Forlag – omlægning til e

Gyldendal, og så alle de andre.
Dog eat dog, eller hvad?

 

Der er mange ting at betænke for et forlag, der omlægger en del af produktionen fra papirbøger til ebøger. Men det er heller ikke nemt bare at blive et eforlag. De gamle forlag har ikke til sinds bare at rulle rundt og opgive kampen. Selvfølgelig ikke! (Se priseksempler nederst på siden)

Hvad skal der ske?

VANER
Alt bliver anderledes ved overgang til eproduktion og -salg: Kontakter til forlag, distributører, bogagenter, boghandlere, bibliotekssalg, gratiseksemplarer til pressen, opfølgelse på anmeldelser, vurdering af genoptryk. Alt skal kikkes efter i sømmene; intet er, som det plejer.

FORFATTERNE
Forfatterne er det primære materiale. De gode relationer skal opretholdes, og det gøres altid bedst ved at betale godt. Men er der råd til det, hvis produktionen omlægges til ebøger? Eller snarere: har forlagene i overført forstand råd til at lade være med at betale for at holde på forfatterne? Og ér der faktisk penge til det?

MEDARBEJDERE
HVILKE funktioner kan skæres væk: Hvilke kompetencer kan sammensmeltes in-house og hvilke opgaver løses uden for huset, så fuldtidsstillinger kan spares? F.eks. da Danmarks Radio omlagde den daglige produktion, blev det studieværterne, der skulle tage sig af teknikken med at afvikle og klippe osv. – dér røg stort set alle teknikerne. Så, hvilke kompetencer SKAL et forlag bevare for at være et forlag:

  • Fast redaktionel kontakt √
  • Troværdige korrekturlæsere √
  • Kontakt til distributionsled √

Hvor svært kan dét være?

PRODUKTIONSAPPARAT
Omkostningerne ved at producere ebøger er forskellige fra papirbøger, og selvom meget er sparet i tryk og især bogdesign på ebøger, så kan produktionsapparatet til papirbøger ikke delvist spares væk. Ønsker man eller er man nødt til stadig at udgive bøger fysisk? Og skal så udgivelserne kobles sammen eller holdes adskilt? Skal man skille firmaet op, så det ene ikke trækker det andet ned, hvis noget går galt?

DISTRIBUTION
Hvor er det bedst at sælge fra? Fra en eboghandler,  fra egen hjemmeside, fra et af de internationale salgsled med apps og mange kunder, eller i princippet fra alle hjemmesider og blogs, der måtte abbonnere på ens udgivelser (tag denne idé og løb med den!)? Skal man holde fast i understøttelse af de fysiske boghandlere, indgå i udvikling af deres sortimenter og profilering af den fysiske bog – eller indplacering af ebøger i eksisterende boghandlere? Kunne man ikke lige så godt lade salg og downloads af ebøger ske fra TV’et, især hvis de er akkompagneret af oplæsningsfiler?

PRISSÆTNING
Skal avancen sættes så højt, at der er råd til hurtigt at afvikle det gamle produktionsapparat, eller skal man satse på en stor gennemstrømning ved lavere priser, satse mere på impulskøb, måske tillige begynde at producere bagkatalogbøger af udgåede titler? Skal man have”Træk en bog”-maskiner i supermarkeder og på tankstationer, der stort set kun betaler for huslejen? Skal der være forskellige priser hos forskellige forhandlere? Med de mange søgemaskiner, der finder de laveste priser på nettet, dvs. uden for apps-salg, skal man som forlag vel ikke give fordelagtige tilbud til frie salgsled? Skal man forklare forbrugerne, hvorfor bøgerne koster som de koster?

