02. maj 2006

min mand siger hun
   og rækker armene op mod mig
nej
   egentlig sukker hun min mand...
hvilket jo er helt forkert
al den stund intet menneske kan eje et andet
og det kønsidentifikatoriske jo er ganske åbenlyst
   jeg har en pik og hun er ikke lesbisk

men jeg forstår hende jo alligevel næsten
sådan er sproget det er ikke kun ord
om end det er den uforståelige del
   der klemmer og krummer mig her og der
ubehaget til tider kynisk overhørt af lysten til kød
og til hende
   til andre tider pumpet OP til forklaringsønske
      der får hende til at trække armene til sig
   og mig til at ønske at jeg ikke havde det sådan
ja så sig da for helvede hvad der passer dig

   så må jeg se at finde ud
      af at deale med det jeg ikke forstår:
   hvad fanden det egentlig ér hun siger

ér det noget rent biologisk i sit enkleste sproglige udtryk
   psykisk bondage for begyndere eller
referat af højeste score i Alt For Dullernes samlivstests eller
levn fra teenagelæste romanblade om Doktor Frank jeg mener
hvor kommer det fra? Hvad spejler hun sig i og hvad ser hun
når hun henført siger min mand? Er lighedspunkterne
mellem dét og min elskede blot noget i stil med
"ham jeg vil ha" der føles... rigtig elsket... som en rigtig mand...?

Ja jeg ér en mand
ja jeg skal nok blive hér i huset så længe jeg elsker dig, naturligvis
og hjælpe dig og støtte dig så godt jeg kan og være der for dig i det omfang det er muligt og reelt
og så får jeg et stempel i belønning:
"værd" at elske
en "rigtig" mand?!

jeg mærker horder af kvinder puste mig i nakken
mens de svinger med skilte der plæderer
   for retten til krøl og slæb og hele pivtøjet fra dåb til grav
og værsgo da go right ahead!
og hvorfor er det
   at det romantiske beskytterbillede ikke
   er uforenligt med den frigjorte kvindes selvbillede...
eller skal jeg tænke at det er følelsen af frihed
   der kan udtale den slags
uden at forvandle den selvstændige kvinde til en stereotyp?
måske er det en udnævnelse til partner på niveau
min mand min ligeværdige partner?
hendes modstykke
dén der fylder hendes fysiske følelsesmæssige mentale potentielle rum
den mand hun er glad for ér der
   nu hun ikke er lesbisk...
   men ville hun i så fald have sagt min kvinde
      og oplevet sit kvindelige modstykke blive lige så tavs som jeg?

nej
jeg fatter det ikke
   i dag fatter jeg det ikke
jeg forsøger ikke at piske en stemning op og lyve mig
   fra faldet i lejlighedsvis rørstrømskhed jeg
   forsøger virkelig
   at rydde uforståelsen af vejen
   til det andet køn hør
   var der nogen der lo?! Jamen

   tænk hvis jeg bare kunne lade mig falde i hendes arme
      uden tanke for hvad hun tænker om mig i sit eget univers
   og bare mærke på hendes favnelse og hendes kys
      at hun vil mig det godt
og upåagtet lade hende sige hvad fanden der falder hende ind
   fordi det gør hende glad... som det gør mig glad
   de dage jeg fatter fornemmer føler
   at det ingen betydning har om jeg forstår ordene med mit intellekt
   at det er
   pisse lige gyldigt hvis bare min krop slapper af tænk!

   hvor ville jeg få frigjort mange timer

   timer til andet end
      at udrede misforståelser og køle ned efter skænderier
timer fri for smerte over så meget "min mand" ligner
den stereotype kvinde der vil have kærligheden den store model
   pakkeløsningen med børn hjem job tid til det hele penge til det hele
      jævnlig sex et følsomt mandehjerte en fast mandekarakter
      og håb for mere af samme til døden os skiller uden
      nogen sinde at blive berørt af verden udenfor!

      nå men det her digt vil fandme ikke slutte
romantikeren ville nok sige
at det er fordi
   det ér lige som min kærlighed -

[toneleje OP, lade hænge i luften, vente, bukke, gå ud]

Blogger.com