Category: digtere

et måltid og skriftlig dessert

… som mit måltid ér mange litterære blogs. Det er et ophold, et værdigt ophold, tror jeg, jeg vil kalde det. Selvom jeg oftest gerne selv vil have lidt flere informationer at syntetisere af….

jeg spiser kogt, frisk pasta stegt på panden i smør opblandet med den yderste del af gran padanoen, der ikke viste tegn på mug, vendt med resten af artiskokpestoen – jeg måtte rejse mig for at se, hvad det er den hedder, denne grøntsag eller frugt eller hvad det nu er – samt to hele æg og masser af peber på, det smager fint, men ikke som forventet af smør pasta gran padano æg artiskokker og peber, faktisk ved jeg ikke, om den smag findes overhovedet.

og som mit måltid ér mange litterære blogs. Det er et ophold, et værdigt ophold, tror jeg, jeg vil kalde det. Selvom jeg oftest gerne selv vil have lidt flere informationer at syntetisere af. Jeg finder sjældent mig selv i grublen over poesiens væsen. Og overvejer i så fald sjældent, hvor den går hen, poesien, for den altid vil være her, er jeg overbevist om. Så længe der er mennesker, vil poesien komme og gå i bølger. På den ene eller anden måde, med det ene eller andet udtryk.

Er det forkert med sådan overbevisthed – for hvad kan man så se at kæmpe for? Nej, overbevistheden er fin fin; det er givet konklusionen, at der så intet ér at kæmpe for, der er mangelfuld:

Kampen foregår ved at læse digte. Ved at skrive digte. Ved at lytte til digte. Som sådan er det nemt.

Poesiens Hus i København

Poesiens Hus i København er ved at blive en realitet: http://www.poesienshus.dk/

Drømmeværket Poesiens Hus er tæt på en realisering.

I Gothersgade i København, ved siden af Filmhuset, ligger en etageejendom, som er blandt de få, der ikke gik til i Københavns brand i 1795.

Jeg var forbi for at give mit bud på, hvad der skulle laves af tilslutningsmuligheder til hårdehvidevarer o.lign. (digteren er gammel elektriker…), og jeg må sige, at lokalerne er intet mindre end fantastiske!

Ind fra gaden står man på et beslutningsplateau: Skal man gå lige op af trappen til, hvad der bliver, caféniveau, med to store platforme ud til de høje vinduer mod Gothersgade og adgang ad en lang gang forbi (det kommende) køkken og frem til oplæsningsrum og café, eller skal man gå enten til højre og venstre ned til, hvad der bliver, boghandel og bibliotek, og med endnu et køkken og et stort rum til workshop længst ude på dette højkælderniveau? Helst både op og ned, følelsen er ganske klar.

Huset er i fredningsmyndighedernes kikkert, så de fleste forandringer skal godkendes, hvilket gør det relativt uinteressant at leje for de fleste firmaer, men til PoesiBrug OSER det af stemning. Bare passagen gennem den lange gang til køkken og oplæsningsrum kaster en blandingsstemning af sig fra Østrigske kagehuse og MidWestern-smugkroer under spiritusforbuddet i USA.

Det føles HELT rigtigt.

Poesiens Hus åbner hen ad august.

POEM: The Art Thing

the world ought to be / a safe place / the world / is never safe if / this is where this art thing / comes in / you have to make it safe / nobody cares how you do it / you just have to make it safe

http://www.youtube.com/watch?v=qfFUfpmBNfg

THE ART THING

I never understood
what this art thing was about
having been raised among books
two three four decades old
written for children I thought
the world ought to be
a safe place
and then I realised the world
is never safe if you think it is
this is where this art thing
comes in
you see
you have to make it safe
nobody cares how you do it
you just have to make it safe
and it seems
art is a bit like a lottery
there is a prize
and you go for the prize
and if you win
people listen to you
and you make the world
a little bit safer
because they trust you
not because of what you say
but because they trust you
you won this prize you see?
its an okay system
except when
the prize is not really a prize
but a wall
to prevent you
from seeing the real prize
you and everyone else
which wont be about money
but something else
something everyone needs to see
but somebody wont let you
so you have to climb the wall
while pretending
to streeeeetch on tiptoes
to reach the prize
and quite possibly
you cannot win the prize
when you have told
what is on the other side of the wall
at least not for a while
as everyone gets used to
what is on the other side
and then
for a while you can relax
if you want
and stay on the ground
and just pick at the prize
like your neighbour’s apples
hanging over the fence
and its okay
for a while
and then they become boring
and all the same
this is where art begins
I now realise
you don’t actually have to
eat all the apples
if you don’t like apples
its just an example

Ordets område i Roskilde 1. – 4. juli

INSTITUTIONEN CONTAINER: Institutionen invaderer Ordets område i Roskilde 1. – 4. juli.

