Tidens Kælven, 3 – EPUBs, CSS og metatags

Håndarbejde.

Da html havde været i brug nogle år som placeringsredskab, blev det en gruppe entusiastiske browserfolk for meget, og de røg en joint og opfandt CSS.

Forbandet været dém.

De ville bare ikke af med deres browsere eller stille nye og utopiske krav til hardwarefabrikanterne, og da de var røvtrætte af ikke at kunne bestemme over teksten, blev det altså det her sæt koder, der i dag bestemmer hvad der skal være fedt og hvad skævt og hvad der ikke duer og hvad der klart skal være i netværk.

Da rusen havde forladt kroppen, opdagede alle så til deres rædsel, at CSS var blevet hængende, men da var det for sent. Og nu et det så blevet til placeringssproget i EPUBs, dagens defactostandard for ebogsudgivelser verden over.

Nå, men CSS er næste kamp. Lige nu nøjes jeg med at bakse med metatags i EPUB, så alverdens søgemaskiner har noget at indeksere. Ting tar tid…

FORMAT? – Åbent brev til bogindustrien (og lidt til Leif Davidsen)

dvs. forlagene, forfatterne, forfatterforeningerne, bibliotekerne, anmelderne, læserne og eboghandlerne

 

Når Dansk Forfatterforenings formand, Lotte Garbers, omfavner ebøgerne, er det så monstro af kærlighed til mediet?

Spørg hende selv. Men ebøger er hverken læsekulturens frelse eller undergang. Ebøger er den naturlige konsekvens af digitalisering, det selvindlysende næste skridt – og nogen ér nødt til at fortælle danske forfattere og Leif Davidsen, at fremtiden ikke sker af sig selv. Fremtiden er noget, man laver. Nu.

FORMAT… Noget, man bare har?
Siden 2009 har bogproduktionsindustrien i de fleste store lande, senest Japans 24 største forlag med en omsætning på 150 mia! kr., sluttet op om ebogsformatet EPUB. USA er stort set eneste undtagelse. Hér dominerer Amazon med Kindle og formatet MobiPocket.

Danske forlags tilslutning til digitale udgivelser sker ikke med stor begejstring. Den er præcis så frivillig som at dansklæsende ebogskøbere søger til andre sprog, andre landes boghandlere og andre forfattere, når ikke de kan få deres kendte, danske forfattere og nye udgivelser som ebog. Gyldendal og et par af de mellemstore forlag har derfor flere gange i de sidste 10 år forsøgt at få gang i ebogssalget – og tillige opkøbt et clearinghouse, Publizon, der vandmærkestempler alle køb med brugerens data. Seneste tiltag er en amatøragtig eboghandels-app, som gr. Apples prispolitik væsentligt fordyrer ebøger, der købes denne vej rundt.

Begejstring skal man til de unge iværksættere for at finde. De betragter den digitale platform som noget naturligt i livet. Riidr.dk har en super effektiv og begavet app, Danmarks første bog-app – som nu måske bliver jordet som følge af Gyldendals indtræden med producentens konkurrencefordele på samme scene. Men begejstring eller ej – også Riidr er nødt til at sælge de produkter, Gyldendal og de andre spytter ud. I EPUB-format.

INTENTION, REAKTION
EPUB er et ebogsformat, der har det særlige kendetegn, at det tillader omløbende tekst. I sin grundessens er det ikke andet end noget html og css, dvs. tekst i afsnit, der løber mellem to marginer, og teksten kan forandres med skrifttype, fed skrift og kursiv og skifte størrelse og måske også farve. Og så kan andre html-features som video, audio, links til verden udenfor og nogle få andre ting indlejres i teksten.

