Cablegate: Hvorfor WiKileaks dokumenter er vigtige!

USA har skrevet Spaniens nye lovgivning ift. intellektuelle rettigheder!

Copyright og Rettighedslovgivning og håndtering af samme interesserer mig.

Nu viser det sig via WiKileaks dokumenter (bl.a.), at Spaniens nye, hårde linie over for digitale rettighedsbrydere er orkestreret af amerikanske repræsentanter for USAs intellektuelle rettigheds-lobby. Og det i essensen er amerikanerne, der er den lovgivende autoritet i Spanien.

Vi ved jo, at amerikanerne bestemmer, hvad de kan i Danmark, og AP Møller bestemmer resten, så dét er ingen overraskelse, men Spanien…

Wikileaks cables reveal that the US wrote Spain’s proposed copyright law – Boing Boing.

Støt WIKILEAKS!

http://213.251.145.96/

—
Kenneth Krabat, 8.12. 2010

Få idéen, føre firmaet til succcesss og sælge.

Dén verden, hvor dét at starte et firma kun er skridt på vejen mod at sælge det.

Jeg finder det interessant, hvordan folk forholder sig til begreber som at sælge sig selv, kunderelationer, fejl i opstartsfasen, hvad der er “tilladt” at fokusere på (“må man godt bare ville tjene penge”, f.eks.) osv.

Selv har jeg svært ved at fokusere på dét at tjene penge, og vil gerne forstå, om man evolutionært eller overlevelsesmæssigt betragtet BØR have et stort fokus på indtjening? Eller, snarere, om det er mig muligt at nøjes med bare at fokusere på samfundets edifikation og sanseligheds bedagelse? (Undskyld, kan du leve af at være forfatter? Nej, men jeg lever for det.)

For ganske nyligt faldt jeg over et udtryk. Det eksakte citat kan jeg ikke linke til, men det lyder nogenlunde således: “How to be a successful start-up’er and how to successfully guide the company towards a successful aquisition”. Altså, hvordan man lykkes med at opstarte et firma og siden lykkes med at føre det frem til en lykkelig overtagelse.

Føre sit firma frem til en lykkelig overtagelse…

Ikke fortsætte med sit firma til det udlever sin brugbarhed, men opstarte sit firma baseret på sin gode idé, finde de rigtige medarbejdere, der rigtige producenter, de rigtige aftagere, og når det topper så sælge det til overtagelse til mere statiske kræfter og gå videre med (idéerne til) de andre fimaer, man har opstartet… Og lade køberen om at malke idéen til sidste dråbe. Eller implementere den udbudte teknologi/service i andre produkter eller som bund for nye patenter osv.

Idé-realisering er hvad det handler om. Gøre idéer til virkelighed som en sport-for-penge. Realitetsvurdering i begrænset tidsperspektiv.

Hvad der motiverer menneskene er altid interessant.

At mit behov for kvalitet får mig til at føle, at hele denne idé-som-produkt-mod-realisering-og-salg er en smule snavset, er MIT problem. Jeg må leve med, at verden er fuld af unyttige dimser og ufuldstændige programmeringssprog og allehånde tjenester, hvis fremmeste kvalitet er, at de betaler for understøttelsen af menneskeliv, uden derudover at bidrage med kvalitet til menneskelivet. I det mindste er der så mennesker, som ikke sulter og kan forsørge deres familier og får tid og overskud til at forholde sig til at være menneske.

I Det Mindste.

—
Kenneth Krabat, 8.12. 2010

Googles nye bogbiks (m. 3 mio bøger)

3 millioner bøger. DRM. Google.

Før vi i Danmark får del i at browse blandt 3 mio bøger, heraf nok 2/3 gratis, er vi lige nødt til at vente på, at Google får færdigforhandlet videresalgsrettigheder af digitaliserede værker.

I Danmark er det ikke nogen helt nemt opgave, da vi her, i modsætning til i USA, ikke endegyldigt afgiver vore individuelle rettigheder, heller ikke de digitale, hvilket gør at alle forfattere i princippet har forskellige kontrakter. Stort arbejde. Som selvfølgelig forlæggere kan gøre meget nemmere ved at lade være med at vente, til de bliver kontaktet af Google.

