PEN er en international organisation, som arbejder for at beskytte journalister og forfattere, ikke mindst i dikaturer og antidemokratiske regimer.
I Nicaragua gør en ny lov automatisk aktivister i organisationer med internationalt værdigrundlag til “udenlandske agenter”, der frit kan afhøres, forfølges og få deres bankkonti spærrede.
Nicaraguas afdeling af PEN har derfor besluttet at nedlægge sig selv, da det ikke giver mening at udsætte medarbejdere for chikane eller risiko, når loven tydeligvis er rettet direkte mod organisationer som PEN.
Loven kommer antageligvis i kølvandet på anonyme anklager i 2018 mod 3 internationalt kendte journalister og forfattere (den ene formanden for PENicaragua) om at at de skulle være en del af terroristiske konspirationer mod den nicaraguanske regering.
Støt gerne danskpen.dk
kilde: Nicaragua: PEN announces a regional alliance to continue its work in Nicaragua with a global impact
danskpen: PEN Nicaragua tvunget til at lukke af hensyn til medlemmernes sikkerhed