FORMATER
Ikke bare hvad ér ebogsformaterne i dag og hvad kan de , men hvad kommer de til at kunne i morgen og længere fremme? Hvilken indflydelse skal man som forlag forsøge at øve på udviklingen af formatfunktionalitet? Ér det relevant med multimedieindhold, som mange tilsynesladende ønsker sig, eller skal man i stedet satse på bogdesign igen? Bogdesign ér jo en udgift – men har altid traditionelt været forbundet med bøger. Bogkunst…

EBOGSLÆSEMASKINEN
Hvad skal forholdet være til ebogslæsere? Man burde vel kunne nøjes med at forholde sig til ebogslæsere, der bliver populære i Danmark. Og så alligevel ikke – for i og med man udgiver i et industri-ebogsformat, EPUB, så burde ens udgivelser fungere på alle ebogslæsere, der understøtter dette format. Og gør de ikke, har man et problem. Hvis kunden har en outsider-ebogslæser, er problemet ikke så stort, men det går ikke væk af sig selv af at blive ignoreret – folk køber de ebogslæsere, de har lyst og råd til, og stiller krav til salgs- og produktionsled og forlag om at blive respekteret og set. Skifter trenden i elæsere, til noget der ikke er fordelagtigt for ebogsformatet, falder ansvaret alligevel tilbage på ebogsudgiverne!

FORLAGSPROFILERING
Hvor forlag begynder at skulle indordne sig skarpt under software- og maskinkrav stillet af nogle få internationelt funderede producenter, begynder det virkelig at skinne igennem, hvor meget bøger handler om salg og hvor sårbart et forlag er, når det løber ind i ikke-lokale problemer. F.eks. har end ikke Sony og Amazon noget at skulle have sagt over for Apples planer for in-house-salg. Hvad skal så Gyldendal gøre ved det? Give regningen videre til køberne, eller sænke deres avancer? Eller gå efter at profilere sig på at være til for forbrugerne – f.eks. ved at sælge bøgerne, hvor de bliver billigst for forbrugerne, snarere end at skælde salgsledet ud for at være grådigt!?

Og så er der dét, at ikke alle forlag er Gyldendal. Ikke endnu, i hvert fald.

Alle de små og mellemstore forlag kan ikke hver især udvikler deres eget salgsled, deres egen app, deres egen butik, uden at regningen ryger ud til forbrugerne. Hvis der overhovedet er råd til det. Skal de gå efter de billigste salgsled, og lave en fælles ebogssøgemaskine, der sender videre til salgsled, f.eks. Google?

Branchen er rådvild. Og alligevel ikke. Som om den forsøger at blive på toppen af ebogstsunamien uden anelse om, hvor længe overgangstilstanden kunne tænkes at vare. Og samtidig uden at tage nogen (unødige) chancer, fordi omstændighederne forekommer for stort ukontrollérbare til at selv store forlag som Gyldendal kan påvirke dem.

Man kunne nok spekulere, om ikke Gyldendal havde fået forhåndsoplysninger, før Apple for nyligt gik over til in-house-salg –  fjernede alle umiddelbare muligheder for at afvikle salg af en bøger uden for iTunes Store uden at skulle betale Apple 30% af udsalgsprisen? I hvert fald havde det gamle forlag lige akkurat en app parat, kaldet BØGER, nærmest på dagen, og gik samtidig til pressen med en anklage om, at det var Apples grådighed, der var nødt til at blive lagt på forbrugerne.

Det er også meget – udsalgspris justeret for 30% avance til Apple + 15% bogmoms, idet bøgerne sælges fra Luxemborg, som har den laveste bogmoms i Europa – i modsætning til 25% til f.eks. Saxo i avance ex. 25% moms… Men f.eks. Riidr.dk, som var de første seriøst entreprante ebogssælgere herhjemme, med en app til iPhone og iPad, har ikke mulighed for at konkurrere på prisen med Gyldendal, hvis Gyldendal kan droppe ansvaret for at sælge gennem andre mellemmænd end Apple, med udgangspunkt i sin nettopris:

APP-SALG FØR Apples krav om in-house-salg
ved køb gennem Riidr-app til iPad og iPhone:

Riidr køber en ebog af Gyldendal til videresalg, for nettoprisen 100 kr
Riidr lægger avance på, f.eks 15% – 15 kr
moms, 25 % af 115 kr.
pris 144 kr.

NETBOGHANDLER-SALG FØR og NU
Gyldendal sælger deres ebog til nettoprisen 100 kr til Saxo.dk

Saxo beregner sig 25% avance – 25 kr.
lægger moms på, 25% af 125 kr.
pris 157 kr.

