og verden vender tilbage og kan ikke forliges med det indre billede… hvad går der så? Syv timer? Otte timer? Hvad bruger du den tid på?
På at få de to billeder til at hænge sammen, eller?

K
Ja, det prøver jeg blandt andet på.Så bruger jeg den enormt meget på at prøve at falde i søvn, prøve at slappe af. Men det er det der med at “prøve” at slappe af, “prøve” at sove, det duer jo ikke… Så prøvede jeg på at gå en tur; jeg gik ned på Assistenskirkegården, og så begyndte det at smæk-regne! Det var bare ikke min dag, det dér! Det var så’n… jeg brugte den egentlig ikke rigtig på noget… jeg brugte den på at håbe på, at jeg snart kom ned.
Men det var også fordi – stadig på det tidspunkt, der havde jeg stadig den der med “jeg vil helst ikke vise svaghed, vel”… og det var også meget skrøbeligt, det var en meget skrøbelig situation, for hvis der var en af os, der var brudt sammen eller gået i panik, så havde vedkommende taget de to andre med, det er helt sikkert, fordi vi lå alle tre lige på vippen, ikke – der var ikke rigtig nogen, der… turde appellere til noget hos de andre, vel. Vi skulle simpelthen have haft en fjerde person, der ikke… altså, Daniel, for eksempel….

M
Sådan en mediator?

K
Simpelthen, der skulle have været én til at glatte tingene ud… til at bare kunne sidde og høre på os snakke, ikke, og bare sige: jamen, altså… strukturere vores samtale, så vi ikke sad og gik i panik over for hinanden, ikke (kan denne oplevelse være affødt af “dårlig” syre, eller er den simpelt skabt af mængden af indtryk kombineret med udsigten til, at det næppe stoppede foreløbigt?) Fordi det er det med, at når samtalen kører på den måde, ikke, du sidder og fortæller og så… og så er du kommet med det der fuldstændigt forrygende udtryk: man er så forblændet hele tiden, ikke – og lige pludselig kan du bare se på de to andre: de fatter ikke en skid af, hvad det er du taler om, og så sidder man… og så er det jeg oplever i den situation, at jeg sidder og tænker: Hold kæft, er jeg ved at blive skingrende skør?

M
Hvorfor!?

K
Fordi, at jeg endnu ikke på det tidspunkt havde accepteret, at… jamen, altså – jeg ér sgu bare anderledes, når jeg er på det her – jeg skal ikke prøve at vende tilbage, som jeg er før, jeg er på det her… og det stræbte jeg meget efter at sætte mig i kontrol, ikke… det havde jeg stadig ikke lært af mig selv på det tidspunkt, vel…jeg havde enormt meget med… jeg brugte enormt meget tid på at lære mig selv at styre mit trip, ikke…

M
Altså, at få magten over det?

K
Ja, simpelthen… og… gå ind og være fornuftig og analyserende, på en måde som jeg upåvirket er i stand til… og der oplever jeg selvfølgelig: Ja, men jeg taber hver gang, hver eneste gang, ikke – det kan ikke lykkes, vel…

M
Føler du dig i kontrol, når du ikke er påvirket? Eller “kontrolsøgende” er måske bedre?

K
For det meste af tiden, ja… det gør jeg faktisk. Jeg er ikke… jeg er ikke… noget decideret temperaments-menneske… egentlig…

M
Vil du betragte dig selv som ligevægtig, jordbunden, eller…?

K
… ikke ligevægtig, men… altså, min måde at reagere på, når jeg reagerer, det er… man skal kende mig for at kunne se den, egentlig… altså, jeg er ikke typen, der laver de store armbevægelser, eller så’n nogen ting, det gør jeg ikke… Jeg har altid været så’n meget jævn på det punkt, egentlig…

M
Hvad er forskellen så – at være på syre?

K
Ja, det er så det, der sker på syre, ikke…. og skete meget i den her periode, hvor jeg begyndte at tage de store trips, ikke – det var det – der opdagede jeg så nogle gange, at jeg virkelig fik et behov for virkelig at reagere… og da var det så, at jeg prøvede at gå ind og gå i kontrol… og jævne mig selv ud igen. Det lærte jeg så senere, at det var sgu sundt for mig, eller det mente jeg – det mener jeg så stadig – på et tidspunkt prøvede jeg at sige til mig selv: Det må sgu være sundt for dig at reagere, ikke…

M
Du mener ikke… du mente eller mener ikke, at det… at det måske ikke var en del af din personlighed at reagere på dén måde, men at det burde være?

K
jeg mener, det er en del af min personlighed, helt bestemt.

M
At reagere? Du får en trang til at reagere?

K
Helt bestemt. Jeg får, jeg får et behov for at reagere nogen gange, når jeg tripper, og jeg har lært mig selv nu, at jeg gør det – hvis jeg får trangen til det, så reagerer jeg – og det har jeg fået det meget bedre af.

M
Reagere hvordan?

K
… det er meget at splitte mig selv op, provokere mig selv, skubbe mig selv et eller andet sted hen. hvis jeg for eksempel… lige omkring det der Thailand, da havde jeg mange trips, hvor jeg havde nogle virkelig onde trips, hvor jeg… jeg havde fysisk ondt, når jeg tog syre, men jeg tog simpelthen også mig selv, og skubbede mig selv med helt derud, at hvis jeg kunne mærke, der var et eller andet, der gjorde ondt, så prøvede jeg ikke at undgå det… det sad simpelthen som en fysisk fornemmelse til sidst… det var… jeg kunne mærke, der var et eller andet, der gjorde ondt et eller andet sted inde i mig, en eller anden ting, og så i stedet for at prøve at fjerne den, eller prøve at komme væk fra den, så gik jeg så langt ned i den, jeg overhovedet kunne… det gjorde jeg også hjemme hos Lena, den der dag…

M
Ja, du lå meget på gulvet og forsøgte at være der bare

K
Ja…

M
Du er… du er en meget fysisk person? Det vi snakkede om med musikken før – du oplever musikken fysisk – så du oplever også disse ting sætte sig… du reagerer fysisk på…

K
Jeg reagerer meget fysisk på det, ja…

M
…på de ting som er galt, eller…?

K
Det er også derfor, at de gange, hvor… hvor det har startet en eller anden fysisk reaktion i mig, på LSD, og jeg ligesom ikke har haft det her ego bygget op omkring det, at jeg måske har bildt mig selv ind, at det har været der, for jeg har… jeg har… det har lykkedes mig i en periode at rejse en eller anden facade omkring mig på LSD, ikke, men de gange, hvor jeg har mærket, at den er kommet som fysisk fornemmelse, så har jeg slet ikke vidst, hvad jeg skulle gøre, for jeg har aldrig nogen sinde udforsket den, jeg havde altid gemt den væk på en eller anden måde – men de gange, hvor jeg så har trippet så kraftigt, at jeg ikke har kunnet gå ind og kontrolleret det, så er det at jeg PUF fuldstændig er væltet sammen.

