– et hjem uden vægge
The Office of Fair Trading har åbenbart fået en del klager over mulig karteldannelse blandt ebogsudgivere og -videresælgere.
The Office of Fair Trading har åbenbart fået en del klager over mulig karteldannelse blandt ebogsudgivere og -videresælgere. I forgårs gennemførtes et raid mod forskellige ebogsudgivere.
USAs, efter min mening, bedste emagazine, eantologi, med ren poesi.
Det findes pt. ikke bedre på engelsk.
dvs. forlagene, forfatterne, forfatterforeningerne, bibliotekerne, anmelderne, læserne og eboghandlerne
Når Dansk Forfatterforenings formand, Lotte Garbers, omfavner ebøgerne, er det så monstro af kærlighed til mediet?
Spørg hende selv. Men ebøger er hverken læsekulturens frelse eller undergang. Ebøger er den naturlige konsekvens af digitalisering, det selvindlysende næste skridt – og nogen ér nødt til at fortælle danske forfattere og Leif Davidsen, at fremtiden ikke sker af sig selv. Fremtiden er noget, man laver. Nu.
FORMAT… Noget, man bare har?
Siden 2009 har bogproduktionsindustrien i de fleste store lande, senest Japans 24 største forlag med en omsætning på 150 mia! kr., sluttet op om ebogsformatet EPUB. USA er stort set eneste undtagelse. Hér dominerer Amazon med Kindle og formatet MobiPocket.
Danske forlags tilslutning til digitale udgivelser sker ikke med stor begejstring. Den er præcis så frivillig som at dansklæsende ebogskøbere søger til andre sprog, andre landes boghandlere og andre forfattere, når ikke de kan få deres kendte, danske forfattere og nye udgivelser som ebog. Gyldendal og et par af de mellemstore forlag har derfor flere gange i de sidste 10 år forsøgt at få gang i ebogssalget – og tillige opkøbt et clearinghouse, Publizon, der vandmærkestempler alle køb med brugerens data. Seneste tiltag er en amatøragtig eboghandels-app, som gr. Apples prispolitik væsentligt fordyrer ebøger, der købes denne vej rundt.
Begejstring skal man til de unge iværksættere for at finde. De betragter den digitale platform som noget naturligt i livet. Riidr.dk har en super effektiv og begavet app, Danmarks første bog-app – som nu måske bliver jordet som følge af Gyldendals indtræden med producentens konkurrencefordele på samme scene. Men begejstring eller ej – også Riidr er nødt til at sælge de produkter, Gyldendal og de andre spytter ud. I EPUB-format.
INTENTION, REAKTION
EPUB er et ebogsformat, der har det særlige kendetegn, at det tillader omløbende tekst. I sin grundessens er det ikke andet end noget html og css, dvs. tekst i afsnit, der løber mellem to marginer, og teksten kan forandres med skrifttype, fed skrift og kursiv og skifte størrelse og måske også farve. Og så kan andre html-features som video, audio, links til verden udenfor og nogle få andre ting indlejres i teksten.
Men som dette ebogsformat er tænkt og programmeret tillades intet design, ingen opsætning, af værkets tekst på en sådan måde, at den bliver stående, hvor den bliver sat (“absolut positionering”): Når en bruger forandrer skrifttype og -størrelse, vil selv den mest almindelige tekststrøm tilpasse sig afstanden mellem margenerne. For slet ikke at tænke på, hvad sådan omløbende tekst gør ved digte…
Ved ibrugtagelse af EPUB som defacto-ebogsformat har alverdens forlag skåret halsen over på bogdesign. Fremover vil en ebog i populærudsalg over det meste af verden (Kindleformatet er ikke bedre…) bestå af en forside (hvis man er heldig!), kapitelinddelinger og valget mellem 5 skrifttyper at forstørre eller formindske teksten med...
Betragter man bøger ud fra brug-og-smid-væk-princippet, vil dét muligvis være alt rigeligt for mange – men såfremt æstetik af den slags, der gør et menneske varm om hjertet, betyder noget for en læser, er EPUB-ebøger en mobil frysepude spændt fast omkring brystkassen.
