– et hjem uden vægge
“Hvert år, hvor det stadig kun er promiller af bogsalget, der er e-bøger, anser jeg som et sejrrigt år!”
Leif Davidsen: “hvert år, hvor det stadig kun er promiller af bogsalget, der er e-bøger, anser jeg som et sejrrigt år”.
via E-bøger – nej tak – Politiken.dk.
Mens forfatter Leif Davidsen frygter e-bøger, ser bogfolk nye muligheder.
Bogfolk afviser Leif Davidsens frygt for e-bøger – Politiken.dk.
60 sekunder, skriv et digt.
and you don’t want your books scattered all over several apps… What then?
and you see an ebook on Amazon that you want – what then?
Or you have an iPad, and your desired ebook is not for sale at the iTunes Store? Or you have a Kobo ereader, but the ebook’s not for sale on Borders? Or you have a nook, but Barnes & Noble doesn’t stock it? Or you have a Sony eRreader, but… but… but…
Often you have the option of buying it via an app – Kindle app, KOBO app, Riidr app, Bøger app (Gyldendal m.fl.) etc.
I was searching for a specific book someone mentioned on a sci-fi self publishing forum. Apart from on Amazon (for Kindle) I found the book at Borders.au. The details said “EPUB, desktop, mobile”. Did I know that meant “You can read it on your computer, and nowhere else”?!
I did not. Now I know, and I just spend $7 on this lesson. Provided every one else go by the same dictum and way of describing accessability.
Now, HOW do I aquire ownership? And we are not talking in the “philosopical sense”, here – I did not just buy the right to read it. Or what? How do I get to do what I want with my purchase? How do I get to make doodles in it? Tear out pages? Cut out all instances of “I will”?
First I want it on another medium than my Mac, locked away as it is right now, inside of Adobe ADE (Adobe digital editions, the mothershop of bothersome ebook encryption) :
iPad apps supporting ADE according to Adobe:
iFlow Reader – FREE
Copia iPad software eBook Reader – Not in App Store
Copia iPad application – Not in App Store
FNAC iPad app – FREE (and in French…)
Numilog Reader- FREE (and in French…)
Biblet for iPad – Not in App Store
The whole purpose of an ebook library is to un-clutter my existance – do away with physical books. Now it looks as if I will end up with various book apps with ONE book in each. That is… SO annoying!
Well, looking at the first app:
iFlow dispenses with the page turning animation to “give you a number of ways to navigate through your book, so you can do it in the manner best suited to you and the material at hand. This approach allows us to take full advantage of the advanced capabilities offered by ebooks versus the less felxible paper books of the past. ” (Basically it means the text is (highly unusually) served as one long text. Maybe not such a bad idea). The app allows highlighting, annotations, bookmarks and facebook or email sharing of excerpts and its annotations (!), dictionary look-ups, history log & browser and the proverbial BookStore.
Adobe FAQ: Transferring items to a supported eReader
Connect the supported eReader device to your computer and launch Digital Editions. Digital Editions automatically detects the presence of your device and offers to authorize it with your Adobe ID.
Nope. Nothing happens. Neither by this method, nor by manual autorization of Mac and iPad. Relaunch. Relaunch. Change position as to which is launched 1st. Nothing. No “extra bookshelf containing your purchase.” Shit.
The other two apps are in French, one of the many languages I still can only guess at. So!
Regarding available app options I am stumped! I will have to read my new book on my computer, inside ADE, ugly typography, can’t change line width, page a glaring white surrounded by black! I am already hating it.
For sure I will never again buy an “EPUB, desktop, Mobile” (ADE)ebook, but go for the SOFT European moded chrypto: watermarked EPUBs and PDF.
Update: I could have used Luzme.com, an ebook search engine, but it only gave me ebookshops with proprietory formats and…
Update: Too late I found it on Smashwords, same low price, but in 11 formats for the price of one! But… I guess I was lucky. Compared to Amazon’s hundres of thousands of books, Smashwords only have 30.000 books. …
Smashwords – A Larger Universe – A book by James Gillaspy.
Amazon.com: A Larger Universe eBook: James Gillaspy: Kindle Store.
(for man kan ikke snyde sig selv!)
– for man kan ikke snyde sig selv!
Pga. de frie bogpriser er mange forlag begyndt at honorere forfattere med royalty beregnet efter nettoprisen, snarere end udsalgsprisen.
eForfattere, der således ikke er vant til papirtrykkontrakter, bør bede om en større royalty.