M
Men du er ikke blevet… hvad hedder det?… afskrækket! af dårlige trips?

K
Nej, for jeg har så oplevet, at efter at jeg virkelig gik ned i dem, de her onde fornem… eller dårlige… de ting, der gjorde… det er lige som om, det begyndte at vende på et tidspunkt. På et tidspunkt var det ligesom at… det gjorde mindre og mindre ondt så’n for hver gang, så langsomt, så begyndte de at forsvinde…

M
Smerterne?

K
Ja.

M
Hvad så nu?

K
De sidste par måneder har jeg slet ikke oplevet noget særligt.

M
Hvor tit tager du det?

K
Altså, det… det er… altså, det jeg gør meget nu, det er, at jeg tager… jeg tripper mindre, altså dvs. færre gange, men når jeg så gør det, så tager jeg… altså også en ordentlig tur.

M
Hvorfor?

K
Fordi at… for det første fordi at… jeg får ikke noget ud af at tage lidt LSD mere… ment på den måde, at det er ligesom om, at når jeg indtager lidt LSD: Jeg kan ikke udforske områder, jeg har været (Ikke det?) på en eller anden bestemt mængde… det føler jeg ikke, jeg kan. Jeg oplever nogle ting, men det er sgu det samme

[Det forekommer mig, at dette siger, at en bestemt mængde stof giver en bestemt virkelighedsopfattelse, som så bliver genkendelig efter en tid, hvorved jagten på nye og uudforskede områder fortsætter med større mængder – hvilket igen kunne opfattes som, at virkelighedsopfattelsen er dybt afhængig af sammensætningen af stoffer, som udløses i kroppen, hvilket gør hvert enkelt menneske til et uafhængigt mytisk væsen, fordi ingen har den samme sammensætning af stoffer udløst i kroppen, den samme frekvens i hjernen osv – hvilket gør konsensus til, ikke et spørgsmål (?) om hvilken oplevelse af verden, der giver tryghed (konsensus), men spørgsmålet om der er en oplevelse af verden, som kan opleves som fælles – og det er der: Det eksisterende fælles historien og nutiden som overordnet abstraktion. Konsensus er så noget man tilslutter sig, som langsomt ændrer sig – og stofoplevelsen, med den voldsomt ændrede kropskemi, en udfordring af konsensus, primært, hvis den er i stand til at påvise nødvendige ændringer i konsensusvirkeligheden, og sekundært, hvis den ikke forsøger, evt. ikke evner, at dele sin virkelighedsoplevelse med omverden, en mulig trussel mod konsensus, og i værste fald årsagen til en sygeliggørelse af den alternativt oplevende, evt. med isolation og indespærring til følge)

M
Men er der ikke en grænse, tror du?

K
Selvfølgelig er der en grænse – jeg tager heller ikke mere og mere… men jeg ligger ligesom på et eller andet… altså… jeg forbereder det nu, hvis jeg for eksempel skal tage syre nu, så er det noget jeg forbereder… to uger i forvejen, en uge i forvejen… hvor jeg ligesom bygger mig selv op til det…

M
Som en regel, eller…? Eller helt konsekvent? Er det noget du forbereder?

K
Jeg vil sige “som regel”. Det er ikke 100% konsekvent, selvfølgelig har der været et par gange… men de store af dem, dét er konsekvent. Altså sidst jeg havde et stort, et virkeligt stort trip, det var til… det var til Juno Reactor, den 18.dec. ude på Eigens Ballroom – det var det, Vicki prøvede at lokke dig ud til… det havde jeg forberedt to uger i forvejen og… sammen med Moot… og jeg var også forberedt på… på at jeg ville ikke fuldstændig i brak to dage efter. Det har jeg ligesom lagt mit skema an efter

M
Forberedelse på hvilken måde?

K
… bringer orden i alle de mindste ting, så jeg ved, der ikke vil være én eneste lille ting, så jeg kommer ind og tænker: Åh, nej, det glemte jeg og Åh nej, det skulle jeg også have gjort, og så’n noget. Så jeg simpelthen bare kan sidde i fuldstændig fred med det

M
Hvilke ting… gøre rent…?

K
ah, ok… det kan være alt, ikke, det kan sgu være alt, ned til den mindste ting, det kan være en eller anden ting, jeg havde lovet, og måske havde glemt, eller… nogle ting, jeg skulle have haft orden i… nogle papirer, jeg skulle have sendt, eller et eller andet. Sådan nogle ting, jeg sagtens kunne udskyde til næste uge, der ville ikke ske noget ved det, men alligevel, jeg har det skide rart med, at det er overstået, ikke. Det vil sige, jeg får ikke lige pludselig den tanke: Åh, nej, på mandag er jeg bare nødt til at… fise ud på… SU, på SU-styrelsens kontor, fordi jeg skal aflevere nogle papirer til dem og så’n noget, ikke? Det sørger jeg for er fuldstændig OK. Sørger for, at hvis jeg for eksempel har aftalt sammen med… Jesper Moot, at det skal foregår hjemme hos mig, så sørger jeg for at sige til folk: der skal ikke komme nogen mennesker hjem til mig den lørdag… alle sådan nogle ting, så jeg simpelthen ikke bliver overrasket, ikke… så det bare foregår fuldstændig som jeg ønsker, det skal gøre, ikke… starten af det, ihvertfald; hvad der så sker siden… (latter)

M
OK, det afgør dét så.

K
Ja.

M
Er det så stadig med bind for øjnene, og…?

K
Jeg har ikke trippet med bind for øjnene siden den gang der, men jeg har tænkt mig at gøre det igen. Nu er det også fordi… jeg vil ikke trippe med bind for øjnene, før jeg går til en fest, vel? Men det vi gjorde dér var, at vi tog syre klokken fem om eftermiddagen, og før vi tog af sted, tog vi så MDMA

M
Er verden grå nu?

K
Overhovedet ikke!

Latter

K
Overhovedet ikke!

M
Hvorfor ikke? For… hvis jeg kigger ud af vinduet, så ser den grå ud.

K
Fordi at… fordi siden den sidste oplevelse har jeg… det har meget med det valg at gøre. Jeg har truffet valget siden da…

M
Kan du… vi har snakket om det, men kan du udpinne valget? Helt klart sige mig, hvad valget består i?

