DRs nedlægning 4 – den fuldstændige liste fra de nosseløse

Share

Den fuldstændige liste over nedskæringer – tydeligvis lavet af mennesker uden nogen form for dannelse eller indsigt eller vilje til kulturbredde eller public service!!!!!!!!!!!!

Græd ikke, GÅ d. 12 september fra Nytorv kl. 16!

RADIO

P1

Dokumentarzonen – 100 % nedskæring
Med lukningen af Dokumentarzonen forsvinder radioens montagegruppe og radioens dokumentargruppe. Da Ultralyd også bliver lukket, forsvinder radiomontager, radiodokumentarer og monteret radio helt fra P1.
Da Lige Lovligt og Øjeblikke også lukkes forsvinder også næsten al reportage fra P1.

Eksistens – 100 % nedskæring

Øjeblikke – 100 % nedskæring

Ultralyd – 100 % nedskæring

Lige Lovligt – 100 % nedskæring
P1s retspolitiske program bliver nedlagt.

Orientering – ca. 4,5 % nedskæring
Orientering skal have nyt koncept, så programmet kan laves for færre penge. Det kan f.eks. betyde færre fagmedarbejdere, flere interview i programmet lavet på kort tid, det kan betyde færre analyser, mindre undersøgende journalistik, færre reportager osv. Men hvordan, det skal kunne høres, er endnu ikke besluttet.

Harddisken – 35 %
Programmet forkortes fra 87 til 57 minutter. Lytterne får en nedsat og ringere dækning af nyheder og baggrundsorientering om it-teknologien i samfundet. Besparelsen er ikke en del af spareplanen, men er besluttet senere.

Radioavisen – ukendt procentsats
Radioavisen kl. 12 bliver forkortet fra 30 til 20 min. på hverdage, og fra 20 til 15 min. i weekenderne. Budgettet reducers her med 2-3 mio. kr. årligt.
DRs nyhedsafdeling skal herudover samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For Radioavisens vedkommende betyder det dårligere lyd og dårligere journalistik, fordi journalisterne fremover skal tid på teknik, som i dag bliver brugt på indhold.

Kulturnyt – ukendt procentsats
Den samlede kulturafdeling i DR skal spare omkring 10 mio. kr. årligt. Det præcise tal er endnu ikke meldt ud. Det vil formentlig betyde, at 15-20 kulturmedarbejdere ud af ca. 75 ansatte vil forsvinde. Præcis hvilke kulturprogrammer, der vil forsvinde og hvilke der vil blive reduceret, er endnu ikke meldt ud. Men Kulturnyt vil formentlig også blive reduceret.
P2

Jazz Live – 100 % nedskæring
DR holder helt op med at optage jazz-koncenter live. Mange organisationer, spillesteder, musikere, Radio Jazz, Ålborg Universitet og Jazzsamlingerne på Det Fynske Konservatorium, foreninger m.v. har reageret og sendt protestbreve til Folketingets kulturudvalg og DRs direktion. Der har også været diverse indlæg i aviserne bl.a. kronikker i Information og Politiken. En underskriftsindsamling forestået af Holbæk Jazzklub på nettet har indsamlet 2500 underskrifter primært fra lyttere over hele landet.

Operanyt – 100 % nedskæring
Med lukningen af Operanyt, vil DR ikke længere have særskilt formidling om opera på et fast tidspunkt, lavet af mennesker med viden om området.

Litteraturoplæsning – 100 % nedskæring

P2 Plus – ukendt procentsats
Den samlede kulturafdeling i DR skal spare omkring 10 mio. kr. årligt. Det præcise tal er endnu ikke meldt ud. Det vil formentlig betyde, at 15-20 kulturmedarbejdere ud af ca. 75 ansatte vil forsvinde. Præcis hvilke kulturprogrammer, der vil forsvinde og hvilke, der vil blive reduceret, er endnu ikke meldt ud. Men P2 Plus vil med stor sikkerhed blive reduceret.

Plus Bog – ukendt procentsats
Den samlede kulturafdeling i DR skal spare omkring 10 mio. kr. årligt. Det præcise tal er endnu ikke meldt ud. Det vil formentlig betyde, at 15-20 kulturmedarbejdere ud af ca. 75 ansatte vil forsvinde. Præcis hvilke kulturprogrammer, der vil forsvinde og hvilke, der vil blive reduceret, er endnu ikke meldt ud. Men Plus Bog vil med stor sikkerhed blive reduceret.

Kunstmagasinet – ukendt procentsats
Den samlede kulturafdeling i DR skal spare omkring 10 mio. kr. årligt. Det præcise tal er endnu ikke meldt ud. Det vil formentlig betyde, at 15-20 kulturmedarbejdere ud af ca. 75 ansatte vil forsvinde. Præcis hvilke kulturprogrammer, der vil forsvinde og hvilke, der vil blive reduceret, er endnu ikke meldt ud. Men Kunstmagasinet vil med stor sikkerhed blive reduceret.

