Gyldendal træder ind på det digitale bogmarked

“Det er selve definitionen af, hvad en bog er, som er sat på spil”.

Information:

Det danske forlag tog i går et stort skridt ind i den digitale verden med lanceringen af sin helt egen e-bogslæser, Cybook Opus. Om få år vil de elektroniske bøger have erobret store dele af det internationale bogmarked, lyder prognosen.

Adm. direktør i Penguin Books, John Makinson, lagde ikke fingrene imellem, da han ved en konference i London i sidste måned adresserede bogens fremtid i den digitale tidsalder.

»Det er selve definitionen af, hvad en bog er, som er sat på spil,« sagde Makinson.

Ingen i den internationale forlagsindustri synes længere i tvivl om, at fremtidens bogmarked er digitalt. De sidste tvivlere kunne i den forgangne uge lade sig overbevise af dugfriske tal fra det amerikanske bogmarked, der viser, at salget af fysiske bøger fortsætter sin tilbagegang, mens e-bøgerne stormer frem. I 2009 steg salget af elektroniske bøger med hele 175 procent, og fremgangen forventes at accelerere yderligere i 2010 med lanceringen af Apples iPad og den nye Nook fra Barnes & Noble.

den stærkeste kraft i Universet: Hjertets opvækkelse

En trykkende pladefølelse lige i min hjerteregion er af læger blevet afvist som værende et medicinsk fænomen. Inden for åndelige filosofier kaldet det Hjertets Opvækkelse.

Fra 2006 til 2007 gik jeg igennem sorgen over tabet af et ufødt barn og at blive forladt af kvinden, jeg elskede.

Siden december 2006 har jeg i perioder rendt rundt med i en trykkende “plade”-følelse i brystkassen, som af og til har været smertefuld, men oftest blot ret “insisterende”. I 2007 og 2008 blev jeg undersøgt med PET og CAT-scan, men lægerne fandt ikke noget. En læge endte dog med at diagnostisere en ikke-inflammatorisk betændelse i hjertehinden, som han med et glimt i øjet kaldte en normal lidelse for mænd i min alder – 35-45; en lidelse, der var kendt for kun at kunne behandles med psykoterapi, blink-blink, hvilket var det tætteste han som læge kunne komme på at indrømme en tæt forbindelse mellem krop og psyke, uden samtidig at have nogen som helst efterprøvelig idé om, hvad pokker det handler om.

I denne tid er følelsen meget kraftigt tilbage, og jeg er atter bekymret for, om det skulle være en cancer, men da jeg tre gange er blevet undersøgt og har fået konstateret, at der i medicinsk forstand ikke er noget at gøre, er jeg nødt til at forsøge at tage denne stafet fra universet op igen. Continue reading “den stærkeste kraft i Universet: Hjertets opvækkelse”

Dit forbrug betaler for dit forbrug

I den nuværende markedsøkonomiske model er alles forbrug nødvendig for at fortsætte med at skabe penge til forbrug. Det er en i stigende grad usikker platform at stå på, som vil ramle. Vi har muligheden for at ændre det bevidst, få det til at ramle, men gøre det vel vidende hvorfor.

Det meste af verdens økonomi er skruet sammen som et lukket kredsløb. Eneste undtagelse er små, lokale naturalieøkonomier og fiktive nationer, hvor alle har “samme indtægt”.

I det lukkede kredsløb er det forbruget, der afgør statens indtægter – i kontrollerede økonomier sættes skat, moms og afgifter så højt, at disse indtægter kan betale for vedligehold af infrastruktur, uddannelse, sociale ydelser, sundshedssektoren, plejesektoren, renovation, energi og varme, forskning osv osv osv. I ukontrollerede økonomier med lav skat og tilsvarende lav indkomst er mange områder på mere eller mindre private hænder, og staten får i bedste fald sin indkomst fra salg af råstoffer og/eller energi til højestbydende, i værste fald er der ikke mange penge til skabelse og vedligehold af infrastruktur.

I dette, enorme lukkede kredsløb kan det ekstremt svært lade sig gøre at lave om på præmisserne, dvs. for én nation at standse op og lave en nationaløkonomisk struktur om til anden/andre indtægtsmodeller, der 1. ikke er ris til egen røv, 2. ikke bliver skudt i sænk af resten af verdens nationers fastholdelse af den gamle model, som man ikke skal få dårlig samvittighed over at opfatte som et komplekst Ponzi-system. Continue reading “Dit forbrug betaler for dit forbrug”

The girl from Monday, af Hal Hartley

hører til den type science fictionfilm, som engang kun fandtes som bøger

The Girl from Monday

hører til den type science fictionfilm, som engang kun fandtes som bøger. Den filosofiske spekulation, uden regulært spændingselement. Ikke forstemmende, men en længsel mod mening, at finde, skabe mening, og film, der forlader biografen sammen med publikum. Continue reading “The girl from Monday, af Hal Hartley”

DIGT: rejseblog, Roskilde, Danmark

At bevæge sig uden at flytte sig. Digt.

Jeg vidste det ikke.
At jeg ikke kunne forlade Danmark.

Først da billetten var brugt, og rejseudmattelsen havde lagt sig
og de første maveonder overstået forstod jeg,
at jeg havde glemt at bede om lov til at være et andet sted.
Et fremmed sted.
Et sted uden for lands lov og ret.
Et sted med et andet sprog, jo,
et fremmed sted. Man havde ikke fortalt mig det.
Hvorfor havde man ikke fortalt mig det?
Ingen passede jo min have,
boede i mit hus,
gik i mit tøj,
fyrede med mit brænde,
end ikke de hjemløse på gaderne i Roskilde og København,
alting ventede på mig…
ahhhh, alting ventede på mig.

Det var hér, jeg boede. Continue reading “DIGT: rejseblog, Roskilde, Danmark”

The Arbitrator of Universal Fairness and Balance

Do you feel fairly treated by Life? Press one to nine to voice your opinion.

The Arbitrator of Universal Fairness and Balance says “Hi! You have been selected for our weekly survey of fairness in balance produced by our Universal Self.

Press one, IF you feel Fairly treated.

Press two, IF you feel Fairly in Balance.

Press three, IF you feel in Balance.

Press four, IF circumstances have somehow aquired a more murky hue.

Press five, IF by “Balance” you mean “Eternally Static”.

Press six, IF nothing, and this means NOTHING, makes sense anymore.

Press seven, IF liability for your misfortunes should immediately be transferred to our Universal Self for injection.

Press eight, IF THIS is your Final Warning.

Press nine, IF you wish to hear this Announcement Repeated. This time Without interference!

Press zero to enter a sweepstake and win the grand prize: You will never hear from us again.

tomme momenter

Kortformen fra de sociale medier og sms vil følge os til real life og gøre slemme ting ved os.

Facebook er en ny form for kommunikation – noget, de fleste af os aldrig har været i stand til før, endsige haft lyst til: Kommunikationen med et stort antal andre mennesker på samme tid – i et rum hvor vi lærer dem at kende som hvisken, selv når de råber og raser. Men vi lærer dem at kende. Og vi lærer, hvad vi vil give hver enkelt – helt og aldeles baseret på vore egne interesser for dét, der ligger imellem os.

I programmeringen af Facebook er udvekslingsformen begrænset i omfang, og sådan kommer vi til at reagere. Alle, der forbliver på Facebook, vil med tiden agere efter EN IDÉ OM, hvordan mennesker bedst kommunikerer. Continue reading “tomme momenter”