Min mor er diagnosticeret med en sjældent forekommende cancer – kun 45 tilfælde om året.
Fordi det er næsten komplet umuligt at finde andet end kliniske informationer, altså lægelig overlevelsesstatistik og info om behandlingsformer, tog jeg 2007 initiativ til at oprette en informationsblog, hvortil jeg håbede diagnosticerede og pårørende ville indsende egne erfaringer: Hvordan man lever med øjenkræft – hvordan man styrker sig selv og hjælper hinanden.
Kender du nogen, så henvis venligst hértil: http://uvealmelanom.blogspot.com
OPDATERING juni 2012
Ovennævnte blog er ukomplet, men et sted at starte. Vær opmærksom på, at den er rasende – JEG var rasende. Det er den typiske reaktion, når man bliver truet med frygt for at miste.
Min mor lever. I dag kan hun ikke se på det øje, hun havde en tumor i. Den lillefingerspids-store tumor blev behandlet med stråling – en plade indsat på bagsiden af øjet nytårsdag 2007. Der findes andre behandlingsformer, hvis man gennemtrævler internettet – men denne er måden, man sværger til i Danmark.
Igennem årene har hun gået til check-ups – først hver 3. måned, så hver 6., og nu hvert år. Selvom hun overlevede, er hun ikke sluppet af med uroen. Der er kun ét at gøre, når man er cancer-patien: At fylde sit liv med alt det gode, man kan forestille sig. Gode mennesker, gode vibrationer, godt arbejde, afslapning og motion. Gode film, bøger, teater. Dyr. Være god ved sig selv og sine nærmeste.
opdateret