Fra 2006 til 2007 gik jeg igennem sorgen over tabet af et ufødt barn og at blive forladt af kvinden, jeg elskede.
Siden december 2006 har jeg i perioder rendt rundt med i en trykkende “plade”-følelse i brystkassen, som af og til har været smertefuld, men oftest blot ret “insisterende”. I 2007 og 2008 blev jeg undersøgt med PET og CAT-scan, men lægerne fandt ikke noget. En læge endte dog med at diagnostisere en ikke-inflammatorisk betændelse i hjertehinden, som han med et glimt i øjet kaldte en normal lidelse for mænd i min alder – 35-45; en lidelse, der var kendt for kun at kunne behandles med psykoterapi, blink-blink, hvilket var det tætteste han som læge kunne komme på at indrømme en tæt forbindelse mellem krop og psyke, uden samtidig at have nogen som helst efterprøvelig idé om, hvad pokker det handler om.
I denne tid er følelsen meget kraftigt tilbage, og jeg er atter bekymret for, om det skulle være en cancer, men da jeg tre gange er blevet undersøgt og har fået konstateret, at der i medicinsk forstand ikke er noget at gøre, er jeg nødt til at forsøge at tage denne stafet fra universet op igen.
på mandala.dk forklarede jeg i 2008 situationen, i forsøget på at få navngivet denne trykken. Efter en tid fik jeg et svar:
Din sære fornemmelse i brystregionen er intet andet end den proces, der kaldes for “hjertets opvækkelse”. Jeg ved det, for jeg har prøvet det selv.
Når du kan komme i tvivl, om der er tale om noget fysisk eller ej, når du bliver bange for at det kunne være en sygdom osv., så skyldes det, at opvækkelsen foregår på det æteriske plan. Dvs. meget tæt på det fysiske plan uden at være egentlig fysisk. Opvækkelsen er igangsat fra den åndelige dimension og har med udviklingen af dine kærlighedsevner at gøre. Det er noget helt naturligt, og der er absolut intet at være bange for. Prøv ikke at spekulere for meget. Åben dig for det, og lad det simpelthen ske. Hav tillid til processen.
Når dit hjerte først er blevet åbnet og vakt vil følelsen af tykhed og pres i brystet efterhånden aftage af sig selv. Så vil du have en indre lanterne, som bliver dit åndelige orienteringsredskab. Det kræver lidt øvelse og en god moral at lære at bruge det. Bl.a. skal kærligheden og sexualiteten kunne fungere relativt uafhængigt af hinanden, med kærligheden som den overordnede. Men jeg kan se på din blog, at du allerede er godt i gang med at øve dig på den kunst. Så det skal nok gå godt.
Jeg håber, det kan være til nytte for dig at vide, hvor relativt almindeligt det, som du nu oplever, i virkeligheden er. Glæd dig, for det er i sandhed noget godt. Med det lys vil du kunne bevæge dig i mørke uden at miste orienteringen. Du kan evt. bede om indre hjælp til processen, som er styret indefra. Hav blot tillid! Læs bøger af og om hjertets mestre. F.eks. om Buddha, Jesus, Maria, Rumi, Ramakrishna. De kommer, hvis du kalder. Bliv stille. Lyt og lær!
Desværre skulle jeg rejse kort efter, og kom aldrig tilbage til bloggen.
Hjertets opvækkelse”. Det kan godt være, men det er efterhånden ret smertefuldt, fysisk smertefuldt. Og jeg føler mig næsten nødsaget til også at søge læge igen for at sikre mig, at der ikke ER noget medicinsk diagnosticérbart. Men er godt klar over, at det ikke er nok.
Jeg har ikke tålmodighed til at læse de store mestres skrifter. MÅSKE kan jeg lytte. Men jeg begynder at føle, at det haster, nu.
One thought on “den stærkeste kraft i Universet: Hjertets opvækkelse”