Dansk Lyrisk Landskab

Man har valgt mig til formand for lyrikerne i Dansk Forfatterforening. Jeg har selv ønsket det, fordi jeg har nogle ting, jeg gerne vil afprøve i forhold til Dansk Lyrisk Landskab og †©† – men indrømmet: Det er noget overvældende. Nok mest fordi jeg ikke har langt fra indfald til mund (at være udiplomatisk impulsiv hedder det).

Men selvom jeg er en ulærd stratenrøver, brænder mit hjerte for dét, digtningen kan gøre ved og for menneskene både før, under og efter skriveprocessen. Leveprocessen, skriveprocessen og læse/fordøjelsesprocessen, kunne man kalde det. Og om man vil det eller ej, er enhver en del af alle tre led, hvad enten man nogen sinde har sat et komma noget sted eller ej.

Jeg er således ikke blot en ulærd stratenrøver; jeg er også filosofisk i min tilgang til verden. Og så kan det næsten ikke blive værre.


Til gengæld kan jeg drikke øl; kniv i højre, gaffel i venstre; tørre mig om munden med servietten og ikke med ærmet, OG jeg forstår betydningen af at sige TAK, når der er noget at takke for – og det er der oftere end folk går rundt og tror.

Så – hvis ikke jeg fortsætter med at drukne i mails, der anmoder mig om mere gratisarbejde end jeg har luft til, kunne det tænkes at der af og til vil komme et nyt indlæg hér på kanalen.

Glædeligt forår til alle,
mer’ af det gode

kenneth krabat

ref:
– Dansk Lyrisk Landskab – et spørgeskema, jeg har gang i, der skal blive til større forståelse af, hvad det vil sige at være og have været digter i DK inden for de seneste 80 år.
– †©† – alt sprog til folket

@ Digtere i lyd: Pennsound og Ubu-web

Pennsound Authors

Acker/
Adachi/
Adam/
Akemi/
Albiach/
Alcalay/
Alexander-Charles/
Alexander-Will/
Amato/
Ammer/
Anderson-Nathalie/
Anderson/
Andrews-Betsy/
Andrews/
Antin/
Apio/
Apollinaire/
Apps/
Armantrout/
Ashbery/
Askenase/
Auster/

Og det er bare A.

For en uendelig liste over digtere i lyd, og mange flere sprog, gå til UBU.com – altings arnested er hér. (F.eks. the purrs of the Fox…) [LOL]

DIGT: den cleane digter

clean findes kun på dansk
som låneord til når
den stærkt afhængige er stoffri
og denne digter er clean
og således helt normal

se et normalt digt
der bliver til her
det fortæller om sig selv
ganske forudsigeligt introvert
med lidt hverdag kastet ind
i form af træthed og modløshed
fordi fantasien ikke
har store sindsomvæltende ting
at tage stilling til

således bliver digteren normal
uden stoffer
andet end øl og tobak
røg og for megen mad
mangel på motion og selskab
timer tilbragt foran computeren
endeløst uafklaret i forhold til verden
og til menneskene ja
sådan bliver digteren normal
der sker sgu ingen
fantastiske opfindelser
fantastiske umulige unikaer
fantastisk nytænkende filosofi
eller ord bøjet til nye kar
hvori andre kan bade

som sådan
må altså digtet slutte hvor det begyndte
himmelanråbende på en naturlig skævert
adgangen til lidelse og sorg
stormende forelskelse
lidder udtrykt mellem det forgangne
og det forhåbentligt kommende sådan
slutter endnu en normal dag i sprog

Digte: samling sælges, læser søges

Fundet for pengene.

elskede elskede fra 2003. Jeg har akkurat opkøbt restlageret og sælger ud af den for kr. kr (det er inklusiv forsendelse – den vejer 400 g!) Vil du købe én, så se nederst.

Det var en bog, som var ekstremt svær at skrive. Faktisk tog det så mange kræfter at holde sammen på bogens kerne igennem 9 år, at pusten gik lidt af mig i nogle år.

Men så sent som i dag glædedes jeg over en begejstret tilbagemelding på “i virkeligheden hvad” – et digt, jeg skrev til et vennepars bryllup i 2001. Det handler om det, der kan motivere et menneske til at sige JA til den anden. Her er uddrag:

I virkeligheden hvad, 11-1 (teksten løber i modsat retning i bogen)

5.

Kan du huske
den første gang du sagde
Jeg elsker dig?
Husker du
første gang du sagde
Jeg elsker dig
med stor omhu fordi du vidste hvad det betød?
Erindrer du første gang
du brugte disse tre ord
uden rigtig at mene dem?
Og derfor
ka du genkalde dig første gang
du sagde Jeg elsker dig
hvor du uden nogen tvivl vidste at det ikke var sandt?
Husker du
om du døde lidt hver gang?

