Opdatering 2021: Det er en lille, vigtig bog om at se sin egen virkelighed i øjnene, og erkende at illusionen om værdien af de andre kun er en illusion, når man ikke tør hengive sig dem.
—
2019: Endelig fik jeg læst TIKØB BRUGS fra ende til anden.
Det er problematisk at læse venners bøger, og bøger skrevet af andre, jeg kan lide: de skal helst være gode, bøgerne, så de ikke kommer til at stå imellem mig og menneskene jeg holder af.
Denne bog elskede jeg på omslaget fra dag ét
I tiden fra køb til læsning kom jeg i tanke om, at Lonni i venskabelighed engang havde tilsendt mig manus, Apple Mail sagde januar 2018, jeg havde været kritisk – men deraf erindrede jeg kun trædesten, intet af floden, og også dét afholdt mig fra at læse længere end de første par sider. Jeg ville, at bogen skulle være god, men havde længe ikke modet til at risikere et andet udkomme.
I dag tog jeg så en stabel tynde bøger med i seng sammen med morgenkaffen og lod dagen regne og vejret undskylde alt. Og måske var det den øverste – digtene, som den yngre digter endelig havde taget sig sammen til at debutere med, som jeg ud over prosadigtene ikke fattede en lyd af, som jeg havde spotlæst i og sprunget rundt i og hoppet frem og tilbage blandt – som foreberedte mig på ikke at lade mig kaste af den næste i bunken, min vens seneste bog?
Måske var jeg bare parat. Continue reading “TIKØB BRUGS (2018) af Lonni Krause”
