16. juni 2006

CIRKLENS KVADRATUR

i midten af mine tyveår
i udfasningen af et LSD-trip
løste jeg cirklens kvadratur

jeg skrev det ned på et stykke papir
papiret blev borte
og siden fortalte man mig
at det ikke lod sig gøre
hvad jeg akkurat havde gjort

dér opstod spørgsmålet om verdener
ikke verden i éntal men verdener
flere verdener
én hvor løsningen af cirklens kvadratur var mulig og jeg småhøje folkeskolealumne løste den
én hvor den ikke var mulig ikke på nogen som helst måde
hvilket til at begynde med så var den de andre befandt sig i eller refererede til når de ikke selv havde et svar
og udledningsvis også andre verdener
hvoraf jeg siden
fornemmer jeg
har været på besøg i et par stykker af meget høj fremmedværdi

besøg af den karakter er overraskende og pludselige
en samtale der giver et indblik i en virkelighed med kun ganske få berøringsflader med gennemsnittet af min egen
f.eks. omtaler af folks handlinger jeg ikke på nogen måde kunne få til at passe med hvordan tingene hang sammen for mig
noget tortur noget politik noget almindelig vandel
eller egenobservationer af aktører
så simpelt som et storforelsket kærestepar på gaden mens trafikken brydes omkring dem
eller en sælger eller en demagog af medium til stor gennemslagskraft foran kunden i én- eller flertal
fremmede verdener fremmede som dén
jeg åbenbart var i da jeg løste cirklens kvadratur
er for alle andre

i dag
tyve år senere og hverken væsentligt fysikopdateret eller meget ældre
ved jeg ikke hvilken virkelighed jeg befinder mig i når jeg udtaler at jeg fornemmer at en løsning ér mulig
hvis man f.eks. forestiller sig at vi alle lever i mere end de tre-fire dimensioner vi normalt opgør og omregner vore virkeligheder i når vi skal referere til noget vi synes vi kender og og mener de andre forstår så vi føler os forstået og ikke alene
men jeg ved at tanken om en sådan virkelighed er faktor ukendt for i hvert fald lægmænd og muligvis i strid med fysikkens og matematikkens love som vi har gennemskuet og anvendt dem mens jeg har haft ryggen til tavlen
men jeg fornemmer det
det er min fornemmelse

fornemmer jeg forkert?
er det et narrebillede?

og ér det et narrebillede
hvor meget af det de andre omgiver mig med
af etableret fikseret rigtig sand virkelighed
burde så egentlig havde bjælder på
når begrebet hives frem og lyses op som argument for noget som helst?

måske ér virkelighedens beskaffenhed og eventuelle antal
ikke til debat for lægmænd ud over en vis alder noget siger mig
at det er lidt på linie med at opdage sex
men derudover
skulle nogen spørge
har jeg ikke tænkt mig at uddybe noget som helst

ikke et pip

Blogger.com