APP-SALG NU
Gyldendal sælger nu deres egne ebøger via egen app: BØGER:

Gyldendal vil bevare nettoprisen på 100 kr. for sin bog
Apple iTS’ avance 30% af udsalgsprisen beregnet til at give Gyldendal 100 kr for bogen, ca 143 kr
luxemborg moms 15%
pris ca. 164,45

APP-SALG NU
hvis Riidr tvinges til at sælge gennem iTS, hvilket givet bliver tilfældet:

Riidr køber bog af Gyldendal til videresalg for netto kr. 100
UDEN avance og med 30% til Apple + 15 bogmoms bliver prisen lige som Gyldendals 164,45
Skal riidr have bare 15% avance som før, bliver prisen ca. 176 kr.

Gyldendal kan til enhver tid konkurrere på prisen ved at sætte sin nettopris ned, men som det ser ud ovenstående, vil det aldrig blive nødvendigt.

Kommer det forfatterne til gode? Måske, måske ikke. Gyldendal forsøgte og forsøger at få forfattere til at afskrive sig deres digitale rettigheder, så Gyldendal ikke skulle betale noget for at sælge deres bøger som ebøger. Vi taler 2009. Det svarer til at få indtægterne foræret af forfatterne. Men Gyldendal er ikke de eneste, der arbejder på dén måde. De er bare nemmere at tale om – som flagskib, og det forlag alle ser op til. Igen: Kommer det forfatterne til gode, at Gyldendal stort set kan bestemme prisen på deres egne bøger, når de sælges gennem iTS? Det er nok ikke dén vej, blikket falder mest naturligt for tiden – men det bør det fortsætte med.

Uanset hvad udsalgsprisen er og hvor bøgerne bliver solgt og med hvilken teknologi: Uden forfattere, ingen bøger. Så enkelt er det.

Overlevelse fremmer bogen – om høje ebogspriser

Gyldendals ebøger er latterligt dyre.
Men måske er grådighed ikke årsagen!?

 

Gyldendal har lige akkurat offentliggjort en app til iTunesbrugere, BØGER hedder den, meget betegnende. I sammen moment har Sony og den første danske bog-app, Riidr, fået afvist deres apps, fordi Apple vil have 30% af salget som ved alt andet, der sælges i iTS. In-house-salg hedder det – i modsætning til betaling, der afvikles uden om Apple.

Apple forsøger at gøre det samme, som de gjorde med musikken, ja, ja. Men de er ikke alene. Amazon har bare en anden model, hvor brugerne er tvungne til at købe hos dém, fordi de har valgt en Kindle som ebogslæserdims. I samme moment har Amazon så også forvist pdf-bøger fra salg til Kindle. Rene varer, folkens. Rene varer.

eBogstsunamien skyller hen over verden i denne tid. Og det går hårdt ud over især de store, gamle forlag, der er lidt langsomme i optrækket. Senest står boghandlerkæden Borders for fald – hvilket med et slag vil fjerne den fysiske bog fra salg i 640 store nærmiljøområder i USA – og henvise folk til nettet, efter p- eller ebøger.

Gyldendal er ikke langsomme. Skal man anklage dem for noget, vil det være mangel på nytænkning – men de har faktisk flere gange forsøgt sig med at introducere ebøger til Danskerne. Og lige nu forsøger de – for tredje gang, tror jeg det er – at balancere på toppen af ebølgen, der er vokset til en tsunami. De har bl.a. købt e-distributionsvirksomheden Publizon sammen med Egtmont, og har nu lanceret app’en BØGER.

Men Gyldendal anklages vedholdende for at være for dyre med deres eBøger. Argumenterne handler gennemgående om oplevelse af (uretfærdigt) misforhold mellem produktionspris og udsalgspris. Skylden for den seneste prisforhøjelse, Apples krav til Gyldendal om 30% af in-house-salg, placerer netmedier dog hos Apple – mens kritikere siger, at Apples avance på 30% af salget jo blot erstatter avancen betalt til andre udsalgsled som f.eks. Saxo.dk og således burde komme forbrugerne til gode – i hvert fald ved ikke at forhøje priserne yderligere..

Gyldendal riposterer selv med, at priserne vil stabilisere sig hen ad vejen – underforstået, når branchen i Danmark forstår ebogsmarkedet bedre. Altså, de taler ikke om det.