OG PRISEN GÅR TIL…
Alle elæsende har en andel i møgpakken EPUB, som gør medister af enhver tekst, der hældes igennem maskinen. Og for dét må og skal en kollektiv tøsedrengepris uddeles:
De nominerede er
Forlagene… for bevidst at undlade at modsætte sig alle ankerne ved EPUB-formatet og for at undlade at tilbyde mere end dét ene format (og for at forsage litteraturen…)
Forfatterne… for at lade det være op til forlagene og forfatterforeningerne at råde sig til ussel digital repræsentation (= det ér behageligt at blive serviceret af vore handelspartnere, men det har vi betalt for, og det betaler vi fortsat for, på den dårlige måde)
Forfatterforeningerne… for ved tanken om salg og udbredelse af digital litteratur aldeles at forsage skriftens omskabelse til bog (hvad gør jeres digtere og forfattere til bøger med store illustrationer, når de skal udgive ebøger?)
Bibliotekerne… for at tolke alsidighedskriteriet som mediealsidighed og grund til at hoppe på formatvognen (og for ukritisk at acceptere forlagenes krav om (ublu) udlånspriser til at afspejle ublu salgspriser)
Anmeldere, magasin- og avisredaktioner… for teknologisk at tøve ved vognporten så længe, at de kun har papirbøgerne tilbage at anmelde (ebøgerne klarer læserne fremover)
Læserne… for ukritisk at finde sig i hvad som helst, bare det er nyt og nemt, og man kan blære sig med det.
eBoghandlerne (de fleste) … for ganske visionsløst at følge forlagenes krav om format, snarere end at stille krav om at måtte sælge i alle formater, så køberne selv kan vælge.
OG…
Den Gyldne Undermåler går til… samtlige danske forlag, der udgiver i EPUB, klap klap klap!!
Og juryens motivation er
For manglende opposition mod EPUB, herunder manglende visioner i efterstræbelse af et lødigt e-format, der passer den europæiske tradition og æstetiske historie, således den trykte bogs historie…
OKAY, ALTSÅ…
Problemet med EPUB-formatet …
Altså, for pokker, der er ikke noget rigtigt galt med EPUB-formatet, men der er rigtig meget galt med en bogindustri,
– der kaster 400 års bogdesign over bord for et digitalformat, som autoombryder enhver tekst, så indmaden i en bog ligner enhver anden
– der sætter hele sin industri ind på et ebogsformat, hvor man nok kan placere tekst inden for en bestemt margen, men som når teksten rammer ebogslæseren mister enhver illusion om design.
– som svigter forfatteren ved at lade teksten fægte for sig selv, på hvad det nu er for en ebogslæser, teksten havner på
– som ikke forsvarer sin litteratur ved at søge at præsentere den elsket.
DEN EVIGE BLINDGYDE
Det er ikke kun forlagenes fejghed og tanken om, at EPUB forhindrer digterne i at udkomme dér, hvor prosaen udkommer, som giver mig kvalme:
Tekster, historier, fortællinger, samlinger af digte skrives typisk med stor kærlighed og inderlighed. Men bøger bliver de først, når de går gennem forlagets hænder, og bøger, der ikke formidles med kærlighed, forvandles til blot at være en vare. Konsum. Tolstoy, Mann, Wittgenstein. Stockholm. Nørgaard. Hanne Vibeke Holst, Barbara Cartland. (Men ikke Leif Davidsen; skønt ingen respekt givet for unuanceret fastholdelse i papirbogen.) Alt sammen konsum. I den samme formatbeholder. Med nøjagtig det samme udseende.
Er det nu, vi skal have dén diskussion om, at man uden særlige forudsætninger kan udlede hele universet fra en enkelt fingernegl, (og hvad skal vi så med resten!?)? Det ér i hvert fald, hvad forlagene verden over lægger op til. Og det ser ud til at være for sent at gøre noget ved det.
Det bliver ikke pornoindustrien, som vinder formatkrigen denne gang.
Egentlig tror jeg ikke, der ér nogen rigtige vindere.
Og de afleverer sig selv tilbage! Smart… Ikke som visse bøger, der stadig ligger hos venner på 3. år…
Kindlebrugere har siden nytår kunnet udlåne en af sine bøger i op til 14 dage til en anden Kindlebruger, ganske vist ikke via selve Kindlen, men via Amazons site.
Nu er et par nye sites dukket op, som ganske uafhængigt af Amazon udlåner bøger mellem Kindlebrugere, og også dem der ikke selv har en Kindle, men kun en Kindle-app.
