Digterdebutanter

Så forskellige som alle mennesker.

OBS: Listen er flyttet til egen side 

Screen Shot 2016-08-28 at 15.46.52

En satsning på en ny digter er ikke en satsning, hvis den er (for) sikker.

I overblikket ses tydeligt hvilke danske bogudgivere, der prioriterer digtning.

Ambitionen med listen er at fortsætte i begge retninger, fremad og bagud i tid. Tilføj gerne din egen bogdebut som digter i kommentarerne.

Kender du tillige til digterdebuter på papir eller i ebog, som ikke er med på listen, nævn dem gerne i kommentarfeltet – og tak for dét 🙂

Vh, kenneth krabat, august 2016

—————

Continue reading “Digterdebutanter”

Ordlyd, Nyt LitteraturTVprogram (opdt.)

Det er nationalt. Det er online.

OPDATERET: Ordlyd på Facebook

4. program

3. program

2. program

debuten

Premiere på Ordlyd.

Torsdag d.7/2 2013 har Mediehus Aarhus premiere på et helt nyt litteraturprogram på tv.

“Det nye litteraturprogram hedder Ordlyd og får premiere på torsdag den 7/2 kl. 22.00 på Kanal Østjylland og i ugen efter på TV Aarhus. Samtidig vil programmet være tilgængeligt online, så hele verden kan se med. Og det er der god mening i, fortæller programmets tilrettelægger og vært, Steffen Moestrup:

– De store danske kanaler har flere gange forsøgt at etablere et litteraturprogram, men hver gang er det gået i vasken. Derfor vil vi gerne servere vores lokalt producerede litteratur-tv for alle danskere med hang til bøger og bogstaver,” siger Steffen Moestrup, der er stolt af, at få bøgerne tilbage på skærmen.

– Jeg synes, det er ærgerligt, at de store tv-stationer ikke tager litteraturen alvorligt og kan se ideen i et litteraturprogram. Det mangler i det danske medie-landskab, og derfor er vi særligt stolte over at kunne præsentere Ordlyd, tilføjer Steffen Moestrup.

Ordlyd vil både beskæftige sig med bøger, litterære tendenser og den levende og udlevende litteratur. Første program i serien sætter fokus på ‘Live Litteratur’ og vil blandt andet indeholde et indslag, hvor værten skal forsøge at lære, hvordan man læser et digt:

– Litteratur er meget andet end selve bogen, og det vil afspejle sig i Ordlyd, hvor vi kommer vidt omkring og ikke blot holder os til den traditionelle samtaleform, hvor man taler stolpe op og stolpe ned om bøger, fortæller Steffen Moestrup.

Således vil Ordlyd typisk rumme både oplæsning, anmeldelser, reportager fra litteraturens verden, nyheder, forsker- og forfatter-interview samt mere eller mindre skøre påfund.

Ordlyd bliver til i samarbejde med Lokalbibliotekerne i Aarhus og er støttet af Aarhus Stiftstidendes Fond. 
Og har altså premiere torsdag d.7/2 2013 kl. 22.00 på Kanal Østjylland.”

MIN EGEN REDAKTØR

Forfattere, der kritiserer forfattere! Det er egentlig en dødssyg idé – så forskellige vi er i vores opfattelse af, hvad der rykker. Fordi det efter nogle år med det samme drive rykkersom vi selv er. Og vi er forskellige i alt dét, vi selv ønsker at være forskellige fra hinanden i, og lig hinanden i alt, vi ønsker at ligne. Permutationerne er endeløse i dét felt. Hvad har vi dog at sige hinanden?

Og så alligevel. Vi bestræber os vel på en måde, der kan sammenlignes. Trods vægtet mængdekarma, og indholdsdybde, og rå penge ind på kontoen, og større eller mindre ambition, og heldbegavelse, og kunst- eller showtalentfuldhed… Okay. Dér er heller ingen lighed.

Men så er vi da mennesker. Mennesker, som ønsker at kommunikere på skrift, af drift, eller af nødvendighed – hvis der da er forskel på de to… Og kommunikation – kommunikere gør man da, respektfuldt med enhver, uagtet samfundsposition, socialt, økonomisk, magtmæssigt, humant, risikovurdering… Hvor mange læsere har du? Ja, på denne bog havde jeg xAntal læsere! Nå, men jeg havde yAntal læsere hver dag i 3 uger sidste år! … Ok.

Men nej. Jeg kender ikke mit publikum. Og mit publikum kender ikke mig. Mængden af 28 års skrift over flere medier parret med lille sceneambition gør det svært at danne sig et fast billede af mig. Mine Facebook-“venners” indre billede af mig gennem dialog, parret med min profil, med blogsurfere lejlighedsvist i uforberedt rus på 1000 stemmer, er nok snarere end min planlagte og redigerede skrift det fasteste eksterne billede af mig i dag, 2012.

Og jo, det vil jeg gerne lave om på. Færre medier. Helst i stald hos et andet forlag. Få en læser igen. En redaktør. Folk skal kende mig igen på min skrift. Og for ikke altid at skulle tækkes et indre publikum, og føle mig nødsaget til at opfinde den dybe tallerken altid, må nogen reagere på et manuskript. Jeg må til at være tålmodig igen. Godtage at skulle have 1000 manusbreve og mails i luften samtidig. Lægge noget i hænderne på andre frem for at være min egen hårdeste og utålmodige redaktør.

