Rigtig mange mennesker har paradontose, en betændelsestilstand langs med og under tandkødsranden, som kroppens immunforsvar af flere årsager ikke kan komme til at afhjælpe, den fremmeste nok, at opbyggede “plak”/calcium skabt af bakterier fastholder betændelsen under tandkødsranden, anaeorobt/uden ilt, uanset immunforsvarets evne til nedbrydning af betændelse.
Her er mindelser til kræft, hvor immunforsvaret af forskellige årsager ikke kan komme til at nedbryde kræftcellerne og/eller nyrerne ikke kan komme til at vaske cellerresterne ud af kroppen. Et overbelastet immunforsvar kan ikke hjælpe den enkelte tilstrækkeligt – hvis der er for mange områder, hvor immunforsvaret skal nedbryde celler, “strækkes det tyndt”. I en patient med få områder med betændelse (“et sundt menneske”) kan immunforsvaret sagtens følge med. Stresses et menneske af bekymringer, for lidt søvn, for stor belastning på lever og nyre som følge af alkohol, fedt, forsuring af maden (konservering), for hårdt daglig belastning af kroppens muskler og led, eller manglende ilt som følge af rygning, ilt-fordrivende gasarter fra biler, svejsning, skorstene, nedbrydning af lungevæv pga. varme, korrosive luftarter, kan immunforsvaret ikke følge med. De lidelser, man genetisk er “disponeret” for, bryder ud.
Et menneske kan have 3 tilstande i munden – syredannelse, basedannelse og neutral pH. Huller, kalkdannelse og intakte tænder. Det hævdes, at eneste forsvar mod plak er grundig tandhygiejne, hvilket af ovennævnte årsagsrækkefølge ikke er en korrekt ansvarspålæggelse på en patient; man siger egentlig: “du skulle have gjort” – og så hjælper tandlægen mod betaling med at redde resterne.
Påstanden skaber et skyldsforhold, hvor det forekommer rimeligt at de mange mennesker med paradontose betaler for deres misligehold – og hvis ikke sådan “livsstilspåstand” er nok (lig den nogle påfører rygere, der får lungekræft), og uanset patientens evne til at holde rent i munden i forhold til foreskrifterne, skabes et A og et B-hold. Dem, der kan betale for behandlingen, som man betaler for vedligehold af en bil, og dem, der ikke har råd til betalingen, og derfor ikke har råd til at have… tænder.
Man betaler 120 kr. for en dybderensning pr. tand. Et menneske har 32 tænder. En sådan rensning tager 45 minutter max. Tandlæger gør stort set deres tandarbejde godt, men de er dårlige til psykologi. Lige som læger ikke kerer sig om årsagssammenhænge, der ikke er 100% evidens for, går tandlæger ikke ind i andre sammenhænge end at patienten skal “holde rent”. At jeg personligt ikke psykologisk kunne finde ud af at bruge tandtråd, fordi jeg ikke forstod, at jeg ikke “savede” i mit tandkød, men uden på det tidspunkt at kunne forklare min tandlæge, hvor traumatiserende det var at skulle “save” i mit tandkød – uden samtidig at forstå, hvorfor jeg skulle gennemstå denne lidelse (fordi han ikke evnede at forklare det godt nok, og bare gik old-school autoritær på mig) – blev jeg i min tandlæges øjne til en klient “uden for pædagogisk rækkevidde”. Helt sikkert meget frustrerende for ham ikke at kunne få mig til at se lyset. Og han var ellers en mægtig dejlig og dygtig tandlæge.
[fortsættes om effekten af kræftbehandlende stråling i munden]