Jeg tænker dog, at det generelt høje prisleje på ebøger handler om noget andet end grådighed fra Gyldendals side (og så parkerer vi lige et øjeblik Apple, hvor omlægningen til in-house-salg på alle apps måske er tegn på, at også de har problemer med at sælge deres ebøger…):

Man kunne også betragte Gyldendals stædige prisniveau som et forsøg på at holde fast i den vanlige profit ved salget af bøger, imens den del af produktionsapparatet til at trykke og distribuere fysiske bøger, der kan afvikles, bliver afviklet. Her taler vi både designafdeling, pakkeafdeling, lager, logistik, reklame, boghandleragenter, boghandleravancer og en mængde andre stillinger, udgifter og huslejer, som ikke længere vil have den samme betydning. Og før der er skåret ned på alle disse områder – som kun kan foregå i den hastighed, som omlægningen fra pbøger til ebøger sker med i Danmark (balancerende på bølgen!) – er der nødt til at være penge til at opretholde et fuldt funktionsdueligt apparat – for pbøgernes skyld!

Derfor de høje priser på ebøger. Tænker jeg.

Ikke, at det på nogen måde er tilfredsstillende. Også talt som digter, der måske kunne blive del af et større impulssalg, hvis bøgerne i højere grad afspejlede produktionsprisen. Men, som tænkt – Gyldendal forsøger at overleve. Og så længe Gyldendal overlever i skiftet fra p- til ebog, overlever bogen i Danmark. Både den af papir og den af… ja, dén der.

Første strandede hval i ebogs-tsunamien.

Hvalen hedder Borders.

Megaboghandlerkæden Borders begyndte som enkelt butik, åbnet i 1971 af to brødre i Ann Arbor, USA.

1992 solgte brødrene til Kmart, der kombinerede Borders 20 mega-boghandlerbutikker (med 10.000’er af titler til salg) med sine egne Waldenbooks-kæde. I 1996 var kæden vokset til 129 megabutikker over hele USA, 1000 boghandlere i indkøbscentre, samt musikkæden, Planet Music, med 6 megastores.

I 2001 overdrog Borders sine uprofitable internetafdeling til… Amazon, men ingen kunne have forudset Amazons indflydelse på det fysiske bogsalg – og da Borders 7 år senere genåbnede sit eget salgs-site, sad Amazon tungt på salget af bøger over nettet, med i millionvis af loyale kunder.

For nyligt lukkede Borders butikker i England, og analyser viser, at salget overgik primært til Amazon.

December 2010 foreslog den største aktiepostejer, William Ackman, at opkøbe Borders største konkurrent, Barnes & Noble, som stabiliserende effekt på Borders aktier, men opkøbet blev ikke til noget.*

Januar 2011 var der totalt 670 butikker tilbage, og 250 stod for snarlig lukning. 1000’vis af arbejdspladser tabt.

I ugen efter mandag 14. februar 2011 står Borders over for konkurs pga. likviditetsvanskeligheder. Analytikere angiver flere årsager***:

– At salget af fysiske bøger er flyttet over på ebøger, med stærkt reduceret salg til følge i de mange butikker.

– At kæden er bebyrdet af (høje) huslejer, i mange tilfælde pga. af optimistisk bundne lejekontrakter på 10-20 år, der gør det umuligt at re-lokere til salgsmæssigt realistiske strøg.**

– At Borders – ulig Barnes & Noble med Nook‘en, først s/h, så i farve – ikke har deres egen ebogslæser, men hægtede sig på KOBOs udmærkede, men nogle simple elæser.

“I think that there will be a 50% reduction in bricks-and-mortar shelf space for books within five years, and 90% within 10 years,” says Mike Shatzkin, chief executive of Idea Logical Co., a New York consulting firm. “Book stores are going away.”

Konsekvenserne af en lukning er svære at forudse – ud over den frygt, det vil afstedkomme i branchen verden over. Men direkte konsekvenser er lukningen af en stor ebogs-boghandel, lukningen af 640 fysiske boghandlere i en tid, hvor en boghandel er blevet et sjældent syn, en diffundering af købere af fysiske bøger til Amazon, og et stort antal ebogskøber til Amazon, Barnes & Noble, Apple, Google og mange andre. Om lukningen af Borders river KOBO med i købet er svært at sige, men det vil få en betydning for ebutikken.

