Genlæste bøger – hvad er din?

Hvad får et menneske til at vende tilbage til den samme bog?

 

Emner: genlæst | Kristeligt Dagblad.*

Egentlig er det vel forbeholdt meget få bøger at blive genlæst. Biblen tager måske nok prisen, men derudover?

& de færreste mennesker har mere end et par bøger i livet, som de genlæser med glæde.

Summa summarum: Bøger læses ofte kun 1 gang af den samme.

Hvad får et menneske til at vende tilbage til den samme bog? Ubesvarede spørgsmål, genkendelighedens glæde, forskellige niveauer, som læseren kan vokse til, hvad?

Hvad er din/e genlæste bog/bøger?

* [bookmark bare linket – serien vokser løbende]

Author: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.

14 thoughts on “Genlæste bøger – hvad er din?”

  1. @Kenneth
    Nu var det måske ikke helt som dagbøger, jeg forstillede mig det. Men feks. at opdage manipulerende træk fra forfatteren side man ikke havde bemærket, eller at sympatien for romanpersoner ikke helt er fordelt på samme måde, som første gang man læste bogen. Men som du siger, har tiden og omgivelserne selvfølgelig en altafgørende indflydelse, og hvorvidt man har lyst at rippe op i det, kan selfølgelig være god grund til at lade være.
    Det med at gemme sig for verden kan jeg absolut genkende.
    Venligst Mikkel Andersen

  2. @Mikkel Genlæste bøger som dagbøger – interessant koncept, interessant tanke. Det forudsætter dog en placering i tid, mens man læste bogen første gang – en adgang til og indprentning af omgivelserne og begivenhederne i læseperioden – som ikke er indlysende for mig, al den stund jeg forsvinder når jeg læser.

    Jeg tænker så… at jeg nok ikke har LYST til at vende tilbage – at bøgerne var forsvindingsrum fra en virkelighed, der ikke gjorde mig godt, og samtidig en vækstmulighed for et barn, der var umætteligt nysgerrighed, men gik i en dårlig arbejderskole med daglige trusler om tæv og udelukkelse med navnekald og sammenligninger med dyr og havde forældre som under vinteren før han blev 10 opgav at følge med.

    Bøger transporterede mig væk. Jeg har ikke lyst til at sidde på skulderen af mig selv og mærke den lille fyrs ensomhed og se hans venner i sproget side for side forsvinde ud af hans liv uden nogen sinde at have lært HAM at kende.

  3. Jeg tror du har meget ret. selv om at jeg ikke har meget forstand på astrologi, er det nøjagtig det samme jeg har lært af (kloge) psykologer. At genlæse bøger der har betydet meget for en, er jo’ også en måde at lære sig selv at kende på, når man oplever bogen på en ny måde efter et passende antal år, er det jo’ ikke bogen der har ændret sig.

    Venligst Mikkel Andersen

    PS fin side du har skruet sammen, jeg må prøve at komme over at høre dig i kirken, jeg bor lige ved siden af.
    PPS Apropos din Michael S. Hart artikkel, da jeg endelig fik mig en Iphone (hvid..den rigtige Mac farve..min første mac var en SE) og skulle have gang i Ibook…prøvede jeg at teste det med det mest umulige…troede jeg..ovenstående “Vor tids helt”…Bling! den poppede op med det samme…Imponerende hvor mange klassikere man kan loade ned gratis. Længe leve Gutenberg projektet. Bibliotekernes, Amazons og andre Ebog muligheder var dybt skuffende.

  4. Nååee Ja
    Mesteren og Margarita har jeg da også læst flere gange
    (tre så vidt jeg husker)
    Til gengæld må jeg indrømme at der er tonsvis af bøger jeg aldrig har læst færdig (hvilket jeg skammede mig lidt over da jeg var yngre)

    1. @Mikkel Mon ikke der i højkulturer er en slags ubevidst pres på læsende mennesker af en vis tænksom bredde og dybde – at visse bøger bør man have læst?

      Under forudsætning af, at man overhovedet LÆSER, tror jeg dog, at man finder de bøger, man behøver. Og at dét med at tvinge sig til at læse noget, fordi alle andre… eller fordi denne eller hine forfatter gemmer på sandheder om universet, ingen andre har…! Ingen tvivl om, at visse tænkere tænker dybere omkring emner, det er godt for menneskeheden som et hele (som et minimum) at have overvejet – f.eks. interpersonlig firhed som koncept. Men dårlig samvittighed er ikke vejen.

      På en baggrund af lidt amatørastrologi er det nemt at se, at folk af forskelligt temperament stiller forskellige spørgsmål og derfor behøver forskellige input, forskellige svar. Men dertil kommer, at Astrologisk udvikling af sin personlighed handler om at (komme til at) se og forstå de aspekter, der ikke er som én selv. Hvilket vil sige, at man er nødt til at blive færdig med at beskæftige sig med sig selv og sin egen verdens og virkeligheds beskaffenhed, før man kan beskæftige sig med andres. Og dermed “de andres” bøger.

      En god uddannelse kan vænne én til at beskæftige sig med de andres virkeligheder, men er ingen garanti for, at man faktisk bliver konsolideret i sin egen. Hvilket er udgangspunktet for selvstændig holdningsdannelse.

  5. Lermontov’s “Vor tids helt”

    Og jeg kommer helt sikkert til at læse den igen.
    Hver gang jeg lægger den fra mig, er det som om der igen er en elle anden subtil mening jeg ikke helt har fået med.

    J.G.Ballard’s “Højhuset”

    Ballard er også en af mine favoritter, mærkeligt at han engang ikke blev regnet som seriøs -eller måske ikke.
    Jeg har også læst flere af hans andre historier flere gange.
    Igen det, med alt det der foregår mellem linierne.
    Af han så skriver i et enkelt upyntet sprog, og at handlingen tit kan være temmelig nervepirrende, gør ikke fornøjelsen mindre
    Hvis man af en eller anden grund ikke skulle være stødt ind i ham endnu, kan han klart anbefales -særligt hvis man er blevet glad for Makimura -sorry Murikama

  6. @Kenneth.
    Subtile uafdækkede lag, og skønheden ved sproget, fuldstændigt som med digte, bare længere, mere. Same same but different. For selve historiens plot kan jo ikke længere komme som en overraskelse, så der må være nogen andre spændinger at komme efter. Eller måske bare være det sted igen, gå i de gader igen, sidde i de saloner igen, overhøre den samtale igen osv.
    Men har du aldrig genlæst en bog ?

    1. @Michael: Jeg kan ikke huske, det nogen sinde er sket. Jeg omtaler Robert Pirsigs LILA som min bibel, men jeg har kun læst den den ene gang. Jeg kan måske sætte mig ind i, hvordan det må være for andre at genlæse, men min tilgang til livet og eksistensen og filosofien og følelserne i en bog af en passende dybde er noget i stil med: Hvis jeg kan læse den, er det fordi jeg allerede er den. Kan jeg ikke læse den, er jeg den ikke endnu eller bliver den aldrig. Vi taler genkendelse på et nær-universelt niveau hér – ikke sådan noget med at forstå de subtile detaljser, nej – dér kommer jeg aldrig hen. Kan godt dissekere en hønes eksistens, men egentlig forstå hvorfor jeg selv spiser hønsekød som andet end, at jeg har lyst til det og at dét er i orden, hvis jeg ellers kan leve med at en kylling skal dø, dét føler jeg intet behov for. Verden findes ikke for nogens skyld, der er intet derude at tro på, som ikke allerede er herinde, så med hvilket formål kæmpe mig igennem en andens lidelser, hvis de ikke giver mening i det større billede, og hvis de gør det, hvorfor så kæmpe mig igennem dem? Så er der jo ikke noget at lære.

      Mottoet for mit soltegn er: Jeg VED. Det betyder ikke, at jeg ved alt, men at kun de sammenhænge, jeg kan føle spærrer vejen for mig, er interessante at gå i dybden med. Efter Pirsigs LILA er der ikke så meget at komme efter. Kun personlige ting. Hvordan slipper jeg af med eller lærer at leve med min vrede over barndommens og ungdommens følelse af isolation – og selv dét er noget fis, for dét følte jeg jo selvfølgelig ikke den gang. Nej, jeg var ulykkelig, fordi jeg ønskede noget andet end den behandling jeg oplevede, men jeg havde sgu da ingen ord for det. Det fandtes ikke. Det er først nu, hvor jeg sætter sprog på, at det begyder at findes. Og jo mere sprog jeg sætter på det, desto mere virkeligt bliver det. Og jeg skal afgøre, hvornår det er virkeligeligt nok, eller skrive en bedre virkelighed af de samme ord.

      Så, hvis jeg skulle forklare, hvorfor jeg ikke selv genlæser bøger må det være noget i stil med: jeg kan læse de bøger, der er mig, og dem der ikke er mig, tygger jeg på i det omfang jeg kan få det ind og ned, indtil en dag jeg kan læse dem til fulde, eller opdager at jeg har passeret dem. Det er sproget snarere end bøgerne, der tæller. At sproget findes. At sproget er så fandens medgøreligt og plastisk, og virkeligheden følgende også: Jeg er en lort. Nej, jeg er ikke en lort. Jo, jeg er en lort bare med flødeskum på. Ja, men det er virkelig godt flødeskum, og man kan overhovedet ikke smage lorten. Dén slags.

      Man kan sikkert få en mere plastisk virkelighed, hvis man få sproget aktiveret i flere retninger. Jeg har ikke tal på de bøger, jeg ikke har læst. Men jeg har læst rigtig rigtig mange. Og aldrig én eneste uvedkommende bog. Nej, vent, det er ikke rigtigt. Jeg læste én til ende, hvor jeg ønskede mine minutter tilbage, navnet kan være ligegyldigt, ingen anden skal belemres med den, men emnet interesserede mig og jeg troede ikke nok på min intuition, der sagde at noget var galt, men ved enden gik det op for mig, at forfatteren faktisk ikke vidste, hvad han skrev om. Det var som at flirte helt vildt med en sort chick med store nødder og tykke læber og så kan hun ikke lide at sutte den af, fordi hun synes den er frygtindgydende, men egentlig er hun bare doven og har lært fra sine veninder, at dén undskyldning altid giver fyrerne noget at gøre, så de bliver lidt længere og hun får lidt mere opmærksomhed. Tomhed. Dovenskab.

      En bog skal bekræfte, at det er vigtigt at leve; hvad enten den er sjov eller alvorlig, skal den være seriøs. Eksperimenterende, fint, men seriøs. Ulækker, okay, men seriøs. Helt vildt følsom, jaja, men seriøs. Jeg er ret ligeglad egentlig med hvad der står i bøgerne. LILA undtaget, men jo, alligevel magen til: Der står altid det samme. Det er altid det samme, mennesker skriver om. Deres følelser og at de skal dø. Og så nogle begivenheder og placeringer og udsigter til at gøre det moderat interessant. Men det eneste, der betyder noget er, om det betyder noget for forfatteren. Har forfatteren sat livet ind på den? Har forfatteren ændret sig med sit værk? Det er dét, jeg vil have. Mennesker, der gider leve. Jeg ved godt, at forfattere typisk er mennesker, der lever i sproget snarere end i virkeligheden – opfinder virkeligheden – men dem, der siger de lever livet, lever det jo først, når de fortæller om det til andre, du ved, ved bardisken eller på stranden og de langt ude anekdoter, so whats the diff?!

      Verden findes først, når vi fortæller den. Og jeg behøver i faldende grad at få at vide at den findes, i al sin pragt og skønhed og poesi og uhygge og misbrug og afsavn og grusomhed, men i så fald altid af mennesker der har arbejdet sig frem til, at den gør og at det nytter at leve. På en måde, jeg kan forstå. Og når jeg har overbevist mig om det, hvad skal jeg så læse den for igen?

      Nå, det tog lidt tid at nå hértil. Men der er vist ikke gået nogen S-tog imens.

  7. Altså du spørger hvad der gør at man genlæser en bog, og svaret må være dybde og lag. Altså at man ønsker at afdække noget nyt, eller finde andre eller supplerende meninger.
    Selv har det glædet mig at læse Mesteren og Margarita flere gange, og jeg kan da også komme i tanker om et par Dostojevski bøger der er værd at genlæse, Raskolinkov og Brødrene Karamasov feks. Digte kan også være noget man vender tilbage til, ligesom musik.

    1. @Michael Brønniche: Digte kan jeg forstå, at man kan genlæse – de er øjeblikkelige, kaster sansninger af sig. Men en hel roman, fra ende til anden, igen? Det tager tid at læse den igen – hvordan kan du få nye sansninger ud af den igen?

Leave a Reply to michael Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Note: Commenter is allowed to use '@User+blank' to automatically notify your reply to other commenter. e.g, if ABC is one of commenter of this post, then write '@ABC '(exclude ') will automatically send your comment to ABC. Using '@all ' to notify all previous commenters. Be sure that the value of User should exactly match with commenter's name (case sensitive).

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.