aller sidste runde i manegen

Til enhver, der fulgte med: Tak.

For enhver, som fulgte med, vil det være indlysende, at det ikke har været et nemt år. Udgangspunktet var heller ikke just af det gode: En kontrakt om at redde livet, intet mindre - skrive et digt hver dag til at holde depressionen på afstand! (Jeg vil skrive et bedre manuskript for det kommende år!). Meget var allerede da skævt i parforholdet, og kæresten havde gerne set, at jeg konsulterede hende før beslutningen om dette krævende projekt - men det var noget, jeg behøvede at gøre for mig selv.

Hver dag voksede splittelsen inde i mig: kontrakten skal overholdes, men hvor meget skal jeg give for at overholde den, hvor meget skal hun have, hvor meget mig selv? Ikke ideelle betingelser at skrive (eller samleve) under. Og at droppe med at skrive hver dag forekom direkte negativt.

Det omgivende liv, der skulle føde digteren, kom i stedet til at føde teksten, og jeg proppede uforholdsmæssigt meget energi ind i at skrive, med det (naturlige) resultat, at glæden trak sig endnu længere væk. Teksten forsøgte at overskue processen, men da hun gik, behøvede jeg al energi til mig selv, og gav endelig slip på at skrive det daglige digt. Og faktisk... måske var det dét, der skulle til for at jeg reddede livet!? At jeg også skal evne at slække på min værdighed. Være fleksibel... gå på kompromis... (Tilbageblikket roser mig for at turde give slip).

Når noget mistes, opstår et tomrum med plads til nyt. Her er min drøm: Lad mig blive far en dag, og møde én, der er bedre for mig og jeg for hende. Hermed givet til vinden - lad den vende en dag og møde mig ret mellem øjnene!

Mht. til selve teksten: Jeg har det sådan med dagensdigt2006, at jeg pt. oplever det private for fremtrædende - og giver mig selv og jer en måned til at overveje, om teksten i sin helhed har kvaliteter til at blive liggende offentligt. Hører jeg ingenting, eller synes jeg stadig, den er for privat, forsvinder den herfra.

alt godt,
kenneth krabat

Hald Hovedgaard
6. februar 2007

Blogger.com