Dansk Forfatterforening og Dansk Forlæggerforening håber jeg har lært at sidde ved samme bord igen. I modsætning til standardkontrakten, som Forlæggerne ikke har villet genforhandle siden 1984, burde det lodret stigende ebogssalg være en chance for at få en ordentlig digital standardkontrakt i stand. Hvis altså ikke de to parter falder i dét hul, der hedder (endnu en gang) at vente på, at svarene viser sig i industrien i andre lande. Eller forlæggerforeningen forfalder til at tro, at det kun er nødvendigt at forhandle med bestsellerforfatterne.

Begrebet hedder proaktivitet, og det koster investeret tid og kræfter at nå til at punkt, hvor man alligevel kan tage fejl, fordi anden teknologi kommer ind fra højre eller venstre. Men når alternativet er at sidde med hænderne i skødet på vegne af en hel industri… What’ll it be, folkens?

Der er over 85 ebogslæsere på Adobes DRM-kompatabilitetsliste. Det er selvfølgelig betryggende, at man kan flytte sine ebogserhvervelser fra elæser til elæser – med udgivernes angivne begrænsninger – men det er på tide at nogen indser, at DRM stadig kun findes, fordi nogen tjener penge på (at promovere) DRM! Ikke fordi det giver mening længere at låse ebøger til hverken bestemte elæsere, et bestemt antal tilladte elæsere, have indbygget lånertid, slå udprint og kopiering fra, osv.! Ønsker man at dele sine købte erhvervelser på piratmanér, er det i dag muligt at bryde selv Adobes DRM. Verden behøver således kun 1 perfekt brudt krypteret bog for, at bogen perfekt kan distribueres til Alle og Enhver. I samme åndedræt behøver man ikke DRM til alle de mennesker, der ikke har tænkt sig at dele ud af deres bøger eller anskaffe sig bøger uden at betale for dem. Det bliver i min bog til, at DRM er unødvendig.

Og så er der det mere filosofisk aspekt ved at forbyde snarere end give fri. Der er f.eks. ledende stemmer i den amerikanske bogbranche (Baen Publishing), som mener at DRM er væsentlig årsag til piratvirksomhed – men det er nemt at være bagklog. Nu er det på tide at blive forklog, turde noget, være modig. Internettet er ikke et piratområde – mennesker er i forbindelse med hinanden, og mennesker taler sammen om, hvad de kan lide, og mennesker bytter, udlåner, prøver ting på, forærer væk. Dén praksis er ikke blevet forandret af, at forbindelserne har bredt sig ud over hele verden via det digitale netværk. Og bliver det næppe med ét slag. Kriminalisering af en væsentlig del af det at være menneske hjælper heller ikke noget.

Vågn op. Google, Barnes an Noble, Apple, Amazon… I er her også om 5 år, alle sammen. Eller snarere: Det håber jeg, hver gang jeg køber en ebog med DRM, så jeg også til den tid vil kunne læse den!

PostDanmarks nedtur (i vores elektriske kultur).

“Privatperson? Få varer fra udlandet? 160 kr, tak!” PostDanmark har fået lov af Staten til at dække sit enorme indtægtstab med et såkaldt “Importgebyr”, der før hed “Fortoldningsgebyr”.

 

 

FedEX, UPS, og hvad de hedder, de andre post&pakkekurerere, har man længe skulle betale 125 kr for, at de toldbehandlede ens pakke, plus at forsendelsen hos den slags services er røv-meget dyrere end det “rigtige” POST- OG PAKKEVÆSEN.

I 2009 oplevede PostDanmark en overordentlig markant overskudsnedgang på 600 mio. Selv efter at være sammenlagt med svenske Posten AB til Posten Norden, har intet kunne dæmme op for indtægtstabet som følge af væksten i email, og der var sjovt nok kun ét sted at hente pengene: Hos erhvervslivet med behov for dag-til-dag-post og hos de forbrugere, der handler uden for Europa – fordi vi i Europa har Schengen-aftalen, som forhindrer fortoldning inden for EUs grænser.

PostDanmark har altid haft angivelsespligt over for SKAT.dk på varer fra udlandet, så dét er ikke noget nyt. Hvad der er nyt er, at de af Økonomi- og Erhvervsministeriet fra 1. januar 2010 fået tilladelse til at lægge afgift på behandling af forsendelser fra uden for EU.