Området hedder NORDIC, til højre for Orange Scene.

KL TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG
10 Torsdagsteksten vises Fredagsteksten vises Lørdagsteksten vises
11 Sigurd Buch Kristensen; Martin Johs. Møller; Kenneth Jensen Basilisk: Martin Larsen; René Jean Jensen; Peter Højrup; Harald Voetmann Bogen trykkes

af After Hand
12 Cecilie Lind; Gerd Laugesen; Rasmus Nikolajsen; Cia Rinne; Lene Asp; Nina Søs Vinther
13 Danske Døves Landsforbund (13.00)

Gyldendals Ordbogs-redaktion (13.45)

 Rasmus Graff; Pär Thörn; Karl Larsson +

Heliumoplæsninger
14 Janus Kodal (14.30) Claus Handberg; Frans Jacobi

(Danmarksfilm-projekt)

 +

Kritikersalon
15 Amalie Smith (15.00)

Claus Carstensen (15.30)

 Pablo Llambías; Jeppe Brixvold +

Pølser & Pamfletter

Mads Mygind, Sine Bang Nielsen, Rasmus Graff & Henrik Have
16 Frank Kjørup (16.00)

Eiríkur Örn Norodal (16.30)

 Henrik Have; Glenn Christian +

Mere helium
17 GRAND OPENING

(alle deltagende forfattere læser op)

 Jens Blendstrup; Lars Bukdahl Mette Moestrup; Erlend O. Nødtvedt; Naja Marie Aidt +

Cirkus
18 LYNFABRIKKEN

(Litteraturen på Scenen)

Jens Blenstrup; Bjørn Friis Thomsen & Filip Granlie; Eiríkur Örn Norodal;

 GYLDENDAL

Mette Moestrup +Stellasound; Anne Lise Marstrand- Jørgensen; Naja Marie Aidt;

 INSTITUTIONEN CONTAINER

& YOYOOYOY DJ-TEAM

Henrik Have; Sigurd Buch Kristensen; René Jean Jensen; Cecilie Lind;

 +

Valby Vokalgruppe
19 Marie Kudahl; Morten Søndergaard; Ina Christensen; Stemmejernet (Niels Lyngsø); Amalie Smith; Martin Greis læser Ejersbo; Kristina Nya Glaffey; Frank Kjørup; Karl Larsson; Kenneth Jensen; Cia Rinne; Rasmus Graff; Pär Thörn; Bogreception
20 Peder Alexis Olsson; Jonas Georg Christensen; Theis Ørntoft; Nikolaj Zeuthen m. Skammens vogn Niels Frank; Thomas Boberg; Dy Plambeck; Pablo Llambías; Jeppe Brixvold; Das Beckwerk Janus Kodal; Erlend O. Nødtvedt; Mette Moestrup; Dat War So (Graff/Thörn m.fl.) +

Selvhenter
21 FOR FOLKET FOR FLERE FOR ALLE

21.6.2010 Blåstemplede digtersnuder

(genudgivet)

Kulturplakaten » Forfatterspirer kan få testet talentet i DR Byen.

OBS: På grund af voldsomt mange tilmeldinger – se Har du poet-faktor? – er arrangementet udvidet til igår mandag og i dag tirsdag, hvor Lars Bukdahl skal servicere 2×35 digersnuder á 10 minutter tekstlæsning.

Det burde altså fortælle nogen noget. Og jeg mener ikke kun de allerede overbeviste.

Har du poet-faktor?

Mandag eftermiddag og aften havde DRs læsegrupper inviteret til digtvurdering for 14 digterspirer v/ Lars Bukdahl, digter, anmelder ved Weekendavisen og redaktør på Hvedekorn. Om aftenen var der så introduktion til skriveudskolerne Forfatterskolen, Vallekilde Højskole og Krogerup – ikke uventet med STORT fremmøde. I går omtalte gratisavisen Urban begivenheden under overskriften “har du poet-faktor?” Både arrangement og overskrift er eksempler på, at digtningen som handling og erhverv får så stor opmærksomhed, at den kan risikere at glide ind i hverdagslig bevidsthed, med krav og udfordring som til alle andre erhverv. Det er interessant, skræmmende og udfordrende – for digtere i alle aldre. Måske vil en digter om nogle år ikke længere kunne le det væk, når spørgsmålet falder: “Men kan du så leve af dét?”

