dagensdigt2006

hvis jeg betragter min skrift som en kvinde
    som min kæreste i virkeligheden gør det
og ser at min livslange affære
    ikke gør mig lykkelig hvorfor
    finder jeg så ikke en anden?

måske har jeg tænkt engang
at digtet og romanen var den samme kvinde
men måske er de forskellige kvinder
    den ene, digtet
    håndterbar og gammelkendt
    fordi hun som jeg ser hver dag for sig og ikke mange i helhed
mens den anden, romanen
    er ny og spændende, udfordrende, farlig
    fordi hun tæller alle dage sammen og ingen for sig
    og kampen med hende er uselvfølgelig, præget af tøven og frygt
    skønt trang så voldsom
    at digtet stort set lider afsavn
        hver dag

ikke bare én men to kvindeånder
    måske virkelige måske kun aspekter af mig
jeg kæmper for at vie den rette opmærksomhed
og min kæreste i virkeligheden på trediepladsen
    der får hvad jeg har til overs af tid og følelse
    hvad jeg evner efter dagens frustration
        og kamp om opmærksomhed med den ene
            og den anden og dem begge mod hinanden

så ønsker jeg det virkelige menneske en virkelig kæreste
der kan fortrænge de to
    jeg søger at blive gravid med
        hver dag?

eller ønsker jeg det åndelige menneske en virkelig kæreste
at blive gravid med
    til at fortrænge kravene fra de to som
        ikke nærer mig nok?

        hvad
        vil jeg være far til?
    hvad? spørger jeg digterånden
for hvad eller hvem skal jeg ellers spørge
    når livet er det korteste sekund i mit sind

    og digterånden svarer
        naturligvis
    hvis jeg mener det alvorligt

men virkeligheden har jeg ikke besøgt
    har jeg ikke spurgt
ikke den virkelige virkelighed
hvor min virkelige kæreste er
som gerne vil blive virkelig gravid
og føde et virkeligt barn
til at bære menneskeslægten videre
i virkeligheden og først dernæst
i ånden

denne afgørelse er ikke min virkelige kærestes ansvar
alt hun kan gøre er at begrænse smertens omfang for sig selv
    stille krav til antallet af konkurrenter
        til frekvensen af fravær
ultimativt til volumen af følelser der bliver hende til del
i det harem hun er en del af så længe hun selv vil

så lider jeg selv med resten

[ufærdigt]