Ny beskatningsregel (5) citater

fra Bogmarkedet, Danske Forlag, Heartbeats, Litfix, Danske Bloggere, MediaWatch, Politiken, Altinget

Her følger en række citater fra skribenter, som alle klager over tabet af bogbloggere. Hvis det ér et faktum, som én siger hér, at medier er fritagede for beskatning, hvem ér så medier? CVR-registrerede og Tidsskriftudgivere – et det “medier”?  Og hvem er så tilbage – bogbloggere, der arbejder gratis? Skatteministeren har på opfordring afkrævet skattestyrelsen svar på, om konsekvenserne af ændringen er tilsigtet.

Betyder det så, at anmeldereksemplaret ikke er i skudlinjen længere eller ikke på noget tidspunkt har været det? Er anmeldereksemplaret fredet?

Bogmarkedet

Continue reading “Ny beskatningsregel (5) citater”

Jamal Khashoggi docu

– fortsat menneskelig istid

kilde: 8.1 på imdb marts 2021.

Jamal Khashoggi blev elimineret på grusomste vis af Saudi Arabiske agenter på bud af Kronprins Muhammed bin Salman, da han mødte op til en aftale på det Saudi Arabiske konsulat i Istanbul, Tyrkiet. Ambassademedarbejderne optog lyden, da hans lemmer blev skåret af, mens han endnu var i live.

Brian Fogel lavede en dokumentarfilm om mordet på denne journalist, som ingen af de store distributører vil røre ved.

En lille distributør har i stedet påtaget sig opgaven, men modarbejder bittorrent-distributionen i den arabiske verden, hvor det nok ville gavne mest – men hvor den aldrig nogen sinde ville blive streamet eller solgt på normal vis.

Kilde: Torrentfreak news

kilde: internettet

 

 

Ny beskatningsregel (4) – HVEM eller HVAD skal redde anmeldereksemplaret fra Skats spredehagl?

Problematikken:

Ingen – store, mini- og mikroforlag og udgivere af speciallitteratur – kan længere anmode specialister om at anmelde deres udgivelser eller give journalister anmeldereksemplarer forud for et personinterview, uden at påføre de adspurgte en udgift i form af ANMELDEREKSEMPLARET, som SKAT kræver beskattet som en indtægt.

Hvis modtagerne efterlever den nye regel, vil færre små forlag og fagudgivere af små oplag kunne få deres bøger omtalt og anmeldt af de bedst egnede, fordi tilsendelsen skal være uopfordret for ikke at blive beskattet som indtægt.
Continue reading “Ny beskatningsregel (4) – HVEM eller HVAD skal redde anmeldereksemplaret fra Skats spredehagl?”

Ny beskatningsregel (3): Dansk Forfatterforening

Der er bred enighed om, at litteraturformidling er vigtig for at opretholde danskernes læselyst. Men litteraturformidlingen har – som resten af bogmarkedet – ændret sig meget de senere år. Aviserne bringer færre boganmeldelser, og i takt med at flere læsere finder deres bøger digitalt, er også bibliotekernes og boghandlernes rolle som litteraturformidlere blevet svækket. I stedet sker en stadig større del af litteraturformidlingen og anmeldelser af både skøn-, fag- og børnelitteratur nu via sociale medier og blogs. Og det er dette nye, vigtige led, der rammes hårdt af den nye beskatningsvejledning.

Kilde: Drop beskatning af anmeldereksemplarer


Ny beskatningsregel, #anmeldereksemplar
https://krabat.menneske.dk/kkblog/tag/anmeldereksemplar/

Ny beskatningsregel (2) rammer ANMELDEREKSEMPLARET

– som efter aftale tilsendes de mest kyndige anmeldere

De nye beskatningsregler, som nævnt i forrige post, har grund i en rapport lavet i 2019 – https://www.skm.dk/media/5187/rapport-om-den-tredje-gruppe.pdf

Rapporten er gjort umulig at citere fra, så hér følger et skærmskud med overvejelserne omkring “influencer-området”, herunder mit eget fokus: bogbloggere. Bemærk ordet “KAN… bestå af de produkter, som de anmelder og anbefaler for virksomhederne og herefter kan beholde”. Nederst følger en anbefaling til små udgivere.

