Boss Level (2021)

– right back at ya!

Directed by Joe Carnahan. With Frank Grillo, Mel Gibson, Annabelle Wallis, Michelle Yeoh, Naomi Watts. A retired special forces officer is trapped in a never ending time loop on the day of his death.

Source: Boss Level (2021) – IMDb

9/10

A lovely romp of groundhog day insanity with all of the trimmings complying more than adequately with the genre tropes and maybe a little bit overdone head chopping, but which other result could possibly satisfy sword aficionados?! Also saw (a glimpse of an uncredited) Frank Grillo in Skylin3s yesterday (more of a photo cameo, really, in an otherwise insufferable, badly scripted film), and he is a fast growing clown fighter in my book – god timing, lovely body, sarcastic grin, and straight up undiluted in this role as a man fighting to live, alternating finding and losing purpose. And characteristically beautiful, Naomi Watts, though with a somewhat diminuative role, fills any role she does – above and beyond duty and this one to with the credible mix of intelligence and sensitive longing, but the biggest surprise: Mel Gibson – still the rascal, still Mel Gibson, even after anti-semitic slurs and a host of bad scripts, but boy how he won this role, fought for it nails and talons, razor sharp diction, THAT was impressive. A solid 9 for doing this lovingly and with great persistence and musicality.

And BTW: More than a loving nod to all of that simple, yet endearingly time consuming arcade games of the 80’s.

The Midnight Sky (2020)

– an opinion with spoilers

Directed by George Clooney. With George Clooney, Felicity Jones, David Oyelowo, Caoilinn Springall. This post-apocalyptic tale follows Augustine, a lonely scientist in the Arctic, as he races to stop Sully and her fellow astronauts from returning home to a mysterious global catastrophe.

Source: The Midnight Sky (2020) – IMDb

Review: 5/10

A messy script, or were scenes added to satisfy a test audience?

29 December 2020

MANY SPOILERS AHEAD! Continue reading “The Midnight Sky (2020)”

Covid-19-scenarier, 1-6

– Ingen konspirationsteorier. Rendyrket konvergenstænkning og sandsynlig menneskelighed

Science fiction-forfattere har det sværere i disse år. Måske. I hvert fald er det svært at slå den nuværende virkelighed på andet end mere voldsomhed og død. Jeg kan ihvertfald ikke i mit halvlange liv huske personer (persoN) og begivenheder (begivenHED), som i den grad har påvirket alle mennesker.

Her er 6 corona-scenarier, hvis man lige står og mangler noget at skrive om. Og hvis man ikke har tillid til danske læger, sundhedssystemet og politikerne. For det ér ikke helt sådan systemet virker:

Anonymiseret vaccine
Magnus Heunicke meldte forleden ud, at borgerne ikke vil få oplyst, hvilken af sundhedsmyndighedernes valg af op til 6 forskellige vacciner fra 6 forskellige medicinalvirksomheder de vil modtage som vaccine mod Covid-19.

Ingen modtagere af gratis velfærdsvaccine vil således kunne “vente med at få vaccinen til Internettet har gjort sit”, for de kommer aldrig til at få valget af vaccine via sundhedsystemet. Det deler folk i to lejre: dem, der bare vil redde flest mulige menneskeliv, og dem, der husker Thaliomid.

Vaccinering er fortsat frivillig. Covid-19-situationen er endnu ikke så alvorlig, at man som myndighed kan forsvare at tvangsvaccinere folk med produkter, man ikke kender bivirkningerne af. Men giver man samtidig folk frit valg blandt de sundhedssystemsbetalte vacciner, vil for mange muligvis “afvente internettets dom” og dermed forsinke ankomsten af flok-immunitet.

Continue reading “Covid-19-scenarier, 1-6”

White Wall [SE], serie 2020-

– måske bare kunst.

 

Imdb: https://www.imdb.com/title/tt9648870/

SPOILER AHEAD!

