17. juni 2006

vi taler ofte
om ikke at tale
eller tale mindre
vi burde vide bedre
vores tavshed er fyldt med mening
med kærlighed og korrespondence
vi ser det mærker det ér det
når vi kan være tavse

vi kredser længselsfuldt
om tavsheden men
bryder den af vane indfaldet
der automatisk får lyd forglemmelse
trods minder om væren
befriet for stillingtagen
kroppe i solen om morgenen i køkkenet
i sengen før sovetid bare trætte og sammen
hvile i pauserne mellem det bemærkelsesværdige
forblive i sansningen ikke erstatte
hengivelsen med kontrol
mening spørgsmål frygt spiler
tit vort potentielle rum
ud til bristepunktet
og forbi

være tavse
være følelsen af én
være talende
være absolut to vi ved
de er forskellige
og altid burde
være rette valg

Blogger.com