Forlag snyder eforfattere (og dem på papir)

(for man kan ikke snyde sig selv!)

 

– for man kan ikke snyde sig selv!

Pga. de frie bogpriser er mange forlag begyndt at honorere forfattere med royalty beregnet efter nettoprisen, snarere end udsalgsprisen.

eForfattere, der således ikke er vant til papirtrykkontrakter, bør bede om en større royalty.

Eksempel på en royalty på 25%:

Hvis royalty beregnes af en papirbog i udsalgspris, der sættes til 140 kr. ex. moms (dvs. 100 kr i nettopris, + 40% til boghandler), får forfatteren 35 kr. i royalty

Hvis royalty beregnes af en ebog, der sælges til f.eks. Saxo.dk til nettopris for 100 kr., uanset hvad Saxo sælger den videre for, får forfatteren 25 kr. For at få det samme skal royalty hér sættes op til 35%.

I ekontrakten, som bl.a. store forlag som Gyldendal, Lindhard & Ringhof og Politikens Forlag har indgået med Dansk Forfatterforening, angives royalty at være 25% af nettoprisen. Der er ikke som sådan noget galt med denne kontrakt eller royaltyaftalen, men eforfattere bør være opmærksom på, at resultatet ved at beregne af nettopris frem for udsalgspris ikke er til forfatterens fordel.

(Samtidig bør man ikke skrive under, hvis ikke udnyttelsesrettighederne går tilbage til forfatteren efter 2 år, siger Dansk Forfatterforening.)

Kenneth Krabat 24.2. 2011