Carl Sagan’s CONTACT gjorde det i både bog og film – førte én til et sted uden for den teknologiske forståelse ved 1:1-genskabelse af en fremmed livsforms arbejdstegninger – og lod os således i realtime vide, at vores eksistens var anerkendt og at vi ikke var alene. Tak, fremmede, for at I vil have os med i klubben og kurere vores eksistentielle ensomhed. Sådan lidt varmt gude-agtigt.

Frederick Pohl gjorde det med en lektie i overvældende teknologi fra en måske fortidig intelligens, som menneskeheden ikke har tid til at komme til forståelse af, fordi det enorme rumskib RAMA kun er på besøg i vores solsystem en kort tid. Men tak, fremmede, for at I fandtes, så vi kan få en forsmag på mulige “fremskridt”, hvis vi overlever længe nok – om end det ikke er givet, at livet evner noget som helst andet end at efterlade sig spor. Sådan lidt upersonlig tagging-agtigt.

Når man som læser og seer stilles over for muligheder og risici FORAN ÉN, med muligt udgangspunkt i en vurdering eller oplevelse af det, der er BAG ÉN, bliver lektien nemt noget med ydmyghed og taknemmelighed: “Dette er større og ældre og dygtigere end alt kendt, eller ringere og mere destruktivt, og dét bør tages til efterretning i vores egen eksistens, så hold nu op med at ødelægge Jorden…” og den slags. Ren spekulation, som eks. arkæologi, geologi, vulkanologi af og til KAN sandsynliggøre, men som for det meste ikke har mere realistisk gang på Jorden end snusfornuft: lad dog være med at skide i egen rede!

Det kan være svært, det der med konsekvenserne af de andres snusfornuft, og det er så det, vi har fremtidsforestillingen til. Den hårde science fiction vil efterlade os med fremtiden som et “sted” med næsten magisk teknologi og dens mulige skade og gavn for mennesker som individer og art. Den bløde science fiction vil befolke en selvfølgelig teknologisk fremtid med mennesker, som vi forstår, og dermed efterlade os hér i nutiden med nødvendige spørgsmål om vore fremtidige behov og teknologien, vi skal udvikle for at få det sådan.

Mennesker har stort set altid været understøttet af en teknologisk samtid og besidder af dén grund i dag ofte en fungerede forståelse af universets alder  og betingelserne for liv, men der skal RIGTIG RIGTIG MEGET TIL, før et menneske føler regulær ydmyghed over for livet i sig selv – og sker dét, er det en produktiv, hensigtsmæssig ydmyghed, der er tænkt at understøtte artens og menneskeindividets overlevelse – blikket på de forestillede udfordringer. Hidtil har konsekvensen dog været at underlægge os alt – i stil med meningen om, at et trækdyr skal knækkes.

Den svenske-finske serie WHITE WALL opdaterer præmisserne i CONTACT og RAMA – ved på menneskehedens vegne at opdage noget skabt, der er større end menneskelivet, større end forestillingen om evolution og teknologis formåen, hér fundet af en hvid, 250 meter høj æggeskal af 4 meter tykke kulstofvægge, der er så gammel, at den er indkapslet i Jordens bjerge. 1,5 milliarder år gammel, mindst. Mind-boggling.

Det fundne kunne lige så vel være kunst som teknologi, ingen ved det. I modsætning til CONTACTs nuværende gudelige fremmede, og RAMAs givet afdøde civilisations teknologiske levn, står vi i WHITE WALL tilbage uden visheden om vi nu er livets arvtagere, så at sige – dem, der i fremtiden skal bære teknologiens og bevidsthedens fakkel i universet, og måske en dag bevidst eller uafvidende gøre eksistensen udholdelig for andre levende civilisationer eller intelligenser. Eller om vi bare har et artsmæssigt endeligt at se frem til og et par bevidsthedsfødte artefakter, der næsten ikke er til at adskille fra “naturskabte” genstande udstillet et sted i et nærmest uendeligt univers.

