DIGT: PÅ TERRASSEN

SÅ TÆNKES OG FORESTILLES DER

egentlig behøver han intet
det er mærkeligt at behøve intet
men hun behøver kærlighed
og omsorg udvist hun behøver
at mærke tillid hun behøver det
så meget 

så tænker jeg på en digter
der aldrig har sit jeg med på arbejde
ikke sit virkelige jer sit digterjeg
arbejdes der på så afstanden vokser
til manden og mennesket males frem
der er en grænse som ikke er en kreds

hvilket samfund
spørger jeg til hvilken verden taler du om
når du ser OS
siger jeg til personen bag profilen
du ved ikke hvad klokken er
du kender ikke prisen på smør
du slår ikke i dynen for at få ret

så tænker jeg på en lille hund
en krølhåret lille sag
med tyndt læderhalsbånd
i en meter snor
helt ind til kroppen aldrig forlade
far

hvis ikke legepladsen var der i dag
foran bygningen
ville jeg så kunne huske mere
af min barndom sådan noget
siger vi til hinanden
den slags vrøvl
vi finder på

alt er dagbog
alt er gammelt lys

kom tilbage!

akkurat fligen af jakken på nogen
der forsvinder rundt hjørnet
sådan bliver det ved
huset står der
jeget ved intet om hvad det gør

 

index of /

 

“index of /(etellerandet)” er en berømt søgefunktion på nettet – den finder sites, der ikke har lukket adgangen til en undermappe, og man kan støde på de sjoveste og mærkeligste samlinger af ting.

http://www.amerlit.com/poems/ fører til en undermappe med primært digtere fra USA, og mange af dem kan sikkert findes andre steder. Men så er metoden givet videre, hvis ikke man kendte den.

Ugens digt, udvalgt af unge

– Poesiens Hus og Ordskælv står for projektet

 

Alle kan indsende et digt.

Selve udvælgelsen vil blive foretaget af Ordskælvs unge redaktion med vægt på uvildighed og åbenhed.

‘Ugens digt’bliver offentliggjort på BogMarkedets hjemmeside og i deres nyhedsbrev hver fredag, i hele 2022.

Ingen af de involverede parter får en direkte økonomisk gevinst ud af udgivelsen, da formålet med konceptet er at udbrede glæden ved poesi og give poetisk inspiration til hverdagen.

Har du skrevet et digt, du gerne vil dele som ’Ugens digt’? Send det til poesi@ordskaelv.org.

Har du mod på at være redaktør?

Er du mellem 15 og 25 år, nysgerrig på poesi har du muligheden for at blive en del af Ordskælvs ungedrevne redaktion, der skaber den årlige antologi med ‘Nordens Allerbedste Pensumløse Poesi’ (NAPP) og udvælger ’Ugens digt’

Skriv til poesi@ordskaelv.org og fortæl kort hvorfor, du gerne vil være en del af redaktionen. Hvor du end bor i landet, er det okay. Ordskælv glæder sig til at høre fra dig!

Læs mere på https://bogmarkedet.dk/i-samarbejde-med-poesiens-hus-og-ordskaelv-lancerer-bogmarkedet-ugens-digt/

DAGBOG, Rom jan. 22

– vejen til Nul Bisser

          

          hver morgen fingeren i munden, er udposningen med betændelse i kæben faldet? nej, den er stor som i går
          vente hele dagen for at se om indsprøjtningen i går virkede, ikke spise piller, så jeg kan holde øje med om smerten vokser, ved sengetid kanyle ned mellem to tænder, sprøjte klorhexidin ned i hulrummet under bagerste højre tand
          mærke smerten vokse af det øgede væsketryk i tandlommen, føle det er en stakket frist, kan ikke rense madrester helt væk hvad jeg end spiser, rester presses ned under tanden og føder bakterier, snart må fremgå, at bakteriedræbende klorhexidin ikke hjælper
          så skal gummen skæres op, så skal tanden trækkes ud, og den næste tand med, som er død, så jeg vil intet have at tygge med i højre side, tygning og udtale bliver et besvær, hvor længe kan jeg trække det?
          udtrækning sker næppe i Rom, tand- og kæbekirurgisk på Riget fordrer en henvisning fra den tandlæge jeg ikke længere har, må jeg hjem til tandlægevagten og dér højlydt understrege, at strålelægerne henviste operation til Riget på grund af smuldrende kæbe efter stråling? skal jeg se en desavoueret vagttandlæge blive afvisende vred og “det styrer du helt selv”-agtig?
          så vente til en dagtandlæge både kan og vil henvise mig, finde mig i mere smerte og større byld, fordi systemet har én bestemt procedure for tandudtrækning, skal jeg bare storme tand- og kæbekirurgiafdelingen på Riget og kræve at blive behandlet?

          stå som en anden idiot med en spidsaffilet kanyle nede i kæberummet, indse at behandlingen er midlertidig, ingen løsning forude hér, paralyserende følelse af unyttigt håb, mit tandsæts fremtid fucked af procedure og min frygt
          et mirakel beder jeg om, men hvorfra? minimum mister jeg mine tænder, maximum dør jeg ikke af blodforgiftning, intet dér imellem og ingen at bede til ud over mig selv.

huden på de kanter

 

– jeget rundet af København, den lille storby, også tvangsfornyet udgjort af områder der aldrig taler sammen, alligevel kæmper for maksimal ønskværdighed, alternativt viger for invasionen af politisk korrekthed, for indsprøjtningerne af nye familiers énsartede overskud,
i byen penge,
i sindets fremtid,
i stræben mod lyset, bort fra gloseficering af mørket,
der stræbes mod et landskab af cementopfyldte kælderlokaler,
der stræbes fra politisk lavtliggende øer i verdenshavet, mod fremtiden fortsat temporær og nutiden mål for al nødvendighed

– jeget går under i morgen, jeget og byen har en ny ham i morgen, huden i går kastet for at udholde at leve for løgnene fantasierne fortielserne om hvad alting var og hvorfor ikke, resultaterne synlige, jeget dagligt genfødt, arbejderfamiliens sommerhus solgt, aftægten realiseret, familien kortvarende nyrig, penge varmer ikke, men de er rare at have,
var dét dét?!

– jeget går og kommer tilbage, går og kommer igen,
jeget går og returnerer indskuddet, går og går ikke, byen ud af manden går ikke, manden ud af byen nej den grønne natur ér kun så grøn som hjernen der ser,
kun så smuk,
kun så skøn, fantastisk, jeget rundet af alting uset, manglen på historie og af pengenes natur, dagens nødvendighed held og lykke! nabolagets tæft og hæfte, lim og lys, vi er Havnen hér,
VI’et er Havnen,
OS’et er Havnen hver for sig, dér hvor livet begynder, hvor alt hører op,
blindheden dén begynder 2 gader væk, selv ikke skolen kan lave om på dét, siden kvarteret kortvarigt vækstet af gadens unge sammen, alle voksne fortsat buret inde, pendlerzonen har udgang fredag aften til søndag nat, drømmene veksles til længsler når TV’et slukkes, intet findes virkeligt,
alt er alt

– eller også findes intet.

– Østerbro,