Continue reading “Ny beskatningsregel (2) rammer ANMELDEREKSEMPLARET”

Ny beskatningsregel (1): Forlags aftaler med kompetente bogbloggere?

= Hav penge med på arbejde.

Nye skatteregler fra årsskiftet 2021 https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234842 – se under “gaver og produkter til influencere, foredragsholdere og lign.”:

Skat.dk bedriver ikke litterær politik, men har bl.a. til opgave at finde beskatningsområder, vel egentlig uden hensyntagen til kulturelle konsekvenser – den slags må altid bero på en justering…

I min litterære virkelighed sigter på og rammer denne regel primært anmeldelser, der udføres af enkeltpersoner efter aftale – både bogbloggere med reklameindtægter og de frivillige – og går hårdt ud over frivillige, der ikke sætter kroner og øre på deres tid, og derfor må betale skat for at få lov at anmelde. (Og i min øresnegl hører jeg, at også journalister, der modtager gratiseksemplarer forud for et forfatterinterview, risikerer beskatning.)

Men HÅRDEST ramt er alle småforlag med små oplag, der ikke lig de store forlag frit kan trykke mange anmeldereksemplarer at dele ud af – og af økonomiske årsager derfor laver aftaler med kompetente bogbloggere, så de ikke spilder bøger på tilfældige anmeldere ved uopfordret at tilsende anmeldereksemplarer! 

Måske ikke bevidst, måske “bare den vej, samfundet går” – men resultatet er udmarvning af småforlags muligheder, og dermed endnu en favorisering af de større forlag med bedre plads til gynger og karusseller. Også selvom det ikke er tilsigtet, vil selv småjusteringer altid ramme de mest udsatte først og hårdest.

Mit personlige ønske er, at skat fremadrettet og FORTSAT betragter anmeldereksemplaret som et arbejdsredskab, og IKKE som et objekt med fast, gen-omsættelig markedsværdi, der skal beskattes. Continue reading “Ny beskatningsregel (1): Forlags aftaler med kompetente bogbloggere?”

PENicaragua tvunget til at nedlægge sig selv

PEN er en international organisation, som arbejder for at beskytte journalister og forfattere, ikke mindst i dikaturer og antidemokratiske regimer.

I Nicaragua gør en ny lov automatisk aktivister i organisationer med internationalt værdigrundlag til “udenlandske agenter”, der frit kan afhøres, forfølges og få deres bankkonti spærrede. Continue reading “PENicaragua tvunget til at nedlægge sig selv”

Glostrup Digterfejde, knap og nap 4

– Glostrup Bowle og -akvariefiskforening

HJEMMEVÆK    [lyd]

Vi tager med på vognen
for at tage til Glostrup
værsgo chauffør
kør! og
NU er vi i Glostrup
eller IKKE
i Glostrup her
er intet at se jo se
Glostrup bowleklub
og akvariefiskforening
– men dét skilt ku jo
hænge hvor som helst
så hvor hænger det nu?
Fører vejen nu hjem
eller længere væk
væk?
jeg er hér
ka Glostrup dét?
VI ved godt
det er for sent for Glostrup
kun en særlig aftale
med Movia med
De Danske Statsbaner gør
at Nogen tør
bo i Glostrup
eller noget andet sted

-> Glostrup DigterFejde 2021, 1
-> Glostrup DigterFejde 2021, 2
-> Glostrup DigterFejde 2021, 3

Glostrup DigterFejde 2021, 2

– Mowglificering.