Eksempel på en royalty på 25%:
Hvis royalty beregnes af en papirbog i udsalgspris, der sættes til 140 kr. ex. moms (dvs. 100 kr i nettopris, + 40% til boghandler), får forfatteren 35 kr. i royalty
Hvis royalty beregnes af en ebog, der sælges til f.eks. Saxo.dk til nettopris for 100 kr., uanset hvad Saxo sælger den videre for, får forfatteren 25 kr. For at få det samme skal royalty hér sættes op til 35%.
I ekontrakten, som bl.a. store forlag som Gyldendal, Lindhard & Ringhof og Politikens Forlag har indgået med Dansk Forfatterforening, angives royalty at være 25% af nettoprisen. Der er ikke som sådan noget galt med denne kontrakt eller royaltyaftalen, men eforfattere bør være opmærksom på, at resultatet ved at beregne af nettopris frem for udsalgspris ikke er til forfatterens fordel.
(Samtidig bør man ikke skrive under, hvis ikke udnyttelsesrettighederne går tilbage til forfatteren efter 2 år, siger Dansk Forfatterforening.)
—
Kenneth Krabat 24.2. 2011
Hvorfor råber ingen “BOGDESIGN!!” ???
Japans 150 mia kr. store bogmarked har besluttet at adoptere bogstandarden EPUB til ebøger.
Det vil dog ikke betyde meget for udgivelseskvaliteten af de fleste billigbøger i Japan, da de ikke just er indbefatningen af bogdesign – og manga i digital form benytter et billedformat og bliver ikke påvirket af skiftet. Continue reading “Japans 150 mia kr. bogmarked går EPUB”
Kærligheden SKAL og MÅ sejre
Glem alle de dårlige anmeldelser, du har læst om Skyline. Anmelderne har ikke fattet det.
Vi ved fra undervandsudsendelser om dybhav, at dyr kan antage de mærkeligste former, hvis deres habitat ikke udsættes for nogen særlig aggressiv evolution. De finder en sameksistens, nicher, som tilsyneladende kun har det til fælles i udseende, at de får ilt via gæller og lever 10 km under overfladen. På jordoverfladen har menneskene tillige, trods stor aggression og intolerence over for diversitet, opnået et vist mål af sameksistens med klodens andre skabninger.
Det samme er ikke tilfældet for de aliens, der pludselig uden varsel invaderer jorden. Tværtimod okkuperer de den øverste niche og underlægger sig alle de andre uden hensyn. Og her menes virkelig Uden Hensyn!
De har et evolutionært talent, de har fintunet til perfektion: Kropslyset, de skinner på en livsform, påvirker offerets hjerne til at opfatte lyset som inderligt smukt og dragende. Og VUPTI er offeret væk, hjernen genanvendt, og alle erindringer i bogstaveligste forstand deponeret i den fremmedes baghjerne.
Det går hårdt ud over Los Angelses, USA, men historiens genfortællere er borte, så vi ved intet om resten af verden – de velkendte nyhedsoplæseres stole er tomme på de stationer, der stadig sender. Man må formode, at de har ladet lokke sig ind i lyset. (Selvfølgelig).
Vore helte og heltinder, snart kun en af hver, kæmper for livet i én lang strøm af trusler fra disse abnorme livsformer, som betragter jordens mennesker som føde og informationer og i uafvendelig adrenalinrush jagter enhver, der bevæger sig, på samme måde som vi ville trampe gennem kornet, hvis vi blev sure på musene, der samlede vinterforråd.
Tramp Tramp Tramp!
Modningen af vore hovedpersoner, for det er dét, det handler om, foregår med lynets hast: Vi taler stort set realtid hér: Af og til i livet er der ikke plads til at tvivle; man må handle på de krav, livet stiller én og tage imod eller afvise, dét man blive budt – så man kan komme videre med at overleve.
Sådan hér! Der Er Ingen Nåde!
Heller ikke til sidst. Selv ikke i bekræftelsen af den menneskelige kærlighed som det ypperligste at kæmpe for, der trancenderer menneskekroppen i den mest yderliggående fremvisning af empati og egoistisk forsvar.
