Category: Ikke kategoriseret

Bestod ikke erhvervsdelen af buskortet i dag – kan føre bus privat, men ikke for penge. Op igen! På den igen! På med smilet, ikke se mig tilbage, mod lysere dage og den fremmede fremtid.

aktion
sagde han det er nu at du skal med
aktion og så af sted af sted af sted
aktion
aktion er det der bærer dagen frem
aktion
nej nej nej du skal ikke hjem
aktion
og så er det nu at du skal op på hesten
aktion aktion
testen i dag skal du bestå testen
aktion
hvis du tror du er til noget
aktion aktion
det er ikke noget du har misforstået
aktion min ven intet du ikke kan
aktion aktion
det kan du fordi du er en mand
aktion
du er den bedste af dem alle
aktion
alene, alene vil du falde
aktion kom så af sted
aktion du får det hele med
aktion
af sted af sted du når det ikke
aktion
du er et får og du vil bare nikke
aktion
og hvasså hvad så nu du er alene
aktion aktion
dø? dét
kan du ikke mene aktion
det er dig vi venter på aktion
og kan du ikke løbe må du gå aktion
aktion
aktion
af sted af sted vi venter kun på dig
gruppen godtager ikke nej
aktion
du er det svage led
aktion
men jeg vil ikke med
sagde han
og slog sig fri
det ku ingen li

the hardened shell that is not a shell
but a bushel of squirming fish
I will eat THAT

Nyt udtryk fra hér til aften: Fintænken. “Og så kan jeg finde på at trække mig fra selskabet og sætte mig i et hjørne og fintænke lidt”, sagde Mette, jeg mødte på Apoteket på Blaagårds plads i København.

“Reflektere” har alle andre sagt i de århundreder, siden ordet blev indført til brug i den dannede klasse, men nu, hvor befolkningen mere eller mindre har været igennem den “gymnasielle uddannelse”, kan alle og enhver uspottet vedgå at lade tid gå i fuld offentlighed, hvor de mærker lidt efter og finder sig selv. I fintænken.

“Står det så i relation til grovtænken?”, spurgte jeg. “F.eks. at sidde i en alkoholisk animeret samtale og ikke nå til ben eller bunds i særlig meget, men derimod hele horisonten og elefanten rundt i løbet af adskillige armbevægelser? De brede generaliseringers postkasse, det hele på halv tid?”

Det kunne hun ikke afvise.

Jeg fintænker lige lidt over potentialerne i det danske sprog, inden jeg skal sove. Undervejs søvnen vil jeg så overveje, hvad jeg skal fortælle om det at være ærkekøbenhavner med by på ryggen, som flyer fadet og favner revlen midt i Storebælt. For det er – Alt Andet Lige – eddermugme mærkeligt at forlade stenbroen. Selv efter en del år på Frederiksberg…

SOLGT

2V på 50 m2

andel 780.000, muligvis ex. forbedringer. Men det er ikke meget.
Husleje 3137,- inkluderer kabeltv, byfornyelseslån og acontovarme.

Høj stue på stille vej i svømmehalskvarteret, 5 min. til Metro, bus 18 og 2A. Udsigt til stor og grøn gård med grillområde, blomsterbede, store træer og buske og legeplads i gårdens fjerneste hjørne.

2 gode fællesbade i kælder (7 trin ned ad køkkentrappen – men mange har inddraget lejlighedens toilet til bad/toilet), fælles vaskemaskiner (10 kr. for en vask!) og tørrekælder.

Køkkenet er af størrelsen “gramsekøkken” med godt, langt køkkenbord, nyt gaskomfur med gasovn og højenergi-køleskab.

1Mb/1Mb netforbindelse for 99kr/md via Frederiksbergnet, eller ca. 140 med 1/1 + IP-telefoni Forbindelsen kan opgraderes til 50Mb/50Mb.

Foreningen A/B Sindshvile har rigtig god økonomi, idét ALT, der stort set kan laves på huset, ér lavet siden foreningens begyndelse i 1984 – tag, kældre, lyskasser, vinduer, vaskerum, bade, what else. God bestyrelse og intern hjemmeside på vej.

Der ses gennem fingre med kattehold, såfremt katten ikke render ude i gården (pga. børnenes sandkasse).

Og der begynder at blive en del børn i gården igen – man kan mærke de mange sammenlægninger på Frederiksberg har haft effekt. Vi er 9 sammenlægninger ud af oprindeligt 40 andele.

Billeder kan følge på opfordring. Ingen besigtigelse ml. 3/8 og 26/8.

Svar i kommentarfelt eller på mail, som er den samme som blogtitlen uden mellemrum.

Vel mødt!