K
Valget består i at… jeg har simpelthen accepteret at… mit liv kommer til at forme sig anderledes end jeg altid er blev oplært og fået at vide mit liv burde forme sig…

M
Og valget er så?

K
Valget er… jeg vil ikke sige, jeg har viet til det… det vil jeg ikke sige, men… jeg har accepteret, og har valgt, det vil sige, jeg ved ikke om jeg skal sige “valgt” eller “accepteret”, det der med om det reelt var et valg, det er jeg ikke helt sikker på, men jeg har ihvertfald accepteret, at det her, den ting jeg befinder mig i nu, det kommer til at have en betydning på min tilværelse, sandsynligvis resten af mit liv…

M
Og… du accepterer det, du finder dét OK?

K
Jeg… jeg er glad ved det, simpelthen. Jeg glæder mig faktisk til at se, hvad det kan byde for mig, altså, hvad det kan tilbyde mig. Og det er så også det der gør, at jeg er, altså jeg er meget optimistisk med det… fordi at… jeg tror på, på at, det er sgu fremtiden, det her…

M
Hvad er?

K
… hedonismen!

latter

K
Hedonismen er fremtiden.

M
Tell me about it.

K
Nå, men jeg ser, jeg ser flere og flere mennesker, som… som… ikke træffer det samme valg som mig, fordi personer er forskellige, ikke, men træffer den samme type valg… flere og flere… og, altså… for at køre det ud i det helt store, altså… jeg kan ikke lade være med, gogle gange, i tankerne, at sammenligne det med 60’erne, for eksempel, et eller andet sted, ikke… hvor det bare er lige som om… det her… har eksisteret, i hvor meget, 6-7- år, og det har ikke engang haft sit højdepunkt, vel… det bliver bare større og større, altså… det bliver ved med at blive større og større…

M
Jo, men 60’erne… “sluttede jo”…

K
Ja, det blev “70” på et eller andet tidspunkt, jo.

M
Nå, men jeg mener… der var en nedgang… dvaletilstand, hvad ved jeg… altså, det var jo, hvad skal vi kalde det… 60’erne var jo ikke 60’erne, 60’erne var 50’erne OG 60’erne, rent faktisk, meget kold-krig og krise på den måde, mental krise, identitetskrise… og der er også krise nu, ikke, nu er der økonomisk krise, nu er der… jeg ved ikke, om det er så meget en mental krise… nationalt eller globalt sét, som det måske mere er personlige kriser… i forhold til den økonomiske krise, i forhold til afmatning og så’n nogen ting… men hvis det nu begynder at gå op igen på en eller anden måde, tror du så ikke, at det her får en… at det går ned igen? At den der selvudforskning, syre og så videre, at det går ned igen?

K
Sammenhængen er jeg ikke helt med på.

M
OK, det kan godt være jeg udtrykker mig lidt uklart… jeg skal jo heller ikke lægge ord i munden på dig, vel…

K
Du mener, at folk har større trang til selvudforskning i perioder med økonomisk krise?

M
Nej, simpelthen krisetider!

K
Altså, 60’erne var jo en opgangsperiode…

M
Ja men, det var mentalkrise, ikke? Fordi Vietnamkrig – det kom fra kold-krig og så kom…

K
Nåe, på dén måde, ja…

M
Der var en identietskrise, ikke?

K
Altså, jeg ser meget… jeg synes, der er en stor forskel. Det var meget at… der gik meget politik i det i 60’erne, der gik enormt meget politik i det, det her det var ikke… det var en alt-omfavnende ideologi, det var simpelthen noget der sagde… det satte en masse en masse punkter for, hvordan du skulle være og tænke: du skulle se ud på en bestemt måde, du skulle bekende dig til en eller anden politisk ideologi, du skulle befinde dig… du skulle støtte nogle faste bevægelser, og gøre nogle bestemte ting, jeg synes,der gik enormt meget politik i det, det er mit indryk, ihvertfald…

M
Altså i 60’erne, i det såkaldte ungdomsoprør…

K
Ja, flower-power-generationen… der gik alt for meget politik i det…

M
Hvad med nu? Hvor står folk politisk nu?

K
Det er jo dét! Det er jo… selvfølgelig, alting er politisk, ikke, der er politik i alting, men… det er apolitisk på den måde… du ser ikke… du ser ikke en gruppe mennesker af dem her i dag stille sig ud og demonstrere, vel? Fordi…

M
Hvad gør de så?

K
De skaber rum for sig selv… simpelthen… og det er sgu i og for sig lige meget, om vi har en socialdemokratisk eller en konservativ ledet regering, eller hvad vi har, fuldstændig! Du kan gøre så meget som… altså – så meget du overhovedet kan, så langt du overhovedet kan – gøre dig til herre over din egen virkelighed og det rum, du befinder dig i, og prøve at gøre det større og bedst for dig selv. Sørge for at gøre dig så uafhængig som muligt og ihvertfald… selvfølgelig er der nogen, nogen ting der sætter sine begrænsninger, ikke, det er klart, ikke… men så må du sige: OK, altså – hvis jeg modtager de og de penge, så må jeg indrette mig efter det, ikke… der er ikke så meget andet at gøre.

M
Men hvis du nu får færre penge?

K
Så må jeg leve for færre penge.

M
Og hvis du nu får meget færre penge?

K
Altså, hvor meget færre taler vi om? Altså, hvis vi taler om, at bistandshjælpen blev skåret væk… simpelthen så den ikke eksisterede, ikke, OK, så ville der ikke være så meget behov for at jeg gik på gaden for eksempel, vel, for så ville der være tusinder af andre, der gjorde det.

M
Nå, men jeg mener… lad os sige det på den måde…

K
Nu tror jeg heller ikke på, at det er realistisk, vel…

M
… Lad os antage det som en mulighed, at… den hedonistiske levevis fordrer jo visse midler af den ene eller anden art, altså den hedonistiske livsstil… selvtilfredsstillelsen, den meget glædesbetonede livsstil, benytter sig som regel meget af midler af en eller anden art: mad, drikke, stoffer…

K
Sådan er det nu, sådan er det nu, ikke, men altså… men det har du egentlig selv indflydelse på… Altså, hvis jeg for eksempel… hvis jeg for eksempel var en meget rig hedonist, som fandt stor glæde ved at købe en ny Porche, ikke… så ville jeg finde stor glæde ved det, ikke… men nu er jeg ikke nogen rig hedonist, vel – jeg er en fattig hedonist! – så jeg går ikke ud og køber en stor Porche, vel… det er et fuldstændigt banalt eksempel, men det er lige som det, jeg har… jeg kan sagtens have det godt uden at have de store penge, midler… mine største glæder er ikke af materiel art, egentlig…

M
Hvad er de så?