Og muligvis sende endnu flere over på ebogsplatformen? Og så falder endnu flere af de gamle forlæggere – og især dem, som ikke har forberedt sig på overgangen til ebøger.

Og hvad med Amazon?

PostDanmarks importrestriktioner på 160 kr. pr. behandlet pakke har foreløbig taget pusten ud af dét sejl for mange. Måske det så bliver plads til nye, store aktører på området, men endnu findes ingen på det europæiske kontinent, som kan gøre for europæerne, hvad Amazon gør for det nordamerikanske kontinent, og for ethver der vil betale importmoms- og afgift for at få tilsendt fysiske bøger.

Kenneth Krabat, 13.2. 2011

7.12.2010 – Borders byder på Barnes & Noble
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704329104576138353865644420.html

31.12.2010 – Border tilbageholder betalinger til forlæggere
http://www.electronista.com/articles/10/12/31/borders.delays.book.payments.in.financial.deals/

*** 11.2.2011 – Borders tæt på krak
http://www.electronista.com/articles/11/02/11/borders.near.chapter.11.bankruptcy/

** 11.2.2011 – Hele historien
http://blogs.wsj.com/deals/2011/02/11/borders-nearing-bankruptcy-everything-you-need-to-know/

* 12.2.2011
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704329104576138353865644420.html

Bogudlånskulturen – slagtning, åreladning, hamskifte?

Bortfaldet af biblioteker, og overgang til ebøger, får voldsomme konsekvenser for Landets litteraturskabelse.

Det danske biblioteksudlån er en enestående institution. Alle og enhver kan besøge biblioteket, og så vil en behjertet og begavet bibliotekar gøre hvad som helst for at skaffe en hvilken som helst udgivet bog i verden hjem til dig. Det er så UNIKT i verdenssammenhæng, at det ikke findes bedre.

Det findes simpelthen ikke bedre:

Hvor f.eks. amerikanske læsere donerer deres bøger til amerikanske lokalbiblioteker, er danske biblioteker både forpligtede og budgetunderstøttede til at at servicere danske lånere med bøger, film, spil, musik og oplevelser til at vække og stimulere læselyst og informationssøgning. Som både fastholdelse og højnelse af det generelle uddannelses- og vidensniveau.

Seneste skud på denne stamme er ebøgerne. Der er kun godt 1500 på markedet endnu, på dansk, men bibliotekerne tilbyder udlån af mange af dem.

En kommune bestemmer selv, hvor mange ebøger en låner kan låne. For Roskildebibliotekerne gælder flg. regler

Du kan låne en ebog i 8 dage.
Du kan låne 3 ebøger om ugen.
Dog ialt max. 12 ebøger om måneden.

Udlån af papirbøger koster ikke bibliotekerne noget – og forfatterne honoreres af skattepengene gennem fordeling af kulturmidler øremørket til forfatternes udlån på bibliotekerne.

Ved skabelsen af bibliotek.dk og centraliseret udlån af mange titler, er midler frigivet til indkøb og udlån af DVDer, musik, og computerspil – hvor rettighedshaverne i udgangspunktet honoreres gennem overpris ved indkøb af disse medier.

Ved udlån af ebøger, derimod, skal bibliotekerne betale rettighedshaveren for hvert eneste udlån! Og da ebøger jo ikke findes i eksemplarer, der skal hverken opbevares eller forsendes, er det en ganske god ekstraindtægt (som ikke kommer forfatteren til gode): Hvert eneste ebogsudlån koster biblioteket 1/3 af nettoudsalgsprisen på bogen = ca. 30 kr. pr udlån, der tages fra indkøbsbudgettet til nye bøger. Af dén grund er der begrænsninger på antallet af ebøger, en borger må låne pr. måned.

En låner i Roskilde kan altså låne ebøger for 360 kr. om måneden i sin kommune, og efter eget ønske et uanet antal papirbøger, samt de fleste film og musikCD’er, hvoraf ingen behøver fysisk at befinde sig i Roskildebibliotekernes lager. Alt bestilt via bibliotek.dk.