Men som dette ebogsformat er tænkt og programmeret tillades intet design, ingen opsætning, af værkets tekst på en sådan måde, at den bliver stående, hvor den bliver sat (“absolut positionering”): Når en bruger forandrer skrifttype og -størrelse, vil selv den mest almindelige tekststrøm tilpasse sig afstanden mellem margenerne. For slet ikke at tænke på, hvad sådan omløbende tekst gør ved digte…

Ved ibrugtagelse af EPUB som defacto-ebogsformat har alverdens forlag skåret halsen over på bogdesign. Fremover vil en ebog i populærudsalg over det meste af verden (Kindleformatet er ikke bedre…) bestå af en forside (hvis man er heldig!), kapitelinddelinger og valget mellem 5 skrifttyper at forstørre eller formindske teksten med...

Betragter man bøger ud fra brug-og-smid-væk-princippet, vil dét muligvis være alt rigeligt for mange – men såfremt æstetik af den slags, der gør et menneske varm om hjertet, betyder noget for en læser, er EPUB-ebøger en mobil frysepude spændt fast omkring brystkassen.

OG PRISEN GÅR TIL…
Alle elæsende har en andel i møgpakken EPUB, som gør medister af enhver tekst, der hældes igennem maskinen. Og for dét må og skal en kollektiv tøsedrengepris uddeles:

De nominerede er

Forlagenefor bevidst at undlade at modsætte sig alle ankerne ved EPUB-formatet og for at undlade at tilbyde mere end dét ene format (og for at forsage litteraturen…)
Forfatterne
… for at lade det være op til forlagene og forfatterforeningerne at råde sig til ussel digital repræsentation (= det ér behageligt at blive serviceret af vore handelspartnere, men det har vi betalt for, og det betaler vi fortsat for, på den dårlige måde)
Forfatterforeningernefor ved tanken om salg og udbredelse af digital litteratur aldeles at forsage skriftens omskabelse til bog (hvad gør jeres digtere og forfattere til bøger med store illustrationer, når de skal udgive ebøger?)
Bibliotekerne… for at tolke alsidighedskriteriet som mediealsidighed og grund til at hoppe på formatvognen (og for ukritisk at acceptere forlagenes krav om (ublu) udlånspriser til at afspejle ublu salgspriser)
Anmeldere, magasin- og avisredaktioner… for teknologisk at tøve ved vognporten så længe, at de kun har papirbøgerne tilbage at anmelde (ebøgerne klarer læserne fremover)
Læserne… for ukritisk at finde sig i hvad som helst, bare det er nyt og nemt, og man kan blære sig med det.
eBoghandlerne (de fleste) … for ganske visionsløst at følge forlagenes krav om format, snarere end at stille krav om at måtte sælge i alle formater, så køberne selv kan vælge.

OG…

Den Gyldne Undermåler går til… samtlige danske forlag, der udgiver i EPUB, klap klap klap!!

Og juryens motivation er

For manglende opposition mod EPUB, herunder manglende visioner i efterstræbelse af et lødigt e-format, der passer den europæiske tradition og æstetiske historie, således den trykte bogs historie…

OKAY, ALTSÅ…
Problemet med EPUB-formatet …

Altså, for pokker, der er ikke noget rigtigt galt med EPUB-formatet, men der er rigtig meget galt med en bogindustri,

– der kaster 400 års bogdesign over bord for et digitalformat, som autoombryder enhver tekst, så indmaden i en bog ligner enhver anden
– der sætter hele sin industri ind på et ebogsformat, hvor man nok kan placere tekst inden for en bestemt margen, men som når teksten rammer ebogslæseren mister enhver illusion om design.
– som svigter forfatteren ved at lade teksten fægte for sig selv, på hvad det nu er for en ebogslæser, teksten havner på
– som ikke forsvarer sin litteratur ved at søge at præsentere den elsket.

