19. april 2006

menneske er jeg
mand er jeg
mit navn... jeg slår mig på brystet med en næve
mit navn... jeg udtaler mit navn
ikke stolt ikke selvretfærdigt
ikke ydmygt under en gud
for mand er jeg
menneske
halvvejs gennem livet
og godt på vej
vejen uden navn
målet uden navn
fødderne for enderne af mine ben
der bærer mig fremad og bærer mig i hvile
kroppen muskuløs men slap
af for mange timers tænken
men giv mig håndens arbejde
nødvendigt og givende
og I skal se
for mand er jeg menneske og elsker
min mund giver liv til kvinden
og kvinden giver liv til mig
mit skød giver liv til kvinden
og kvinden giver liv til mig
mine øjne giver liv
jeg ser at du lever
menneske er jeg
mand er jeg





[i hellenesisk digtning indførte digterne et autobiografisk digterjeg for at mindske afstanden til publikum]

Blogger.com