Åbenlyse konsekvenser ved at bytte et fysisk biblioteksvæsen ud med et digitalt.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, ophører nødvendigheden af at have fysiske biblioteksafdelinger

Som følge af besparelser har staten og kommunerne lukket over 150 biblioteksafdelinger landet over inden for de sidste 2 år – der er ingen grund til at tro, at lukningerne ikke vil fortsætte, hvis væksten i antallet af ebøger stiger og antallet af trykte bøger falder.

Bibliotekernes centraliserede udlånsfordeling af papirbøger søger for fysisk rundsending af bøger, der ikke er mærket som hørende direkte til ét bestemt bibliotek. Konsekvensen af lukninger, eksistensen af bibliotek.dk, samt en større reduktion i fysiske bøger ville blive, at en stor del af dansk udlånsbogbestand nemt kunne være på udvalgte lagre i landet og distribueres på bestilling til borgerne dérfra. Det vil være billigere, og med dén tankegang vil the powers that be givet være ligeglade med den for bogelskere så nødvendige kontakt til de professionelle bogelskere og vidensdistributører, bibliotekarerne. Bibliotekerne ville kunne udlejes til erhverv, eller laves til medborgerhuse eller varmestuer for hjemløse. Og bibliotekarerne midlertidigt ansættes som net-tilgængelige specialister i informationssøgning, indscannere af den ikke-digitaliserede bogbestand, rettighedsforhandlere osv.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, ophører nødvendigheden af at have mere end nogle få, NATIONALE bibliotekarer til at servicere hele landet.

Hvorfor skulle man uddanne samme mængde bibliotekarer, når der ingen fysiske udlånssteder findes, og al kontakt med borgerne sker som nationalcentraliseret, netbaseret udlån? Bibliotekarens rolle i samfundet vil være uændret, men ved bortfaldet i personlig kontakt og betjening, behøves stort set kun de bibliotekarer, som erhvervslivet og forskningsbiblioteker behøver. Kunstlitteraturen kan betjenes af nogle ganske få, evt. med en omlægning eller udvidelse af lektørtjenestens funktion.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, falder udbetalingen af bibliotekspenge til forfatterne for stående eksemplarer på hylderne.

Når biblioteker lukkes, kasseres ofte en stor del af bogbestanden, mens kun særlige bøger går i fællesarkiv eller flyttes fysisk til andre biblioteker. Herved forsvinder et stort antal af de bøger, som forfatterne får penge for. Såfremt man ikke rørte ved biblioteksmidlernes størrelse, ville alle forfattere få mere for de bøger, der endnu stod til udlån, men det er nok mere sandsynligt, at midlerne ad åre ville blive reducerede til at afspejle bogbestandens fysiske størrelse.

Det er muligt, at regeringen hen ad vejen er nødt til at gribe ind og kulturmiddeltildele forfattere til ebøger på bibliotekerne. Men da erhvervelsen af en ebogstitel er et JA eller et NEJ snarere end som med papirbøger et indkøb af antal eksemplarer, og enhver kan udgive en ebog, kan det godt tænkes at sådanne kulturmidler vil blive baseret på antal udlån. Og så risikerer vi, at EU griber ind igen og kalder det konkurrenceforvridende ikke at honorere forfatterne til oversatte bøger.

Det er et helvede!

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion/salg/UDLÅN af ebøger stiger, risikerer forfatterne at miste udlånsbetaling overhovedet, idet forlæggerforeningen nægter at forhandle en udlånsaftale

Selvfølgelig nægter forlagene at forhandle udlånsaftale, der tilgodeser forfatterne:

Biblioteksudlånsaftalen, der alene giver forfatterne del i Bibliotekspengene, var en undtagelse i ophavsretsloven, som de store forlag har hadet og skåret tænder over igennem de 20-30 år, den har eksisteret. Nu kan de ved simpelthen at nægte at forhandle udlånsaftale, der tilgodeser forfatterne, med fuld opbakning fra borgerlig kulturpolitik vente på, at ebøgerne overhaler pbøgerne inden om og erstatter dem i udlånsskranken.

Skulle biblioteksmidlerne til den tid stadig findes, vil disse med en borgerlig regering ved roret gå til forlagene.