K
… jeg gider ikke sige åndelige!

latter

M
Det var henvendt til mikrofonen…

K
Altså, jeg vil… materiel art, ikke, de er ikke af materiel art, jo jeg ved godt… den ting at gå ud og købe plader er selvfølgelig af materiel art… det er nok også den største materielle glæde jeg har… men det at være sammen med andre mennesker socialt, det opfatter jeg som værende ikke-materielt, helt sikkert… dét at gå ud til en fest, og stå dér klokken syv om morgenen og bare kigge dig omkring, og tænke: det er satme et galehus, det hér! Det nyder jeg mere end noget andet…

slut bånd 2

BÅND 3, side 1

M
At være sammen med dine gode venner

K
Ja, og så bygger jeg så op til næste gang, og så gå jeg ud og lege med alle de andre igen…

M
Hvor gammel er det, du er nu?

K
Jeg er 24.

M
… hvad kunne du forestille dig… hvad laver om 10 år?

K
…Om 10 år?
Det vil helst ikke tænke på.

M
Det vil du helst ikke tænke på?

K
Nej… og det er slet ikke negativt ment… det vil jeg… det vil simpelthen lade tiden vise… fordi, altså… jeg ser så mange forskellige ting, det kan være, ikke.

M
Hvad laver du i morgen?

K
Hvad jeg laver i morgen!? I morgen sidder jeg derhjemme med mine høretelefoner på og øver mig til på lørdag

latter

M
Hvad øver du dig på? Det er det man kalder et ledende spørgsmål…

(til mikrofonen)
K
Jeg øver mig på, at Geo holder fest… jo, jeg skal spille. Min store grande debut som velforberedt

M
Som hvad?

K
Som velforberedt. Jeg røg ud i noget frygteligt noget nytårsaften… Nytårsaften skulle jeg til en fest, i en coffee-shop… og det viste sig så, at… at den DJ, der skulle have spillet, han var død – det sagde de ihvertfald… han skulle efter sigende være styrtet på sin motorcykel på vej derind – men selvfølgelig var han suset af sted på sin motorcykel med alle sine plader, ikke! Det har nok snarere været dem, der har glemt det, ikke… så det endte med, at jeg lod mig overtale… og det var meget nemt, for jeg var vildt blæst på syre, altså… til at stille mig op og spille plader! Så vi drønede hjem efter min mixer, Daniel og mig, og mine plader, og jeg stillede mig så op og spillede… og det gik ad helvede til! Fuldstændig. Jeg fandt aldrig roen, det var simpelthen dét.

M
Hvorfor havde du en mixer?

K
Fordi at… fordi jeg lige som forbereder mig til at en eller anden dag vil jeg gerne stå og spille til fester…

M
Men du havde købt mixeren før, ikke?

K
Jo, jeg havde købt mixeren før, ja… det var egentlig Moot, der… en eller anden dag, der sad vi og Moot havde en masse penge, og så gik vi fuldstændig konsum-amok, som Moot og mig gør nogen gange… og vi vidste ikke, hvad vi skulle lave, og så var der en af os der sagde: Vi går sgu ud og køber en mixer… og det var egentlig – i starten var det bare fordi vi ville sidde derhjemme og lave bånd. Fordi at… vi hørte enormt meget ambient i den periode, fordi vi røg enormt meget skunk, og vi syntes det var enormt irriterende, at hver gang vi sad og hørte ambient, så skulle vi hele tiden hen og skifte en plade, og når man optog det på bånd, så var der mellemrum på båndene, så hvis vi havde en mixer, kunne vi bare sidde og lave lange forløb, så vi købte en mixer… Og i starten var det bare meningen, at vi skulle ud og købe en lille billig én til 600 kr., men vi fandt så’n en stor én til 2000, som vi bare faldt pladask for, så den skulle det være, ikke?

M
Den har du stående derhjemme nu?

K
Den har jeg stående derhjemme nu…
Nytårsaften var jeg så på… der var jeg også… det var så… Juno Reactor var egentlig ikke mit sidste store trip, det var faktisk nytårsaften…

M
Uforberedt eller forberedt?

K
… altså… det var fuldstændig uforberedt. Fuldstændig! og det var helt forkert og… helt forkert af mig at tage syre på en nytårsaften… jeg har prøvet det før, og det er aldrig gået godt, vel… altså… fordi… opkørt stemning og… jeg lader mig fange af det, ikke? Det bliver sgu aldrig… det der kick, som man går og tror, det skal være, ikke… det er jo bare en aften som alle andre, i virkeligheden… Der var en masse fyrværkeri og en masse fulde mennesker, ikke… og så skifter endetallet på året… Men der fik jeg denne her enorme musikalske oplevelse, som var at… nu har jeg jo så tænkt meget over, hvordan jeg skulle lægge ord på det, ikke… og det nærmeste jeg kan komme i det er at… der findes en lyd – jeg har snakket med Moot om det også, han har nemlig også oplevet nogenlunde det samme – som vi kalder “techno-lyden”. Lyden, simpelthen… og det er… og nu vil jeg sige jeg, for jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at der også er andre mennesker, som også kan høre den, når de ikke er påvirket af LSD, men jeg oplever den, når jeg hører musik tilpas højt, en bestemt slags musik… første gang jeg oplevede en bestemt slags musik, en bestemt slags techno, tilpas højt, tilpas påvirket af LSD, der kommer en lyd, som er… en puls. Det er ligesom musikkens puls, det er en puls… det er ikke et hjerteslag, det er en puls, det er så’n en stor BUUM, BUUM… og når den først er der, når… da jeg først havde oplevet den, kunne jeg høre den i alt… hvis jeg for eksempel satte mig her, lige efter, umiddelbart efter en fest (i sofaen, men hånden hævet over ryggen på sofaen) og gøre sådan her (slår blidt håndfladen mod stoffet) så siger det så’n. Og hvis jeg slår foden mod gulvet (løfter foden og sætter den ned med et blidt klask), så siger det også sådan… Jeg kan hører et eller andet stykke musik, som slet ikke er techno, og jeg… hvis det taler tilpas meget til mig, kan jeg også høre lyden.

M
Tilpas? Hvad er… hvad sætter ligesom grænsen? Hvad er det, der definerer, om det er tilpas?

K
Tilpas hvad? Musikken, er det det, du tænker på?

M
Ja… hvad indeholder den, hvad er det?

K
Jeg troede… jeg troede kun, det kunne være til techno, ikke, men så fuldstændig overraskende for mig, så i søndags hører jeg… Mozarts Requiem… og der var den igen… ikke på samme måde, på en anden måde, og det var heller ikke techno-lyden… men der var den her… pulsen i det, ikke…

M
Men hvad er… hvad er den puls?

