27. april 2006

let vaklende
hen mod køkkentrappen
fumlende i lommen
rodende blandt nøglerne
hvad er det nu for én der er til hér
det er én af dém der stadig sidder for sig selv
sammen med dén til køkkendøren
og til sikkerhedslåsen i hoveddøren
fremfindende den med tommelfingeren
og ét øje sammenknebet
flik flik flik flik hér er den symbolet på
at jeg ikke længere
bor for mig selv at der ér nogen
at komme hjem til
hver dag og
hver aften
hver nat
hendes nøgler
og næsten også mine
selvom mine til mit gamle sted
stadig en af rævens udgange
ikke er hendes
og så nøglen i låsen
det går sgu nogenlunde
styrer smertefrit
ind i cylinderen og den rigtige vej rundt
men nu ér det klart også et helt år
men vælger alligevel
stadig den forkerte tandbørste af og til det er svært
at de ikke alle er mine men skal afkodes efter farve
og så gående
trampende let
nogenlunde sikkert op ad trappen
med-snoende mig det rette antal vindinger
til måtten hvor jeg bor
og stående stille
nej standser i strømmen

og prøver for mig at se
dén kunstige intelligens som kunne have gjort
hvad jeg lige gjorde gå mod døren blandt flere døre
finde nøglen blandt andre drengeting i lommen
nøglen i låsen åbne døren med tag om nøglen og
dreje til lodret det helt rigtige sted i svinget
der netop ikke er vanthed med netop dénne dør
trække nøglen ud og i samme moment
standse dørens tilbagesving med overlæderet
dreje foden og holde den åben med hælen
og standse den før den smækker ok
dét huskede jeg og så styre en krop
af nervegift lettere disorienteret
og holde balancen i sving to etager og standse og tænke
at en kunstig intelligens nok måske
kunne have
efterlignet mig hvad formålet så end skulle være
men aldrig være drevet til
at sove hér fremfor i rævehulen hvor de andre nøgler passer
af samme incitament som mig
åbne og lukke døren for-siiig-tigt for ikke at vække
men aldrig igen frygte at det skulle ske fordi det er ok at være mig
og tale til de umælende kræ der altid kommer for at snuse
hej missere er I vågne
og bruge det samme tonefald som altid fordi
alle levende væsener
behøver vanthed ikke akkuratesse
og så vitterligt
hviske ind i soveværelset 'hallo?'
og mærke bløde varme fugtige arme fortælle
at jeg er en belønning ikke
en dygtig dreng

Blogger.com