Eksempel: Du køber 2 dimser til din fjernbetjening i Kina, fordi det er det eneste sted, du kan få dem. Pris : 41 kr., forsendelse 40 kr. Købet overstiger 80 kr., så det pålægges importafgift. Importmoms af 81 kr. er 20,25 kr. Dertil lægges PostDanmarks behandling af din forsendelse. Ialt 261,25 kr.

Eksempel: Du køber 1 bog på Amazon USA, du skal bruge i dit arbejde eller studier, som du ikke kan få nogen andre steder. Den koster $8 og $10 at sende, 117 kr. Ved ankomst til Danmark pålægges din bog 29 kr i importmoms og 160 i administrationsgebyr hos PostDanmark. 306 kr for din bog til 52 kr.

Eksempel: Du har fødselsdag og får tilsendt en gave fra et land uden for EU. Koster den over 340 kr., bliver du opkrævet 25% moms og 160kr i importgebyr til PostDanmark. Ex. din gave angives at koste 500 kr. DU bliver opkrævet moms 125 kr + importgebyr 160 for at få den udleveret. At betale 285 kr. for din gave. Tillykke.

Eksempel: Du har fødselsdag og får tilsendt en gave fra et land uden for EU. Koster den over 1150 kr., bliver din gave pålagt 2% told af varens værdi, 25% moms af varens værdi og af toldgebyret, samt 160 kr. i importgebyr til PostDanmark. Ex. din gave angives at koste 1200 kr. DU bliver opkrævet 580 kr. for din gave. Tillykke.

Forud for færdiggørelsen af dette blogindlæg henvendte jeg mig til Trafikstyrelsen med nogle spørgsmål. De følger her, men jeg siger med det samme, at jeg har besluttet, at jeg hellere vil have et fungerende nationalt postvæsen, der ikke behøver konkurrere med private foretagener, end ikke at have et nationalt postvæsen:

“Importgebyret kaldtes tidligere fortoldningsgebyr. Det dækker over åbning af pakken, hvis der ikke er en synlig faktura eller troværdig værdiangivelse, vurdering af indhold, lukning af pakken, evt. udskrivning af regning, afsending af regning, modtagelse af spørgsmål om samme over telefon eller mail, samt ekspedition i postcenter med udlevering og modtagelse af penge. Hvis der er en synlig og troværdig værdiangivelse på pakkens yderside, bortfalder åbningen, fysisk inspektion og lukning af pakken; så er det bare en afgørelse af, om der IKKE skal pålægges 160 kr i importbegyr, eller om der også skal pålægges 2% i fortoldning. Det sker, hvis pakken vurderes at koste mere end 1150 kr incl. forsendelse.

Årsagen til mit blogindlæg er modtagelsen af to bestilte bøger fra USA, som jeg behøver i mit arbejde som forfatter. Disse bøger kan ikke købes i inden for EU, og da bøgerne afsendtes fra USA kostede de med $12 i forsendelse 234 kr. Ved ankomsten til Danmark koster de 451 kr. (importmoms 57 kr., importgebyr ex moms 128 kr., moms af importgebyr 32 kr = 217 kr.)

Som forfatter er jeg ikke momspligtig, hvis min indkomst ikke overstiger 250.000. Gråzonen i skattelogviningen kaldet Kunstnerens Beskatning gør det dog muligt for mig at fratrække alt (rimeligt), selvom jeg ikke er firma. Men det gælder jo ikke for folk, der ikke arbejder som kunstnere eller har et CVR-nummer.

Importgebyret tænker jeg er et område, hvor PostDanmark i kraft af tabet af brevforsendelser er nødt til at tage sig betalt. Og går således i konkurrence med internationale pakke-kurerer som UPS, FedEx og lignende. Men f.eks. FedEx tager 61 kr. for toldeklarering – om end ca. det dobbelte i forsendelse for mindre pakker som mine; men det ville stadig kunne betale sig at bruge FedEx.