Jo, som postulat. Som stort, stort postulat: Kærligheden SKAL og MÅ sejre. Når alt kommer til alt, er der intet andet af nogen værdi – ikke penge, ikke den gode lejlighed (med den gode udsigt til invasionen), ikke den frie sex, ikke den fede bil, den læke babehustru, anerkendelsen, poolen, alt det som er så selvfølgeligt i et stabilt, trygt samfund, at det – da det kommer til stykket og der virkelig bliver banket på døren – skal forsvares af en lille bitte ærteskyder med 9 skud.
Skal man være flink og ikke antage, at det er en samfundsparanoid psykopatfilm, der frygter terror og alt, der ikke er amerikansk? Ja, det behøver man ikke være så flink for. Den er helt i orden. Og slutningen er 100 bedre end man kunne have håbet.
7.7/10
imdb 4.5
Gyldendal, og så alle de andre.
Dog eat dog, eller hvad?
Der er mange ting at betænke for et forlag, der omlægger en del af produktionen fra papirbøger til ebøger. Men det er heller ikke nemt bare at blive et eforlag. De gamle forlag har ikke til sinds bare at rulle rundt og opgive kampen. Selvfølgelig ikke! (Se priseksempler nederst på siden)
Hvad skal der ske?
VANER
Alt bliver anderledes ved overgang til eproduktion og -salg: Kontakter til forlag, distributører, bogagenter, boghandlere, bibliotekssalg, gratiseksemplarer til pressen, opfølgelse på anmeldelser, vurdering af genoptryk. Alt skal kikkes efter i sømmene; intet er, som det plejer.
FORFATTERNE
Forfatterne er det primære materiale. De gode relationer skal opretholdes, og det gøres altid bedst ved at betale godt. Men er der råd til det, hvis produktionen omlægges til ebøger? Eller snarere: har forlagene i overført forstand råd til at lade være med at betale for at holde på forfatterne? Og ér der faktisk penge til det?
MEDARBEJDERE
HVILKE funktioner kan skæres væk: Hvilke kompetencer kan sammensmeltes in-house og hvilke opgaver løses uden for huset, så fuldtidsstillinger kan spares? F.eks. da Danmarks Radio omlagde den daglige produktion, blev det studieværterne, der skulle tage sig af teknikken med at afvikle og klippe osv. – dér røg stort set alle teknikerne. Så, hvilke kompetencer SKAL et forlag bevare for at være et forlag:
Hvor svært kan dét være?
PRODUKTIONSAPPARAT
Omkostningerne ved at producere ebøger er forskellige fra papirbøger, og selvom meget er sparet i tryk og især bogdesign på ebøger, så kan produktionsapparatet til papirbøger ikke delvist spares væk. Ønsker man eller er man nødt til stadig at udgive bøger fysisk? Og skal så udgivelserne kobles sammen eller holdes adskilt? Skal man skille firmaet op, så det ene ikke trækker det andet ned, hvis noget går galt?
DISTRIBUTION
Hvor er det bedst at sælge fra? Fra en eboghandler, fra egen hjemmeside, fra et af de internationale salgsled med apps og mange kunder, eller i princippet fra alle hjemmesider og blogs, der måtte abbonnere på ens udgivelser (tag denne idé og løb med den!)? Skal man holde fast i understøttelse af de fysiske boghandlere, indgå i udvikling af deres sortimenter og profilering af den fysiske bog – eller indplacering af ebøger i eksisterende boghandlere? Kunne man ikke lige så godt lade salg og downloads af ebøger ske fra TV’et, især hvis de er akkompagneret af oplæsningsfiler?
PRISSÆTNING
Skal avancen sættes så højt, at der er råd til hurtigt at afvikle det gamle produktionsapparat, eller skal man satse på en stor gennemstrømning ved lavere priser, satse mere på impulskøb, måske tillige begynde at producere bagkatalogbøger af udgåede titler? Skal man have”Træk en bog”-maskiner i supermarkeder og på tankstationer, der stort set kun betaler for huslejen? Skal der være forskellige priser hos forskellige forhandlere? Med de mange søgemaskiner, der finder de laveste priser på nettet, dvs. uden for apps-salg, skal man som forlag vel ikke give fordelagtige tilbud til frie salgsled? Skal man forklare forbrugerne, hvorfor bøgerne koster som de koster?
