dagensdigt2006

i dag er du 1 år 2 år
5 år 10 år 13 år
i dag fik du din første tand
dine første hår andre steder end på hovedet
din første rigtige kæreste
du rokkede med tanden og ville omgående hive den ud
overvældet af hår ville du barbere alt af selv hovedhåret
og du kyssede sjusket men selvbevidst på din kæreste
mens du hen over skulderen smilede til mig
og til din mor
i dag
flyttede du hjemmefra
i dag havde du problemer og kom hjem
i dag
var du næsten som jeg selv
og så alligevel ikke

så sindssygt uforståeligt at nogen
skal igennem alt det jeg selv pintes af og sled med
og for hvad?

for hvad?

For som jeg at sidde hér og tænke på
en gennemskuelig
men totalt u-overskuelig fremtid? eller for at
undgå at sidde her og tænke som jeg?

er det måske i realiteten dig
der skal gøre tingene bedre
og ikke jeg?