Denne ekstra indkomst vil næppe gå til at konkurrere om lavere priser på danske udgivelser (Gyldendal udgav 75% af al ny skønlitteratur i DK i 2010… not!*). Det kunne derfor med opbakning fra de to forfatterforeninger betyde en øget royalty til forfatterne, men igen: Forlagene kan bare nægte at forhandle, eller lave skinforhandlinger, for hvor skal forfatterne gå hen, hvis Gyldendal ejer stort set alt, inklusiv den største ebogsdistributør, Publizon? Og hvis biblioteksudlånsmidlerne bortfalder eller ikke tilgodeser  forfatterne ved udlån af ebøger, vil først forfatterne tabe kontant på det. Siden vil der blive færre forfattere, både fordi faget vil blive mindre attraktivt som indtægtskilde og fordi vores lille sprogområde vil fordre større sigte på, hvad læserne i forvejen kender og forstår. Og over tid vil diversiteten i dansk litteratur blive en endnu større indblanding af oversættelser fra primært engelsk kultur.

Det er mig helt åbenlyst, at bolden ligger hos forlagene. Og at de ikke gider lege.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, risikerer læserne bortfaldet af offentlige støtte til boglån.

Der er ikke synderlig langt fra en konkretaftale som bibliotekernes “1/3 i betaling for udlån af ebøger” til direkte brugerbetaling. Og set med borgerlige øjne kunne sådan aftale givet lige så vel administreres direkte fra produktions- og distributionsledet, f.eks. Publizon. Eller fra en anden, kunstig, organisation skabt til formålet, og set gennem fingrene med fra politisk hold.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, risikerer kulturen censur på udlånet

Bøger, der kun findes i ét eksemplar, er nemme at fjerne eller gøre utilgængelige for udlån. Vi så det med Amazon’s Kindle-bibliotek, hvor folk pludselig ikke kunne få adgang til en bog, de havde købt. En sådan fjernelse kunne lige så vel være politisk som ophavsretligt motiveret, som tilfældet var med Amazon, men det ER et problem med digitale filer, hvis de kun kan hentes ét sted og ikke må rundspredes. For ikke at tale om, at data forgår – i modsætning til, hvad mange tror. Og harddiske dør. Man kunne jo prøve at forestille sig, at en server, der rummede al dansk litteratur, blev inficeret af en virus, der fjernede alle sidste-sider…

En metode at sikre landet og kulturen Danmark mod fremtidige overgreb fra angste politikere, fra vira, fra datatab, fra lokale strømudfald og alle andre trusler mod uønsket forgængelighed i nationalbibliografien, kunne være på følgende måde, også som en mulig betalingsmodel:

Grundlovssikret adgang til al udgivet skrift, frivilligt rundspredt af enhver med interesse for det via krypteret torrent med tilhørende omslag, omtale og anbefalinger fra læsere og anmeldere, og betaling for af-kryptering direkte til udgiver. Psykologisk salgsforslag: jo mere populær bog, jo dyrere. Kànon-litteratur undtaget. Dvs. fuck boghandlere og deres frie bogpriser… salg direkte fra producenterne. Bøger ældre end 10 år, titler undtaget, som stadig oplever salg: De næste 100 er gratis, betales over skatten og er uden krypteringer.

Det ER muligt, teknisk.

Kenneth Krabat, 6. januar 2011

* Ang. Gyldendals såkaldte dominans… Janus Andersen stod for korrektionen af den kolportering af Jyllandspostens kolportering af (sikkert) et nyhedsbrev fra Gyldendal… som fejlagtigt, løgnagtigt, hævede Gyldendal til højder, de ikke mestrer, endnu. Men i og med de ikke faktisk står for helt så mange af de danske skønlitterære udgivelser som påstået, har de heller ikke så stor dominans og kan derfor næppe tage det helt så roligt ift. pres fra ændrede udgivelsesmodeller. Og vil derfor nok være sædvanligt uvillige til at give forfatterne mere, end de pt. får.

Poulsens ebog

Peter Poulsens “Rulleteksterne”, der udkom som edigtsamling under stor forlagsståhej, viser sig at være et ebogsteknisk klamhuggeri!