FORMATER
Ikke bare hvad ér ebogsformaterne i dag og hvad kan de , men hvad kommer de til at kunne i morgen og længere fremme? Hvilken indflydelse skal man som forlag forsøge at øve på udviklingen af formatfunktionalitet? Ér det relevant med multimedieindhold, som mange tilsynesladende ønsker sig, eller skal man i stedet satse på bogdesign igen? Bogdesign ér jo en udgift – men har altid traditionelt været forbundet med bøger. Bogkunst…
EBOGSLÆSEMASKINEN
Hvad skal forholdet være til ebogslæsere? Man burde vel kunne nøjes med at forholde sig til ebogslæsere, der bliver populære i Danmark. Og så alligevel ikke – for i og med man udgiver i et industri-ebogsformat, EPUB, så burde ens udgivelser fungere på alle ebogslæsere, der understøtter dette format. Og gør de ikke, har man et problem. Hvis kunden har en outsider-ebogslæser, er problemet ikke så stort, men det går ikke væk af sig selv af at blive ignoreret – folk køber de ebogslæsere, de har lyst og råd til, og stiller krav til salgs- og produktionsled og forlag om at blive respekteret og set. Skifter trenden i elæsere, til noget der ikke er fordelagtigt for ebogsformatet, falder ansvaret alligevel tilbage på ebogsudgiverne!
FORLAGSPROFILERING
Hvor forlag begynder at skulle indordne sig skarpt under software- og maskinkrav stillet af nogle få internationelt funderede producenter, begynder det virkelig at skinne igennem, hvor meget bøger handler om salg og hvor sårbart et forlag er, når det løber ind i ikke-lokale problemer. F.eks. har end ikke Sony og Amazon noget at skulle have sagt over for Apples planer for in-house-salg. Hvad skal så Gyldendal gøre ved det? Give regningen videre til køberne, eller sænke deres avancer? Eller gå efter at profilere sig på at være til for forbrugerne – f.eks. ved at sælge bøgerne, hvor de bliver billigst for forbrugerne, snarere end at skælde salgsledet ud for at være grådigt!?
Og så er der dét, at ikke alle forlag er Gyldendal. Ikke endnu, i hvert fald.
Alle de små og mellemstore forlag kan ikke hver især udvikler deres eget salgsled, deres egen app, deres egen butik, uden at regningen ryger ud til forbrugerne. Hvis der overhovedet er råd til det. Skal de gå efter de billigste salgsled, og lave en fælles ebogssøgemaskine, der sender videre til salgsled, f.eks. Google?
Branchen er rådvild. Og alligevel ikke. Som om den forsøger at blive på toppen af ebogstsunamien uden anelse om, hvor længe overgangstilstanden kunne tænkes at vare. Og samtidig uden at tage nogen (unødige) chancer, fordi omstændighederne forekommer for stort ukontrollérbare til at selv store forlag som Gyldendal kan påvirke dem.
Man kunne nok spekulere, om ikke Gyldendal havde fået forhåndsoplysninger, før Apple for nyligt gik over til in-house-salg – fjernede alle umiddelbare muligheder for at afvikle salg af en bøger uden for iTunes Store uden at skulle betale Apple 30% af udsalgsprisen? I hvert fald havde det gamle forlag lige akkurat en app parat, kaldet BØGER, nærmest på dagen, og gik samtidig til pressen med en anklage om, at det var Apples grådighed, der var nødt til at blive lagt på forbrugerne.
Det er også meget – udsalgspris justeret for 30% avance til Apple + 15% bogmoms, idet bøgerne sælges fra Luxemborg, som har den laveste bogmoms i Europa – i modsætning til 25% til f.eks. Saxo i avance ex. 25% moms… Men f.eks. Riidr.dk, som var de første seriøst entreprante ebogssælgere herhjemme, med en app til iPhone og iPad, har ikke mulighed for at konkurrere på prisen med Gyldendal, hvis Gyldendal kan droppe ansvaret for at sælge gennem andre mellemmænd end Apple, med udgangspunkt i sin nettopris:
APP-SALG FØR Apples krav om in-house-salg
ved køb gennem Riidr-app til iPad og iPhone:
Riidr køber en ebog af Gyldendal til videresalg, for nettoprisen 100 kr
Riidr lægger avance på, f.eks 15% – 15 kr
moms, 25 % af 115 kr.
pris 144 kr.
NETBOGHANDLER-SALG FØR og NU
Gyldendal sælger deres ebog til nettoprisen 100 kr til Saxo.dk
Saxo beregner sig 25% avance – 25 kr.
lægger moms på, 25% af 125 kr.
pris 157 kr.