Hvad vil DU gerne lave om på?

Günters tekst

i Politiken [nu bag betalingsmur]

Det er i disse dage,

at spørgsmålet om mand

eller digt er til afstemning. Günter Grass

siger i et digt,

hvad åbenbart mange tænker –

at Israel er en atommagt,

der rasler med de store våben

over for naboen Iran – skulle hér stå

Iran eller Irak,

jeg kan aldrig huske forskel – men

for mig

var det bare et digt, et ikke

særlig godt digt,

et udsagn, som med samme effekt

kunne have været

et lille stramt stykke prosa, men

GG

valgte digtets form,

og opnår ufatteligt uforståeligt noget andet. Jeg tror,

han siger og behøver at sige: Det her

kommer fra hjertet, ikke

fra mit hoved. Og se

hvor digtet bliver taget imod: Dér

hvor alt er sandt.

Bogomtale: “Mit ønske om at dø er rent hypotetisk” af Louise Juhl Dalsgaard

Hvor alt findes.

 

Louise Juhl Dahlsgaard
Mit ønske om at dø er rent hypotetisk
Jorinde & Joringel 2011
ISBN987-87-7322-229-4

Hvordan nyder man ting, der ikke slutter? tænker jeg, da jeg når til tekst 24. I tekst 25 står de så begge ved havet og mærker frygten for at miste. Horisonten, himlen, havet, heden, det hele taler til hver af dem personligt om alt, der ender og alt, der aldrig ender. De kan fjerne sig fra det og tage hjem, men med hjem tager de sig selv. De slutter ikke, hverken inde eller ude.

Der ér drama i Louise Juhl Dahlsgaards lille samling. Men det er hverken det forsagte drama, hvor fingre spiser sig selv, eller det storslåede, hvor arme forsøger at favne hele verden til bevidstløshed. I 80’erne ville man vel kalde det hverdagsdrama, fordi man endnu troede, at skriften kunne imitere hverdagen. Ja, overhovedet, at noget man kunne kalde ”hverdagen” findes. Continue reading “Bogomtale: “Mit ønske om at dø er rent hypotetisk” af Louise Juhl Dalsgaard”

Fahrenheit 451 udgivet som ebog…

Ved hvilken temperatur brænder en iPad eller en Kindle?

 

Ray Bradbury er kendt for at afsky ebøger. Ved genforhandling af sine bogkontrakter lykkedes det Simon & Schuster at få hans tilladelse til at udgive Fahrenheit 451 som ebog. Deres argumentet lød: “20% af alle udgivelser er ebøger”.

Fahrenheit 451 (1953) er fortællingen om overvågningssamfundet, som jagter og brænder alle bøger, fordi effekten af den indeholdte erfaring og viden ikke kan kontrolleres af myndighederne.

På dansk kom den til at hedde “233 grader Celcius”. Strengt taget korrekt, men ikke just Ikonisk!

Fra et interview med Jonathan R. Eller, med-skaber og leder af The Center for Ray Bradbury Studies:

Jonathan R. Eller: Are E-books the future of reading?

Ray Bradbury: Absolutely not. Three different groups have called me during the last three weeks. I had another offer last week from a big company back East. But my response was, “Prick up your ears, and go to hell.” That was my response.

JE: So they will not replace the book?

RB: They don’t smell good. Books have two smells—a new book smell is very good, but an old book smell is even better. It smells like ancient Egyptian dust. That’s why I think the book is important.

JE: Do you think E-books will affect censorship and the banning of controversial books? Do you think they’ll try to censor E-books, or do you think E-books will help do away with censorship?

RB: There is no censorship. There’s no censorship in this country. In China, yes.

[Læs hele interviewet på engelsk hér]

Ray Bradbury er 91 i dag. Og kendt for kontroversielle holdninger i forhold til mange ting. Ikke at ordet “kontroversiel” betyder at være på forkant. I Bradburys tilfælde betyder det, at han er blevet hængende i fortiden.

F.eks. romantiserer han børn og børns evner og videbegær i en grad, der kun kan ses som en egen længsel efter uskyldighedens opdagelse af verden. “Man behøver ikke undervise børn efter 6-års-alderen. Man kan bare slippe dem løs i et bibliotek”. Men denne romantiske forestilling er samtidig et drivende element i især hans tidlige bøger, som gør ham til en væsentlig fortæller. Læs f.eks. “Something wicked this way comes”.

Når han derimod siger, at Internettet er en stor distraktion, han han fat i noget. Hvor mange af os bruger ikke flere timer dagligt på at tale med mennesker, vi aldrig hverken ser eller hører? Dét er vilkårene, når vi har muligheden for at fravælge fysisk kontakt til naboen. Og gør det.

Ray Bradbury bor i Los Angeles, har skrevet mere end 500 noveller, romaner og skuespil – og faktisk en science fiction-digtsamling, jeg engang har holdt i hånden! – vundet en Emmy for et filmmanuskript over “The Halloween Tree”, og 2007 fået en Pulitzer for sin fremragende karriere.

Han er en af mine yndlingsforfattere.

(Papir brænder altså ved 450 grader Celcius, Ray. ikke Fahrenheit.)