Tag: fortvivlelse

DIGT: det sidste digt

at være færdig som digter
betyder ikke at være færdig
som menneske måske
det faktisk er dér det hele begynder
med en opvågnen
til en verden uden formler
uden logik
til en verden der ikke behøver skabelse med poesi
fordi poesien ér verden

hvis dette er mit sidste digt
af nogen betydning
så lad mig tilføje at
familien strækker sig langt ud over far mor og børn
nej
lad det være sagt
vi har kun hinanden

POESI: hvis livet er en snurretop

“Hvis livet er som en snurretop, snurrer du så rundt eller ligger du på bordet?” spurgte klovnen hende.

Hun kunne ikke lide, at han spurgte. Hun var ikke bange. Ikke for ham eller for noget. Men hun kunne se snurretoppen ligge på køkkenbordets vinyl. Alle regnbuens farver gentaget tre gange på den plane flade. Hvis den snurrede rundt, ville der kun være hvidt at se. Ingen farver.

I det samme splintrede gelænderet til første sal, og trappen derop knækkede på midten. Både den nedre og den øvre del faldt ned i hullet, ned i kælderen. Men nej, huset kollapsede ikke af sig selv. Taget blev flået af. Det var dinosaurerne, der kom. Dinosaurerne gnavede af taget.

Hun kunne ikke bevæge sig. Klovnen holdt hende i armen. “Ligger du på bordet, lille pige?” sagde han.

Hun lå på bordet. Hun var fuld af farver, smukke farver. Ikke hvid.

FOR eller IMOD – idé til TV-debatshow

En seer fremlægger en holdning på skrift, som siden verificeres på video – islam vil overløbe den vestlige verden, fødevarer må gerne indeholde modificeret DNA, børneporno-tegneserier bør forbydes, folketingsvalg om ny statsminister, og den slags udmeldinger

Denne holdning gøres til genstand for en personlig afsøgt mening (en meget neutralt indstillet person – jeg gør det gerne!) med de informationer, det er muligt at indsamle på 3 timer via internet, telefon og opslagsværker

Et samlet billede på problematikken på max 15 minutter i længde præsenteres for seerne

Max. 6 debattører introduceres kort for seerne, med ref. til uddybende introduktion på hjemmeside.

Det antal seere, der vil deltage, sms’er deres telefonnummer ind plus et for eller imod holdningen og etfor og imod moderation af debatten

Med under 1000 seer-stemmer kaster debattørerne lod omfor eller imod moderation

Moderatoren er ikke den samme som den opsummerende, men altid den samme

Derefter debatterer et antal repræsentanter for og imod i op til 3 timer

Deltagerne kan medbringe op til 10 minutters eksternt materiale, hvis de ønsker det, i form af lyd, billede ellerukommenteret oplæsning, og kan vælge at fyre det af som 10 x 1 minut eller 5 x 2 minutter eller

Konvertere deres materialetid til opkald af samme varighed til en tilfældig seer, som oprindeligt stemte som dém

Hver time har hver deltager 2 minutter til at opsummere – mikrofonen bliver slukket, når tiden løber ud

Seerne kan nårsomhelst sende en sms ind med for og imoddebatemnet, og for og imod moderation

Varigheden af en sms er 15 minutter, og kan først fornyes, når den løber ud.

Mulige sms-valg er for/for, for/imod, imod/for, imod/imod, for(/ingenting), imod(/ingenting) – dvs. for eller imod emnet og muligvis for eller imod moderation

En lampe og en tæller i hver sin side af skærmen vil konstant vise balancen ved antallet af for og imod

Efter 3 timer kan debatten holdes gående i 10 minutter ekstra ad gangen, hvis over 50% af de oprindeligt tilmeldte eller 1000 sms’er melder for

Debatten slutter inden udløbet af de 3 timer, hvis deltagerne enes om det.