Ebogsslælgere burde måske lægge mærke til det her, fordi – som Brian Ericford, ejeren af Lendle.me, siger: “Vi har godt gang i lånevirksomheden, men vi sælger et svinelæs ebøger samtidig!” Han mener så tillige, at indkorporeringen af udlån er en ny markedsmodel, som med sikkerhed vil få flere forlæggere til at komme om bord.
Også ejerne af ebookfling.com mener, at brugeres udlån af egne ebøger vil blive en fast bestanddel af salgsprocessen. Og ejeren af bookswim.com argumenterer, at bøger i de sidste 2300 år har haft noget meget væsentligt: “Man kunne prøve dem, før man købte dem”. Hvor digitalt salg er nødt til at operere med læseprøver, som andre har valgt – man kan ikke bare bladre.
(Man skal bare passe på med at kalde sin boglåneklub noget, der minder om noget, som Amazon ejer som trademark – for det kan de ikke li’…)
via New sites for Kindle readers to ‘Lendle’ to each other | Books | guardian.co.uk.
via E-Book Lending: Boon or Bane to Publishers? | Publishing Perspectives.
“Hvert år, hvor det stadig kun er promiller af bogsalget, der er e-bøger, anser jeg som et sejrrigt år!”
Leif Davidsen: “hvert år, hvor det stadig kun er promiller af bogsalget, der er e-bøger, anser jeg som et sejrrigt år”.
via E-bøger – nej tak – Politiken.dk.
Mens forfatter Leif Davidsen frygter e-bøger, ser bogfolk nye muligheder.
Bogfolk afviser Leif Davidsens frygt for e-bøger – Politiken.dk.
and you don’t want your books scattered all over several apps… What then?
and you see an ebook on Amazon that you want – what then?
Or you have an iPad, and your desired ebook is not for sale at the iTunes Store? Or you have a Kobo ereader, but the ebook’s not for sale on Borders? Or you have a nook, but Barnes & Noble doesn’t stock it? Or you have a Sony eRreader, but… but… but…
Often you have the option of buying it via an app – Kindle app, KOBO app, Riidr app, Bøger app (Gyldendal m.fl.) etc.
I was searching for a specific book someone mentioned on a sci-fi self publishing forum. Apart from on Amazon (for Kindle) I found the book at Borders.au. The details said “EPUB, desktop, mobile”. Did I know that meant “You can read it on your computer, and nowhere else”?!
I did not. Now I know, and I just spend $7 on this lesson. Provided every one else go by the same dictum and way of describing accessability.
Now, HOW do I aquire ownership? And we are not talking in the “philosopical sense”, here – I did not just buy the right to read it. Or what? How do I get to do what I want with my purchase? How do I get to make doodles in it? Tear out pages? Cut out all instances of “I will”?
First I want it on another medium than my Mac, locked away as it is right now, inside of Adobe ADE (Adobe digital editions, the mothershop of bothersome ebook encryption) :
iPad apps supporting ADE according to Adobe:
iFlow Reader – FREE
Copia iPad software eBook Reader – Not in App Store
Copia iPad application – Not in App Store
FNAC iPad app – FREE (and in French…)
Numilog Reader- FREE (and in French…)
Biblet for iPad – Not in App Store
The whole purpose of an ebook library is to un-clutter my existance – do away with physical books. Now it looks as if I will end up with various book apps with ONE book in each. That is… SO annoying!
Well, looking at the first app:
iFlow dispenses with the page turning animation to “give you a number of ways to navigate through your book, so you can do it in the manner best suited to you and the material at hand. This approach allows us to take full advantage of the advanced capabilities offered by ebooks versus the less felxible paper books of the past. ” (Basically it means the text is (highly unusually) served as one long text. Maybe not such a bad idea). The app allows highlighting, annotations, bookmarks and facebook or email sharing of excerpts and its annotations (!), dictionary look-ups, history log & browser and the proverbial BookStore.
Adobe FAQ: Transferring items to a supported eReader
Connect the supported eReader device to your computer and launch Digital Editions. Digital Editions automatically detects the presence of your device and offers to authorize it with your Adobe ID.
Nope. Nothing happens. Neither by this method, nor by manual autorization of Mac and iPad. Relaunch. Relaunch. Change position as to which is launched 1st. Nothing. No “extra bookshelf containing your purchase.” Shit.
The other two apps are in French, one of the many languages I still can only guess at. So!
Regarding available app options I am stumped! I will have to read my new book on my computer, inside ADE, ugly typography, can’t change line width, page a glaring white surrounded by black! I am already hating it.
