05. marts 2006

det siges at tage toogfyrre dage at ændre en vane
toogfyrre dage hvor hjernen hver dag vænnes til
og vænnes fra

jeg er ikke længere så sikker på at alt kan ændres
burde 300 dage i fællesskab ikke kunne
ændre på vanen med at trække sig fra nærhed

burde nærhed ikke kunne ændre på trangen til
at flygte fra fysisk krævende kontakt og
daglige fordringer om og behov for nærvær

en veninde sagde en dag i telefonen og af fuldskab
måske
at jeg ikke evnede at elske at mine bøger viste
at jeg søgte kærligheden men ikke ville den

hvad skulle jeg sige jeg aner ikke hvad kærlighed er
ud over hengivelse altså jeg kan ikke hengive mig
hører jeg hendes grænseløshed sige

jo holder man fingrene fra mit inderste rum
holder fingrene for sig selv næsen for sig selv
og regner respekt med til samværet
og omsorgen og ømheden og behovene

men hvordan genkende respekt man aldrig har fået
hvordan ændre en vane der er tavsere viden
end heroinmisbrugerens evigt for mange følelser

følelser bliver ikke til af følelser men vurderinger
af følelser bliver til af følelser først senere i livet
kommer sproget evigt for sent hold dig væk!
lad mig være!
giv mig plads!
lad mig være mig!

ændring af vaner ændrer jo også de andre og
jeg ser alle mennesker i 6 led indstille sig på at
jeg blafrer så voldsomt med vingerne for at
holde mig fast på samme sted at
orkanerne blæser op i hvert af deres liv

men jeg kerer mig ikke om at ændre mig for dem
så hvorfor skulle de så kere sig om mig kloden
er ikke rund for den som altid er truet

Blogger.com