At være genert & de synlige andre

Hvorfor er jeg en genert voksen? Hvorfor er jeg stadig genert? Vedvarende genert? Selvom jeg bedre forstår mennesker i dag, og de ikke alle bekræfter min frygt? HVORFOR er jeg stadig genert, jeg lever i en anden verden, det er længe siden, jeg burde være fri af det nu!

 

At være genert er ikke en ydmyghed med livet eller egen eksistens i egen nedplacering i forhold til alle andre. At være genert er at have mistet tilliden, eller aldrig haft den, til andre mennesker, altid et spørgsmål om deres motiver eller varigheden af dem. Som samtidig er parret med en næsten pervers trang til eller ønske om at være sammen med “de andre” – “pervers” fordi “de andre” ( = enhver), repræsenterer dem, der affødte tabet af tillid.

Generthed. At ville dem, der repræsenterer vore bødler. Ikke for at kaste os i armene på smerten, men fordi “de andre” ikke er vore bødler, vi ved det. Vi ved det, ja, vi ved det. I vore hovedet. Vi ved det. I vore følelser er mennesker, vi har investeret i, også vore venner, de selvsamme som på få sekunder kan overrive følelsesbånd vi behøver for at føle os hele.

Vi behøver at føle os hele. Et selvtjek kan ofte give os det, for vi ser mere end dem, der lever i kroppen, i intellektet, i følelserne og trækker, suger alt ud, som autofeedbackmekanismerne godkender som værdige, næringsholdige, glødende fødemidler. Vi er vågne. Det er ikke nogen ubetinget fordel at være vågen. Også det er en egenskab, der forvaltes igennem ens inderste karakter: den positive er positivt vågen, den skeptiske skeptisk vàgen og så fremdeles.

Jeg er vågen en del. Ikke så meget som nogle, måske oftere end andre. Jeg føler mig tit alene. Ikke forladt og ensom. Alene. “De andre”, som virkelig ér De Andre, befinder sig på en anden frekvens, der næsten gør dem usynlige.

Der er også synlige Andre. De er ikke nødvendigvis selv generte, men de kender frekvensen, der gør OS synlige for DEM. Dem vil vi gerne møde. Dem vil jeg gerne møde. Flere af.

Jeg går ikke til “gamle elever” længre. Jeg kan ikke tillade mig at lægge alt over på de børn dér; jeg kan beklage, at mine skoleår lå i hænderne på, skønt oprindeligt velmenende, så lidt empatiske og lidt kompetente pædagoger. Eller skal jeg ikke egentlig beklage,, at kvarteret var blevet som det var, og som det blev? At tiden var, som den var, der i 70’erne? At lærerne bare var mennesker i en tid, at de voksne bare var mennesker i en tilfældig periode, hvor lægger jeg skylden for al smerten, jeg har levet med gennem så mange år?

Hvor lægger man skylden for, at man er genert? Når man endnu en gang sidder med drømmene i hænderne og næsten ikke tør trække vejret!?

Kom videre.

Der er ikke andet end at komme videre. Den anden vej er deres verden. Vores verden er denne, fremtiden vi lever i, fremtiden vi er levende i og ønsker at føle os levende i, tage mig selv i hånden, eller hånden på én af dem på samme frekvens, og finde ud af hvad dette “videre” egentlig betyder. Jeg kommer videre og efterlader dem til at rådne op i fortiden og blive til støv, der blæser ud over havet. Deres frygt og uvidenhed er dem tilgivet – deres grusomhed og ligegyldighed…? Aldrig!

Danser jeg? Hell, yeah!


Kenneth Krabat, 11.11. 2010

Illusionen om MOD

Illusionen om “Mod” er nok ansvarlig for at knægte flere mennesker, end den bygger op.

MOD

hæves gerne til skyerne i ethvert samfund: for den indeholdte berømmelse af evnen til at overvinde egen frygt, til egen eller fællesskabets bedste. Helten viser vej.

MOD er den simple sammenfatning af idealer uberørt af bredere perspektiv: Dét, som dømmer et menneske modig, kan ved nærmere eftersyn være en kujons eneste udvej.

MOD er heftigt overvurderet; selv den autoriserede danske ordbog er på vildveje med sin opfattelse af mod som U-frygtighed: Et menneske enten kan eller kan ikke overvinde sin egen frygt i en given nu-situation – det har intet med en særligt admirabel karakter at gøre.