Mine spørgsmål til dig lyder således:

– Er PostDanmark blev Pålagt dette importgebyr, eller Tilladt det?
– Er niveauet noget, PD selv har bestemt, eller er de blot pålagt et loft?
– Kender du noget til konsekvensberegninger af denne stigning? Dvs. konsekvenser for forbrugerne, og i sidste ende for PostDanmark, hvis almindelige mennesker som mig med almindelige behov (ikke-erhvervsmæssig import til videresalg) for ting, der ikke fås inden for EU, tvinges væk fra en tjeneste, der er til gavn for alle borgere?
– Er det PostDanmarks opgave i dag at formå at være fantasirige nok til ikke at hænge fast i fortidens status som monopol?
– Hvorfor hedder det “importgebyr” snarere end “fortoldningsgebyr”? I sin essens er det jo blot betaling for den tolddeklarering, SKAT pålægger enhver virksomhed, der videreformidler varer fra udlandet?
– Er selve begrebet “importgebyr” noget, der er givet tilladelse til, eller er det PostDanmarks egen opfindelse? Hér tænker jeg på, at en postDanmark-medarbejder forklarede mig, at der på regningen – når jeg henter mine pakker – vil stå en redegørelse for begrebet, som forklarer folk, at det er PostDanmarks “løn” for at klarere tolden.
– Hvor mange pakker under 80 kr, ml. 80 kr og 1149 kr og over 1150 kr. er der at finde i PostDanmarks regnskab? Min fornemmelse siger mig, at flertallet af ikke-erhvervspakker fra lande uden for EU er under 1150 kr. Der så alle bliver pålagt 160 kr. i Importgebyr (tidligere “fortoldningsgebyr”), selvom de ikke udløser told til staten. Det er en navneleg, der er til at tage at føle på.

Hvad kan evt. du hjælpe mig med at hjælpe forbrugerne med af svar på, hvad almindelige mennesker/ikke-importører skal gøre, når køb fra udlandet pga. gebyrer og toldafgifter bliver så uattraktive, at vi begynder at holde os tilbage fra importere nye impulser til vores kultur? Eller

interessemæsigt eller fagligt er nødt til af økonomiske årsager at fravælge danske køb for at holde os orienteret eller inspireret?

Dét er mit konstante ærinde: At verden er et sted, man skal have mulighed for at være interesseret i. Så man også er interesseret, når man behøves til at hjælpe. Her er frihandelsaftaler, postaftaler, åbne grænser o.lign. af stor betydning – ikke fordi “fri” betyder “gratis”, men der bør være en sammenhæng mellem en kulturs behov og dens muligheder, udtrykt ved dens institutioner.

… Det her blev så lidt længere end tænkt, det her. Håber, du vil lege med.

Med venlig hilsen,
kenneth krabat

—

TRAFIKSTYRELSENS SVAR

Tak for Deres e-mail.

Af Post Danmarks prisliste pr. 1. januar 2010 for pakker fremgår følgende oplysning:

“IMPORTGEBYR
Som hovedregel skal der betales told, moms og eventuelt andre afgifter ved indførsel af varer fra lande uden for EU. Ved indførsel i postforsendelser, har Post Danmark angivelsespligten over for SKAT. Til dækning af omkostningerne ved dette arbejde opkræver Post Danmark følgende importgebyr.

Grundpris inkl. 1. varelinje       160,- kr.
+ pr. efterfølgende varelinje       36,- kr.

Beløbene er inkl. moms.”

Ved import/køb af varer fra lande uden for EU vil der normalt skulle betales såvel moms som told, hvortil kommer et gebyr for postvirksomhedens opkrævning og afregning moms og told til SKAT.

Hvis den købte vares værdi er under kr. 80,- eller der er tale om en gave, hvor værdien ikke overstiger kr. 340,- betales der ikke moms – Post Danmark opkræver ikke importgebyr i disse situationer. Er varens værdi over kr. 1.150,- skal der tillige betale told, hvortil kommer moms og importgebyr. For så vidt angår satserne for told ved import af varer fra lande uden for EU vil jeg henvise til SKATS’ hjemmeside.

Angående Post Danmarks “Importgebyr” på kr. 160,- så fastsættes gebyrets størrelse af Post Danmark selv. Gebyret skal fastsættes således, at det dækker Post Danmarks omkostninger ved kontrol forsendelsen, beregning af moms og evt. told, registrering, udskrivning af regning til kunden, opkrævning af beløbet og endelig afregning til SKAT.