K
Det er… altså, det der starter det for mig, det er et nummer, som går ind og ikke har en trommebund… men har et ekko på, så det bliver en bas-bund i stedet for… den går ind og kan mærkes her, det vil sige det er en lyd man kan mærke fysisk, ikke, men ikke at den slå – den går ind under igen (altså længere ind). Det den så gør for mig, ikke, er at den tager mit hjerteslag med sig, fordi de numre – de ved godt hvad de har med at gøre, de folk som laver så’n nogen, så de lægger dem i det tempo, ikke. Så efter et stykke tid, så… fungerer min krop så’n meget naturligt med det, altså jeg kan mærke det meget fysisk… det breder sig fra mit hjerteslag og ud i resten af kroppen… så kommer der så nogle andre ting i det, som… som først starter nogle ting, en eller anden form for visualisering… nogle lyde, der… der sætter en relation i gang… der gør, at én lyd gør at jeg kan se ét billede, for eksempel… én lyd gør at jeg ser et andet billede… og så efter et stykke tid, så… så efter en tid så åbner det sig bare og bliver kæmpestort og så er der denne her inde i midten, den her store puls, der bare står og…

M
Det er simpelthen et fysisk billede?

K
Ja, ligesom et fysisk billede, lige som om at det er enormt helstøbt… jeg ser nummeret for mig med den her puls inde i midten og så alle de ting, som bare foregår rundt omkring, i et enormt roligt tempo, enormt afslappet.

M
Er det også mens du danser?

K
Ja. Men det er enormt skrøbeligt, enormt skrøbeligt på den måde, at når det er så’n noget musik: der skal ingenting til, før man kommer ud af den igen. Altså når jeg er ude og oplever så’n noget musik… det skal simpelthen… jeg har oplevet… nu er det desværre så nyt for mig, den her puls-ting, så jeg har endnu ikke været ude og opleve… det, hvor det har fungeret sådan… for jeg har ikke været ude og høre nogen der har spillet sådan noget musik egentlig, rigtig meget, vel… men når det er der, skal det simpelthen bare bevæge sig sådan, og blive der, og bare have lov til at tale til dig

M
(Kenneth får mundspas i forsøg på at tale)
Hvad… der fattes ord… du siger, at efter… når du har oplevet dét, når du har fundet den, og du så slår (på stoffet), så er den også dér

K
Ja.

M
…Så, er det… Hvor ér den henne!? Hvor ér den puls? Er den i dig, eller…?

K
Den er overalt. Jeg har det så’n med den, at den er overalt. jeg har bare, jeg har bare… jeg har bare været så… hvad kan man sige, jeg er… jeg har været så heldig, simpelthen… nej, jeg tror ikke på held… jeg har bare hørt den, jeg har opdaget den, jeg har fundet den, ikke. Jeg har fået lov til at høre den…

M
Hvad er den?

K
Det er techno-lyden!

latter

K
Det er endnu… det er ret nyt for mig, men det mest dækkende ord, jeg har kunnet finde for det, er en… slags puls, der går igennem nogle ting, som taler til mig specielt. Altså, jeg kan ikke udelukke, at der er andre mennesker, der kan opleve den nogen på ting, hvor jeg ikke kan, vel. Det kan jeg selvfølgelig ikke, vel… Altså – Jesper (Moot), som jeg har snakket med det om – vi får det på nogenlunde de samme ting, men det er også fordi vi hører præcis den samme musik…

M
Altså: Det er en bestemt slags musik… og du har også fundet det i Mozarts Requiem…?

K
Ja. Ikke på samme måde, skal lige siges. Det er ikke lige så kraftigt… den har ikke den her… den tager ikke mit hjerteslag, vel, men…

M
Hvordan kan den så være der alligevel?

K
… Pulsen er der. Fordi, når der kommer… det er rummet i det, det skabte det der samme billede igen, det der store… hvor det bare står og bevæger sig i midten, ikke.

M
Hvordan har du det, når du… når den er der?

K
… højst mærkværdigt! Jeg har det… altså, første gang var jeg… fuldstændig benovet, ikke – altså virkelig… det var en helt utrolig oplevelse… Jeg føler mig nærmest lidt beæret på en eller anden måde, ikke… jeg føler mig stadig lidt lille i forhold til dét, fordi det virker så stort, ikke?

M
Større end dig?

K
Ja. Det er meget større end mig. Så’n ser jeg det nu, ikke… Men det er… jeg har det så’n lidt med det – jeg kalder det lidt “lyden, der altid har været der”, ikke. Jeg mener, det er lyden, der altid har været der.

M
Det må du forklare…

K
Den er enorm primitiv, det er en enorm… Jeg tror altid, den har været der, jeg tror ikke, det er en lyd, der er kommet i… “I juni 92 begyndte der at komme nogle technonumre, der lavede den lyd”… Sådan tror jeg ikke det er. Jeg tror altid, den har
været der… Jeg tror bare, der er begyndt at… komme noget musik nu, sådan rent teknologisk sét, som har gjort mig i stand til at høre den… altså…. hvis jeg så’n ser på, hvordan psykedelisk musik har bevæget sig, og jeg mener, at meget af det techno, jeg her taler om, ér psykedelisk… det er en enorm videreudvikling, af det musik, der var psykedelisk musik i 60’erne, ikke – det kunne lige så godt have været techno, hvis det havde fandtes den gang, ikke. Det her har samme formål; teknologien gør bare, at det kan tage dig meget længere, ikke.

M
Hvad er formålet?

K
… For mig lige nu vil jeg sige, at formålet er at… for mig har formålet indtil nu været at have den oplevelse, som jeg har haft med det på nuværende tidspunkt. Formålet er at bare kunne stille sig op… simpelthen blive sendt på en stor rejse ind i dig selv.

M
Ind i det beat, ind i den puls?

K
ja…

M
Hvad efterlader den… hvad kan den gøre i… kan du, kan du… kan du nogen gange finde den puls, uden at være påvirket?

K
Ikke nu.

M
Ikke nu? Men du mener, det kan lade sig gøre?

K
Det ved jeg ikke… Det er tre uger siden, jeg oplevede det første gang, så jeg ved det faktisk ikke endnu, jeg har ikke prøvet det uden endnu, vel… men…

M
Mener du, at det er noget, der er fuldstændig stofrelateret? Det er måske der, spørgsmålet går hen ad…

K
For mig, indtil videre, vil jeg sige ja. Indtil videre… det kan godt være, jeg vil sige om et halvt år: Det var det ikke – men indtil videre vil jeg sige det, helt sikkert. Det er et samspil mellem… mellem stof og så… det her musik, ikke

M
Altså: Stof/hjerne, stof/sind, stof/krop?