For sure I will never again buy an “EPUB, desktop, Mobile” (ADE)ebook, but go for the SOFT European moded chrypto: watermarked EPUBs and PDF.
Update: I could have used Luzme.com, an ebook search engine, but it only gave me ebookshops with proprietory formats and…
Update: Too late I found it on Smashwords, same low price, but in 11 formats for the price of one! But… I guess I was lucky. Compared to Amazon’s hundres of thousands of books, Smashwords only have 30.000 books. …
Smashwords – A Larger Universe – A book by James Gillaspy.
Amazon.com: A Larger Universe eBook: James Gillaspy: Kindle Store.
(for man kan ikke snyde sig selv!)
– for man kan ikke snyde sig selv!
Pga. de frie bogpriser er mange forlag begyndt at honorere forfattere med royalty beregnet efter nettoprisen, snarere end udsalgsprisen.
eForfattere, der således ikke er vant til papirtrykkontrakter, bør bede om en større royalty.
Eksempel på en royalty på 25%:
Hvis royalty beregnes af en papirbog i udsalgspris, der sættes til 140 kr. ex. moms (dvs. 100 kr i nettopris, + 40% til boghandler), får forfatteren 35 kr. i royalty
Hvis royalty beregnes af en ebog, der sælges til f.eks. Saxo.dk til nettopris for 100 kr., uanset hvad Saxo sælger den videre for, får forfatteren 25 kr. For at få det samme skal royalty hér sættes op til 35%.
I ekontrakten, som bl.a. store forlag som Gyldendal, Lindhard & Ringhof og Politikens Forlag har indgået med Dansk Forfatterforening, angives royalty at være 25% af nettoprisen. Der er ikke som sådan noget galt med denne kontrakt eller royaltyaftalen, men eforfattere bør være opmærksom på, at resultatet ved at beregne af nettopris frem for udsalgspris ikke er til forfatterens fordel.
(Samtidig bør man ikke skrive under, hvis ikke udnyttelsesrettighederne går tilbage til forfatteren efter 2 år, siger Dansk Forfatterforening.)
—
Kenneth Krabat 24.2. 2011
Hvorfor råber ingen “BOGDESIGN!!” ???
Japans 150 mia kr. store bogmarked har besluttet at adoptere bogstandarden EPUB til ebøger.
Det vil dog ikke betyde meget for udgivelseskvaliteten af de fleste billigbøger i Japan, da de ikke just er indbefatningen af bogdesign – og manga i digital form benytter et billedformat og bliver ikke påvirket af skiftet. Continue reading “Japans 150 mia kr. bogmarked går EPUB”
Gyldendal, og så alle de andre.
Dog eat dog, eller hvad?
Der er mange ting at betænke for et forlag, der omlægger en del af produktionen fra papirbøger til ebøger. Men det er heller ikke nemt bare at blive et eforlag. De gamle forlag har ikke til sinds bare at rulle rundt og opgive kampen. Selvfølgelig ikke! (Se priseksempler nederst på siden)
Hvad skal der ske?
VANER
Alt bliver anderledes ved overgang til eproduktion og -salg: Kontakter til forlag, distributører, bogagenter, boghandlere, bibliotekssalg, gratiseksemplarer til pressen, opfølgelse på anmeldelser, vurdering af genoptryk. Alt skal kikkes efter i sømmene; intet er, som det plejer.
FORFATTERNE
Forfatterne er det primære materiale. De gode relationer skal opretholdes, og det gøres altid bedst ved at betale godt. Men er der råd til det, hvis produktionen omlægges til ebøger? Eller snarere: har forlagene i overført forstand råd til at lade være med at betale for at holde på forfatterne? Og ér der faktisk penge til det?
MEDARBEJDERE
HVILKE funktioner kan skæres væk: Hvilke kompetencer kan sammensmeltes in-house og hvilke opgaver løses uden for huset, så fuldtidsstillinger kan spares? F.eks. da Danmarks Radio omlagde den daglige produktion, blev det studieværterne, der skulle tage sig af teknikken med at afvikle og klippe osv. – dér røg stort set alle teknikerne. Så, hvilke kompetencer SKAL et forlag bevare for at være et forlag:
Hvor svært kan dét være?