DEN EVIGE BLINDGYDE
Det er ikke kun forlagenes fejghed og tanken om, at EPUB forhindrer digterne i at udkomme dér, hvor prosaen udkommer, som giver mig kvalme:

Tekster, historier, fortællinger, samlinger af digte skrives typisk med stor kærlighed og inderlighed. Men bøger bliver de først, når de går gennem forlagets hænder, og bøger, der ikke formidles med kærlighed, forvandles til blot at være en vare. Konsum. Tolstoy, Mann, Wittgenstein. Stockholm. Nørgaard. Hanne Vibeke Holst, Barbara Cartland. (Men ikke Leif Davidsen; skønt ingen respekt givet for unuanceret fastholdelse i papirbogen.) Alt sammen konsum. I den samme formatbeholder. Med nøjagtig det samme udseende.

Er det nu, vi skal have dén diskussion om, at man uden særlige forudsætninger kan udlede hele universet fra en enkelt fingernegl, (og hvad skal vi så med resten!?)? Det ér i hvert fald, hvad forlagene verden over lægger op til. Og det ser ud til at være for sent at gøre noget ved det.

Det bliver ikke pornoindustrien, som vinder formatkrigen denne gang.

Egentlig tror jeg ikke, der ér nogen rigtige vindere.

Digitalt benspænd: PalePoets på Twitter

Digte på 140 tegn i værk. Okay, sjov idé.
Men kan vi ikke snart få noget design på digital tekst, der holder hjerte!?

 

Forlaget Tab&Nar har lanceret en Twitterkanal for hele digtværker – dvs. værker bestående af digte på max 140 tegn. Det er officielle, redigerede samlinger, der først offentliggøres, når forlag og forfatter er tilfredse med resultatet.

Første Twittersamling er i gang på Twitterkanalen PalePoets. Det er ‘Mine fodspor hen over himlen’ af C. B.  Korsgaard. De første fire PoetryTweets fra PalePoets følger hér, alle fra 31. januar 2011 – se resten på PalePoets på twitter (#PalePoets).

INVOKATION Ser du fuglene? Det gør jeg henover himlen. Jeg lytter til væggene og hører ikke noget? Kradskrads. Skribleskrable.

Dit navn. Din sjæl. NAVNET PÅ DIN SJÆL.

Jeg var de glidende nætters skygge henover de særeste vinduesruder.

Jeg var et udtværet aftryk af tabte tider i genskæret fra himlen lige ved siden af dig.

Der er jo det sjove ved idéen, at linierne opstår med den seneste øverst (gengivet som sådan, ovenfor), så man – når man læser på kanalen – læser nedefra og op. Men idéen er jo, at PoesiTweets’ne blander sig med ens andre abonnerede tweets – forhåbentlig som et mere lødigt afbrud i strømmen af reklamer, teknologinyheder, kommentarer uden ophavsreferencer osv. – så det er kun, hvis man går ind på PalePoets-kanalen, at man ser digtene i (distributions-)rækkefølge.

Jeg ér dog ret valen på hele idéen med at lave et omfangsforlag. Selvom det bestemt er en nyskabelse i det danske mediebillede. Hvor man på papir (endnu) regner i sidestørrelse, hvis man skal lave benspænd eller blot som foretrukne trykformat, er de digitale mediers tilføjelse til branchen typisk noget med begrænsninger i antallet af tegn, som tillige er linievist fortløbende uden mulighed for design og opsætning. Altså, et fokus på rent indhold. Poesi uden papirets angivelse af åndedræt.

Hvorfor ikke bare lave et digitalt benspændsforlag med alle tænkelige måder at udfordre formen og få det overstået…!

Hold kæft, jeg lyder som en sur gammel mand! Jeg er bare ved at være træt af den digitale verdens fokus på indhold alene, væk fra indpakningen – altså, at man lader teknologiens begrænsninger bestemme tekstens udseende. Det er for mange års læsning af html-definerede tekstsider uden fast højrekant, og i sine velmagtsdage stivnet, CSS-fastholdt tekst i spalter “næsten som en avis”, der får mig til at ønske, at nogen bare ville generobre fokus på tekstdesign.

