02. marts 2006

livet løber på kædetræk, jeg sagde det sidste gang, jeg var forbi. Hun nikkede bare og serverede mig en ny øl, som om jeg havde kommenteret vejret.
Vejret er godt, sagde jeg så, mens det stænkede på mine sandaler under bordet. Hun nikkede bare, og tørrede bordet af, hvor dryp fra den hullede parasol bragte hende velkomment tilbage, velkommen, smilede jeg hver gang, og hun nikkede bare.
Jeg kunne godt tænke mig at få et barn med dig sagde jeg, og lettede på hatten for at se, om noget strammede under svedbåndet, men der lå kun en busbillet fra en skovtur på den forkerte dag.
Det kan vi godt, sagde hun; skal det være i dag eller i morgen; jeg har ægløsning i dag, og jeg føler mig meget frugtbar, jeg tror mindst der er plads til to.
I dag efter øl, sagde jeg, og smilede hjerteligt til hende; jeg skal jo ikke nå noget før efter kl. 20. Hun havde et smukt smil og lignede en mand lidt i profil, hvilket passede mig fint; jeg sku ikke noget før 20.

Min fætter. Jeg tror det var min fætter, hun mindede om. Drikkepengene kommenterede hun ikke; måske var der for mange.

Blogger.com