PS: Til sammenligning ligger andelspriserne i området i følge den blå avis på mellem 900.000 og 1.5 mio for tilsvarende lejlighed. [Dette er også et historisk dokument 🙂 ]

for at nå til renheden
må en opremsning til
alt det der må forlades
for at gøre plads til
dét som fortæller sig selv:
danskvand
krydderier

Man kan overvåge folk fra alle vinkler med kameraer i fuld offentlighed eller i mørke, ved at læse deres fysiske eller digitale breve eller sammenkøre deres konti, tillade offentlige instanser at dele og opleve et menneskes forskellige journaler som ét stort fælles ukondenseret individoverblik, tillade private virksomheder uofficielt indblik i potentielt nye ansattes sygehistorie, tillade uopfordret offentliggørelse af eller offentlig adgang til arbejdsresultater, eksamenspræstationer, økonomiske røvture, skattehulskompetencer, spille folk ud mod hinanden med misundelse eller følelse af retsind, og tillade frygt at blomstre og vokse sig stærk og aggressiv, og ved lov kalde ønsket adfærd anbefalet og få et helt samfund til at gribe ind til fælles bedste over for livstrætte og evigt uforbederlige politisk ukorrekte recidivister, men man vil aldrig, med hverken tvang eller gulerod, kunne tvinge folk til at opføre sig frit på en måde, der kan omgøre beslutningstageres syn på nødvendigheden af overvågning.

Engang havde man slået hunden ned, alene på mistanken om, at dens anderledeshed måske ville smitte de andre hunde i flokken. Og snart overvejet at tilføre bestanden nyt blod, for det tilfælde, at opførslen skyldtes indavl. Men aldrig af den grund. Overvejet at gøre flokken større.

Ligger du inde med nogle kvalitets-science fiction-bøger, du enten ikke ser på listen [450K] (som huller i serier eller blot forfatteren, der SKAL med), eller blot ønsker at supplere op med, vel vidende at selv plastede paperbacks (det udfører jeg) har relativ kort levetid, er du mere end velkommen.

Bidrager du med bøger af relativ høj kvalitet og stand, der ikke er på oversigten over samlingen, kommer du gerne på en offentlig liste med tak fra lånerne i Danmark.

send mig en mail, så finder vi ude af hvordan.

Og kom gerne med et navn til samlingen (“den krabatske samling” er blot kodeordet på biblioteket). Selv kan jeg godt lide “Bibliotek for Phantastisk Litteratur”, men kan det blive noget, der er et dækkende akronym, så kun så meget desto bedre. Måske kan vi i fællesskab lave noget, der kan matche hvad “det kulørte bibliotek” var i gamle dage. Og holder det kun 10 år… ja, der kan ske meget i forlagsbranchen på 10 år, hvis det pludselig bliver synligt, hvor mange der læser science fiction.

k r a b a t @ m e n n e s k e . d k (fjern mellemrummene)

tak og alt godt,
kenneth krabat

[nu tror jeg så lige, jeg holder ord-pause hérfra et par dage…]

Da jeg en sjælden gang står i kø i supermarkedet, hvor hun altid handler på vej hjem fra arbejde, får jeg lyst til den is, jeg ikke har smagt, siden hun gik.

Isskabet er fuldt, men jeg ser den ikke, men. Skiltet sidder der stadig, jo. De har lavet etiketten om, og beholderens form er stadig den samme, og jo. Det er stadig det samme firma, men supermarkedet har sat sit eget logo på, godt. Måske den så ikke er udsolgt så ofte som før.

Den ryger ind i fryseren hjemme og jeg forsøger at glemme den, som jeg altid gjorde det dengang, til et øjeblik med lyst til netop den is, ja, det var nok mig mest, og hun købte den ofte for at se mig netop så glad, som når jeg huskede at den var der, med aller mest lyst. Til is.

Dage efter har jeg spist til aften, og så husker jeg, der er is. Og dropper den ekstra delle, mens jeg rydder køkkenbordet, og lokaliserer beholderen bagerst i fryseren, hvor den er havnet af roden rundt efter ting, og. Og den føles som dengang, formen, den. Følelsen er genial, den omvendte kegle er som at holde på noget, der vil hoppe fra hånden, noget. Stort, der er større end. Dén er.

Teksturen er ikke den samme, den skraber nemmere, den skraber uden problemer, hvor før. Før kunne jeg bore med opvarmet ske og pludselig stikke hul gennem siden på beholderen og ind i maven på mig selv, men nu. Måske hendes fryser er koldere end min. Måske.

I lænestolen smager den ikke. Som dengang, friskere, den er friskere, hen mod citron men uden at nå dertil, og hvad med rørsukker og hyld? Hvor lidt blev for meget, og mere blev for meget og meget alt rigeligt, men det var altid umuligt at standse, før bægeret var tomt, hér. Standser jeg nemt. Den smager godt, men. Ikke den samme. Ikke den samme. Is.

Isen fra dengang, hvordan? Smagte dén?