1.

min antagelse er
at du besidder en form for
definition
der fungerer i dit liv
noget
der vil forfægte enten
at kærligheden vil blive
eller ikke forsvinde
eller vil vende tilbage
eller ankomme fristende frisk som nyplukkede roser
eller som det allermindste eksistere
som noget ud over og
meget meget mere
end nætters og dages drømme som afgrænsninger af indholdet og omfanget
af kærlighed…
for uden
hvad er vi da?
jeg mener ikke kærligheden i sig selv
men en definition
på kærlighed…
for hvad er vi uden denne definition
ja hvad egentlig er vi uden blød tænken i det hele taget
men i særdeleshed
dette!

Og hér et meget aktuelt uddrag fra begyndelsen af “Åremål”, som jeg skrev da jeg i forbindelse med flytning fik mine opmagasinerede ting og bøger tilbage – det var i 1998 – og læsere af bloggen her vil bemærke, at visse processer tager meeeeeeget lang tid:

åremål

jeg har tyve flyttekasser med bøger
de fem letteste med science fiction
tusindtolvhundrede af de bedste og største værker
Bradbury både før og efter hans tolvårige skrivekrampe
Philip K. Dicks samlede syrede værker
Stephen Donaldson som døde på dansk
Asimov og the foundation
og pulp og fantasy og novellesamlinger
og jeg forsøgte at forære dem alle sammen væk
til de største Københavnske biblioteker
men de havde heller ikke plads

Og så er der Ordbog over det Danske Sprog
i 28 bind og nye ord i nye bind og usynligt gjort plads
til det næste årtusinde
og der er NuDansk og etymologi og fremmedord og synonymordbog
både retvendt og på vrangen
og ordbøger fra og til alle europæiske sprog før unionen
og bøger med rim
uden rim på kartoffel
og der er opslagsværker om alt under solen
fra bøger om svampe
til bøger om matematik
fra stærkt uddøde stammekulturer
til instruktion i porcelænsmaling
bøger om bridge, astralprojektion, shamanisme,
psykologi og alverdens navne
der er godt nok ingen om opdræt af heste,
men jeg blev også en gang bidt af én, så
hvad skal jeg med bøger om opdræt af heste?

Og der er masser af kasser med tegneserier
de gode gamle basserne fantomet edderkoppen dare devil
agent X9 Modesty Blaise Seriemagasinet komplet
og så er der megamonsterkassen
en sviner af en kasse ene dedikeret albums
og den vejer mindst 100 kg
rent guld, selvfølgelig
lortet ér solgt fra
men det eneste derfra jeg virkelig kan huske
er Hugo Pratts Corto Maltese for fanden
10 år i mørke kan jo tage livet af enhver!

Og der er selvklart også
almindelig skønlitteratur
såkaldt normalprosa
hvis man nu kan kalde Kierkegaard , Stefano Benni, Robert
Graves, Iain Banks, Oehenschlæger, Hemingway, Bukowski,
Günther Grass, Kosinski
for nu at nævne nogle få
for normalprosa?
Og alt det jeg ikke har læst
og aldrig
kommer til at læse
men de ser stadig fede ud
føles godt i hånden
og lugter rigtigt
af papir.

Skriv en mail til krabat snabela menneske dk og angiv navn, adresse, antal eks. og at du har sat pengene ind på konto 4560 4390890370 med dit navn som betaler. Du må også gerne angive en særlig dedikation, hvis den skal gives som gave.

opdatering 2011: der er et par bøger tilbage, men prisen er nu 85 kr. pga. postvæsnets væsentligt forhøjede takster!

Jeg takker og ønsker god fornøjelse.

kk

@ Kunstneres Beskatning

I 2002 lavede Statens Kunstfond og Skattevæsenet i samarbejde en vejledning kaldet kunstneres beskatning. Den blev trykt og fyldte i A4-størrelse små 100 sider.

Dette siger noget om, hvor svært et område kunstneres beskatning netop er – en regulær gråzone, hvor det meste er individuelle vurderinger, baseret på det enkelte menneskes aktivitet og produktion, men i hovedparten af tilfældene vurderet ikke som lønmodtager og ikke som selvstændig.

Meningen var, at den skulle agere vejledende faktor for kunstnere og skattemedarbejdere lige – og mine personlige erfaringer fortæller mig, at det blev nemmere at være både digter og mig, efter dens udgivelse.

Her er opdateringen – KUNSTNERES BESKATNING 2007. [Hent som .pdf]

Gå med fred!

Poesiens dag er død, længe leve poesien hver dag

Men skulle man have lyst til poesi i det grønne, afholdes et arrangement i Kongens Have i København søndag 26. 8. mellem 14 og 17.

Foreløbig 15 tilmeldte digtere vil læse op, muligvis efter samme rundspredningsmodel som i Frederiksberg Have. Det afhænger nok af, hvor mange flere, der melder sig.

Medbring madkurv og/eller regnfrakke. Der vil være flyers at finde rundt om i byen efter d. 14., men ingen mailinglister, man kan skrive sig på.