Der var en (kort) tid, hvor PDF var gud – fordi man vitterligt kunne fastholde design i en PDF. Men i kampens hede og medfølgende trangen til at kunne sidde med tekst i lænestolen uden en laptop som lårvarmer, er selv PDF blevet givet muligheden for at have omløbende tekst – og så er vi tilbage ved html og browserens mord på tekstdesign.

Jeg er af den holdning, at Morten E Nørskov, den ene af kræfterne bag Forlaget Tab&Nar, i hjertet er klassisk æstét. Det står helt for egen regning, men med dén i baghovedet undrer det mig så ikke, at der fokuseres på form. Så, var et Twitterforlag en produktudviklingsting, så okay; der ér fandme ikke mange ting at tjene penge på i dén branche. Men PoesiTweetsne foræres væk. Så, hvad er formålet med at lave en så massiv satsning på en bestemt type bespænd? Er det bare bjerget, der skal bestiges, fordi det er der? Eller er det et altruistisk formål – som oven for sagt at få afleveret poesi til folks strømme af faktuelle informationer? Eller ret og simpelt at afsøge et nyt forum for digtere at udkomme i – ved at “tvinge dem” ind i en bestemt form?

Forlagets projektbeskrivelser kan læses hér: http://tabognar.dk/downloads/palepoets%20tabognar%20projektbeskrivelse.pdf

Jeg er som sagt ikke uforstående over for at lave nye initiativer, men mit første indtryk, eller min konservatisme, beholder jeg: At jeg behøver, at det ikke er teknologiens begrænsninger, der skal pakke teksten ind, men et menneskehjerte og en menneskehånd og et menneskeøje og en menneskefarvesans og så videre, så teksten ikke kan ligestilles med en googleoversættelse i samme skrifttype og samme margenafstand. Det er muligt, at nogen stiller sig tilfreds med computer-OS’ets medfødte skrifttyper og hvad en browser eller en ebogslæser tilfældigvis kan, men for mig er det netop dét: Tilfældigt – som tekst anbringes og præsenteres, når det er teknologien, der bestemmer. Og tilfældighedspricippet er mig en kende for mentalt. For langt fra hjertet. For lidt.

Forlaget Tab&Nar

Forlagets valg af ikon for PalePoets, Tarotkortenes "Narren", er mennesket som åbent møder verden og derfor kan gå ind i alt og alle, utynget af fordomme og frygt. Det gælder åbenbart ikke for undertegnede skribent.

Kenneth Krabat, tekst revideret 4.2.2011

Omtaler: ORDLØST • 119 digtere i Dansk Forfatterforening

Foreløbig.

 

Bjarne Kim Pedersen – Forfatter: ORDLØST fra Dansk Forfatterforening

Herlev Bibliotekerne – Ordløst — Herlev-Bibliotekerne

Helsingør Dagblad – Helsingør Dagblad – 119 digtere med i gratis digital digt-antologi

Jens Fink-Jensen – Länkar om “Luk op for lyrikken” | Facebook

Brian P Ørnbøl – Brian P Ørnbøl – forfatter – Nyhedsarkiv

Søren Sørensen – Mød forfatteren Søren Sørensen

Litteratursiden – Lyrik Læseklubben | Litteratursiden

Oplysningskontoret – Oplysningskontoret

Jan Hatt-Olsen – Lyrik-instalation – Jan Hatt-Olsen

Kulturnyt – Sørgmodig ørkenblues fra Vestsahara – dr.dk/P1/Kulturnyt/Udsendelser

Harning – Digte,Haiku,Senryu,Gendai « Harning

Per-Olof Johansson – Supplement til litteratursiden, Per-Olof Johansson DK

Henriette Elmøe – Henriette Elmøe’s MySpace Blog

Lonni Krause – August nyheder 2009 « Dette er ikke en blog

Claus Høxbroe – Claus Høxbroe´s armé | Facebook

Pia Valentin Lorentzen – piavalentinlorentzen.dk/om

Marianne Slot – Forfatter Marianne Slot 链接| Facebook

Patrick Thimm – Patrick Thimm – Personen / Infos zu Name Patrick Thimm – Personen …

 ORDLØST.dk

ORDLØST, 119 digtere i Dansk Forfatterforening, 2009

Fødselsfest for Antologien ORDLØST!

ORDLØST
119 digtere i Dansk Forfatterforening 


ISBN: 978-87-993148-0-5
Udgiver: forlaget ORDLØST, 2009
Redaktion: Lonni Krause og Kenneth Krabat på vegne af Lyrikgruppen i Dansk Forfatterforening
Størrelse og format: 20MB, ukrypteret pdf
Sider: 1045, heraf ca. 900 sider tekst udvalgt af digterne selv.
Illustrationer: 46, produceret til tekst efter eget valg.
Pris: Gratis til download, fra digtere, illustratorer og redaktører til dig
©: Rettigheder for brug forbeholdes, som angivet i bogen.

Klik på ebogens omslag til venstre (20MB tager et par minutter at hente), eller højreklik (Windows)/ctrl+klik (Mac) og “gem til disk”. Loader den ikke? Klik hér.

Indledning. Efterskrift.

Om ebogslæsere: 1, Generelt om ebøger (2009) (2, Typer og formater, og 3, Lav en ebog, følger… måske)

Køb en ebogslæser i DK

Digterne:

Alpar, Murat, Andersen, Lise, Andersen, Steen, Baidel, Lola, Bing, Erik Henriques, Bjarnholt, Karsten, Bjørgmose, Rasmus, Blom, Bert, Borup, Christian, Brandt, Per Aage, Brenøe, Kirsten, Breum, Mårten, Brink, Angela, Brown, Cindy Lynn, Brunse, Niels, Bruun, Mette Tine, Brønnum, Jakob, Bugge Laermann, Louise, Bundgaard, Ole, Busk Sørensen, Lars, Bynkou Nielsen, Mogens, Børglum Larsen, Jørgen, Call, Maria (pseud.), Christensen, Jacob, Claces, Iben, Dinesen, Anne Marie, Elmøe, Henriette, Feldvoss, Poul, Fink-Jensen, Jens, Flugt, Tommy, Ghali, Duna, Grotrian, Simon, Hamre, Ida, Harning, Hatt-Olsen, Jan, Haxthausen, Susie, Heiberg, Ellen, Helle, Jannie, Himmelstrup, Kaj, Hjelmsø, Anne, Holten Hansen, Hans, Hooge, Niels Henrik, Houth, Henriette, Høegh, Bente, Høllund Jensen, Poul, Høxbroe, Claus, Høyer, Jon, Jac, F. P., Jensby, Aage, Jensen, Bo Green, Jensen, Jesper, Johansson, Per-Olof, Juni, Djorn, Juul Hansen, Torben, Keller, Birgit, Kennedy, Thomas E., Kjær, Niels, Kjøller, Lotte, Kont, Birte, Krabat, Kenneth S., Kragh, Birgit, Krarup, Helge, Krause, Lonni, Kronman, Christian, Kure Andersen, Annemette, Lagermand Lundme, Tomas, Larsen, Kate , Larsen, Poul, Lauritsen, Oda, Lillesøe, Bo, Lorentzen, Pia Valentin, Lykkeboe, Adda, Madsen Poulsen, Flemming, Madsen, Viggo, Magnus, Thurston, Majer Jensen, Ingrid, Mathiesen, Eske K., Meyer, Ole, Mikkelsen, Tina, Morrell, Jan, Nielsen, Gunnar Martin, Nielsen, Per, Nordberg, Terje, Næsted Nielsen, Mi­chael, Olesen, Erik Trigger, Pedersen, Benny, Pedersen, Bjarne Kim, Pedersen, Liselotte Gabriel, Rask, Kirsten, Rasmussen, René, Reusch, Hans, Rosengreen, Louise, Røssel, Dorthe Emilie, Røtkjær, Charlotte Ti­tika, Scheel, Jan Flemming, Sessingø, Per, Skipper, Kenneth, Skjoldborg, Bo, Slot, Marianne, Slumstrup, Finn, Smedegaard Andersen, Lisbeth, Smidt, Bente, Stinus, Erik, Stinus, Sara Mathai, Strandgaard, Ellen, Sørensen, Knud, Sørensen, Leif, Sørensen, Søren, Thiede, Jens Patrick, Thimm, Jack, Thorsager, Anny, Tranæs, Anette, Tyrrestrup, Hans , Urwald, Ann Mari, Varmer, Hjørdis, Vucina, Narcisa, Wood, Anita, Wróblewski, Grzegorz, Ærtebjerg, Arne, Ørnbøl, Brian P., Özcelik, Mehmet

