Category: digt

The Arbitrator of Universal Fairness and Balance

Do you feel fairly treated by Life? Press one to nine to voice your opinion.

The Arbitrator of Universal Fairness and Balance says “Hi! You have been selected for our weekly survey of fairness in balance produced by our Universal Self.

Press one, IF you feel Fairly treated.

Press two, IF you feel Fairly in Balance.

Press three, IF you feel in Balance.

Press four, IF circumstances have somehow aquired a more murky hue.

Press five, IF by “Balance” you mean “Eternally Static”.

Press six, IF nothing, and this means NOTHING, makes sense anymore.

Press seven, IF liability for your misfortunes should immediately be transferred to our Universal Self for injection.

Press eight, IF THIS is your Final Warning.

Press nine, IF you wish to hear this Announcement Repeated. This time Without interference!

Press zero to enter a sweepstake and win the grand prize: You will never hear from us again.

DIGT: det sidste digt

at være færdig som digter
betyder ikke at være færdig
som menneske måske
det faktisk er dér det hele begynder
med en opvågnen
til en verden uden formler
uden logik
til en verden der ikke behøver skabelse med poesi
fordi poesien ér verden

hvis dette er mit sidste digt
af nogen betydning
så lad mig tilføje at
familien strækker sig langt ud over far mor og børn
nej
lad det være sagt
vi har kun hinanden

konvergens

Konvergens – konvergens er når vækst sker hurtigere end grundlagets udbredelse: Kombinationen af højde og manglende base skaber toptunghed, mens hvis heldet er med vækstens objekt, er der et andet lige så højt vækstobjekt i nærheden, med samme nødvendighed for afstivning – og disse to vil kunne – KUNNE – læne sig op af hinanden, støtte hinanden, evt. vokse sammen og stile mod ny konvergens, evt. sætte nye rødder, evt, blot være et værk, et funktionelt værk af en eller anden karakter – en katedral, en database, et ægtepar. Ingen siger, at vækst skal være uhæmmet. Vækst kan pr. definition IKKE være uhæmmet. Alle strukturer føder på noget, og opbruger med tiden det næringsmiddel, der føder dem – arkivet bliver komplet, goodwill’en ophører, aftagerne flytter græsgang. Deres funktion ophører. Som det er meningen, at alle strukturer skal en dag.

DIGT: komfort

Jeg havde været søvnløs i flere år. Og så mødte jeg en skør udlænding på en bar. Han sagde til mig, at jeg skulle forestille mig, at jeg sad rigtig, rigtig godt og blødt i en biografstol af typen, der kunne læne sig tilbage, når man trykkede på en knap, han illustrerede det flere gang. Og at alle de minder og billeder, der martrer mig, skulle jeg forestille mig udspillede sig som film oppe på et lærred. Det hjalp ikke. Jeg hjemsøges stadig af blod, vold, overgreb, undertrykkelse, drab, psykisk terror, i det ene loop efter det andet, nat efter nat efter nat. Men jeg sidder bedre!