21. juli 2006

DAGENS KRIG

jeg er ikke idiot. jeg er skadet, tilskadekommen, et krigsbarn.

hvilken krig? aner det ikke. vågnede bare op en dag, og så var jeg sådan. har før dén dag næppe anet, at krig fandtes udenfor nyhederne. at fornedrelse fandtes.

hvad der er rigtigt og forkert ved jeg alt om, aviserne skriver om det hver dag, men aviserne tager fejl, hvis de tror, de beretter om noget virkeligt. virkeligheden er dét, der aldrig står noget om, i aviserne. måske filosofien kommer virkeligheden nær, måske religionen, måske poesien, men filosofien er et supermarked kun med øverste hylder, religionen et overfyldt højhus uden vinduer til gaden. og poesien? læserne af poesi tager lige som aviserne fejl, hvis de tror at menneskelige relationer kan beskrives.

der skal to til. to mennesker over for hinanden, med hver sine behov; to mennesker, der ikke er på bølgelængde, men behøver hinanden, måske elsker hinanden; to mennesker, der hver især passer på sig selv, og kun giver det allermest nødvendige, dét er virkeligheden, hér står virkelighedens slag, hér tages gidslerne, hér finder ydmygelserne og fornedrelserne sted; dagens krig; krigen om at få stillet behovene, krigen om personlig plads, om personlig tid.

plads til ret og fejl findes ikke hér, her er knap nok plads til at ånde. mellem to mennesker findes kun det næste øjeblik, en krigsskueplads uden synligt blod, uden afskårne lemmer, uden skrig og røgtåger. et forum romanum, der skygger for horisonten i alle retninger, rig på smerte og fortrydelse, rig på afsavn og tab, og alle tab, alle sejre, ganske usynlige for alle andre end netop de to.

jeg er ikke idiot. jeg ved, at krig er unødvendig. jeg ved at krig baserer sig på endeløst uudtalte håb og længsler. at ensomhed er at foretrække frem for i årevis at slikke sår, der aldrig læger; kager af ar, der vanskeliggør kærtegn; reflekser, der spjætter så såre solen kaster skygger igen, jeg ved der kun er én mulighed for at standse krigen.

hvis jeg standser den.

Blogger.com