APP-SALG NU
Gyldendal sælger nu deres egne ebøger via egen app: BØGER:
Gyldendal vil bevare nettoprisen på 100 kr. for sin bog
Apple iTS’ avance 30% af udsalgsprisen beregnet til at give Gyldendal 100 kr for bogen, ca 143 kr
luxemborg moms 15%
pris ca. 164,45
APP-SALG NU
hvis Riidr tvinges til at sælge gennem iTS, hvilket givet bliver tilfældet:
Riidr køber bog af Gyldendal til videresalg for netto kr. 100
UDEN avance og med 30% til Apple + 15 bogmoms bliver prisen lige som Gyldendals 164,45
Skal riidr have bare 15% avance som før, bliver prisen ca. 176 kr.
Gyldendal kan til enhver tid konkurrere på prisen ved at sætte sin nettopris ned, men som det ser ud ovenstående, vil det aldrig blive nødvendigt.
Kommer det forfatterne til gode? Måske, måske ikke. Gyldendal forsøgte og forsøger at få forfattere til at afskrive sig deres digitale rettigheder, så Gyldendal ikke skulle betale noget for at sælge deres bøger som ebøger. Vi taler 2009. Det svarer til at få indtægterne foræret af forfatterne. Men Gyldendal er ikke de eneste, der arbejder på dén måde. De er bare nemmere at tale om – som flagskib, og det forlag alle ser op til. Igen: Kommer det forfatterne til gode, at Gyldendal stort set kan bestemme prisen på deres egne bøger, når de sælges gennem iTS? Det er nok ikke dén vej, blikket falder mest naturligt for tiden – men det bør det fortsætte med.
Uanset hvad udsalgsprisen er og hvor bøgerne bliver solgt og med hvilken teknologi: Uden forfattere, ingen bøger. Så enkelt er det.
|
Hårdt arbejdende forfatter inden for stort set alle genrer, men med præferencer for gyser/gru/scifi/fantasy. Han VIL være forfatter, og gør det eneste der er at gøre i dét tilfælde: Han skriver.
Arne Herløv Petersen Vores alle sammens, der har haft fingerene i hvadsomhelst med skrift og oversættelse. Men et hjerte banker for det fantastiske. Det kan vi godt li.
Asger Schnack Digter, anmelder og især redaktør for BeBobforlaget, der ikke bryder sig stort om mig eller min skrift, og tydeligt viser det, hver gang vi befinder os i samme rum. Men måske er han bare sådan?
Johannes Donnerstag – science fiction-forfatter, der læses under et andet navn. Skarp i roen og i tungen. kan vi godt li.
Jan Winkler Gammel ven, jeg svigtede. Har åbenbart tilgivet mig. Men jeg har ikke tilgivet mig selv.
Lene Andersen Über-begavet forfatter, filosof og forlagsredaktør med øjnene skarp rettet på menneskenes vilkår. Hatten af for dem, der fødte og vokste hende.
Karsten Bjarnholt er digterkollega og nuværende formand for Lyrikerne i Dansk Forfatterforening. Lun fætter.
Kenneth Jensen er gammel digterven fra Arden 1. digtfestival i nordjylland en gang. Et af de mennesker, der virkelig VIL være digter, og gør det på den eneste måde mulig: ved at skrive.
Claus Ankersen er digterkollega og af en begavelse, der unddrager sig måling. Politisk, akademisk, varm og privat.
Kirsten Marthedal Andersen Ung digterkollega, der kæmper den gode kamp med alle følelserne.
Marianne Larsen er den sensitive, private digter, der kun rigtigt stikker frem i skriftet. Men så til gengæld gør det.
Ole Bundgaard Multikunstneren, der aldrig holder op med at lege. Kender bedst ole som digter, men vi prøver hinanden af.
Morten Ranum Afrikasfarende, der slår sine folder som digter og performancekunstner i det Poetiske Bureau.
Kaspar Colling Nielsen Dejlig mand, jeg lige har mødt, og længe uanet delte trang til at bygge et bjerg i Danmark med. Eneste forskel på os er, at han gjorde det.
Lisbeth Heckmann Varme Lisbeth, der flyver meget højt forankret til jorden. Arrangør af bl.a Ord Under Himlen, sammen med Lonni Krause.
Charlotte Weitze Dansk forfatter, jeg truffet hist og pist. Forekommer sensitiv på den gode måde. Nærværende.
Peter Q. Rannes Min ven, der aldrig rigtig kan blive min ven, fordi jeg er mig og han er ham, og vi bor for langt fra hinanden og har en professionel relation, men jeg er i hvert fald en ven til ham, hvis han skulle få brug for det.