Endelig kan jeg oplyse, at Trafikstyrelsen ikke har oplysninger om antal pakker/forsendelser fra ikke-EU lande, ligesom vi ej heller har kendskab til moms/toldværdierne ved de pågældende forsendelser. *

Med venlig hilsen

Mogens Antonsen, Chefkonsulent
Trafikstyrelsen.
Danish Transport Authority
Adelgade 13
DK-1304 København K
Tlf.: +45 33954369
Fax: +45 33381427
e-mail: moa@fstyr.dk
www.fstyr.dk

(* Hvem har så?)
—

Nå, han ville ikke lege med. Men okay. Jeg kan heldigvis tænke lidt selv.

– PostDanmark servicerer en moderne nation, der har fravalgt det fysiske brev frem for det elektroniske, så frimærkesalget er faldet drastisk, og dermed denne indtægt.
– Det koster stadig arbejdstid at betjene andre landes tilsendte breve og pakker.
– Skulle PostDanmark have pengene fra staten til at oppebære sine udgifter, skulle vi alle sammen i fællesskab betale for, at vi hælder penge ud af landet i andre landes kasser, her primært én stor nation uden for EU.
– Uden gebyrstigninger og frimærkestigninger og penge fra staten ville PostDanmark ikke kunne leve op til sine forpligtelser, indadtil og udadtil.

Sammenlægning med Posten AB, klar opskilning i erhvervs- og privatpost, højere gebyrer, mandskabsnedskæringer, ubemandede pakkebokse til egenhentning af post, postkasser ned i opgangen af lejlighedskomplekser… listen over tiltag er lang. Men konklusionen er desværre, at PostDanmark kæmper for livet. De kæmper godt, tilsyneladende, men tiden med Postbudet i rødt, der følger efter ænderne over vejen, mens politimanden holder trafikken tilbage… den kommer ikke igen.

Vi mister nok en masse muligheder ved at skulle prioritere mellem at købe varer i Danmark og uden for EU. Og muligvis vil forbrugere som mig skulle give køb på de fysiske varer, som f.eks. bøger, til fordel for digitale køb af ebøger… hvis de da ikke også ender med at blive belagt med en afgift. Som dog så ikke kan gå til Posten Norden. Men ikke alle interessante varer og reservedele kan endnu digitaliseres…

Endnu. 3D-printing kan gøre et utal af postarbejdere verden over uigenkaldeligt arbejdsløse. Det er, trods Posten Nordens evne til at slanke sig til omstændighederne, et sikkert mål i vores elektriske kultur.

—
Kenneth Krabat, 7.12. 2010

Monsters (2010)

Sympatisk low-budget xenofobi-science fiction i lav-tempo, der fint illustrerer USAs forhold til resten af verden.

kilde: https://www.imdb.com/title/tt1470827/

review: 8/10

Historien kort:

En amerikansk fotograf befinder sig i Mexico, og bliver af sin redaktør beordret til at efterspore avisejerens datter, og siden eskortere hende sikkert ud af landet. Fotografen er mere end en smule modvillig: Hér er han tæt på de fremmede livsformer, der har slået sig ned i Mexicos træbevoksede kystegne efter at være undsluppet fra en nedstyrtet NASA-sonde; skulle han ikke hellere gå på jagt efter fotos af disse frygtindgydende MONSTRE, der holder en hel verdensdel i frygt… Continue reading “Monsters (2010)”

eDigtere haves, eformat savnes

Hvilket format skal digteren udgive i, som ønsker at blive læst på en ebogslæser? December 2010 er der endnu ikke noget optimalt format.

I den fortløbende historie om ebogsformater for edigter at regne med og satse på, er jeg efter samtale med arbejdsgruppen bag det kommende EPUB3 nu nået til den sørgelige konklusion, at den hidtil bedste måde at fremvise digte på i ebogslæsere på, understøttes af EPUB, men ikke af ebogslæserfabrikanternes software!

Måden hedder SVG, det står for “scalable vector graphics”: Man laver sit digt om til en SVG-fil og pakker den ind i en EPUB. Herved vil et digt skalere efter ebogslæserens skærmstørrelse uden at bryde linierne.

At hverken Kindle, Sony, NOOK, iPad osv ikke understøtter er så et spørgsmål om at tilskrive hver enkelt producent og får dem til at lave deres ebogslæsersoftware om! Så ved jeg da, hvad jeg skal bruge vinteren på…

Jeg vil bestræbe mig på at have nogle anbefalinger klar i løbet af nogle måneder eller så. I mellemtiden kan man så, hvis man ønsker det, printe sine digte som jpg-billeder og pakke dem i Comic Book-formaterne, CBR og CBZ. Det kan de fleste ebogslæserdimser vise.