WHITE WALL er givet og desværre kun den ene sæson. Jeg siger “desværre”, fordi jeg selv er både drømmer og realist: Fremtiden rummer altid modstand og medgang, og skal man fabulere om fremtiden, er det altid kun én fremtid – ikke et endegyldigt bud og ansvar for at “spå sandt”, som man derved påtager sig på vegne af arten.

Men hvis WHITE WALLS slutning ikke blot er resultatet af fantasiløse pengemænds uvilje, eller fantasiforladte eller økonomisk urealistiske forfattere, er det en meget moderne præmis – dette ikke at romantisere intelligens og liv i nutid eller fortid, men derimod lade tolkningen af SKABELSE altid være et stykke intellektuelt arbejde, der udføres som et resultat af intelligens og bevidsthed med nysgerrigheden som fremmeste formål – og så lade forestillingen om evt. misbrugende udnyttelse af den teknologiske afdæknings muligheder være et spørgsmål om politisk styring, den såkaldte kollektive ledelses ansvar.

Forfatteren påvirker udviklingen nedefra og indefra. Hvem ved? Måske er alt skabt egentlig bare kunst.

Finnish TV synopsis:

Are all mysteries meant to be solved?

The old mine in northern Sweden is finishing the world’s largest nuclear waste disposal site. However, in connection with the excavation work, an unforeseen explosion will occur 700 meters below the ground. Examining the crash site under a billion-year-old bedrock you will find a piece of white wall that seems to go on indefinitely. No logical explanation found. It is decided to keep the matter a secret until its mystery is solved.

Actors: Aksel Hennie, Vera Vitali, Eero Milonoff, Ardalan Esmaili, Anna Paavilainen, Mattias Nordkvist. Directors: Aleksi Salmenperä, Anna Zackrisson. Editor: Mikko Pöllä. Responsible producers: Roope Lehtinen, Sonja Hermele and Alexander Tanno. Production: Fire Monkey Oy and Nice Drama AB.

Source: https://areena.yle.fi/1-50544315

 

 

Best indie Science Fiction 1995-2019

– mostly films

I personally do not keep a list of relevant science fiction films – specifically I track Time Travel movies and Scifi+ series – but below is a worthy list of worthy films overlooked by many. In-depth, and taken very seriously. Thank you for that, emvan, user on imdb. And for giving me some good referrals, just as I was beginning to think there was nothing more to watch. Right now I am hard pressed to think of excluded indie titles of relevance.

The list included below is strictly  to create awareness (search results on titles and some traffic). For emvan’s in-depth comments and evaluations of content, please follow the source link below.

Source: Best Indie Sci-Fi 1997-2019

Continue reading “Best indie Science Fiction 1995-2019”

My debut as writer of science fiction

 

In conversation with a fellow science fiction writer a few days ago (Nov. 2020) I realized I actually had my debut as a science fiction writer at age 11-12-13:

A tabloid, most likely BT or Ekstrabladet, made a competition for something extraordinary (in the realms of the fantastic, as I recall) towards winning movie tickets, so I wrote a short story about seeing an UFO, which won me the tickets and the story printed in the paper.

Continue reading “My debut as writer of science fiction”

001LithiumX (aka. LX2048) (2020)

– an opinion

LX 2048 Poster

Directed by Guy Moshe. With Juliet Aubrey, Anna Brewster, Gabrielle Cassi, James D’Arcy. A fatal ill man tries to secure the future of his family in a world where the toxicity of the sun forces people to stay inside during the daytime.

Source: 001LithiumX (2020) – IMDb

Review: 7/10

Deadly pacing, but BRILLIANT script reminiscent of PKD!

25 September 2020

This is a GOOD manuscript. And one of the most lonely, up-to-date depictions of modern online society, just taken to future extremes. Also reminiscent of Philip K Dick

Problems #1, 2,, 3 and 4 are Continue reading “001LithiumX (aka. LX2048) (2020)”