Bjørn I. Themsen Min generøse og menneskevarme ven fra Fanø, digter, forfatter, skriveunderviser, brødjournalist
Claus Poulsen Gammel ven fra alarm112-dagene. Musiker og musikredigerende ned i mindste detalje. Omhyggelig er hans mellemnavn. Sindssvag pladesamling. Vinylelsker. Og så deler vi interessen for rystebilleder
Lonni Krause Dette energifyldte menneske, som trods indre dæmoner aldrig giver op. Arrangør, digter, redaktør, forfatter, interviewer, initiativtager. Og min ven.
Pernille Koch der kæmper for at gøre livet til sit. Og gør det Stormende, Dansende, Syngende af hjerte og sjæl, så man bliver helt forelsket i livet (og i Pernille) af at se på det.
Josefine Mikuta Sangtalent og godt for øjnene, jeg mødte i Slesvig på sommerhøjskole. Hendes bror er lige sådan.
Kristian Mikkelsen er en dejlig mand, som vist nok har tilgivet mig, at jeg engang skaffede ham en reprimande på halsen og udelukkelse fra universitetsnetværk ved at… Nå, spørg ham selv. Og tak for kaffen, Kristian!
Rasmus Herlo Al-Farees Et af to dejlige mennesker, der er bragt til verden af min ex. Neurokemiker med videre interesser. Ild i ham.
Tanja Maria Truelsen Dejlig og digter.
Tue Gaston Bror og livsvidne. Der nu blærer sig med at være blevet far, som om det at sprøjte nogle få sædceller ud i en kusse skulle være noget særligt, hø!
Søren Raagaard Maler, musiker, astronørd og meget meget Søren. Der er farver inde i Søren, som ingen før har set. Ven og medkompadre på menneske.dk
Louise Kristensen Levende og begavet løve, der kæmper for og med det sortkrøllede univers, der roder rundt i hende. Digter, performancekunstner, griber efter liv.
Gitte Herlo Beenfeldt Tidligere kæreste med øje for alt, der gror. I naturen, i menneskene, langs panelerne. Sommerfugleven og mor til to herlige mennesker.
Brian P. Ørnbøl Digter og forfatter på vej. Hårdtslående smuk mand, på grænsen mellem privat og offentlig. Det går sgu meget godt, gør det ikke, Brian? (Hvis jeg var en tøs, og du stadig dig, så sku du se løjer, du…)
Nina Sarauw Dejlig vædder med ild i musicalknoglen. At hun bor i Næstved skal ikke ligge hende til last.
Ja, vi tar lige én af dem på dansk, tak!
I Google Labs Ngram søgemaskine kan man søge i flere korpus (korpi?) bestående af millioner af bøger. Vælg mellem Amerikansk og engelsk engelsk, tysk, fransk osv. Ikke dansk, desværre.
For at finde ud af, hvilken indflydelse Philip K Dick har haft på det amerikanske samfund, tastede jeg hans navn ind; meget interessant: Der er tydelig påvirkning fra udgivelsen af filmen Bladerunner i 1982, og efter en nedgangsperiode i 90’erne, bliver der lavet den ene storfilm efter den anden over hans historier, som så efterfølgende afspejles i udgivelserne i det amerikanske samfund.
Følg linket for selv at prøve:
Ord af Svendborg, til Svendborg, i Svendborg og forSvendborg.
Kort sagt: Ord Over Svendborg
D. 10. til d. 12. marts vil Svendborg fyldes af ord. Ord på papir, ord på klods, talte ord og talte ord. Råbte ord og sungne ord, frie ord og tvungne ord. Ord der er svære at sige, og ord der gør ondt. Ord uden betydning og ord der betyder alt. Ord der løfter dig op, ord der lægger dig ned. Milde ord, vilde ord, vrede ord, brede ord, tamme ord, klamme ord, sunde ord og runde ord. Ord for voksne børn og ord for barnlige voksne, endda ord for barnlige børn og ord for voksne voksne. For dem der føler sig gamle, og dem der føler sig unge. Ord for dem der elsker ord, og ord for dem der ikke kunne være mere ligeglade. Ord for alle og ord overalt. Ord af Svendborg, til Svendborg, i Svendborg og for Svendborg. Kort sagt: Ord Over Svendborg
Svendborg Litteraturfestival | Levende litteratur i det sydfynske….
