03. marts 2006

"hvorfra ved barnet hvad der er
ret og uret?" havde veninden ringet ind
på min telefonsvarer hvad
skal jeg svare på det?
"er det medfødt integritet?"
spurgte hun

jeg har gået med spørgsmålet i lommen
i fire dage jeg er sikker på én
af de store filosoffer har en mening
men jeg kender dem ikke jeg
kender næsten end ikke mig selv

men kan et menneske ikke bare
benytte sig selv til de store spørgsmål
se på sit eget liv og de andres se
med åbne øjne og analyse se
hvornår de skifter
børnene hvornår
de holder op med at klynge sig
til benene af fremmede og kun
vil have far og mor
hvad er der frem til dér andet
end blind tillid uviden om
tilskadekomst uansvarlighed
ægthed og falskneri

og så opdager det sig selv
barnet og ser at
det er sårbart at ikke alle
tager hensyn til manglende viden
manglende erfaring manglende
evne til at forsvare sig og således
vækkes barnet til smerten

og i stadigt stigende mængder
indtrykkes barnet af forskelle
på stærk og svag medlevende og
overgribende sympatisk og
antipatísk og vil gerne leve
som alle andre bedst muligt leve
uden smerte og hér
i de unge år opstår
balanceindsigten sig selv
på én skål og den anden
de andre hver for sig og i flok
på vægtens anden skål og
spørgsmålet om hvorfor
der er forskel når der kunne være
lighed fordi nogle ikke
forårsager undgåelig smerte af
ligegyldighed vold og kulde

hvad ved barnet om andre menneskers kræfter
og evner vilje og behov spørgsmålet
er ikke urimeligt hvorfor?

med alderen vænner vi os til ikke
altid at kunne få det besvaret og
dermed accepterer vi smerten
som et vilkår i livet vi glemmer
barnets mulighed for at spørge

hvad siger du veninde var det
svar nok? ellers spørg igen

Blogger.com