“MODET til at forandre ting” er endnu en overvurderet afart af ovennævnte…
Jo da
, vil man sætte en kile ind mellem mennesker,  opdeler man bare alle i svage og stærke, feje og modige, troløse og trofaste. Alle, som således ikke er stærke, modige, trofaste, er hermed pr. definition statiske, fremskridts- og livsunderstøttende lænker om benene på resten af kloden… Enhver, man skiller fra, ud fra et kriterium, der ikke kan udskille én selv, bliver jo i definitionen netop til de svage, de frygtsomme, de trosforladte – svigtet og overladt til at sejle deres egen sø, midt i en verden, hvor vandene stiger med samme hast overalt.

Løven, der vandt sig selv

ØNSKET

er det, der flytter mennesker fra en vane eller vej til en anden; ønsket er samlingen af energi i fokus. Ønsker man, er man i dialog med sine følelser og behov, og derigennem kan uhensigtsmæssige mønstre i livet og i verden omkring forandre sig; at ØNSKE bringer langsomt et menneske til at skifte kurs, det tager tid, men det sker i overensstemmelse med alt, man består af.

ØNSKE er noget, alle kan. Men også hér er det normalt at opdele folk i dem, der “kan” ønske med passion, og dem der ikke “kan”. Dem, der kan brænde og “vise andre en mulig vej”, og dem, der er længere om at få motoren i vandet. Men hvor er det, vi skal hen? Handler det ikke bare for de fleste stærke og hurtige og trygge osv. om ikke at få pillet ved netop dét? Ikke blive bremset, skulle se andetstedshen, bruge kræfterne på andet og andre end sig selv og sine nærmeste?

Videnskaben og filosofien og kunsten forsøger med det store overblik at reducere menneskenes formåen til noget overskueligt. Men at afdække et enkelt menneskes motiver og formåen med formålet at se et helt billede af årsagen til alle vedkommendes handlinger tager laaaang tid – som enhver der har forsøgt at forstå en ven i nød ved det. Eller selv har været i årsagsfunderet terapi.

Så er det uendeligt meget nemmere bare at tro på vore Drømmeres helteforestillinger om en menneskehimmel i livet, hvor det er muligt at blive stærk og modig og følsom og vis og tiltrækkende og så videre, hvis bare man arbejder på det: Den menneskelige evolution sat på skinner – ikke op på landjorden, ikke ned fra træerne, ikke tæt på bålet, ikke ind i byerne, ikke ud i rummet, men ind ind ind i os selv. Med idealerne om, at der findes et bedre sted end hér, ind og forstå, ind og erhverve handlekraftens mange defintioner.

Balancen

findes umiddelbart – for dén som vil… – i forsvaret for de selvdrevne på den ene side og forsvaret for de fællesskabsunderstøttede på den anden. Menneskenes kraftidealer passer ikke til alle, lige som at fælles omsorg ikke gavner enhver. Se på MOD som på integritet og kærlighed og loyalitet og venlighed, og på had og griskhed og selviskhed og frygtsommelighed – det er alt sammen følelser i firkantet ramme, fastholdt som ønskværdigt og uønskværdigt. Lys, mørke. Liv, død. Men det behøver ikke være sådan. Det behøver ikke forblive firkantet kamp med “den anden side”.

Alt, som de livsopretholdende og -berømmende begreber kan siges at indeholde, er samtidig beholder for deres modsætninger. Ikke dualistisk binding, men anerkendelse af, at det man trækkes imod er en flugt fra noget. Anerkendelsen af den anden side skaber hele mennesker, der ikke flygter.

MOD kan re-defineres som “venskab med frygten”.  Som en begyndelse.


Kenneth Krabat, 26.10. 2010

Dramatiker og poetisk filosof Finn Methling f.8.8. 1917 er død

 

Jeg kendte Finn som bedstefar til en kæreste, og var på besøg i Stege et par gange. Hans slidsomhed var legendarisk. Hver morgen i en alder af 87 stod han op kl. 5 og arbejdede, og kl. 12 eller 13 kunne han så holde fri efter, som regel, produktive timer ved skrivemaskinen. Jeg skrev en smule sammen med ham efter kærestebruddet, men jeg var for usikker på mig selv til at give ham modstand, så det ebbede ud.

