Category: Kunststøtte

CulturCommentar:

Der var ikke mange omkring de tre nu nedlagte styrelser, der havde set den nye struktur komme. Der var næsten ikke nogen ansatte i de tre styrelser, der havde set muligheden. At kulturministeren valgte at etablere en helt ny struktur blot 2 måneder efter sin tiltræden, vidner om stor beslutningskraft. Men det vidner også om totalt fravær af den proces, man almindeligvis vil foretrække forud for omfattende organisationsændringer.

Ministerens egentlige motiver synes uklare. Det eneste, der fremstår tydeligt af hans presseudsagn, er, at han tror, man bedre kan opnå administrative besparelser ved at lægge styrelser sammen. Da de tre styrelser i forvejen boede i samme bygninger, kunne det vel ikke udelukkes, at man lige så vel kunne spare ved at intensivere administrative samarbejdsrutiner.

Og hvis den økonomiske logik er, at stort er billigt, er det svært at forsvare, at man ikke fusionerede med Slots- og Kulturejendomsstyrelsen, når man nu alligevel var i gang? Og hvis hensigten var at spare, hvorfor har man så fortsat 3 direktører – det er især på de lavere løntrin, man har begrænset i personale. Det gavner absolut heller ikke ledelsens legitimitet, at man ansætter en administrerende direktør uden opslag – ganske usædvanligt for direktører i den statslige administration.

Nysproglig vision

Ved offentliggørelsen af fusionen af de tre styrelser angav ministeriet en samlet vision for den nye Kulturstyrelse:

1. styrke samspillet mellem kunst, kulturarv, biblioteker og medier
2. styrke koordineringen af den statslige og kommunale indsats på kulturområdet
3. fremme udvikling og udnyttelse af den øgede digitalisering i kultur- og medielandskabet
4. udvikle nye tilbud og formidlingsformer til borgerne
5. styrke det internationale kultursamarbejde inden for alle fagområder
6. øge samarbejdet med bl.a. uddannelse, undervisning, forskning, miljø og natur samt erhvervsudvikling, herunder arkitektur og turisme

Umiddelbart er det en vision, der kan være svær at modsige. Der er så at sige intet skidt i at have de ønsker, som markeres i den såkaldte vision. Vi er sprogligt set indenfor tidens neutrale buzzwords, også kaldet nysprog.

Udenfor helt snævre ledelseskredse er der ikke nogen, der har formuleret visionspunkterne som et særligt ønske. Tag blot det første og åbenlyst vigtigste punkt: at styrke samspillet mellem de områder som tidligere udgjorde hver sin styrelse. Et eller andet sted i en central ledelseskreds kan man naturligvis ønske et større samspil mellem de områder, der indgår i ministeriets ressort. Men der har aldrig været offentliggjort en eneste rapport, et udviklings- eller strategipapir, som pegede på, at det var vigtigt for nogen som helst, at disse områder samarbejder.

Nu beder man de 297 medarbejdere om at huske, at dette samarbejde er det vigtigste i verden. De faglige områder medarbejderne har ekspertise i, underordnes nogle for omverden aldeles ligegyldige hensigter.

Kunst, hvor?

De mennesker, som måtte interessere sig for kunst, kan muligvis undre sig over, at ordet kunst end ikke nævnes som en del af visionen. Forholdene for de som skaber kunsten, kunstnerne, nævnes heller ikke.

Og for kunstnerne bliver de administrative veje også længere. Tidligere var kommandovejen fra en kunstner: kontakt til menig medarbejder – chef for fagligt område – direktør for Kunststyrelsen – departementschef – minister. I alt 5 led. Nu bliver kommandovejen: kontakt til menig medarbejder – medlem af chefteam – muligt møde i chefteam – områdedirektør – administrerende direktør – muligt møde i ministeriets nye koncernledelse – departementschef – minister. I alt 6 led, muligvis 8.

Ministeren styrer

I Kulturarvsstyrelsen er direktionssekretariatet naturligvis en central funktion. Ud af sekretariatets 12 medarbejdere har 9 til opgave at arbejde med ministersagskoordinering. Man må håbe, at de selv kan koordinere arbejdet. Ministerbetjeningen kommer således til at fylde ganske godt i organisationens ledelsesdele.

Ind i dette kommer så også kommunikationsmedarbejdere, der refererer til departementschef og ikke til hverken fagligt center eller områdedirektør i Kulturstyrelsen. Alle kommunikationsmedarbejdere er blevet en del af ministeriets ledelsessekretariat. Det vil eksempelvis sige, at styringen af Kulturstyrelsens web ligger i selve ministeriet.

Kulturministeren har skruet en koncernstruktur sammen. Visionen blafrer i vinden. Centralisering er en umiddelbar konsekvens. Uigennemskuelighed og vanskeligere kommunikationsveje er nærliggende konsekvenser.

For en sjælden gangs skyld gennemføres en organisationsændring uden aftalt evaluering. Man skal ikke tale med særligt mange medarbejdere i den nye Kulturarvsstyrelse, før man får et tydeligt indtryk af, at der er tale om en endog meget skrøbelig konstruktion. Kulturstyrelsen savner den helt fundamentale legitimitet – der er tale om et top-down projekt, som medarbejdere har været nødt til at sige javel til. Visionen er en ordre. Ledelsen er udpeget oppefra. Når ting mislykkes, vil svaret være: det er jeres egen skyld. Det er barnelærdom for enhver proces- og udviklingskonsulent.

Tom Ahlberg
ansvarshavende redaktør