Musikformidling – 25 % nedskæring
For at gennemføre besparelsen, skal der laves en generel omlægning af musikformidlingen på P2. Da planerne endnu ikke er offentliggjorte, ved vi ikke hvad konsekvenserne er, men der forventes omfattende nedlæggelser af programmer og store reduktioner i budgetterne. Det vil medføre et mere snævert programudbud, mindre formidling, færre researchede programmer og færre analytiske programmer.

Lyt til nyt – 60 % nedskæring
Programmet bliver reduceret i forbindelse med hele den omformattering af P2, der skal finde sted som led i spareplanen. Med reduktionen i af Lyt til nyt vil, der blive markant mindre information og formidling af ny dansk kompositionsmusik.

Radiodrama – ukendt procentsats
Radiodrama og TV-drama bliver langt sammen, således at fremtidig radiodramatik skal produceres i samarbejde med TV-drama.

Radioavisen – ukendt procentsats
Radioavisen kl. 12 bliver forkortet fra 30 til 20 min. på hverdage, og fra 20 til 15 min. i weekenderne. Budgettet reducers her med 2-3 mio. kr. årligt.
DRs nyhedsafdeling skal herudover samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For Radioavisens vedkommende betyder det dårligere lyd og dårligere journalistik, fordi journalisterne fremover skal tid på teknik, som i dag bliver brugt på indhold.

P3

Danish Music Award – 100 % nedskæring
DR holder op med at sende Danish Music Award.

P4

Fredagslive – 100 % nedskæring
DR ophører med at optage og transmittere rytmisk musik live

Relax – 100 % nedskæring
Programmet forsvinder blot 8½ måned efter første udsendelse blev sendt.

Regionale middagsudsendelser – 100 % nedskæring
Med lukningen af den regionale middagsflade, udgår endnu et regionalt program fra P4. Dermed er ca. en femtedel af de lokale regionale programmer bortfaldet på to år, samtidig med at DR har formuleret et mål om at komme tættere på danskerne.

Regionale nyheder og programmer generelt – ca. 8-19 % nedskæring
Især musikken og kulturen i provinsen vil mærke, at der er færre folk til at dække området. Hos DR Nordjylland, der skal spare 19 procent, bliver 7 ud af de nuværende 36 stillinger nedlagt. Færre ressourcer på regionalstationerne vil alt andet lige give færre reportere i marken, dvs. den almindelige borger vil opleve, at vi sjældent er på stedet, når tingene sker. Mere telefon, mindre reportage.

Fredagsbar – 100 % nedskæring
Hos DR Sjælland betyder de generelle besparelser, at programmet Fredagsbar lukker.

Radioavisen – ukendt procentsats
Radioavisen kl. 12 bliver forkortet fra 30 til 20 min. på hverdage, og fra 20 til 15 min. i weekenderne. Budgettet reducers her med 2-3 mio. kr. årligt.
DRs nyhedsafdeling skal herudover samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For Radioavisens vedkommende betyder det dårligere lyd og dårligere journalistik, fordi journalisterne fremover skal tid på teknik, som i dag bliver brugt på indhold.

DAB

DR X – 100 % nedskæring

TV

DR1

Lørdagsunderholdning – 100 % nedskæring
Udgør i alt 23 % af DRs underholdningsbudget.

Dansegrandprix – 100 % nedskæring

Aften Tour – 100 % nedskæring

Danish Music Award – 100 % nedskæring

Kulturtransmissioner – 100 % nedskæring
Eksterne events og transmissioner er ikke DRs kerneopgave, skriver direktionen. Derfor forsvinder en række transmissioner fra kulturelle begivenheder, blandt andet uddelingen af Reumert- og Robert-priser, m.m.

Sportstransmissioner – 100 % nedskæring
VM i foldbold, OL, atletik, håndbold, cykling, speedway, skihop

Undervisningsprogrammer – 88 % nedskæring
Alle enkeltstående undervisnings-udsendelser, samt mindre serier bliver helt fjernet fra afdelingen. Der er tale om 90-100 halvtimes programmer, der typisk har været genudsendt 7 gange. Ud over den samlede undervisningsverden, rammer besparelserne specielt de lavtuddannede borgere, der har fundet motivation og inspiration til et bedre liv i DR Undervisnings programmer. Den voldsomme reduktion af nyproduktion til dr.dk vil også få mærkbare konsekvenser for de mange brugere både i undervisningsverdenen og blandt borgere i al almindelighed. Kun enkelte kampagner bevares.

Sportsnyt – ukendt procentsats

Søndagssport – ukendt procentsats

TV-Avisen – ukendt procentsats
Der skal spares ca. 4 mio. kr. årligt på de korte TV-Aviser. DRs nyhedsafdeling skal herudover samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For TV-Avisens vedkommende betyder det dårligere billeder og lyd og dårligere journalistik, fordi journalisterne fremover skal bruge tid på teknik og fotografering, som i dag bliver brugt på indhold. Herudover beskæres vagtplanlægning, afrapportering og økonomifunktion med 70 procent, så journalisterne selv skal bruge mere tid på planlægning og bogholderi, ligesom der nedlægges korrespondentposter.