K
Ja, simpelthen.

M
Hvad kan det?

K
Hvad kan hvad?

M
Hvad kan den puls? Hvad kan den?

K
Den kan…
Den kan løfte dig, den kan kærtegne dig… den kan ruske i dig… Altså, den kan helt sikkert enormt meget, som jeg ikke har haft tid til at lade den gøre endnu…

M
hvordan kan den det?

K
Det er fordi, den… den føles så naturlig, så den er… Den er meget ufysisk, egentlig – selvom den er ufysisk, men den er ufysisk på den måde… jeg føler mig ikke særlig fysisk, når jeg går ind i den.

M
Hvor er den henne?

K
… den er i mig. Den er i samspillet med mig, og den musik, der nu er tale om… men jeg er meget let på den måde…

M
Men jeg mener: Hvad er det for et rum? Er det et tankerum, eller…?

K
Ja, det må nok være et tankerum…

M
Altså, er det noget du tænker?

K
Nej, jeg tænker jo egentlig ikke, altså det er… det er en proces, der går i gang… men… jeg oplever det ikke som at stå og tænke, det er en proces, der starter, og så på et tidspunkt, så når den dertil, og så behøver jeg egentlig bare at slappe af og nyde det. For når den først er der, så er den der.

M
Altså… altså, rent stofhistorisk, så har der været meget snak om at… være ét med… omgivelserne, være ét med universet, være ét med kosmos, være ét med… hvad som helst man nu var i kontakt med… Har du en fornemmelse af, om det er dét? Altså, at du… Kan betegnelsen “at blive ét med” bruges på det?

K
… Ja, det kan det godt.

M
Det kan det godt? Altså, at musikken er…

K
Er… er det trancendens, du taler om?

M
Nej, egentlig ikke rigtig… For jeg just lige opdaget, at trancendens faktisk betyder noget helt andet, end det jeg troede. Trancendens betyder noget med uvished…

K
Så betyder det også noget helt andet, end det jeg troede…

M
Altså, jeg troede at trancendens det var sådan et eller andet med at… en følelsesmæssig overskriden, eller en tankemæssig… eller et mentalt skred ind i en anden sfære, en anden oplevelsessfære, eller et eller andet… til en anden virkelighed… men det betyder altså et eller andet med “uvished med mange veje”…

K
Ja, det er jo noget lidt andet.

M
Ja…

Karsten går på toilettet, Kenneth finder fremmedordbogen frem og slår “trancendens” op. “Trancendens”: overskridning af erfaringens grænser, det, der ligger udenfor erfaringen

Kenneth læser op fra fremmedordbogen, og forsøger at tolke tolkningen. Tolkningen siger mere om Kenneth end om trancendens. Kenneth sammenligner trancendens med kulturchok.

M
Så, nej, det er ikke trancendens, jeg mener. Det jeg tænker på er, om… det er et menneskeligt fænomen, eller om… om… forstået på den måde, at det er et fænomen, som… altså, det der med, om det er stofrelateret, ikke… eller om det rent faktisk findes uden for… eller om det findes i “den såkaldt upåvirkede tilstand”. Om det er en…

K
Det tror jeg ikke.

M
Det tror du ikke?

K
Nej. Jeg kan kun sige “tror” nu, ikke… men jeg tror det ikke?

M
Hvorfor ikke?

K
… Dels baseret på mine egne erfaringer… og dels baseret på at…
Det er stofrelateret på den måde, at – nu har det så i mit tilfælde været LSD, ikke – at det har gjort mig i stand til… gjort min hjerne i stand til, at opfatte det på den måde, som jeg har opfattet det, og det tror jeg ikke jeg kunne have gjort uden. Det har gjort mig i stand til at, ikke bare intensivere oplevelsen, men rent faktisk at ændre den, meget radikalt.

M
Men altså, er… meget ledende spørgsmål: er formålet med at tage de stoffer, du tager, ikke at du ændrer dig. altså, at du… arbejder på en tilstand, eller på at blive på en måde, som du gerne vil blive. En tilstand, som måske en dag ikke er… hvor stoffer ikke er nødvendige? Det kan man da kalde et meget ledende spørgsmål.

K
Jo, en eller anden dag vil stoffer… altså, selvfølgelig, jo, en eller anden dag vil stoffer… vil jeg håbe, at stoffer ikke er nødvendige – altså, det er selvfølgelig målet, ikke.

M
Håbe? Hvorfor “håbe”?

K
Nej, ikke “håbe”. Altså… men målet er selvfølgelig, at jeg når til et eller andet sted, ikke… hvor jeg vil mene at… nej, nej, det vil jeg faktisk ikke sige, jeg vil sige, at formålet med det er at blive ved, blive ved med at søge hele tiden, altså hele tiden lære nyt. At jeg aldrig nogen sinde vil sætte mig ned og sige: “Så, nu er jeg nået til enden”… ikke en gang når jeg er 60 eller 70, vel. At jeg, ligegyldig hvornår, hele tiden vil mene, at jeg har nye områder at udforske – hele tiden… det vil jeg gerne – det vil jeg gerne mene er formålet… altså som mit formål, ihvertfald.

M
Hvordan skal det…?

K
Det skal forstås på den måde, at jeg ikke på noget tidspunkt vil sætte mig ned og sige: “Så, nu er jeg færdig”

M
Ja, men hvordan skal det ske?

K
Hvordan det skal ske?

M
Ja… Hvordan skal du… fortsætte, kunne fortsætte med at søge?

K
Det er ikke sikkert, jeg vil fortsætte med at søge med stoffer, vel. Det kan godt være en eller anden dag, at jeg mener: Nå, OK… nu vil jeg fortsætte uden det her, nu vil jeg fortsætte med noget andet… det kan være at en eller anden dag, nej, det vil jeg ikke engang sige kan være, men en eller anden dag, vil en eller anden form for elektronik gøre at jeg kan fortsætte med dét, uden… uden brug af kemikalier

M
Med at søge ind i dig selv, eller …?

K
Ja.

M
Hvor stopper du?

K
Jeg stopper aldrig.

M
Du stopper ikke?

K
Nej.
Det er også… jeg har oplevet enormt meget at… når mennesker når en vis alder… for nogen er det 20 år… for nogen er det 30, for andre er det 40, måske, så siger de ligesom: SÅ er mit virkelighedsbillede færdig. Det har jeg oplevet enormt meget. Ligesom om at de har dannet deres virkelighedsbillede… og… de mener ligesom, at de har lært det i… deres liv, som… som… som de skal vide noget om. De ting, de så tager så tager til sige derfra, det er ting som de sådan set allerede ved, måske udbygger det lidt… men hvis man kommer udefra til dem, med et eller andet nyt, et eller andet andet, så lader de sig provokere af det, for det passer ikke ind i deres virkelighedsbillede – i stedet for at finde det interessant, for eksempel.