—
Kenneth Krabat, 5.12. 2010

Rygestop 3, nikotinens vej og det kollektive bedrag

Vi bliver tilladt selvbedrag. Det gavner samfundets økonomiske og magtmæssige struktur.

Efter at være blevet opfyldt af den tanke, eller idé, at nikotinens vandring fra at være en kollektiv afhængighed til en individuel ditto, med statens vilje gemt af vejen i hjemmene, men skatterne for salget stadig tilflydende statskassen og ingen, som bliver syge af nikotinen, som de blev syge af tobakken, på ingen måde, er jeg af og til kommet til at tvivle:

Kan det virkelig være rigtigt, at industrien med statens velsignelse kan få lov at holde folk i afhængighed, eller er det bare nogle forretningsmænd, der fik en idé efter nedgangen i tobaksrygningens popularitet, og regeringsMENNESKER, som også selv er afhængige af ting og stoffer?

Der kan godt gå længe med at føle mig som en paranoid fantast, hvor mine tanker nærmest sniger sig uden om mig, men så hører jeg om, som her til aften, et menneske, der har været afhængig af nikotintyggegummi i 7 år, og så er jeg igen ikke i tvivl.

Verden er befolket af afhængige og medafhængige. Det gør ikke selvbedraget til en mindre ubehagelig påmindelse om, at vi gennem et psykisk minefelt af krydsende og intefererende kraftlinier af begær og besiddertrang, uden vished on minefeltets eksistens i så stor og betydende en skala, trods alt skal formå at passe på os selv og på hele jorden.

Eller er det bare mig, der har en mere naiv opfattelse af, hvad liv egentlig går ud på?

—
Kenneth Krabat, 4.12. 2010

Digitale Takster. [Dansk Forfatterforenings anbefalinger]

DFF, Dansk Forfatterforening, kæmper på alle områder, der omhandler forfatteres indtjening og kontrakter, reviderer her sine anbefalinger om digitale takster.

(Der kom en mail:)
Kære medlem af Dansk Forfatterforening

Vi er blevet opmærksom på, at der var en ubalance imellem de takster, vi tidligere har anbefalet ved brug af tekster i antologier og ved brug på nettet. Vi har derfor revideret anbefalingerne for tekster på nettet.

Kort sagt fandt vi det unaturligt, at det skulle være dyrere for antologiudgivere at publicere tekster på nettet end i trykte bøger, hvis de ellers overholder alle de krav om kopibeskyttelse og registrering af brug, som vi anbefaler.

Derfor er der nu to forslag til medlemmerne:

1)       Hvis udgiveren kan levere tilfredsstillende teknologiske løsninger på kopibeskyttelse og registrering af brug, så sidestilles takstanbefalingerne med dem, vi bruger ved trykte antologier.
2)       Hvis ikke, anbefaler vi til gengæld, at man kræver en væsentlig højere takst samt en kortere tidsbegrænsning. (Men som udgangspunkt anbefaler vi, at man sikrer sig, at de teknologiske ordninger skal være i orden).

Vi anbefaler naturligvis, at man altid søger individuel rådgivning, hvis der opstår tvivl i forbindelse med indgåelse af konkrete forlagsaftaler.

De reviderede anbefalinger er vedhæftet.

Venlig hilsen
Dansk Forfatterforening

DIGITALE TAKSTER
1)
Tekster på website (download med registrering af brug og kopibeskyttelse)
For udnyttelse af nyskrevne tekster til download på hjemmesider, hvor antallet af download løbende registreres, anbefales:

For udnyttelse af nyskrevne tekster beregnes som minimum:
250 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
2,50 kr. pr. påbegyndt A4 side prosa pr. download, med afregning mindst en gang om året

500 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
5 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik pr. download, med afregning mindst en gang om året

For udnyttelse af allerede udgivne tekster (genudnyttelsestakst 50%) beregnes som minimum:
125 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
1,25 kr. pr. påbegyndt A4 side prosa pr. download, med afregning mindst en gang om året