Aftenshowet – ukendt procentsats

DR2

Musikprogrammet – 100 % nedskæring
Den faste dækning af rytmisk musik på DR2 forsvinder, ligesom programmets hjemmeside forsvinder. Nedlæggelsen af programmet blev præsenteret i forbindelse med spareplanen, men ikke sat i forbindelse med en konkret besparelse.
Spot – kulturportrætter– 100 % nedskæring
Serien af kulturportrætter forsvinder helt fra DR 2

Undervisningsprogrammer – 88 % nedskæring
Alle enkeltstående undervisnings-udsendelser, samt mindre serier bliver helt fjernet fra afdelingen. Der er tale om 90-100 halvtimes programmer, der typisk har været genudsendt 7 gange. Ud over den samlede undervisningsverden, rammer besparelserne specielt de lavtuddannede borgere, der har fundet motivation og inspiration til et bedre liv i DR Undervisnings programmer. Den voldsomme reduktion af nyproduktion til dr.dk vil også få mærkbare konsekvenser for de mange brugere både i undervisningsverdenen og blandt borgere i al almindelighed. Kun enkelte kampagner bevares.

Eksistens-programmer – 100 % nedskæring

Den 11. time – ukendt procentsats

Tema-tirsdage – ukendt procentsats

Deadline – ukendt procentsats
Deadline skal ikke skære ned i udgifterne til journalister. Men DRs nyhedsafdeling skal samlet set spare 22 mio. kr. årligt på redigeringsfolk, lydteknikere, fotografer m.m., i alt 40 procent af den tekniske stab forsvinder. For Deadline 22:30s vedkommende betyder det, at alle teknikere og fotografer bliver sparet væk. For seerne vil det bl.a. betyde, at de nuværende egenproducerede indslag, der leder op til interview og debatter, i hovedsagen forsvinder.

dr.dk

Viden Om – 100 % nedskæring

Børnepris – 100 % nedskæring

Klub Ø – 100 % nedskæring

Bolero – 100 % nedskæring

Lyt til nyt – 100 % nedskæring

Operanyt – 100 % nedskæring

Bog – 100 % nedskæring

Undervisning – 88 % nedskæring

Spil – 50 % nedskæring

Tekst tv – ukendt procentsats

Underholdning – ukendt procentsats

Oplysning – ukendt procentsats

Kultur – ukendt procentsats

Temaer – ukendt procentsats

Unge – ukendt procentsats

Hele DR

Besparelser, der berører samtlige programmer

DRs arkiv, bibliotek m.m. – ca. 50 % nedskæring, 17-20 mio kr.
Ved halvering af budgettet kan arkivering og registrering af udsendelsesstof og råstof i Mediearkivet kun bære en mindre del af besparelsen, hvis man skal kunne genfinde optagelser og udsendelser. Det vil derfor især gå ud over andre ydelser som f.eks. research. Det vil formentlig betyde færre genbrugsindslag i udsendelserne, da der vil være langt færre medarbejdere til at hjælpe journalisterne med at finde det, der er mere kompliceret at finde i arkiv og baser. Uden mulighed for grundig og dybtgående research efter de relevante indslag mister programmerne forskelligartethed og historisk perspektivering.

Teknologi, service, rengøring, kantine, m.m. – 10 % – ca. 40 mio kr.
DR seere og lyttere skal regne med at opleve en reduceret teknisk kvalitet m.m. Der vil bl.a. forekomme et stigende antal fejl som følge af manglende vedligehold eller ibrugtagning af ikke færdigudviklet eller gennemtestet udstyr.

Vagtplanlægning m.m. i DR Nyheder – ca. 70 % – ca. 10 mio kr.
Vagtplanlægningen og Servicedesken nedlægges, og formentlig spares også produktionssekretærerne og prompterne væk. Økonomifunktionen rammes også. Vi ved endnu ikke, hvordan arbejdsopgaverne i Servicedesken skal fordeles. Det drejer sig hovedsagelig om telefonekspedition af opkald til TV-A og Radioavisen. Servicedesken arkiverer også alle radioaviser i Mediearkivet, samt registrerer brug af musik m.v til Koda-Gramex. Desuden sørger Servicedesken for postfordeling til alle medarbejdere i DR-Nyheder – og tager sig af indkøb af kontormateriale m.m.m. Med besparelserne i vagtplanlægning og servicedesk vil de redaktionelle medarbejdere skulle overtage en væsentlig del af dette arbejde og dermed få mindre tid til at producere radio og tv.

spørgsmålet er ikke, om vi ikke lige så godt kan lukke institutionen med det samme. Men i så fald så fordele midlerne til medarbejderne at forvalte… Hellere 100 radiostationer 2 timer hver dag, båret af ånd, vid, indsigt og gejst, end et døgnmedie uden nosser!

Hele stationen burde nedlægge arbejdet, indtil regeringen greb ind med de fornødne midler. Så kunne de lære det!

Forfatter: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.