I 2006, mens han ventede på den endelige godkendelse af sin “Udødelige Per” fra forlæggeren, optog jeg en bid af hans oplæsning. Den skulle ikke offentliggøres før efter hans død; han var ikke helt tilfreds med den. Men jeg synes, man kan høre, at han stadig er der – han mener fandme, hvad han skriver!

I den første del læser Finn fra Udødelige Peer, vi taler lidt sammen, og jeg fremviser min manglende dannelse, mens hans verden og viden tydelig står frem.

Udødelige Peer – Finn Methling læser fra manus inden udgivelse

Anden del er klippet sammen af oplæsning fra samtalelydstumpen og en optagelse lavet efterfølgende.

Udødelige Peer af Finn Methling, Indledningen, læst april 2006 af forfatteren

Pokkers, at han aldrig læste det hele ind selv!

Her er han i 2006 på terrassen uden for huset i Stege.

Tak for bekendtskabet og gæstfriheden, Finn. God rejse.


Kenneth Krabat, 26.10. 2010

Finn Methling | Litteratursiden.

The Surrealist Plumber, #1 in a new series of visual introductions to the modern world, entirely comprised of culturally bound examples, which non-English speakers have no chance in hell of understanding, thus ensuring the dominance and expansion of the English speaking world. (No pipes were harmed in the making of this illustration.)

Don’t get too exited.

Konspirationsteori: At få verden til at hænge synligt sammen, konspiration 3

Konspiration 3: Et opgør med forførelsens kunst. Og genfokus på det mest væsentlige.

Nå, jeg er mere uvidende og naiv, end jeg troede. Måske skulle jeg alligevel have gået i gymnasiet, snarere end at blive håndværker.

Zeitgeist, the movie får på tæven overalt – og dens efterfølger, Zeitgeist, the addendum, får endnu flere tæv. En tredje film er planlagt til udgivelse sent 2010.

Hvilket i sig selv er underligt, al den stund det er gratis internetudgivelser!!!

Er det nu mig, eller er jeg begyndt at tænke i konspirationer? Hvorfor skulle nogen bruge så meget energi og tid på at … nåeh, ja. Vi lever jo i de synliges tid. Det handler om at blive synlig. Og ingen anstrengelser spares for at forsøge at blive synlig. Og at gøre SIN verden synlig.

“JEG SES, altså findes jeg, og min verden”.

Jeg er sikker på, der er mere end et gran af sandhed i Zeitgeist. Og stort set enhver kan jo lave de der kollagefilm i dag, som Zeitgeist er én af. Men jeg tror, jeg vil holde mig til Wikipedias citat af en dokumentarists omtale af filmen: ”

“Thus legitimate questions about what happened on 9/11, and about corruption in religious and financial organizations, are all undermined by the film’s determined effort to maximize an emotional response at the expense of reasoned argument.” –Jane Chapman

Holde mig til, læne mig op ad, citere… fordi det giver dette indlæg legitimitet, at nogen kan få verden til at hænge sammen, når nu jeg ikke selv kan dokumentere sammenhæng. Jeg emotionelt funderede stakkel. Jeg var lige ved at skrive til min amerikanske veninde, som latterbrølende sendte mig den her DVD som eksempel på amerikansk middelklasse-stupiditet, og afkræve hende, at hun så filmen, for ellers ville jeg aldrig tale til hende igen! SÅ meget blev jeg berørt!

Derfor ser jeg ikke TV. Derfor vælger jeg mine egne nyheder. Derfor bruger jeg så megen tid ved computeren. Derfor skriver jeg den her blog, frem for at gå gennem gaderne og tale med folk. Derfor taler jeg hurtigt og overbevisende til folk, når jeg er sammen med nogen. Så ingen opdager, at jeg intet ved. Så ingen opdager, hvor nem jeg er at forføre. Så jeg ikke kommer i fare, fordi jeg er SÅ uvidende, at jeg kan se, at jeg er det, uden at have en tro på, at jeg kan ændre noget væsentligt med viden!

Zeitgeist ender paradoksalt – efter to timers fremvisning af overgreb og menneskelige nedværdigelser for magt og penge – med at sige dét, som de fleste mennesker helst vil : At det vigtigste i verden er kærlighed. At det er kærlighed, der skal skabe fred.