Bare kom.

Henvendelse kan evt. rettes til

Lonni: bershook snabela gmail punktum com
Lisbeth: lisbethheckmann snabela hotmail punktum com

@ Pardannelse til alle

Hvorfor er at sælge sin krop anderledes end at underlægge sig en kontorchef eller en lagerforvalter? Digteren Ursula Andkjær Olsen harmes i dagens Information. Jeg tænker videre.

Digter og medlem af avisen Informations Tæskeholdet, Ursula Andkjær Olsen, harmes i dagens avis over politikeren Margrethe Vestagers vrede over bagmændene i købesex-branchen, og svovler over, hvordan dét at sælge sin krop til sex på nogen måde kan adskilles fra dét at sælge sig selv på alle andre tænkelige måder (“det er jo den kreative klasses spidskompetence”.) = Nutidens krav til mennesket om at sælge flest mulige af sine kompetencer til højestbydende kan ikke adskille de to ting, blot fordi der måtte være en kriminaliseret “bagmand” bag en gade- eller kælderluder.

UAO siger det ikke lige ud, men lad mig føre hendes tanke videre: Hvorfor er det i orden at være underlagt en kontorchef eller en lagerforvalter, men ikke en alfons, der beordrer den ansatte hen på et bestemt gadehjørne? Hvori består forskellen, når alle er nødt til at arbejde for føden? Mennesket Margrethe Vestager kan givet erkende, at alle gør det bedste de kan, med de muligheder de et givent øjeblik i livet har til rådighed – om end man kunne ønske sig, at overlevelsen fra dag til dag hvilede på et fundament af tålmodig, empatisk afventende udbalancering af enhvers behov, ønsker, erfaringer, kraft, følelser, tanker osv med ens eget niveau. Men utopien sælges altid nemmere af dén, som har sit på det tørre. Og det er hér, politikeren træder frem – hér, hun ophører med at tale om menneskelige kår, og begynder at tale om regulering.

Det mest meningsgivende for en biologisk organisme er stadig hver dag at få noget at spise – det kan der næppe herske uenighed om (hvis man ser bort fra breatharians). Den kvindelige digter siger ovenfor, at alt kan og bliver handlet – krop, følelser, viden, relationer – og at enhver sælger sig selv for at overleve. Hun taler om øjeblikket, om at have udgangspunkt i den daglige overlevelse. Hun forsvarer ikke prostitution, men angriber politikeren for at være politiker – og sætter dermed en standard for en poltikers åbenhed. Men kan en politiker være åben, og samtidig politiker?

Med sin vrede over de prostituererede bagmænd udtrykker den kvindelige politiker, at kvinder ikke sælger sex af egen fri vilje. Underforstået héri ligger en masse politiske agendaer og holdninger at købslå med på Christiansborg: Noget – uddannelse, oplysning – ville kunne forandre kvinders evne til at vælge “bedre” måde at tjene til dagen og vejen på; købesex er ikke et værdigt job (for kvinder; hvornår hører vi om mandlige prostituerede?); en fremtid kan skabes, hvor en mand altid vil kunne finde en kvinde, der elsker og vil elske med ham (og det samme for kvinder, men det hører vi heller ikke om); men skulle man endelig offentlig vedgå, at sex er kommet for at blive, og at det er sit eget marked, og vi ikke lige med deet samme kan skabe harmoni og kærlighed og pardannelse til alle, skulle købesex være bedre reguleret; og skal købesex reguleres, er det bedre at være venner med producenterne (luderne) end med grossisterne (alfonserne) osv osv. Margrethe Vestager vælger derfor en strategi, hvor hun kun anklager bagmændene, som allerede er kriminaliseret. En legalisering af købesex, som med alt hvad det indbefatter af arbejdsbeskyttelse, forsikring, ferie, uddannelse (!) osv., efter en tids instabilitet ville tvinge de kriminaliserede bagmænd ud ad af spillet, skabe tryghed blandt de ansatte, skabe flere selvstændige erhvervsdrivende, tvinge de laveste priser i vejret og generelt set sende flere penge i statskassen – hvilket jo er blandt andet er politikerens rolle.

Men hvad så med digterens anke? At politikeren ikke taler åbent om sin agenda? I et selvoptaget velfærds*samfund, som har glemt, at der overalt på kloden, inklusiv Danmark, findes mennesker, som her og nu behøver at overleve, og at de kun har sig selv at sælge (hvis altså nogen vil købe), ville en politiker, der er mere interesseret i regulering og skabelse af nye indtægter til staten end i kønslige problematikker, og i klummen citeres for at kalde anskaffelser af virtuelle møbler i Second Life for umoralske, kunne få noget igennem? Nogen steder?

Og sådan gik der 4 1/2 timer med den tanke. Nu frokost. Så besøge mormor på hospitalet. Så skrive eller besøge ven med behov for hjælp.

(*velfærd betyder “kvalitetssikring” og ikke i sig selv kvalitet)