250 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb), der gælder som forskudsbetaling for op til 1.000 download.
For efterfølgende download afregnes:
2,50 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik pr. download, med afregning mindst en gang om året

Vigtigt: 
Taksterne følger anbefalingerne for tekster i trykte antologier, men det er en vigtig forudsætning at udgiveren anvender de nødvendige teknologiske løsninger til at sikre kopibeskyttelse og korrekt registrering af brugen af teksterne. Ellers skal de højere takster nedenfor anvendes. (Det skal kunne betale sig at udvikle og benytte de nødvendige løsninger.)
Aftaleteksten skal indeholde en præcisering af at udgiveren forpligter sig på at registrere antallet af læsninger/download af teksten, og at forfatteren skal modtage en skriftlig opgørelse med angivelse af forbruget mindst en gang årligt. (Dette skal sikre klarhed over hvornår de antal læsninger/download udgiveren har betalt for i garantisummen er brugt, hvorefter brug af teksten skal udløse ny betaling efter stykprisen.)
Det bør i den skriftlige aftale præciseres at forfatteren har mulighed for at trække sin tekst tilbage fra hjemmesiden efter 1-2 år, da dette er et nyt og uprøvet område hvor vilkårene kan ændre sig.

Hvis udgiveren ønsker det, kan det i aftalen præciseres, at teksten i aftaleperioden ikke må være tilgængelig på internettet på konkurrerende måder (eksklusivklausul).

2) Tekster på website (ikke download, men generel tilrådighedsstillelse):
Som udgangspunkt frarådes det at give tilladelse til udnyttelse af tekster på hjemmesider, hvor benyttelsen af teksten ikke registreres og hvor teksten ikke er kopibeskyttet.

Hvis man ønsker at give tilladelsen bør man kræve et væsentlig højere beløb end de ovenfor anbefalede takster. Dels skal det kunne betale sig at udvikle teknologiske løsninger, der giver mulighed for at registrere brugen, dels er der her udelukkende tale om et engangsbeløb.

For udnyttelse af nyskrevne tekster beregnes som minimum:
2.000 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb)
4.000 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb)

For udnyttelse af allerede udgivne tekster (genudnyttelsestakst 50%) beregnes som minimum:
1.000 kr. pr påbegyndt A4 side prosa i garantisum (engangsbeløb)
2.000 kr. pr. påbegyndt A4 side lyrik i garantisum (engangsbeløb)

Vigtigt: Det anbefales at man altid kun giver en kort, tidsbegrænset tilladelse på max 1-2 år til offentliggørelse af teksten på disse vilkår, da tidsbegrænsningen er den eneste mulighed for en vis kontrol over tilrådighedsstillelsen af teksten.

VINYLGAVER staubgold_berlin !!!

STAUBGOLD – 5000 plader med eksperimenterende og elektronisk musik, mindst!

Jaeeeeeee!

og er man på mailinglisten, kan man købe følgende 25 vinylere for €100

Dean Roberts – And The Black Moths Play The Grand Cinema, Mapstation – A Way To Find The Day, Ekkehard Ehlers – Plays Hubert Fichte, Autistic Daughters – Uneasy Flowers, Kammerflimmer Kollektief – Remixed Vol. 2, Projekt Transmit – s/t, Hassle Hound – Limelight Cordial, Klangwart – Stadtlandfluss, Minit – Now Right Here, Institut Fuer Feinmotorik – Wenig Information: Kein Titel, Sun – s/t, Rand And Holland – Tomorrow Will Be Like Today, F.S. Blumm – Ankern, Joseph Suchy – Calabi.yau, Reuber – Ruhig Blut, Harald Sack Ziegler – Kopf Zahl Bauch, Schwabinggrad Ballett – s/t, Die Welttraumforscher – 21 Weltraum-Standards, Sack Und Blumm – Kind Kind, Thilges 3 – Die Offene Gesellschaft, Klangkrieg/Gunter Adler – s/t, The Kat Cosm – Knightboat, Various Artists – Music Out Of Place, Reuber – Kintopp, Groenland Orchester – s/t

Jeg kender kun Kammerflimmer ud af dem her, og har den ikke, men jeg ELSKER Staubgold som pladeselskab, og her var måske en god lejlighed til at købe en grammofon igen… 😀

staubgold_berlin – Discogs Marketplace.

Staubgold.de