Ingen afsluttende monologer

© Kenneth Krabat, 2010

Kotka retreat, 2009, “KANTULA”

Ny TV-serie, PARADOX.

 

Kotka, Finland, kl. 18.12.
Har set første afsnit af Paradox, en ny engelsk tv-serie om data fra fremtiden, der fortæller om ting, som vil ske – naturligvis ting, der efterlader sig fotograférbare spor, som eksplosioner, døde mennesker osv, som en politimand kan sætte tænderne i og efterforske som et puslespil. Det lover ikke godt, med mindre større ting er på spil i de kommende afsnit.
Meningsfulde historier bliver i det hele taget sværere og sværere at lave – om end jeg havde et hulkeøjeblik, da en af bipersonerne fik sit liv igen, efter at have troet at alt var forbi for ham. Filosofisk fokus er (kvalmende) Gud, tro, familie, redde livet osv.
Det vigtigste, vi kan fortælle i dag, er at livet betyder noget for hver enkelt. Ikke bare bestanddelene, der udgør den enkeltes liv, men livet i sig selv. Derfor er der så mange mord og ulykker på film – fordi livet er vigtigt. At kunne fortsætte med at leve, UANSET hvad der sker af politisk, økonomisk, og anden overgrebsperfiditet mod den enkelte eller grupper af mennesker. Livets fortsættelse. Jordens fortsættelse. Menneskenes fortsættelse. Det overskygger i stigende grad alt andet i dramatikken – fordi alle i større og større grad føler sig truet på sit eget liv med alt, hvad der sker. Og vi vil bare have det overstået, så vi kan komme videre, i fred og ro, med vores familie og vore drømme om fremtiden.
Men hvad hvis alle disse planer er ligegyldige, fordi det er uden betydning om vi lever eller dør? Det er dér religionen kommer ind: Livet SKAL betyde noget – for ellers betyder hverdagen ikke noget. Så er alt behag blot personlig gratifikation – nydelsen af familielivets glæder, arbejdets belønninger, kunstens skabelse, rejser, forbrugsgoder, forestillingen om en utruet alderdom: Livet skal betyde noget i sig selv.
Problemet er bare, at hvad det vil sige at leve med en indre tro aldrig egentlig bliver bespurgt, og “anvendes” religiøs tro som Livets Betydningsmotor, sker det som en selvfølgelighed. Som noget man bare har, eller ikke har. Og stakkels den, som ikke har… indre tro… på gud. Så er man hengivet videnskaben og det efterprøvelige i alle henseender, og således magtesløs, når man stilles over for det uforklarelige.
Det eneste, der kan redde denne serie fra fordummelsens adrenalinpumpende overdrev er, hvis de bevæger sig væk fra den klassiske A-forårsager-B-forårsager-C-osv., og forsøget ér der, i den dramatiske subtekst hér i første afsnit.
Men hvad skal almindelige mennesker bruge en uendelig kompleksitet til – at A ikke forårsager B som forårsager C osv. – når det er sådan, det ser ud for os, og selve måden vi planlægger alt i livet (med mindre vi arbejder med fysik, forsikring eller vejrfænomener)?
Eneste konklusion er tillid. I Tv-serien tillid til GUD, dvs. efterlivet og at “alt har en mening i det større perspektiv, for nogen ønsker det sådan”, men hvorfor ikke skridtet videre til ZEN: At det er uden betydning, om vi som enkeltindivider forstår eller ej, fordi den enkeltes indpasning i kosmos ikke kan sammenlignes med andre eller andet, og derfor er nødt til at afkræve den enkelte særlig hengivenhed = nærvær ift. egne udfordringer med kun præcis den mængde pres og eftergivenhed, der skal til for at befinde sig i centrum af sin eksistens? Også kaldet BALANCE.
Den her alfaderlige støtten på skulderen er røvtrættende og fastholder kun de bestående mekanismer, der understøtter alt det, som truer menneskene, enkeltvis og kollektivt.