De identitetspolitiske vinde blæser ikke bare gennem mange kunst- og kulturinstitutioner, men også gennem forlag, teatre og film, der konkurrerer om at præsentere nye værker, der skildrer svært stillede – arbejdsløse, fremmede, minoriteter, you name it – mens den hvide middelklasse gerne nedvurderes som fjern og irrelevant…

[…] den gode vilje ligner ond vilje, når vi ikke længere oplever kunst som kunst, men i stedet vurderer den ud fra, hvor inkluderende den er, hvor krænkende den er, eller hvor godt den nu lige flugter med vores eget virkelighedsbillede.

Kilde: Jeppe Krogsgaard Christensen: Reaktionerne på nyt Nordbrandt-digt viser, hvordan kunst- og kulturlivet er mere optaget af inklusion end kunstnerisk kvalitet | Kulturmonitor 18.2.2021

-> Glostrup DigterFejde 2021, 1
-> Glostrup DigterFejde 2021, 3

Glostrup DigterFejde 2021 (Information)

– det blir stort.

INFORMATIONS NYHEDSBREV, 29.1.

Kære læser,

Hvem havde set det komme, Glostrup som omdrejningspunkt for en ny digterfejde? Jeg havde ikke, men først beskrev Henrik Nordbrandt Glostrup i et digt som noget nær det værste sted, så gik hans kollega Thomas Boberg i rette med ham og skrev en hyldest, en ode, til Glostrup, hvor han forsøger at skrive forstadskommunen op efter Nordbrandts nedskrivning. Og i dagens Bogtillæg blander også Morten Søndergaard sig med endnu et digt om Glostrup.

Hvad er der på færde? En kappestrid eller et generationsopgør? I Bobergs tilfælde er der i hvert fald også tale om et faderopgør med Nordbrandt. Som Søndergaard også gør opmærksom på i dagens avis, så skal Boberg hele tiden forsøge kappe trådene til Nordbrandt, bide ham i haserne, pirre ham lidt. Og han selv følte sig også igen provokeret at Bobergs digt og fik lyst til at modbevise ham med et nyt digt.

Nordbrandt (1) og Søndergaard (3)
Boberg (2)

Det er jo også det med virkeligheden. Virkelighedens Glostrup. Søndergaard mener, at den her litterære fejde kan føres tilbage til Klaus Rifbjergs provokerende udtalelse i et interview i Politiken i 1997 i anledning af Forfatterskolens tiårsfødselsdag, hvor han sagde, at unge forfattere passende kunne tage job på en salatfabrik, for her lærte de mere om virkeligheden end ved at gå på Forfatterskolen. Underforstået, der findes en virkelighed derude og lidt jord under neglene er altid godt, inden der skal skrives litteratur.

Bag det hele ligger der altså en forestilling om, at virkeligheden ligger et bestemt sted. Det der er på spil i tilfældet Glostrup, er også litteraturens mellemværende med virkeligheden og dens mulighed for at komme tæt på en sandhed. Hvem har patent på, hvor det sande Glostrup ligger, er det køkkenbordsrealisten, der skriver på behørig afstand, eller er det den forfatter, der har fingrene dybt ned i den glostrupske muld?

Det med virkeligheden giver mindelser om en anden litterær fejde, nemlig radiator-fejden, som havde sin baggrund i, at digteren og daværende rektor på Forfatterskolen Niels Frank havde udtalt, at han ikke mente, at man i en litterær tekst kunne benytte sig af almindelige ord som »radiator« eller »brødrister«.

Det, som Niels Frank ville adressere, var, hvorvidt litteraturen skulle handle om virkelighed eller først og fremmest bygge på tradition, billedsprog og genre. Provokeret af den udtalelse skrev Jan Sonnergaard den nyrealistiske novellesamling Radiator som et direkte bevis på, at litteraturen også handler om en konkret virkelighed.

Vi har fået en ny litterær fejde. Denne gang ikke om en radiator, men om Glostrup. Vestegnen slår igen.

Peter Nielsen, litteraturredaktør

foto: Rune Pedersen

->  Glostrup DigterFejde 2021, 2
->  Glostrup DigterFejde 2021, 3