M
Hvorfor holder de op med at kunne flytte sig, eller… interessere sig for det?

K
Det ved jeg ikke. Det har jeg ikke rigtig nogen teori på, men det har du måske…?

M
…Ja, det har jeg, men det er så tilpas vagt, så det ikke kan bruges til noget.

K
Jeg har ikke nogen.

M
Angst.

K
Ja, angst.

M
Men hvad er det?

K
Ja, hvad er angst?… Jeg synes… jeg vil ikke engang sige, det er noget jeg har oplevet meget – det gennemsyrer alt… næsten alt… og det er ligesom det jeg mener er mit formål med det her: Det er at sætte mig ud over det, og sige: Jeg vil sgu altid befinde mig i en tilstand af, at jeg er rede til at indtage nye ting

M
Hvad med din egen angst?

K
… Min egen angst, den må jeg jo så… jeg tror min egen angst, den vil aftage undervejs… nu ved jeg heller ikke helt: “angst”… hvad du lige mener med det spørgsmål…?

M
Det er jo dét, ikke, altså… altså fordi det er jo noget hvert enkelt menneske har sin egen personlige udlægning af, ikke? Men, måske – hvad kan man sige… som sådan en generalisering: Det, der bremser, eller det, der stopper, eller… det man ligesom ikke kan komme om på den anden side af…

K
Det er jo så dét, jeg håber… det er jo så det, jeg håber, og et eller andet sted mener, at det skridt har jeg taget… at det var det valg, jeg foretog… og det er ikke sådan, at jeg føler mig fuldstændig fri for alle lænker, vel. Det vil tage mange år endnu, sandsynligvis, måske… måske virkelig mange år, men…

M
Men du tror, der er noget på den anden side?

K
Helt sikkert. Det tror jeg på…. Det er også lige som om – jeg føler, jeg lige har fået lov til at stikke hovedet ind og kigge, ikke – og der er sgu noget på den anden side, der er masser.

M
Hvad er der på den anden side?

K
På den anden side, der er… muligheder!

latter

K
Muligheder! Der er spændende på den anden side, græsset er grønt på den anden side…

M
Grønnere?

K
Nej, jeg vil ikke sige “grønnere”. Der er muligheder på den anden side. Det er meget nyt land for mig, ikke. Jeg skal først til at prøve at komme derind igen, ikke… besøge det igen og undersøge det lidt…

M
Men du vil godt give den der fornemmelse af puls videre til… andre mennesker?

K
Men der også fordi… jeg mener, at jeg kan tilføre det noget, som jeg ikke har hørt hér endnu.

M
Et skridt!

K
… Et skridt… jeg vil ikke ligefrem sidde og sige, at jeg kan føre det et skridt videre, vel, men ihvertfald… en del af det, som jeg føler er blevet forsømt, en side af det, som er blevet… som ikke rigtig har været ude…

M
Hvad er det?

K
Det er… musik, som er meget ufysisk… på den måde, at… mange af de ting, jeg har talt om her… når jeg kommer ud og oplever den musik, og du må også selv have oplevet det… det er meget tungt, ikke, og det… det er spækket med lyde, det er meget stort, ikke, og det kan jeg også godt lide ved det, helt klart, jeg elsker det, ikke… men jeg savner det, der… hvor lyde for det første ikke bare er lyde, bare for at være lyde, men hvor det er et eller andet… Det lyder ikke som noget, men alligevel sætter det dig i stand til at danne et enormt billede… fordi det er en ting, der går ind, og det slår dig, BONK… dels dét, og dels ting, som… som bryder sig selv enormt meget ned og er enormt minimalistiske, ikke… men alligevel hypnotisk, enormt minimalistisk OG hypnotisk, enormt langstrukne passager, med én ting, der går igen… så hvis du giver dig tilpas meget tid til at lytte til det, så bliver du fuldstændig hypnotiseret, det er hynosemusik

M
Det vil du gerne lave?

K
Ja.

M
Hvorfor?

K
Fordi at jeg har selv stået og savnet det så mange gange?

M
Men hvorfor? Hvad… hvad kan det bruges til? Hvad gør det, hvad ér det?

K
Det er…
Altså, hvad er det i forhold til noget andet?

M
Men, altså, det du snakker om, det er trance, ikke?

K
Jo, altså, trancen findes også til andet musik, ikke… men det her er bare noget… jeg har ikke hørt det blive spillet, vel? Og det er ligesom det, jeg hele vejen igennem… mest selv har kunnet lide, og det har jeg selvfølgelig savnet, ikke.

M
Hvad… hvad skal du bruge trancen til?

K
… Uha!… Hvad skal man bruge trancen til? Ja… hvad skal man bruge trancen til?… Altså, det er en enorm befrielse bare at kunne lukke af på den måde og… lade en ting på den måde tage dig og bare føre dig af sted.

M
Hvad forskel er der for eksempel på… på trance og på at… voldtage mit køleskab?

K
At voldtømme dit køleskab?! … Hvad har du i køleskabet?

latter

M
OK, ét køleskab, ét køleskab!

K
Ja, OK… Altså, der er jo meget skægt at se, når folk de “trancer”, som du godt ved at dét udtryk er, ikke? Jeg får altid det her billede af afrikanere, der vender det hvide ud af øjnene og så’n noget, ikke – men det er enormt skægt at se, ikke, for man jo kan mange rent faktisk sé, hvad det er de forestiller sig, ikke.

M
På deres bevægelser, eller hvad?

K
Ja ja, på hvad de laver, ikke… og det er ligesom om… du er skuespiller i dit eget teater, ikke. Det er en enorm rar fornemmelse, det er enormt befriende.

M
Mennesket spiller syv roller i sit liv… Shakespeare. “Life is a stage” – kender du ikke den?

K
Jo, den har jeg hørt før.

M
Jeg kan ikke huske den på engelsk, men… vi har syv roller, barndommen, ungdommen osv, og dem fylder vi ud så godt vi kan, og på et tidspunkt så går vi over til den næste rolle, som vi så skal lære, og når vi så har lært den, så holder den faktisk op… “life is a stage” bla bla…

K
Ja. Det er det, det giver mulighed for: at spille alle… simpelthen at afprøve alle de der roller, og finde nye, hvis man har lyst til det, ikke.

M
Så det er faktisk en… der har været meget i… i forbindelse med al stoflitteraturen, der har man sagt meget – og folk har sagt meget, der har været meget spekulation omkring det: at… man kunne… springe nogle skridt over.