Jeg kommer til at tænke på et budskab, jeg kopierede fra en bænk uden for ventesalen på Ll. Krejme Station i nordsjælland (et trinbrædt, hvor man skal trykke på knappen for at få toget til at standse). Det forekom så paradoksalt essentielt, at jeg måtte knibe mig lidt i nakken for at tænke, at det burde have stået på en bænk på København Hovedbanegård:

at kigge på hinanden
og se sig selv mest
fordi det er det vi leder efter


Kenneth Krabat, 28.9. 2010

Lykkelig uvidenhed, konspiration 2

Mennesker rotter sig sammen, når de bliver bange.

I forrige indlæg havde jeg akkurat modtaget en DVD, som min amerikanske veninde havde fundet i en telefonboks i New York, indeholdende 4 film om 9/11, katastrofen i New York, der dræbte 3500 mennesker og med dygtig hjælp fra den amerikanske regering og de amerikanske medier fik hele verden til at se terrorister overalt.

Nu har jeg sét Zeitgeist, der også var på DVD’en; en dokumentar, der  forekommer noget nær den fuldstændige italesættelse af al natlig frygt.

“Zeitgeist” (del 2 og 3) er en velproduceret, dynamisk og tilsyneladende veldokumenteret afklædning af de økonomiske sammenhænge mellem statsmagt, banker og krigsførsel, årsagen til overvågning af befolkningerne, undergravende statsterrorisme i eget og andre lande og et vedholdende ønske om at skabe en verdensregering – styret af de samme mennesker, som holder den amerikanske regering i vedvarende gæld og arbejder mod, at det samme skal ske med resten af verdens lande.

(fra 911dvdproject.com)

Zeitgeist: (June 2007) – One of the most-viewed google/YouTube videos. Created as a nonprofit expression to inspire people to start looking at the world from a more critical perspective and to understand that very often things are not what the population at large think they are.

Homepage: http://zeitgeistmovie.com
view online: http://video.google.com/videoplay?docid=-594683847743189197

Zeitgeist (Parts 2 and 3 only.) Part 1 of this video concerns itself with religious matters and some find it offensive. For this reason, we offer the video with or without part 1. Please specify your preference when placing your order. Parts 2 and 3 seem equally as powerful with or without Part 1.

Kald mig naiv, uoplyst, uvidende – men jeg er overbevist. Af 75 minutters stærkt komprimerede, logiske koblinger. Der er simpelthen for mange mennesker indvolveret – for mange almindelige mennesker interviewet og for mange dokumenterbare udsagn – til at grundlaget kan være falsk, men som mockumentarister har lært mig: man kan altid twiste fakta. Jeg er nødt til også at læse om filmen – for at se, hvad modstanderne siger.

Jeg er nødt til at finde ud af, hvor jeg står – fordi… konfronteret med det meget, MEGET store billede, som Zeitgeist tegner af verden og HELE den vestlige (kontrollérbare) verdens mennesker, der holdes i geled med frygt, underholdning og regulære trusler, følte jeg pludselig, at mit eget input have nul værdi. At min digtning, min blog, mine meninger og intuitioner, mine følelser for andre mennesker og for verdens og menneskeslægtens fremtid, mine evner til at forholde mig og til at se det større billede for mig selv… at alt var for lidt.

Da jeg begyndte at skrive på det her i formiddags, skrev jeg først et laaaangt indlæg om mennesker som sociale individer.* Det cutted jeg så væsentligt ned, da jeg kunne se, at jeg faktisk ikke anede, OM der er virkelighed bag noget af dét, som fremlægges som konspirationsteorier – og SÅ kan det være lige meget, hvad det er, der driver mennesker til at blive ved med at søge retfærdighed og sandhed og oplysthed!

(* Ikke dermed sagt, at konspirationer ikke findes. For det gør de – helt sikkert. Spørgsmålet er blot, i tilfældet 9/11, hvor mange mennesker der skulle til at planlægge aktionen som den er beskrevet af konspirationsteoretikerne – og hvordan alle disse mennesker kan undgå at sige ét ord om det? Sådan fungerer verden ikke. Mennesker taler med hinanden. De taler over sig i søvne. De føler trang til at lette deres hjerte. Mennesker er sociale væsener, og jo længere nede ad magtstigen, de befinder sig, desto mere opfatter de sig som en del af menneskeheden, snarere end af dens magtelite. Det er hér, vi taler sammen, om hvad der er rigtigt og forkert på et følelsesmæssigt niveau. Og hér vi afslører vore handlinger for hinanden.