PRODUKTIONSAPPARAT
Omkostningerne ved at producere ebøger er forskellige fra papirbøger, og selvom meget er sparet i tryk og især bogdesign på ebøger, så kan produktionsapparatet til papirbøger ikke delvist spares væk. Ønsker man eller er man nødt til stadig at udgive bøger fysisk? Og skal så udgivelserne kobles sammen eller holdes adskilt? Skal man skille firmaet op, så det ene ikke trækker det andet ned, hvis noget går galt?
DISTRIBUTION
Hvor er det bedst at sælge fra? Fra en eboghandler, fra egen hjemmeside, fra et af de internationale salgsled med apps og mange kunder, eller i princippet fra alle hjemmesider og blogs, der måtte abbonnere på ens udgivelser (tag denne idé og løb med den!)? Skal man holde fast i understøttelse af de fysiske boghandlere, indgå i udvikling af deres sortimenter og profilering af den fysiske bog – eller indplacering af ebøger i eksisterende boghandlere? Kunne man ikke lige så godt lade salg og downloads af ebøger ske fra TV’et, især hvis de er akkompagneret af oplæsningsfiler?
PRISSÆTNING
Skal avancen sættes så højt, at der er råd til hurtigt at afvikle det gamle produktionsapparat, eller skal man satse på en stor gennemstrømning ved lavere priser, satse mere på impulskøb, måske tillige begynde at producere bagkatalogbøger af udgåede titler? Skal man have”Træk en bog”-maskiner i supermarkeder og på tankstationer, der stort set kun betaler for huslejen? Skal der være forskellige priser hos forskellige forhandlere? Med de mange søgemaskiner, der finder de laveste priser på nettet, dvs. uden for apps-salg, skal man som forlag vel ikke give fordelagtige tilbud til frie salgsled? Skal man forklare forbrugerne, hvorfor bøgerne koster som de koster?
FORMATER
Ikke bare hvad ér ebogsformaterne i dag og hvad kan de , men hvad kommer de til at kunne i morgen og længere fremme? Hvilken indflydelse skal man som forlag forsøge at øve på udviklingen af formatfunktionalitet? Ér det relevant med multimedieindhold, som mange tilsynesladende ønsker sig, eller skal man i stedet satse på bogdesign igen? Bogdesign ér jo en udgift – men har altid traditionelt været forbundet med bøger. Bogkunst…
EBOGSLÆSEMASKINEN
Hvad skal forholdet være til ebogslæsere? Man burde vel kunne nøjes med at forholde sig til ebogslæsere, der bliver populære i Danmark. Og så alligevel ikke – for i og med man udgiver i et industri-ebogsformat, EPUB, så burde ens udgivelser fungere på alle ebogslæsere, der understøtter dette format. Og gør de ikke, har man et problem. Hvis kunden har en outsider-ebogslæser, er problemet ikke så stort, men det går ikke væk af sig selv af at blive ignoreret – folk køber de ebogslæsere, de har lyst og råd til, og stiller krav til salgs- og produktionsled og forlag om at blive respekteret og set. Skifter trenden i elæsere, til noget der ikke er fordelagtigt for ebogsformatet, falder ansvaret alligevel tilbage på ebogsudgiverne!
FORLAGSPROFILERING
Hvor forlag begynder at skulle indordne sig skarpt under software- og maskinkrav stillet af nogle få internationelt funderede producenter, begynder det virkelig at skinne igennem, hvor meget bøger handler om salg og hvor sårbart et forlag er, når det løber ind i ikke-lokale problemer. F.eks. har end ikke Sony og Amazon noget at skulle have sagt over for Apples planer for in-house-salg. Hvad skal så Gyldendal gøre ved det? Give regningen videre til køberne, eller sænke deres avancer? Eller gå efter at profilere sig på at være til for forbrugerne – f.eks. ved at sælge bøgerne, hvor de bliver billigst for forbrugerne, snarere end at skælde salgsledet ud for at være grådigt!?
Og så er der dét, at ikke alle forlag er Gyldendal. Ikke endnu, i hvert fald.
Alle de små og mellemstore forlag kan ikke hver især udvikler deres eget salgsled, deres egen app, deres egen butik, uden at regningen ryger ud til forbrugerne. Hvis der overhovedet er råd til det. Skal de gå efter de billigste salgsled, og lave en fælles ebogssøgemaskine, der sender videre til salgsled, f.eks. Google?
Branchen er rådvild. Og alligevel ikke. Som om den forsøger at blive på toppen af ebogstsunamien uden anelse om, hvor længe overgangstilstanden kunne tænkes at vare. Og samtidig uden at tage nogen (unødige) chancer, fordi omstændighederne forekommer for stort ukontrollérbare til at selv store forlag som Gyldendal kan påvirke dem.