Stor! tak til illustratorerne,

Boris Prat Ruscalleda: Forsidefoto; Sara Mathai Stinus, En art lærdom; Mette Tine Bruun, Overdragelse; Tomas Lagerman Lundme, Hvorfor har et samfund brug for fugle? Henriette Houth, Som i himlen; Pia Valentin Lorentzen, Halsbånd

Søren Sørensen: Narcisa Vucina, ISLAND; Birte Kont, Svanen ved søen jagtede; Benny Pedersen, POeSITUR 2009

Brian Dall Schyth: F. P. Jac, Aldre blusser; Niels Brunse, en debattør; Lars B. Sørensen, Kærlighed eller Kaos; Bert Blom, Rummet; Christian Kronman, I begyndelsen; Jan Morrel, Ordløs; Lola Baidel, Én gang, Susie Haxthausen, De var her før os; Lonni Krause, På den anden side; Ole Meyer, Goethes elegier; Bente Smidt, Narcissus; Per-Olof Johansson, Meta

Lars Nielsen Sødergren; kenneth krabat, VINTERMENNESKE 5: Smelter øjnene, Botnik?; Ann Mari Urwald, Afsked; Murat Alpar, Blågårdsplads; Niels Kjær, Langenæs

Winnie Meisler: Birgit Kragh, ORD; Duna Ghali, 1. brev; Per Nielsen, Ord til rejsende; Poul Larsen, Een gang; Jens Fink-Jensen, Sort Sol

Joanna Jensen: Jacob Christensen, I, småfugle; Michael Næsted Nielsen, Natten; Gunnar Martin Nielsen, Portrætter; Karsten Bjarnholt, Ræven en aften.

Amalie Rasmussen: Brian P. Ørnbøl, Kabale.

Eline Anthis: Dorthe Emilie Røssel, Rytmisk flyder musikken…; Angela Brink, In your arms tonight; Ole Bundgaard, lige nu (beskåret billede); Narcisa Vucina, Sankthans-myg; Grzegorz Wroblewski, digte om kumuluser

Heidi Korsgaard: Birte Kragh, mig og tal; Knud Sørensen, Nu vågner skyggerne op

Otto Frello: Bagsiden. Den grønne sko foreslog Otto Frello selv til antologien.

Kontakt til Lyrikgruppen i Dansk Forfatterforening. Indmeldelseskriterier ses på hjemmesiden.

ORDLØST på Facebook

ORDLØST på sin egen side, ordløst.dk eller ordloest dk

Polaroid – Kødsamplinger, 1996-1999

Januar 1996 begyndte jeg at lave disse Polaroider af pornobilleder, jeg hentede på nettet.

Det kostede et arm og et ben i telefonregning over de tre måneder, hvor jeg opdagede pornosites – og hentede billeder til moro og inspiration, på mit 28.8-modem…

Øj, det gik langsomt. Selv med den tids øjne. Men spændingen… Spændingen over, hvad der mon kom igennem fra Usenet!

Samtidig lærte jeg så min grafikprogram at kende, Graphic Converter, som blev det første program, jeg købte en licens til.

Uden for sneede det i flere måneder. Inden for var der varmt.

Polaroid – Kødsamplinger, 1996-1999