Ja, mennesker rotter sig sammen, når de bliver bange. I samfund, og i grupper. Og det er ikke altid, at magtens elite arbejder for folkets bedste. Eller at dém, der siger de elsker os, sætter os over sig selv… )


Kenneth Krabat, 27.9. 2010

Konspiration: ental, flertal

Når jeg antager forekomsten af en konspiration, skal jeg så blive bange?

Jeg modtog en DVD fra min veninde i Washington, som havde fundet den i en telefonboks i New York.

Inden i er fire forskellige film fra http://911dvdproject.com, blandt andet David Ray Griffin, der taler på det Kongelige Bibliotek i København, 14/11 2006 om emnet “9/11 – should the truth be revealed or concealed?”

Han begynder med at sige, at konspirationsteorier ikke er noget, man i sig selv kan afvise – hver dag konspirerer folk om at opnå fordele over andre. Det sker på alle planer i samfundet, i store og i små grupper; konspiration er snarere dagsordenen for mennesker i netværk. (Politikens definerer “konspiration” som et samarbejde i skjul for at sætte en regering fra magten – måske for hårdt et udtryk til at beskrive, hvad konkurrerende firmaer gør ved hinanden…) Og at han er i Danmark for at anmode  de europæiske regeringer om at presse den amerikanske regering til at fremlægge sandheden om 9/11. (Mon ikke hans virkelige formål var at fremlægge den ikke-officielle holdning i et sindigt og troværdigt tonefald?)

Jeg er enig i, at mennesker konstant samarbejder for at opnår fordele. Men om 9/11-konspirationsteoretikerne er regulære sandhedssøgere på vegne af nation & “demokrati”, frem for af den type, som pga. dårlig kropskontakt og depressiv hjernekemi oplever sig som offer for omstændigheder uden for personlig kontrol, herunder alle ikke-demokratiske magtovertagelser – de virkelige og de indbildte – er svært at afgøre.

Uanset hvad handler enhver frygt for sammensværgelse altid om dét, man ikke fik: Udeblevet kærlighed. Opmærksomhed. Omsorg. Retfærd – savn og  mangler, der har formet måden, hjernen processerer input på. Og det gør ingen forskel, om man er intelligent eller ej – det handler om, hvad man frygter skal være sandt.

Men… Når det handler om, hvad man kan se af sammenhænge, kan der selvfølgelig i princippet altid være noget om snakken.

Men det ér en anden snak. Og den følger hér.



Kenneth Krabat, 27.9.2010

Følelsesmæssig modenhed, sæt √

Er du følelsesmæssigt moden?

 

Følgende definition på følelsesmæsigt modenhed har jeg hugget hérfra, et pissegodt indlæg om The Science of Attraction:

Følelsesmæssig modenhed defineret som 7 forskellige former for formåen

  1. At kunne forholde sig konstruktivt til realiteterne
  2. At kunne tilpasse sig forandringer
  3. At være relativt fri for symptomer affødt af anspændthed og bekymringer
  4. At kunne finde større tilfredsstillelse i at give end at modtage
  5. At kunne relatere til andre mennesker på en konsistent facon til gensidig tilfredsstillelse og hjælpsomhed
  6. At kunne sublimere, eller at lade sine instinktivt fjendtlige energier få udløb på opfindsomme, konstruktive måder
  7. At kunne elske.

Okay, jeg vil mene, at stort alle punkterne hér definerer et menneskes kærlighedsformåen, ens evne til at elske. At dét er, hvad at være følelsesmæssig moden egentlig handler om.

Rygestop 2: Det globale bedrag og magtens foragt.

Tobak- og sundhedsindustri og verdens regeringer lader folk fortsætte i nikotinafhængighed, fordi det gavner økonomierne. Ved du, hvorfor du er afhængig, og af hvad?


I indlægget om Rygestop gaves 27. maj gav et overblik over nikotinets indvirkning på hjernen. Følgende opsummerer og udbygger på den kemiske fangstcirkel, der er nikotinindtagelsens forbandelse, og påpeger en globalt accepteret løgn fastholdt af kapitalinteresser i led med regeringer og sundhedsmyndigheder.

Trangen til at ryge fastholdes i erindringen, fordi

Continue reading “Rygestop 2: Det globale bedrag og magtens foragt.”