I juli måned 2010 udkom den første, jeg understreger og gentager (og håber ikke, jeg fornærmer nogen…), den første officielt sanktionerede edigtsamling i Danmark, Peter Poulsens ”Rulleteksterne”, under minimal bevågenhed, men med store armbevægelser. ”Digtsamlinger som ebøger kan redde digtningen!” Citat HH Schwab, Lindhardt og Ringhof. Men bogen ér dog stort set ikke andet end tekst, ganske usexet – der er ikke meget bog i forståelsen ’design’ over den. Og hvis man endelig skal sige, at den rummer design overhovedet, er pærevællingen af minuskler og majuskler i digtenes titler tegn på (designmæssig) inkompetence eller rigtig dårlig smag. Og der mangler forside. Og prisen er… ublu. Og, for at det ikke skal være løgn, hvad angår dobbeltsnak, udkommer ”Rulleteksterne” også som Print On Demand, papirbog på bestilling. Direktøren for Lindhart og Ringhof har jo lige udtalt, at digtsamlingerne reddes ved at blive udgivet som ebøger…! Mig ikke forstå:

Har Lindhardt og Ringhof mishandlet Peter Poulsens ebogs-digtsamling, ”Rulleteksterne”, og dermed digteren og læserne? Er deres produktionsafdeling offer for inkompetent rådgivning ift. ebogsformat ved digtudgivelser? Influerer de store forlags (og andre store virksomheders) manglende fleksibilitet negativt på vores kultur? Eller skal forlagene blot betragtes som lige så fejlbarlige som alle andre virksomheder og institutioner? Hvor mange spørgsmål bør den første udgivelse af sin slags afstedkomme?

Det gode ved digitale bøger er, at de kan opgraderes. I morgen kan Peter Poulsens digtsamling snarere end en EPUB være en veldesignet pdf, der respekterer digterens hårde liniebrud. Der kan pludselig være kommet en forside på. Designet kan pludselig afspejle tekstens intention… I takt med tilkomsten af nye informationer, opdagelse af graverende fejl, nye og bedre ebogsformater kan enhver digital tekst stort set øjeblikkeligt omformatteres og præsenteres i det nye format. For mange vil det være helt den samme bog. Med tiden vil en konkret og utvetydig holdning til digitale medier afføde større sikkerhed på forlagene til gavn for alle eforfattere og edigtere, der følger efter Poulsen.

Continue reading “Poulsens ebog”

Gyldendal.no søker redaktør til skjønnlitteratur

Går det godt med litteraturen i Norge, eller taler vi opsigelse/afskedigelse/dødsfald?

Det er virkelig ikke til at vide. Virkelig ikke.

Redaktør – skjønnlitteratur – Kolon Forlag

Går det godt med litteraturen i Norge, eller taler vi opsigelse/afskedigelse/dødsfald?

Måske skal den ny redaktør erstatte to tidligere redaktører? Som var elskende, eller uanset hvad begge nægtede at arbejde uden den anden? Som blev fyret for at stjæle digtsamlinger fra lageret i dén tro, at ingen nogen sinde talte dem, når først bibliotekerne havde fået deres 1024 eksemplarer? Måske skal den ny redaktør erstatte tre tidligere redaktører? Som ikke elskede hinanden, men bare følte at de var vokset sammen, og ingen af dem ønskede at udføre deres job handicappet af tabet af en del af sig selv?

Måske er redaktionen brændt ned som følge af sex efter lukketid?

Måske er selve Gyldendal.no ved at lukke og skabelsen af et nyt underforlag en sofistikeret afledningsmanøvre, der skal holde pressen stangen, indtil print-selv-maskinen er installeret inden for døren til Gyldendals kontorer og usb-stikket i dørkarmen udenfor og tjenere er mødt frem for kontraktligt at knalde champagnepropper af i fejring af innovationen? Måske den nysansatte redaktør er prügelknaben/innen med pligt til at indkalde og tale med pressen, mens resten af forlaget lusker af ad bagvejen og ansatte skolebørn smider karameller fra første og anden sal til forbipasserende nede på gaden, som de synes har sjovt hår eller gode dyr?

Det er virkelig ikke til at vide. Virkelig ikke.