K
Ja, det har jeg også hørt.

M
Og jeg ved ikke, om jeg tror på det.

K
Det ved jeg heller ikke.

M
Det kan tiden måske vise, men altså… men den der med at afprøve nogle andre ting, end dem, der ligger umiddelbart for…

K
Ja, men man kan så også lige så godt afprøve nogle ting forfra igen, ikke? Som du siger: Springe nogle trin over, ikke. Man kan så også bruge stoffer til at måske tage fat i nogle trin, og så prøve dem om igen… gå tilbage og gennemspille… hvis der ligger et eller andet fra langt tilbage, ikke… det er det der… hvis der har været en eller anden oplevelse, der har præget dig på en eller anden måde, ikke, og du rent faktisk ikke lige er klar over, hvad det er for én, men du har et eller andet reaktionsmøsnter, som træder i gang på et eller andet bestemt tidspunkt… det kan jo gøre dig i stand til at gå tilbage og… måske endda finde ud af, måske – om end ikke lige præcis, hvad det er – men måske hvad det relaterer sig til.

M
Selvterapi?

K
Selvterapi… simpethen.

M
Hvorfor?

K
“Selvterapi hvorfor”?

M
Selvterapi, hvorfor?

K
For i sidste ende at… at have et liidt mere afslappet forhold til sine hormonale forstyrrelser.

latter

K
Nej, det er skide svært at sidde og sige: I sidste ende – hvorfor? Men fordi at… jeg personligt… jeg kan nogle gange føle mig… jeg har tit oplevet, at jeg har følt mig programmeret… jeg kan godt føle mig programmeret, jeg føler nogle gange, at jeg sidder i et cirkus og så kommer… og så kommer jeg selv ind på scenen og så går den bare i gang, ikke? Og jeg kan da også sidde og nyde forestillingen, men det er bare sådan en række, der bare kører, ikke… og, det er ment negativt, ikke… hvor jeg efterhånden har fået det forhold til det, at når det træder i gang, så kan jeg sgu lige så godt bare more mig lidt over det, ikke?

M
Hvad: Dong! træder et skridt tilbage, eller hvad?

K
Ja! Distancerer mig lidt fra det, og griner lidt af det, fordi… men… at undgå den slags ting, ikke, simpelthen ikke føle sig programmeret, omprogrammere sig selv… fordi, altså, jeg… jeg føler, jeg slæber rundt – og det gør vi vel alle sammen – på en enorm ballast, ikke.

M
Som bestemt ikke bliver mindre.

K
Som bestemt ikke bliver mindre… som igen afføder nogle reaktioner, som… som jeg… som er en slags… automatreaktion, der sker et eller andet, det er en udløser, ikke… og så går der et eller andet i gang, og så er det så jeg føler mig programmeret, det er som om, det træder bare i gang… og inden jeg ved af det, så kører den bare.

M
Så træder den faktisk ind i et bestemt mønster, et spil…?

K
Ja, simpelthen…

M
…som er svært at bryde?

K
Ja.

M
Men… hvis… altså… det er nok det spørgsmål, som interesserer mig mest i alting… det er den der: forholdet mellem individets forhold til sig selv og omverdens forhold til “sig selv” – altså: oplevelsen af sig selv, i sin egen verden, versus hvordan omverden… oplever omverden… altså dét at man kigger på verden, og ser hvordan dén behandler sig selv…

K
Det… det er et stort spørgsmål…

M
Nå men, det er også… simpelthen så tilstrækkeligt stort, at det nok vil kunne vare mig resten af livet

K
Ja, det tror jeg!

M
Men, at der i dét, du siger, ligesom er en… det forekommer mig at det er så’n meget… som om at du… jeg ved ikke… jeg ved ikke, om det er rigtigt, altså, om du oplever det på den måde… som om at omverden på en eller anden måde ikke har så stor betydning. Er det rigtigt?

K
Hvad er omverden i det her tilfælde?

M
Det er resten! Det er også mig. Altså, at du ligesom forsøger at omprogrammere dig til en… til hvad, ikke?

K
Jo, men det er nok meget rigtigt… til at de ting, der skal have betydning, det skal være de ting, jeg vælger skal have betydning…

M
Men hvordan vælger du?

K
Ting jeg har det godt med, skal… have en betydning i mit liv… ting jeg ikke har det godt med, de skal… for så vidt muligt ubetydeliggøres.

M
Altså, hvis du siger “ting, du har det godt med”, er det så på et konkret plan: spise lagkage, fødselsdag hos farmor, til technofest…

K
Ja.

M
… eller er det det overordnede plan, som hedder: visse former for samvær, eller…

K
Det er begge dele, ja.

M
Det vil sige, det er ting, som du har gjort før, som har gjort dig glad, som du gerne vil fortsætte med?

K
Ja.

M
Og ting, der har været ubehagelige før, vil du gerne skille dig af med?

K
Ja. Altså, det kan så være, at nogle af de ting, jeg har fundet behagelige før i tiden, eller det kan være, at der er ting, jeg har fundet ubehagelige før i tiden, som jeg måske… eller vice versa. men, jo…

M
Det kan man godt?

K
Man kan ihvertfald prøve

M
Er det ikke på en måde et udtryk for kontrol?

K
Jo, det er det.

M
… Er… for jeg opfatter ikke kontrol som et negativt ord, vel…

K
Det gør jeg heller ikke.

M
… det er for mig et neutralt ord… Man kunne lige så godt vende det og så sige…

K
Lort nok!

M
Ja, men altså: “Styr på noget”. At have styr på noget, ikke

K (Ler)
Jeg kom bare til at tænke på det der digt, det der gamle BZ-digt, fra bogen dér: Lort nok!

M
Kan du recitere det?

K
Nej, jeg kan ikke huske det

M
Vil du have det med på båndet, hvis jeg kan finde det?

K
Ja, det vil jeg godt. Helt klart.

M
Har du samme fornemmelse som jeg, at vi er ved at være færdige?

K
Ja, det har jeg.

M
Har du noget du vil sige her til slut så?

K
Nej, det har jeg ikke.

M
Skal vi så lade digtet afslutte det – “Lort nok”?

K
Ja, det synes jeg vi skal.

(Kenneth spørger om arbejdstitlen passer Karsten: NULOPRØR I VINKELVANG – oprør mod at være ingenting, at blive ved med at stille spørgsmål, i det velordnede samfund

Kenneth har en umiddelbart oplevelse af at kronologien i interviewet passer ham bedre end den strengt stringente “først blev jeg født, og så…”

Karsten synes titlen er passende i forhold til min forklaring til Gritt, som han læste efter interviewet.)

slut BÅND 3, side A