At det kan lade sig gøre at lave nyheder på digtere i en tid, hvor forlagene skyer den smalle litteratur som pesten, giver med evolutionære øjne god mening – ved anerkendelsen af digtningen som så livsnødvendig, at dens tilsyneladende bette størrelse, skønt ustøttet af de store, alligevel behøves! I hvert fald som personlig aktivitet… men man kan da håbe, at læsningen også vil falde ind i vækstområdet.

—

Mandag eftermiddag og aften havde DRs læsegrupper inviteret til digtvurdering v/ Lars Bukdahl, digter, anmelder ved Weekendavisen og redaktør på Hvedekorn, med efterfølgende introduktion til skriveudskolerne Forfatterskolen, Vallekilde Højskole og Krogerup, ved de respektive forstandere og ledere. Continue reading “Har du poet-faktor?”

dansk + lærer ≠ dansklærer! (Digte er bare røvkedeligt lort!)

Med tilkomsten af internettet vil dansklæreren fortsat få sværere og sværere ved at fremstå autoritativt og må blive en form for kustode i det danske museum og efter bedste evne forsøge at samle de frie besøgendes interesse i det samme rum om det samme emne i den tid, der er afsat til det – gerne med personlig karisma, lækkert hår og fourageringer ind i de unges egen medieverden. Det skaber en særlig lærer.

 

Lisa siger: "That Strunge-guy... don't you agree he mostly embodies Danish loss of optimism in the 70's and as such is kind of NOT a real symbol of great Danish poetry, even if his image may be sufficiently rebel-like and commercially intertwined with the Punk-years to briefly grab the attention of young students of Danish?"

Sad til middag med en gymnasielærer i dansk og historie. I sådant selskab, i fald selskabet er begavet, hvilket var tilfældet hér, falder snakken uværgelig på digtere i pensum og dansklæreres valg af digtere at tage op i undervisningen – begge emner, der får blodet til at springe fra mine øjne.

Alle dansklærere, som ikke er bange for ikke at kunne være bagstopper på tolkningen af et digt over for klassen, bedes række hånden i vejret.

Ja, sagde min bordfælle, det er skræmmende at introducere digtere og forfattere, som ikke er anerkendte, gennemprøvede, gennemanalyserede. (Ærgeligt, at jeg først nu tænker, at alle digtere i undervisningen for fanden da må have været nye på ét eller andet tidspunkt – er det på lærerseminaret, nyere forfattere introduceres, én gang for alle…?! )

Hvorfor ikke bare google digt og vælge en tilfældig resultatside og præsentere eleverne for muligheden for en samtale om, hvad digtet sagde dem og i samtalen komme frem til, hvilke redskaber de intuitivt anvendte for at nå frem til deres opfattelse? – forslog jeg ham.

Dansklæreren riposterede med historien om en gang, han havde undervist voksne og en forsagt elev havde spurgt, om ikke det var muligt anonymt at anvende et af hans digte i undervisning – hvilket dansklæreren turde, med resultatet at alle i klassen fandt det her digt meget federe end noget andet, de havde været præsenteret for – mere nutidigt, relevant og… godt! Det fik mig næsten til at græde, men jeg bliver jo aldrig tilfreds: Dansklærere bør have samme rem af huden som digtere – give sig til kulturen, uselvisk og i hensynsløst sigte mod begejstrende sprog(kund)skabeN snarere end efteraben alt kendt! (Og jaja, først kravle, så gå… BLA! Nej, hér hold min hånd, så går vi!) Continue reading “dansk + lærer ≠ dansklærer! (Digte er bare røvkedeligt lort!)”

Med digter Ron Padgett på tur [link]

Faldet tilfældigt over den her blogdagbog for en digter, Ron Padgett, på tur gennem Europa i 2002. Kendte navne dukker op på vejen. Jeg tænker, at en digters liv i den rejsende forstand må forekomme meget mærkeligt for mennesker med 8-4-jobs. Kender det godt – man møder folk, bliver gelejdet rundt, føler sig invitationsmæssigt forpligtet til mange ting, og føler sig stærk, når man giver efter for trangen til at flygte for også at kunne være sig selv i det fremmede. Og mødet med virkelig brilliante mennesker kan både opleves stærkt inspirerende og dybt forstemmende, når man endnu en gang må indse, at der er kunnen, man ikke kan uddanne sig til.

Nowhere – Scandanavia 2002 / Ron Padgett.

Sitet som sådan er også rimelig interessant, da det kun består af rejseskildringer.