Pia Juul. Nekrolog.

 

Jakob Brønnum skriver om Pia Juul i POV

Erik Skyum Nielsen i Information

Peter Nielsen, Informations Litteraturredaktør:

Kære læser,

Pia Juul er død. Det ufattelige budskab, at digteren pludseligt var afgået ved døden den sidste septemberdag i 2020, nåede frem torsdag formiddag. Det rammer hårdt. Pia Juul var ikke bare en af vores allerstørste forfattere, som døde alt for tidligt, hun var også så elskeligt et menneske, som ingen, der kom hende nær, ikke holdt meget af.

Jeg mødte Pia Juul første gang i den sidste del af 1990’erne, da vi begge underviste på et sommerkursus på Testrup Højskole. Det var midt imellem digtsamlingerne En død mands nys og sagde jeg, siger jeg, som den dag i dag står for mig som højdepunkterne af hendes digtning. Det siger ikke så lidt, for der er i virkeligheden mange højdepunkter i hendes rige forfatterskab, og det gælder både digtene, novellerne og de to romaner, hun skrev.

Men altså lige de to digtsamlinger vil altid indtage en helt særlig plads i mit hjerte, for her er det, som om alt løber sammen i den smukkeste musik: den særlige stemme fra de første markante digtsamlinger møder en ny fortælleglæde og møder alle de døde forfattere i hendes ubevidste bagkatalog, altså dem, der hidrører fra hendes omfattende læsninger af andre forfattere.

Da jeg mødte hende første gang, elskede jeg En død mands nys. Da jeg ikke så længe efter læste sagde jeg, siger jeg vidste jeg med det samme, at jeg ikke bare læste en helt fantastisk, sørgelig og sjov, digtsamling, men i første nu en klassiker. Sådan er det, når det helt nye møder det ældgamle i en helt særlig harmoni.

Hvis der var nogen der havde en egen umiskendelig stemme, så var det Pia Juul. Efterhånden kunne jeg ikke læse et digt af hende, uden også at høre hendes stemme i baghovedet. Hun elskede at læse op, også her var hun i en klasse for sig selv.

Hun har også altid haft et særligt skævt blik på verden og andre forfattere. Jeg har ofte gennem årene og altid forgæves henvendt mig til Pia Juul for at lokke hende til at skrive om andre forfattere.

Én gang forsøgte jeg særlig energisk at bejle til hendes gunst, da jeg så gerne ville have hende til at skrive et stykke om den østrigske digter Ingeborg Bachmann. Først forsøgte jeg med kærlige, lokkende ord. Hun tøvede. Så forsøgte jeg med at sende blomster til hende. Hun ringede for at takke for blomsterne, men tøvede fortsat. Så sendte jeg et cykelbud i byen for at købe de sødeste, lækreste jordbær og køre ud til hende og stille foran hendes dør. Hun ringede igen og takkede hjerteligt for de søde bær, men tøvede fortsat. Hun endte med at takke nej. Så hård kan kærligheden være.

Andre gange, hvis jeg derimod bad om et digt af hende, var det enkelte gange lettere. Eksempelvis da jeg for godt et år siden i anledning Brexit og den tidligere regerings forslag om et nyt udrejsecenter på øen Lindholm spurgte Pia Juul, om hun ikke sammen med en række andre danske digtere ville være med til at genfortolke John Donnes ikoniske digt ’No Man is an Island’. Hun var der med det samme og sendte dette digt med den karakteristiske asteriks:

*

Enhver person er en ø i sig selv,

en ø for sig selv i et stort ocean,

ensomt alene er du en ø og jeg er en ø

Du er alene og jeg er alene

Vi vælger selv hvordan det skal gå

Ingen behøver at være en ø,

eller: der er broer, eller:

der er skibe, eller:

der er samtale, der er breve, der er telefon, der er tanker

Du er en del og jeg er en del af det hele

Hvis du skylles bort forsvinder en del

af mig, jeg hører klokken slå hver gang et menneske skylles bort, det kunne nemt være mig, det kunne nemt være dig

Klokkerne ringer hvert øjeblik for nogen, klokken slår, det slår mig

hver gang at nu bliver det mig,

jeg har ikke større ret end dig, du har ikke større ret end mig

så let er det ikke

Lyt når den klokke slår og hør efter

Sådan skulle det gøres!

Det er ikke let. Nu begynder sorgen over at have mistet Pia Juul, men som Erik Skyum-Nielsen skriver i sin fine og kloge nekrolog i dagens avis, så vil den sorg med tiden blive erstattet af en kæmpemæssig taknemmelighed for det, hun har givet os.

Jeg anbefaler til den kommende weekend rig læsning af Pia Juul. Der findes en helt ny og meget smuk udgave af hendes samlede digte, som hendes nye forlag, Asger Schnacks Forlag, har udgivet for kun en uge siden. Vi har trykt et enkelt digt op sammen med nekrologen, et af mine favoritdigte fra sagde jeg, siger jeg, men den helt uimodståelige første linje »Med samt min medfødte blusel …«

*

Med samt min medfødte

blusel sætter jeg mig i et tog

for at rejse min vej og blive

væk

Endnu engang er

det ikke forbi, og jeg må

ryste ved tanken om

at jeg ku tænke

ordet slut

om nogetsomhelst da

jeg var ung

Den uklædelige naivitet

Den voldsomme melankoli

bekom mig vel da

jeg var et barn

Nu vil jeg bare rejse

Jeg drømmer ikke mer

Jeg ved

om de mange tog

jeg skal sidde i

at jeg vil mumle

»Fortsæt«

og pille ved sædet

og tørre duggen af ruden

for at ku se på det hele

så længe

God weekend,

Peter Nielsen
Litteraturredaktør

Thomas Bredsdorff i Politiken

MINDER

Lars Bukdahl i Blogdahl 1 Blogdahl 2 Blogdahl 3 Blogdahl 4

Niels Frank i Information

Mette Moestrup i Information

Søren Ulrik Thomsen i Information

Naja Maria Aidt i Information

Julie Steen-Knudsen i Information

Asger Schnack i Information

OM PIA JUUL

Forfatterweb

om “Mordet på Halland

Author: krabat

digter, forlægger, oversætter, admin på kunstnerhotellet menneske.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Note: Commenter is allowed to use '@User+blank' to automatically notify your reply to other commenter. e.g, if ABC is one of commenter of this post, then write '@ABC '(exclude ') will automatically send your comment to ABC. Using '@all ' to notify all previous commenters. Be sure that the value of User should exactly match with commenter's name (case sensitive).

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.