|
Kære læser,
Hvem havde set det komme, Glostrup som omdrejningspunkt for en ny digterfejde? Jeg havde ikke, men først beskrev Henrik Nordbrandt Glostrup i et digt som noget nær det værste sted, så gik hans kollega Thomas Boberg i rette med ham og skrev en hyldest, en ode, til Glostrup, hvor han forsøger at skrive forstadskommunen op efter Nordbrandts nedskrivning. Og i dagens Bogtillæg blander også Morten Søndergaard sig med endnu et digt om Glostrup.
Hvad er der på færde? En kappestrid eller et generationsopgør? I Bobergs tilfælde er der i hvert fald også tale om et faderopgør med Nordbrandt. Som Søndergaard også gør opmærksom på i dagens avis, så skal Boberg hele tiden forsøge kappe trådene til Nordbrandt, bide ham i haserne, pirre ham lidt. Og han selv følte sig også igen provokeret at Bobergs digt og fik lyst til at modbevise ham med et nyt digt.
Nordbrandt (1) og Søndergaard (3)
Boberg (2)
Det er jo også det med virkeligheden. Virkelighedens Glostrup. Søndergaard mener, at den her litterære fejde kan føres tilbage til Klaus Rifbjergs provokerende udtalelse i et interview i Politiken i 1997 i anledning af Forfatterskolens tiårsfødselsdag, hvor han sagde, at unge forfattere passende kunne tage job på en salatfabrik, for her lærte de mere om virkeligheden end ved at gå på Forfatterskolen. Underforstået, der findes en virkelighed derude og lidt jord under neglene er altid godt, inden der skal skrives litteratur.
Bag det hele ligger der altså en forestilling om, at virkeligheden ligger et bestemt sted. Det der er på spil i tilfældet Glostrup, er også litteraturens mellemværende med virkeligheden og dens mulighed for at komme tæt på en sandhed. Hvem har patent på, hvor det sande Glostrup ligger, er det køkkenbordsrealisten, der skriver på behørig afstand, eller er det den forfatter, der har fingrene dybt ned i den glostrupske muld?
Det med virkeligheden giver mindelser om en anden litterær fejde, nemlig radiator-fejden, som havde sin baggrund i, at digteren og daværende rektor på Forfatterskolen Niels Frank havde udtalt, at han ikke mente, at man i en litterær tekst kunne benytte sig af almindelige ord som »radiator« eller »brødrister«.
Det, som Niels Frank ville adressere, var, hvorvidt litteraturen skulle handle om virkelighed eller først og fremmest bygge på tradition, billedsprog og genre. Provokeret af den udtalelse skrev Jan Sonnergaard den nyrealistiske novellesamling Radiator som et direkte bevis på, at litteraturen også handler om en konkret virkelighed.
Vi har fået en ny litterær fejde. Denne gang ikke om en radiator, men om Glostrup. Vestegnen slår igen.
Peter Nielsen, litteraturredaktør
|