Man kunne nok spekulere, om ikke Gyldendal havde fået forhåndsoplysninger, før Apple for nyligt gik over til in-house-salg – fjernede alle umiddelbare muligheder for at afvikle salg af en bøger uden for iTunes Store uden at skulle betale Apple 30% af udsalgsprisen? I hvert fald havde det gamle forlag lige akkurat en app parat, kaldet BØGER, nærmest på dagen, og gik samtidig til pressen med en anklage om, at det var Apples grådighed, der var nødt til at blive lagt på forbrugerne.
Det er også meget – udsalgspris justeret for 30% avance til Apple + 15% bogmoms, idet bøgerne sælges fra Luxemborg, som har den laveste bogmoms i Europa – i modsætning til 25% til f.eks. Saxo i avance ex. 25% moms… Men f.eks. Riidr.dk, som var de første seriøst entreprante ebogssælgere herhjemme, med en app til iPhone og iPad, har ikke mulighed for at konkurrere på prisen med Gyldendal, hvis Gyldendal kan droppe ansvaret for at sælge gennem andre mellemmænd end Apple, med udgangspunkt i sin nettopris:
APP-SALG FØR Apples krav om in-house-salg
ved køb gennem Riidr-app til iPad og iPhone:
Riidr køber en ebog af Gyldendal til videresalg, for nettoprisen 100 kr
Riidr lægger avance på, f.eks 15% – 15 kr
moms, 25 % af 115 kr.
pris 144 kr.
NETBOGHANDLER-SALG FØR og NU
Gyldendal sælger deres ebog til nettoprisen 100 kr til Saxo.dk
Saxo beregner sig 25% avance – 25 kr.
lægger moms på, 25% af 125 kr.
pris 157 kr.
APP-SALG NU
Gyldendal sælger nu deres egne ebøger via egen app: BØGER:
Gyldendal vil bevare nettoprisen på 100 kr. for sin bog
Apple iTS’ avance 30% af udsalgsprisen beregnet til at give Gyldendal 100 kr for bogen, ca 143 kr
luxemborg moms 15%
pris ca. 164,45
APP-SALG NU
hvis Riidr tvinges til at sælge gennem iTS, hvilket givet bliver tilfældet:
Riidr køber bog af Gyldendal til videresalg for netto kr. 100
UDEN avance og med 30% til Apple + 15 bogmoms bliver prisen lige som Gyldendals 164,45
Skal riidr have bare 15% avance som før, bliver prisen ca. 176 kr.
Gyldendal kan til enhver tid konkurrere på prisen ved at sætte sin nettopris ned, men som det ser ud ovenstående, vil det aldrig blive nødvendigt.
Kommer det forfatterne til gode? Måske, måske ikke. Gyldendal forsøgte og forsøger at få forfattere til at afskrive sig deres digitale rettigheder, så Gyldendal ikke skulle betale noget for at sælge deres bøger som ebøger. Vi taler 2009. Det svarer til at få indtægterne foræret af forfatterne. Men Gyldendal er ikke de eneste, der arbejder på dén måde. De er bare nemmere at tale om – som flagskib, og det forlag alle ser op til. Igen: Kommer det forfatterne til gode, at Gyldendal stort set kan bestemme prisen på deres egne bøger, når de sælges gennem iTS? Det er nok ikke dén vej, blikket falder mest naturligt for tiden – men det bør det fortsætte med.
Uanset hvad udsalgsprisen er og hvor bøgerne bliver solgt og med hvilken teknologi: Uden forfattere, ingen bøger. Så enkelt er det.
Ja, vi tar lige én af dem på dansk, tak!
I Google Labs Ngram søgemaskine kan man søge i flere korpus (korpi?) bestående af millioner af bøger. Vælg mellem Amerikansk og engelsk engelsk, tysk, fransk osv. Ikke dansk, desværre.
For at finde ud af, hvilken indflydelse Philip K Dick har haft på det amerikanske samfund, tastede jeg hans navn ind; meget interessant: Der er tydelig påvirkning fra udgivelsen af filmen Bladerunner i 1982, og efter en nedgangsperiode i 90’erne, bliver der lavet den ene storfilm efter den anden over hans historier, som så efterfølgende afspejles i udgivelserne i det amerikanske samfund.
Følg linket for selv at prøve:
